Sidste chance: Kom bag om signalprojektet med Ingeniørens prisvindende journalister
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sidste chance: Kom bag om signalprojektet med Ingeniørens prisvindende journalister

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Signalprogrammet er både forsinket og fordyret ad flere omgange, og Ingeniøren har med utallige aktindsigter og besøg på værkstedet afsløret, hvad det er, der går galt med et af danmarkshistoriens dyreste jernbaneprojekter.

Nu har du chancen for at møde journalisterne bag historierne og høre deres udlægning af sagen. Til et læserarrangement fortæller Magnus Bredsdorff og Steffen McGhie om deres arbejde. Du får historien, om hvordan de selv endte som transportminister Ole Birk Olesens yndlingsoffer og andre mediers ekspertkilder, for der har bestemt ikke været kø blandt andre kilder for at få lov til at komme til orde.

»Signalprojektet bruger over fire milliarder kroner på konsulenter. Alle de tekniske eksperter er derfor selv involveret i projektet som rådgivere, ansat i tilknyttede firmaer eller har et tæt samarbejde med sagens parter. De har derfor været tavse, og ingen i forskerverden har haft reel, teknisk indsigt i så komplekst og specifikt et program,« fortæller Magnus Bredsdorff.

Af samme grund har aktindsigter været et vigtigt værktøj i arbejdet med at få indsigt i sagens væsentlige detaljer. Steffen McGhie har sendt et utal af aktindsigtsanmodninger i sagen.

»Det er en vanskelig sag at få indsigt i. Vi oplever, at myndighedernes behandling af anmodninger om aktindsigt trækker ud i flere måneder, og at mange væsentlige oplysninger om programmet bliver overstreget i de udleverede dokumenter. Ligesom vi oplever, at mange af vores spørgsmål bliver mødt med undvigende svar,« siger Steffen McGhie.

Kom og hør, hvordan det alligevel lykkedes journalisterne at få fakta frem i lyset og få deres vurdering af status for projektet nu.

Der er et begrænset antal pladser, så skynd dig, hvis du vil med. Prisen for arrangementet er 300 kr. Der vil være drikkelse og en let anretning, du kan nyde under oplægget og den efterfølgende debat.

Dato: Onsdag 20. juni kl. 17.00-19.00
Adresse: Mediehuset Ingeniøren, Kalvebod Brygge 33

Tilmelding på www.tilmeld.dk/ingenioren

Det bedste ved at læse på ing.dk - er at læse dybdegravende artikler ! .. Meget er godt i vores samfund, men mere kan blive bedre og det er godt at der er kritisk fokus på svaghedsområder. Flot arbejde - ROS. ...... når det er sagt ..... så kan det bekymre, hvilke emner lykkedes det embedsmændene at holde skjult ? Er der disruptive emner, som vil være godt for Danmark, men som vil ændre meget hos embedsmændene .... Desværre Ja ... "Samkørsel" og "Magnettog" er eksempler på emner som embedsmændene har syltet i mange år . ("re 1998 Samkørsels konference i DK" og "2007 Siemens og Rambøll om magnettog") - havde vi fået en udvikling af områderne, kunne det være at"UBER" var dansk og betalte mange milliarder i skat i Danmark - og det kunne være, at vi planlagde magnetbaner via Kattegat og at det ikke kun var i Kina de planlagde 2500 km magnetbaner.

  • 0
  • 1