Shanghai er det nye Silicon Valley

Illustration: Wikipedia

To unge kinesiske kvinder med flagrende hår og stramme kontorkjoler slingrer forbi det åbne vindue i min taxi på opsigtsvækkende orange cykler. De kommer hurtigere frem end bilerne på de smalle gader i den tidligere franske bydel i Shanghai, der med sine 24 millioner indbyggere ofte døjer med trafikpropper.

Indtil for ganske nylig var cykler forbeholdt fattige migrantarbejdere og viljestærke udlændinge, der insisterede på at cykle på arbejde, men et farvestrålende boom af delecykler har nærmest revolutioneret gadebilledet gennem det seneste halve år.

Forklaringen er, at Kinas største internetvirksomheder såsom Tencent og Alibaba er gået ind i transportbranchen med en ny digital forretningsmodel, som selv de smarteste unge kinesere i middelklassen har taget til sig i mere end 50 byer fordelt på 20 provinser i det store land.

Delecykler kender vi fra København og andre europæiske storbyer, men i Kina kan man sætte cyklen fra sig, når og hvor man har lyst. Det er fantastisk for brugerne og et synligt eksempel på den innovation, der foregår i Kina, som med sine 731 millioner internetbrugere er verdens største digitale markedsplads.

Selvom kinesiske virksomheder i de seneste tre årtier har haft mest travlt med at kopiere teknologi og brands fra Europa og USA, så er Shanghai ifølge en undersøgelse foretaget af KPMG i foråret den mest sandsynlige afløser til Silicon Valley inden for de næste fire år. Det kan med andre ord være ‘Time to Copy China’, som titlen lød på et særnummer om Kina sidste år fra det anerkendte amerikanske magasin Wired.

Staten skubber på

Kinesiske virksomheder vurderes i dag at være førende inden for droner, sociale medier, fintech, e-handel, elbiler og sandsynligvis også kunstig intelligens (AI) – men hvad er det, der har bragt Kina og især Shanghai i front på så relativt kort tid?

Svaret er ifølge Martin Bech, som er innovationsattaché på Det Danske Generalkonsulat i Shanghai, at den kinesiske stat spiller en stærk rolle:

»De fleste af de værktøjer, som den kinesiske regering bruger til at promovere innovation, er velkendte. Men der er specielt én ting, som er anderledes, og det er den meget stærke stat og integrationen med det kommunistiske parti. Det giver nogle muligheder, som vi ikke kender i en europæisk kontekst. For eksempel på internettet, som er meget kontrolleret. Faktisk er det kinesiske internet ikke et internet, men et intranet. Det betyder, at virksomhederne herude har fået mulighed for at vokse uden at skulle konkurrere med Google og andre amerikanske virksomheder. Men det betyder også, at kinesiske internetløsninger hidtil har haft begrænsede erfaringer med at sælge i resten af verden.«

Der er ingen tvivl om, at censur og protektionisme har været med til at udelukke udenlandske internetvirksomheder fra Kina og har gjort det muligt at udvikle de tre internetgiganter Baidu, Alibaba og Tencent, som på overfladen ligner kloner af Google, eBay og Facebook. Men uanset om det gælder mobile betalingsløsninger, live-streaming eller brugen af kunstig intelligens, ser vi nu en tendens til, at kineserne overhaler konkurrenterne i Silicon Valley.

Global ekspansion på vej

Det er kun et spørgsmål om tid, før de ekspanderer globalt. Både Tencent og Alibaba er med deres mobile betalingsløsninger begyndt at følge i hælene på de mere end 120 millioner kinesiske turister, der hvert år rejser ud i verden.

WeChat Wallet og Alipay er blevet så naturlige for kineserne, at de iagttager mig, som om jeg var fra en tilbagestående planet, når jeg står i køen hos Starbucks og roder med kontanter. Mange af dem har aldrig ejet et kreditkort – ligesom de aldrig har haft en fastnettelefon. De er gået direkte over i den digitale tidsalder uden de store forbehold og med en lovgivning, der er fleksibel, så længe virksomhederne ikke udfordrer kommunistpartiets magtposition.

Den meget stærke stat og integrationen med det kommunistiske parti giver nogle muligheder, som vi ikke kender i en europæisk kontekst.Martin Bech, dansk innovationsattaché, Shanghai

Det betyder blandt andet, at mange kinesere dagligt bruger ansigtsgenkendelse som signatur ved mobile betalinger eller til at låse døren til kontoret eller boligblokken op. Den massive overvågning gør det også muligt at udrulle ansigtsgenkendelse som billetsystem ved store turistattraktioner for at spare tid og penge.

Kinesiske virksomheder kan nå langt ved at eksperimentere og implementere de nye teknologier, som erhvervsledere i USA og Europa foreløbig kun snakker om. De har regeringens fulde opbakning (så længe de ikke udfordrer kommunistpartiets magtposition), for innovation er nøglen til fortsat økonomisk vækst i Kina.

Grænser for topstyringen?

Skeptikere vil mene, at der er grænser for, hvor langt en topstyret satsning på innovation kan drives, men innovationen kommer ikke kun oppefra i form af finansiering, eliteuniversiteter og fleksibel lovgivning. Den bobler også frem nedefra og udefra. Shanghai er Kinas mest internationale by, og den tiltrækker iværksættere fra hele verden. Det mærker man for eksempel hos Xnode – et af byens mere end 4.000 startup-miljøer med både kinesiske og udenlandske virksomheder.

En af de nye virksomheder er Seed­link, som arbejder med kunstig intelligens som HR-værktøj. På basis af store mængder medarbejderdata har man udviklet tests, så virksomheder kan finde de rigtige medarbejdere uden at kigge på cv’er.

Pointen er, at virksomhederne risikerer at gå glip af de mest omstillingsparate og lærenemme kandidater, hvis man udelukkende går efter dem, der er udklækket på topuniversiteter. Gennem analyser af såvel skrift- som talesprog har den intelligente maskine lært at måle eftertragtede kompetencer, såsom hvor hurtigt man lærer, og hvor god man er til at samarbejde.

Således vil Kina måske igen vise nye veje, som det antikke Kina gjorde med opfindelsen af papiret, trykkekunsten, krudtet og kompasset.