Dna-analyser har gennembrudt millionårs-muren.
En forskergruppe anført af Love Dalén fra Center for Paleogenetics - et center oprettet i fællesskab af Stockholms Universitet og det svenske naturhistoriske museum - præsenterer i Nature dna-analyser af tre mammutter, der levede i Sibirien for måske op til 1,65 millioner, 1,34 millioner og 0,87 millioner år siden.
Dna-materialet stammer fra mammutternes kindtænder.
Der er nogen usikkerhed omkring alderen, som kan bestemmes på lidt forskellig vis. Så mammutterne er måske noget yngre. I en pressemeddelelse anføres, at det yngste mammut er 700.000 år og den ældste 1,2 mio. år.
Under alle omstændigheder er det sikkert, at den svenskledede forskergruppe nu har slået den hidtidige rekord for analyse af gammelt dna, som tilhørte Ludovic Orlando.
Den blev sat i 2013, mens han var tilknyttet Center for Geogenetik ved Københavns Universitet og her analyserede en 700.000 år gammel knogle fra en hest.
Dette forskningsresultat blev ligeledes offentliggjort i Nature og af Ingeniøren udpeget til et af de fem største danske forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab dette år.
Et nyt stamtræ
Den yngste af de tre mammutter tilhører de første af de behårede mammutter.
De ældste tilhører en hidtil ukendt form for mammut, som forskerne nu kalder Krestovka-mammutten efter findestedet.
Dna-analyserne indikerer, at Krestovka-mammutten opstod fra ca. to millioner år siden.
Hidtil har man troet, at der på dette tidspunkt kun fandtes én form for mammut - steppemammmutten. Nu viser det sig, at der var to former, hvor den anden nu kaldes for Adycha-mammutten.
Tom van der Valk, der er en af studiets hovedkræfter, beretter, at der formodentlig er tale om to forskellige arter, uden at man dog endnu ved det med vished.
Mammutterne, der indtog Nordamerika for 1,5 mio. år siden, var af samme linje som Krestovka-mammutten.
Adycha-mammuttens efterkommere blev til de behårede mammutter.
Næste mål: 2 mio. år
Forskerne forventer, det vil være muligt at gå endnu længere tilbage i tiden.
De håber og tror, det vil være muligt at analysere dna, der er mindst 2 mio. år gammelt - ja måske helt op til 2,6 mio. år.
Men det er så nok også den absolutte grænse. Før den tid var der ingen permafrost, der kunne opbevare dna i en tilstand, der gør, at det kan studeres i dag.
