menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Fredag kl. 01.57: 'Mit liv på kometen er lige begyndt, Rosetta. Jeg fortæller mere om mit nye hjem, kometen 67P, snart. Zzzzz.'
Sådan lyder den oversatte version af det sidste tweet mellem landingsfartøjet Philae og rumsonden Rosetta natten til lørdag, inden Philae 'faldt i søvn' - altså gik på standby. Batteriet døde, præcis som forskerne i kontrolcentret i den tyske by Darmstadt havde forudset, fordi Philae var landet i en position, hvor der ikke var lys nok til at oplade via solpaneler. Det gav fartøjet en levetid på 60 timer.
Men i de hektiske timer inden Philae gik i dvale, lykkedes det forskerne at indsamle store mængder data, som netop nu bliver analyseret. Især bliver det interessant at finde ud af, hvorvidt Philae havde succes med at bore i kometens overflade. Torsdag aften blev boret aktiveret, og forskerne registrerede, at det nåede at bevæge sig 25 cm mod kometens overflade, inden de igen mistede kontakten.
Forskerne frygtede ellers, at Philae ville falde i søvn, før den nåede at sende de mange data tilbage til Jorden, men fartøjet holdt ud til det sidste, og forskerne har nu data fra samtlige instrumenter om bord. Data, der (forhåbentlig) skal gøre dem klogere på vores solsystems tilblivelse og udvikling, hvordan kometer virker, og hvilken rolle de har spillet i planternes evolution. Et af de spørgsmål, der især optager forskerne, er, hvorvidt kometer har haft betydning for vores liv på Jorden.
Ganske overraskende havde forskerne også held til at rotere Philae, inden batterierne løb tør. Selve kroppen blev løftet fire centimeter, og det lykkedes dem derved at rotere fartøjet 35 grader, hvilket øger chancen for, at det får sollys nok til at vågne igen på et senere tidspunkt. Forskerne håber nu på at kunne genskabe kontakten, når kometen kommer nærmere Solen.
Mens Philae nu er stille i hvert fald for en periode, fortsætter Rosetta ufortrødent sin mission. Lige nu kredser satellitten omkring kometen i en afstand af 30 km, og i starten af december bevæger den sig igen ind i 20-kilometers afstand, hvorfra den bliver ved at studere kometen, mens den bevæger sig nærmere Solen.
Det tætteste møde mellem kometen og Solen indtræffer 13. august næste år, og indtil da vil Rosetta i flere omgange forsøge sig med at komme helt tæt på kometen. Helt ned til otte kilometer fra dens centrum.
ESA-forskerne regner med at offentliggøre den første evaluering af de data, Philae sendte natten til lørdag, senere i dag.
Tyngdekraften er jo ganske svag på kometen.
Jeg undre om over, at tyngdekraften er kraftig nok til den kan holde på Rosetta i kredsløbet, om kometen på 30 kilometers afstand, når tyngdekraften kun lige netop kunne holde Phielae på overfladen.
Jeg går ikke ud fra Rosetta "aktivt" holdes i kredsløb, ud over banejusteringer af og til.
Ja eller de måske bygynder at rotere om hinanden.
Det er bare et spørgsmål om at vælge den rigtige hastighed. Hvis hastigheden er tilstrækkelig lav, måske kun få cm / sekund, så vil den sagtens kunne svæve rundt om kometen udelukkende ved hjælp af tyngdekraften.
Det er som ved et ethvert andet kredsløb om et andet objekt i rummet:
Rosetta bliver ved med at falde hele tiden, og har så stor hastigheden at den ikke rammer overfladen af kometen, og samtidigt også så lille en hastighed at den ikke forlader kometen.
"KSP 0.18 Tutorial #1 Orbiting The Easy Way" - læg mærke til hvordan raketten får så stor en hastighed at den hele tiden falder ind mod jorden
http://youtu.be/tlAGnlshYbE?t=6m21s
"Orbital Mech 101 (HD) - A Kerbal Space Program tutorial"
http://youtu.be/Fo8NeuQq-zU
NASA: "Space Flight: The Application of Orbital Mechanics"
http://youtu.be/Am7EwmxBAW8
er der oplysninger om rosettas hastighed i kredsløbet, er rosetta flere timer om et kredsløb.
Til at starte med var kredsløbet faktisk aktivt styret da selv relativ hastighed svarende til "gå-hastighed" var et hyperbolsk kredsløb. Lige så stille fik de dog justeret det "trekantede" kredsløb til et nogenlunde regulært kredsløb. Med en afstand på 30 km siger et hurtigt overslag at kredsløbshastigheden skal være omtrent 15 cm / s. Dette giver en omløbstid på ca. 2 uger, men da kometen roterer med en periode på ca. 12 timer har det ikke ret meget at sige.
Niels B. Henriksen:
Nu ved jeg ikke, hvad kometens densitet er, og den har en mærkelig facon.
Men hvis vi sætter den til en kugle med ø4 km og en densitet på 2 ton/m3, har den massen 2,133 x 10^13 kg.
I så fald har man 30 km fra centrum:
tyngdeaccelerationen = 1,61 x 10^-7 g (= 1 / 6.211.000 g)
banehastigheden = 0,78 km/t
undvigelseshastigheden = 1,11 km/t
omløbstiden = 10 dage.
Wikipedias artikel om kometen bliver opdateret løbende. Tyngdeaccelerationen er ikke givet, men en undvigelseshastighed på ca. 1m/s er.
omne animal triste est.
Mikkel Højbak:
Den undvigelseshastighed, jeg angav (for det tænkte legeme) var fra bane i 30 km højde.
Fra overfladen (af samme tænkte legeme) vil den være 4,3 km/t = 1,2 m/s. Altså ikke så langt fra de 1 m/s.
Rosetta flyver for øjeblikket i baner som er næsten bundne (~15 cm/s bane hastighed), i betydningen at der er brug for små periodiske baneændringer for a holde sonden fast (pseudo keplerian orbits er den terminologi som Rosetta projektet bruger)
Problemet er at kometen bliver mere aktiv når den kommer tættere på solen. Rosetta er basalt set et stort sejlskib med ~64m^2 sol paneler som er glimrende til at fange gas og støv udstrømningen. Det gør bundne baner ustabile senere i missionen, hvorefter man skifter til en strategi hvor Rosetta tilbringer det meste af tiden ~200-300 km væk fra kometen, med en serie af "close fly-by's (r < 10km)" og "far fly-by's (r < 100 km)" som bringer Rosetta periodisk tættere på kometen. Disse fly-by's er dog kostbare i brandstof (~2m/s delta V/fly-by), da den eneste måde man kan gøre banen forudsigelig er ved at gøre den relativt hurtig.
Benyt nu "anmeldknappen", Flemming oa.
- Jeg har været der, og tager "admin" sin opgave alvorligt? Burde det kun tage sekunder......
Jeg har også været der, og konklusionen er klar: man har meget vide rammer til at spamme herinde :-(
Hvorfor får Niels og Max pil nedad?
- Ud fra en kredsløbsmekanisk betragtning, som jo gælder her, har de ca. 100% ret!
Jord-Månesystemet er vel nærmest det optimale eksempel, hvor det fælles massemidtpunkt ligger temmelig forskudt fra jordens centrum.....
Radialhastighedsmetoden, er desuden den fremmeste (endnu*) metode, at opdage exoplaneter! ;-))
*Transit-/formørkelsesmetoden er nu ved, om ikke at overtage, så dog suplere kraftigt :-)
Sidstnævnte metode giver endog, på sigt, mulighed for spektralanalytiske målinger af evt. planets atmosfære-/overfladekemi. :-))
Det undrer mig meget, hvorfor man sender et rumfartøj op med kun solpaneler som energikilde. Hvordan kan det være, at man ikke har udstyret den med en plutonium-radioisotopgenerator?
Jesper!
Er du lige kommet hjem fra ferie i ydre mongoliet, eller hva'?
Der er ikke nok plutonium tilbage.
Man kan udvinde temmeligt meget af brugt kernebrændsel med LIS.
Så hellere en anti-materie reaktor som energikilde, når nu vi er igang :)
Ja der kan udvindes maget Pu fra brugt brændsel, det er bare ikke den rigtige isotop der kan bruges i RTG'er.
Det er skal bruges er Pu238, mens det der kan udvindes fra brugt brændsel er Pu239 og Pu240
Ja, og så dog. Det er til stede, men det kræver isotop-adskillelse at udvinde det på denne måde, og det er både teknisk meget besværligt og dyrt (selv med LIS, som ikke er veludviklet). Pu-238 udgør kun et par procent af brugt brændsel. Det er meget nemmere og mere økonomisk at starte med kemisk at isolere Np-237, som er langt den største isotop af Np i brugt brændsel, og derefter bestråle dette til Pu-238. Det er netop disse ting der ikke er blevet gjort i årtier, hovedsageligt af politiske, men også økonomiske årsager.
Ifølge oplysningerne er solcellerne i skygge.
Men det fremgår også, at kometen har en rotationsperiode på 12 timer (indlæg herover).
Betyder det ikke, bortset fra den mest uheldige, orientering (selvfølgelig kan der være permanent "polarnat"), at der kommer sollys regelmæssigt - der er vel ikke planlagt med 24 timers sollys pga. rotationen.
Er der mon et link til flere oplysninger ?
Den lave tyngdekraft på kometen muliggør ganske høje og stejle is-formationer. Hvis den er landet mellem et par stejle bakker er det meget muligt at den kan ligge i næsten total skygge, selv om det omkringliggende område er fuldt oplyst. Der er SVJH planlagt med mindst 6-8 timers sol per døgn, for at den skal kunne lade to dage og lave eksperimenter en dag. Lige nu får den kun 1-2 timer, hvilket ikke er nok til at opvarme batteriet til sikker ladetemperatur. Håbet er selvfølgeligt at forholdene ændrer sig tilstrækkeligt til at landeren både kan genoptage drift, og Rosetta stadig kan være i et kredsløb hvor den kan kommunikere med den.
faar mig til at taenke at den maa vaere af hankoen...................