Sidste skrig i danish design: biogasanlæg
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sidste skrig i danish design: biogasanlæg

Biogasanlæg skal ikke kun bidrage positivt til CO2-regnskabet, men også til landskabet, mener miljøminister Ida Auken (SF).

Derfor sætter Naturstyrelsen nu gang i et projekt, som Realdania finansierer med godt 3 million kroner. Projektets formål er at udvikle og formidle viden om og værktøjer til at sikre arkitektur og landskab ved planlægning, placering og projektering af biogasanlæg.

»Biogas skal bidrage til at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer inden år 2050. Derfor skal vi have udviklet arkitektur, der kan bringe kommende store anlæg i harmoni med det omgivende landskab. Det er uheldigt for os alle, hvis biogas kommer i miskredit, fordi anlægget skæmmer landskabet,« udtaler miljøminister Ida Auken i en pressemeddelelse.

I projektet vil en rådgivergruppe bestående af Cowi, Gottlieb Paludan Arkitekter, By & Bygning Arkitekter og Naturstyrelsens biogassekretariat udvikle planer for arkitektur og landskabelig tilpasning for syv pilotprojekter:

Syv pilotprojekter

Projektets syv biogasanlæg er udvalgt til at indgå i projektet. De skal indpasses i vidt forskellige landskaber og repræsenterer vidt forskellige arkitektoniske og landskabelige udfordringer. De konkrete anlæg er: Thy Øko-Energi, Lundby-Køng Biogas, Bio-center Gudenåen, Sydvestjysk Biogas, Horsens Biogas, Decentralt biogasnetværk i Ringkøbing-Skjern og Arla Biogas, Videbæk.

Tanken er, at erfaringerne fra de syv pilotprojekter skal danne grundlag for udviklingen af et modelprogram for placering og udformning af biogasanlæg i fremtiden.

Kommunerne fik ved den seneste revision af planloven pligt til at indtænke biogasanlæg, når de reviderer deres kommuneplaner i 2013. Desuden skal kommunerne inden 2013 planlægge for i alt 50 fælles biogasanlæg.

De kan få hjælp til at løfte opgaven ved at udnytte den viden og de værktøjer, der undervejs vil blive offentliggjort på Naturstyrelsens hjemmeside.

Modelprogrammet ventes færdigt ved årets udgang.

Dokumentation

Folder: Fordele ved biogasanlæg

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er godt at man tænker det arkitektoniske ind i industribyggeri, ros til miljøministren for det - men jeg har meget svært ved at se de miljømæssige og økonomiske fordele i at samfundet bruger penge på biogasanlæg.

Jeg har tidligere skrevet om det på Altinget.dk:

Regeringens og oppositionens planer om at bruge gyllen fra landbruget til energi, er ikke gennemtænkt og kan få negative konsekvenser for samfundsøkonomien, mener Peder Størup.

Hensigten med at bruge gylle til biogas er at reducere CO2-tabet og miljøbelastningen, men prisen kan gå hen at blive meget høj. Produktion af energi på baggrund af husdyrgødning vil være en meget ustabil og miljømæssigt problematisk kilde til energi. Hvad vil man gøre, hvis husdyrproduktionen ikke længere er rentabel i Danmark, og gyllen forsvinder? Med investeringer på 100-200 millioner kroner for et biogasværk risikerer man at skulle holde liv i en husdyrproduktion alene, for at dyrene kan producere gylle. Det vil øge prisen på gyllen og ramme energimodtagerne og samfundet økonomisk.

Planerne kan ende med at være Barmarksværker om igen. I slutningen af 90′erne fik en del af barmarksværkerne en anstrengt økonomi, bl.a. som følge af højere naturgaspriser. I 2000 fik barmarksværkerne 370 mio. kr. fra staten og naturgasselskaberne til gældssanering. I 2003 kom den anden hjælpepakke på 85 mio. kr. Samtidig blev kraftvarmebeskatningen ændret til fordel for barmarksværkerne og andre decentrale kraftvarmeværker.

Vi mangler beregninger
Set med naturbriller drejer det sig dog også om, hvor meget energi der er blevet brugt på at producere en liter gylle, og hvilke natur og miljøbelastninger det har medført – den totale konsekvensberegning har vi ikke set.

Der er Naturbeskyttelse.dks klare vurdering, at den mest effektive og billigste løsning vil være etablering og beskyttelse af skove og lysåben natur. Det vil kunne trække store mængder CO2 ud af atmosfæren de næste 50 – 100 år. I den mellemliggende periode vil solceller, vind, brint, geotermisk varme, bølgeenergi m.m. kunne udvikles og udbygges. Det stimuleres ved afgifter på forurenende energikilder og en massiv satsning på energibesparelser. En forudsætning er dog, at afgifterne går ubeskåret til teknologisk udvikling. Havde vi brugt afgifterne fra vores olieproduktion til udvikling af andre energikilder, ville fremtiden for Danmark have set meget lysere ud.

  • 0
  • 0

En grundig søgen på nettet viser, at der ikke findes dokumentation for, at biogasanlæg gavner klimaet eller miljøet. Selv Xergis hjemmeside røber, at denne dokumentation ikke findes. Det skyldes ganske enkelt, at teknoligien til at hive energi ud af ufordøjelige restprodukter (gylle) ikke findes. Det kan heller ikke lade sig gøre, at få en sten til at flyve.

  • 0
  • 0

Kan man ikke få dem til at svare sig, så kan man jo altid gøre dem kønne at se på.
Alt andet lige, så er det selvfølgelig værre at det også ser forfærdeligt ud, men kan det nu svare sig. Lad os få en ordentlig samfundsnytteværdi ud af det, som vi så kan vurdere.
Når højspændingskabler skal graves ned, hvorfor så ikke også vindmøller?

  • 0
  • 0

Plant en mindre skov rundt om så kan det jo sådan set være lige meget hvordan "fabrikken" ser ud og evt lugt gener kan holdes inde. Samtidig er nytteværdien skubbet i den rigtige retning hvis man tæller træernes bidrag med.

  • 0
  • 0

Hvorfor er hvordan disse anlæg ser ud så vigtigt? Seriøst, hvorfor skal en københavner bimbo virkelig spilde så mange af statens penge på at gøre industri bygninger pæne???
Biogas anlæggene skal alligevel stå i udkanten af industri områder, så hvorfor er det vigtigt hvordan de ser ud?

  • 0
  • 0

Hvad vil man gøre, hvis husdyrproduktionen ikke længere er rentabel i Danmark, og gyllen forsvinder?

Bruge plantemateriale selvfølgelig.
Det har vi altså diskuteret før. Det virker lidt useriøst at du bliver ved med at fremture med din gylleforskrækelse.

  • 0
  • 0

fuldstændig min tanke
kan man ikke bare lave et anlæg i lyserød beton til hende så,
,minder mig om reklamen med "der er så meget kvinder ikke forstår",eller damen der brugte den trukne choker til at hænge tasken på.
Keld

  • 0
  • 0

"Seriøst, hvorfor skal en københavner bimbo virkelig spilde så mange af statens penge på at gøre industri bygninger pæne?"
Nu var det jo ikke staten der betaler - læs dog artiklen i stedet for kun at læse kommentarerne . .
Seriøst - efterfulgt af bimbo i samme sætning - hmmm

  • 0
  • 0

@Claus Madsen - ok, men det stiller så nye spørgsmål:

Hvor skal plantematerialet komme fra i de mængder? Vi har allerede et problem med at halm brændes af i kraftvarmeværkerne, med forringelse af jordens bonitet tilfølge og i Sønderjylland bruges nu store arealer til majsproduktion for at ende i de tyske biogasværker.

Også ved plantemateriale til energiproduktion savner jeg at se hvilke natur og miljøbelastninger der er forbundet med produktionen, og ikke mindst økonomien i det?

Vi mangler simpelthen areal til energiproduktion på grund af den store foderproduktion til husdyrene. Antager vi at vi reducere kødproduktion til det halve i Danmark, kunne der blive arealer fri til energiproduktion - men er biogas så den mest effektive form.

Min anke er at biogas på baggrund af gylle er en nødløsning, som primært har til hensigt at hjælpe landbrugserhvervet - vi risikere altså at bruge milliarder på en energiform som ikke er den mest fordelagtige, og måske er lige så miljømæssigt belastende som olie og kul.

  • 0
  • 0

Seriøst - efterfulgt af bimbo i samme sætning - hmmm

Det må vist bero på en forglemmelse at ordet bimbo ikke har fået mere plads i det danske sprog siden regeringsskiftet, det burde der gøres noget ved :-)

  • 0
  • 0

@Claus Madsen - ok, men det stiller så nye spørgsmål:

Hvor skal plantematerialet komme fra i de mængder?

Det giver næsten sig selv udfra forudsætingerne.
Jeg siger at plantemateriale kan træde til hvis husdyrproduktionen forsvinder. Det skal i givet fald selvfølgelig dyrkes på den del af de arealer der bliver fri når der ikke skal produceres foder.

Man kunne også forstille sig at man hentede det på ekstensivt dyrkede arealer. Det er økologerne interesserede i for få indvundet nogle næringstoffer til deres marker. Sådan en løsning vil nu nok kræve nogle grundige overvejelser vdr. naturbevarelse.

Min anke er at biogas på baggrund af gylle er en nødløsning, som primært har til hensigt at hjælpe landbrugserhvervet

Jeg er ikke helt med på hvordan du mener landbrugserhvervet bliver hjulpet, men skulle det være tilfældet synes jeg måske heller ikke det er det værste som kunne ske.

  • 0
  • 0

Angående plantematerialet så har du selvfølgelig ret, men selv ved en reduceret husdyrproduktion er der stadigvæk et stort arealbehov til foder - specielt hvis vi ikke skal importere det. Problemet er, at jo større et areal vi bruger til energiproduktion, jo større vil behovet være for import af foder fra steder hvor det kan produceres billigere og desværre med natur og miljømæssige negative konsekvenser. Man kunne jo også overveje, om det ikke var bedre at bruge noget af arealet til at producere fødevarer på, hvis kødproduktionen reduceres.

Angående indirekte støtte til landbrugserhvervet, så skabes der en afhængighed af gylle som kan kapitaliseres og der er kun økonomi i det ved tilskud - det betyder at samfundet kan komme til at betale dyrt for denne energiform. Min holdning til bæredygtig energi er, at der kun er tale om rene energiformer når det kommer fra eks, sol, vind, bølgeenergi, geotermisk varme m.v og ikke er på baggrund af en menneskeskabt energikilde. I princippet er det ikke noget problem i at udnytte affald og andre restprodukter - men vi skal tænkes os pokkers godt om, og ikke sætte noget i værk som skader mere end det gavner.

  • 0
  • 0

Enig i de økonomiske betragtninger, men miljøministeren vil jo skabe indirekte støtte til landskabsarkitekter, hvis artiklens indhold er forstået korrekt. De skulle så aflønnes af kommunerne og byggeriet.
Jeg kan ikke se nogen forbedring af konkurenceevnen i konsekvensen af ministerens forslag, tværtimod.

  • 0
  • 0

Ja til jer negative, vi vader jo nærmest i lort til halsen, ja gylle så hvorfor ikke forgasse den nu vi har den i så rigelige mængder, om ikke andet så da for at få noget af den stank væk her ude fra landet.
ja sænkes svine produktionen senere , bliver der jo så måske frigjordt jord til dyrkning af energiafgrøde, den tid den sorg.
Lige nu og her starter gyllevognene snart at køre ned af den vej jeg bor på , ja i ugevis, det er bare fakta, så hvorfor ikke lige tage den gode metan ud først, PS, ja jeg har lavet forsøg på mit arbejd hvor vi forgassede tørstoffet i afgasset gylle, ja det kan få en tur mere hvis du ikke er tilfreds med virknings graden.

  • 0
  • 0

Jeg har boet på landet i 35 år, og der bliver kørt mere og mere gylle ud, ja og det stinker, ja ok det stinker sådan er det at bo på landet, men jeg er glad for der er nogle der handler og kom ikke og sig de ikke har tænkt sig om , de har øvlet og bøvlet i årevis, ja fanneme nu kan det da snart være nok lad os da få forgasset den gylle, viser det sig så at hele verden bliver vegetarer i morgen, ja så kan vi fylde græs og helsnittet majs og hvad ved jeg i de anlæg, ja så bliver der da bare mere tørstof tilbage som kan forgasses endnu engang.
Det lader til du er uvidende om at den afgassede gylle eller hvad , kan opdeles og laves til gødnings stoffer og tørstofferne kan forgasses endnu en gang

  • 0
  • 0

nils ravn rasmussen - fordi det nemt koster 200 - 300 millioner for et biogasværk. Der er jo ikke meget ved, at vi kommer til at stå i lort til halsen økonomisk, fordi vi satser på en forkert energikilde. :-)

De andre problemstillinger har jeg beskrevet.

  • 0
  • 0

Er godt klar over biogas er dyrere end gas fra sibirien , men jeg synes næsten det er en samfundsopgave at rense den gylle og udnytte metanen, ja lige som i byerne hvor alt affald samles og udnyttes til energi på forskellige måder, ja landbruget er jo i dag industri så godt som og alt industri affald skal jo ikke ligge og flyde for forgodt befindende, kan da lige fortælle da jeg kørte på arbejd i morges kl 06, så jeg to landmænd der var ude og så kunsgødning, og også to lidt tvivlsomme som var ude med gylle sprederen, ja det er vi da ok med her ude ingen anmelder , ja hvad fanden skal de gøre med alle de regler,,, hvad koster et forbrændingsanlæg i byen da, er du bange for at vi pludselig løber tør for affald

  • 0
  • 0

Peter Størup:

Hvis vi holder de millioner i danske virksomheder, vil det både sakabe teknisk udvikling, og få økonomisk gang i samfundet, når nogle mennesker får løn i stedet for understøttelse. Eller tror du pengene fyldes ned i beholderen?

  • 0
  • 0

Pengene vil da stadigvæk være bedre givet ud til noget som rent faktisk kommer os til gavn, håndværkerne skal jo have løn uanset hvad de bygger.

Kom til at tænke på, hvor meget varme vil man få ud af at brænde for 300 millioner 50 kroners sedler af, og endnu bedre hvis vi købte inflations ramte valutaer som vi kan fyre med?

  • 0
  • 0

Det er faktisk et spændende spørgsmål, men der er et sted, hvor de brænder gamle sedler, så der må de kunne svare på spørgsmålet.
Med hensyn til biogas, så er der ikke forsket meget i det. Alene det kan indikere at det indebære gode muligheder.
Der var en gang et firma der mente, at de kunne udskille de forskellige dele af gylden, til vand gødning og biogas, plus nogle andre bestanddele, bla. ammoniak som vidst nok kan bruges i forbindelse med brintpiller.
Jeg tror det kan løse en del af landbrugets problemer med opbevaring og forurening af vandløb.
Med hensyn til penge, så sker der ikke noget ved, at få nogen i omløb.
Desuden tror jeg ikke vi løser energiproblemerne ved en løsning. Der skal mange forskellige til. Og foreløbig er der da omsat enorme summer på vindmøller, som kun giver noget når det blæser.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten