Sidste skridt før endelig aftale: Kæmpe ammoniakanlæg på dansk atomkraft i Indonesien

Plus19. maj kl. 15:0015
Copenhagen Atomics og andre underskriver forståelsespapir.
Repræsentanter fra de danske og indonesiske virksomheder underskriver forståelsespapir. Fra venstre til højre: Peter Badstue Jensen (Aalborg CSP), Dannif Danusaputro (Pertamina Power Indonesia), Luciana Mendes (Alfa Laval), Rahmad Pribadi (Pupuk Kaltim), Nikolaj Knudsen (Topsoe), Thomas Jam Pedersen (Copenhagen Atomics). Illustration: Copenhagen Atomics.
Et kæmpeanlæg i Bontang i Indonesien skal fra 2028 levere klimavenlig ammoniak produceret med dansk atomkraftteknologi.
person
person

Fire danske virksomheder, Topsøe, Copenhagen Atomics, Alfa Laval og Aalborg CSP, har netop underskrevet et forståelsespapir med to indonesisk statsejede virksomheder om at bygge et knap 30 milliarder kroner dyrt anlæg i Bontang i Indonesien. 

Underskrifterne 19. maj i Danmark er sidste skridt før den endelige aftale. I løbet af de næste seks måneder skal de afsluttende undersøgelser være gennemført, og de juridiske forhold i Indonesien skal være fuldt klarlagt, fremgår det af en pressemeddelelse.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Fortsæt med MitIDA
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
15 kommentarer.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
Svend Ferdinandsen
20. maj kl. 16:10

Undren

"Ifølge virksomheden selv har de en højere energieffektivitet og producerer op mod 30 procent mere brint ud fra en given mængde energi sammenlignet med konkurrerende teknologier."

Ligger andre hydrolysemetoder virkelig nede omkring 70% effektivitet?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
12
Stig Libori
21. maj kl. 18:23

Ligger andre hydrolysemetoder virkelig nede omkring 70% effektivitet?

Jeg har vist en del gange forklaret om fordelene ved højtemperatur elektrolyse. Og ja, det giver langt bedre virkningsgrad med SOC. Men måske endnu vigtigere: Det giver mulighed for bedre systemintegration med det efterfølgende raffinaderi. Ved ammoniakproduktion er fordelen især, at man kan undvære det dyre ASU anlæg. Ved methanol kan man udnytte "spildvarmen" fra methanolprocessen til at producere brint.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
13
Kristian Glejbøl
21. maj kl. 19:59

Ved ammoniakproduktion er fordelen især, at man kan undvære det dyre ASU anlæg

Misforstår jeg dig, eller...? Hvad skal man bruge ASU til på et grønt ammoniakanlæg ? Er "grøn" hydrogen ikke H2 + N2 over en varm katalysator? Ilt kommer vel kun i spil når man blander methan ind i processen?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
15
Stig Libori
26. maj kl. 08:23

Misforstår jeg dig, eller...? Hvad skal man bruge ASU til på et grønt ammoniakanlæg ? Er "grøn" hydrogen ikke H2 + N2 over en varm katalysator?

I ammoniakproduktion bruger man ASU'en til at producere N.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
10
Nicolai Hanssing
20. maj kl. 14:08

For lige at vende tilbage omkring emnet, så er det stadigvæk fantastisk. Det lugter af IPO....

Meeen, vi er enige om at CA slår sig ret stort op på Gen-IV højtemperatur MSR Thorium Breeder-cycle - det er jo det de ihvertfald skriver. Thorium er som bekendt fertilt og ikke fissilt.

Jeg har tilgode at høre om nogen firmaer overhovedet som siger de har løst breeder-oprensningen af radioaktivt varmt kappe-salt med transmuteret Th->U/Pu isotoper. OG det eneste jeg rigtig har om processen er Kirk Sorensens præsentation på YT. Må indrømme at min forventning dalede ret meget, det var ikke en cake-walk han bekrev.

Så der hvor jeg mangler noget fra alle selskaberne FliBE, Seaborg, Thorcon, Copenhagen Atomics osv osv er netop om breeder-kemien og breedercyclen. Thorium bliver jo ikke til noget uden denne.....

Så er der nogen der har fulgt nok med til at sige om f.eks. CA er ligeså tæt på som med en kritisk reaktor, eller er det bare noget vi "løser" senere. Ret mange er jo faldet fra på denne konto....

https://www.youtube.com/watch?v=E6xu4QhMkD8

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
6
Frederik Marcher Hansen
Journalist -
19. maj kl. 18:17
Journalist

Jeh har præciseret i artiklen, at der er tale om et forståelsespapir. Mvh journalisten

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
7
Nicolai Hanssing
19. maj kl. 22:57

Jeh har præciseret i artiklen, at der er tale om et forståelsespapir. Mvh journalisten

Så derfor er overskriften stadigvæk:

Stor aftale indgået: Kæmpe ammoniakanlæg på dansk atomkraft opføres i Indonesien

? Tsk tsk.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
9
Peter Hessellund Sørensen
20. maj kl. 00:19

Taget i betragtning at Danmarks elforbrug er omkring 5 GW er det ikke sandsynligt at energiforbruget også skulle være 5 GW

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
5
Stig Libori
19. maj kl. 17:11

Den artikel er der vist ikke dækning for.... Det kunne ellers være en fest: Både energiforsyningen og elektrolysen baseret på teknologi, som endnu ikke er på markedet i storskala. Og det skulle investorerne så stå klar med 27,5 mia kroner til?

Nå, jeg kan se, at andre har kigget på Topsø's hjemmeside og fundet ud af, at nyheden i virkeligheden er en del mere nede på jorden....

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
4
Henning Kjær
19. maj kl. 16:23

Jeg har efterhånden mistet troen INGENIØEN som et seriøst medie. Der er for meget click bait og store luftkasteller der fremføres som virkelighed. Hvis ikke engang INGENIØREN kan skelne mellem tekniske realiteter og luftkasteller, hvad kan vi så forvente af de almindelige medier. For mange journalister skriver ukritisk om noget de ikke har forstand på, men de vil så gerne skrive, og på denne måde bliver de hurtig overhalet af AI og chatbot.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
2
Baldur Norddahl
19. maj kl. 15:30

Måske er ing.dk lidt for begejstret? Citat fra pressemeddelsen fra Topsoe:

"Today, Topsoe, Copenhagen Atomics, Alfa Laval, Aalborg CSP, Pupuk Kaltim and Pertamina New & Renewable Energy signed a Memorandum of Understanding with the intent to investigate the possibilities of establishing ultra low emission (pink) ammonia production in Indonesia.

If realized, the project will combine next generation electrolysis technology with state-of-the art nuclear technology"

Og det opgraderer journalisten til:

"Fire danske virksomheder, Topsøe, Copenhagen Atomics, Alfa Laval og Aalborg CSP, har netop underskrevet en aftale med to indonesisk statsejede virksomheder om at bygge et knap 30 milliarder kroner dyrt anlæg i Bontang i Indonesien"

Men er der ikke en væsentlig forskel på en aftale om at undersøge mulighederne og en aftale om at bygge et anlæg ?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
3
Nicolai Hanssing
19. maj kl. 15:57

Men er der ikke en væsentlig forskel på en aftale om at undersøge mulighederne og en aftale om at bygge et anlæg ?

OK, det er en MoU - så er der alligevel lang vej igen.

Tænker de har aftalt at bruge ressourcer på projektering med gensidig forpligtigelse hvis projektet bliver gennemført helt eller delvist.

Dvs. når journalisten skriver:

"Fire danske virksomheder, Topsøe, Copenhagen Atomics, Alfa Laval og Aalborg CSP, har netop underskrevet en aftale med to indonesisk statsejede virksomheder om at bygge et knap 30 milliarder kroner dyrt anlæg i Bontang i Indonesien."

Så er det fordi han reelt ikke ved bedre? Eller også er det fordi det er den proAtom journalist vi plejer at se den slags fra.....

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
8
Allan Olesen
19. maj kl. 23:26

Jeg kan ikke genkende, at det skulle være en proAtom-journalist.

Han skriver hovedsageligt om PFAS og energi. Nogle af artiklerne om energi handler om atomkraft. Blandt disse handler cirka halvdelen om problemer med atomkraft - f.eks. at vi hænger på atomkraft meget længe, hvis vis tager beslutningen, eller at man har svært ved at få omkostningerne på atomkraft ned.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
1
Nicolai Hanssing
19. maj kl. 15:13

Tænker lige jeg gemmer denne artikel. 25stk MSR, på ialt 1GW fra CA i 2028, hvoraf ingen endnu har kørt kritisk. Okay..., det lyder ambiøst :-)

Go for it! Glæder mig til at høre mere.

Kan nogen fortælle om der er tale om håndfast pay-as-ordered turnkey bestilling på de 25stk MSR - og hvad der sker ved forsinkelse hhv. performance som ikke møder kontrakten?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link