SF vil sikre penge til totalscreening af grundvandet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

SF vil sikre penge til totalscreening af grundvandet

Illustration: Hanne Kokkegård

I dag er det ikke muligt at screene vores grundvand for alle de potentielle pesticider, som findes i vandet. Man kigger – som Ingeniøren har beskrevet flere gange – efter 40 specifikke stoffer.
Derfor vil SF’s miljøordfører, Trine Torp, bede om, at man finder penge til totalscreening af grundvandet, når partierne på torsdag mødes hos miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen til opfølgende forhandlinger af den såkaldte pesticidaftale fra april 2017.

»Uden en totalscreening af vores grundvand spiller vi hasard med fremtiden. Jeg vil ikke gamble med tilstedeværelsen af potentielt helbredsskadelige stoffer. Fremtidige forbud og sanktioner mod sprøjtemidler stopper ikke nedsivningen af de kemikalier, der allerede er brugt, og derfor skal vi have ryddet op en gang for alle,« siger Trine Torp i en pressemeddelelse, hvor hun henviser til både Ingeniørens og Politikens artikler om totalscreeningsmetoden.

I sommer blev den såkaldte Grumo-liste udvidet med tre nye stoffer og nedbrydningsstoffer, som forsyningsselskaber egenhændigt pludselig havde fundet i grundvandet, fordi de ledte efter dem. Men Geus – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland – har foreslået en metode, der potentielt kan finde op imod 1.100 pesticider og nedbrydningsstoffer.

Minister sendte metoden til hjørne

Geus præsenterede i sommer Miljøstyrelsen for metoden, som det såkaldte Vandpanel med repræsentanter fra Miljøstyrelsen, regionerne, kommuner, forsyningsselskaber og videncentre herunder Geus selv også har fået forklaret.

Læs også: Danmark kan gå forrest med banebrydende screeningmetode af grundvandet

I et notat i sommer skrev Geus til Miljøstyrelsen om den indlysende nødvendighed af at tage nye metoder i brug. For på grund af en systematisk registrering af pesticidforbruget i Danmark kan der teoretisk findes op imod 1100 pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet, og der er formentlig nedbrydningsprodukter, som vi ikke har det fulde overblik over.

Da Trine Torp i oktober spurgte til metoden, oplyste ministeren, at han var bekendt med at: »Geus arbejder med at udvikle en avanceret metode til non-target screening af grundvand og drikkevand. Metoden er ifølge Geus endnu ikke færdigudviklet, og på den baggrund mener jeg ikke, at tiden er inde til at tage stilling til at introducere den,« svarede ministeren.

Socialdemokratiet bekræftede i november over for Ingeniøren, at partiet også var interesseret i, at Danmark anvender metoden.

Metoder, der skal supplere hinanden

Den nuværende metode med target-screening (MRM) og den nye metode med non-target-screening (HRMS) udføres med massespektrometer.

Læs også: Minister: Danmark skal ikke rense drikkevandet

Det såkaldte HRMS-analysesystem – High Resolution Massespektrometer – koster cirka 8 millioner kroner i indkøb og 1,5 millioner kroner årligt de første tre år til at udvikle metoden.

HRMS-analysesystem er baseret på, at der med tiden opbygges såkaldte biblioteker over pesticider og kendte nedbrydningsstoffer. Efter de første tre år vil videreudvikling og udbygning af bibliotekerne koste omkring 1 millioner kroner årligt.

Bibliotekerne med standarder stilles gratis til rådighed for private analyselaboratorier, der screener for stoffer i drikkevandet. Metoden har i årevis været anvendt til fødevarer og lægemidler.

Læs også: Danmark fortynder sig ud af pesticidproblemet - er det tid til at rense vandet?

Geus pointerer, at man stadig skal bruge begge metoder, men at man først skal kigge på hele prøven med et HRMS-spektrometer og kortlægge stofferne, og så køre targetscreening med det andet massespektrometer for at fastlægge mængderne.

»Der vil i sidste ende nok være nogle stoffer, som man ikke vil kunne genkende med metoden, men det vil formentlig være ganske få stoffer. Og man vil i hvert fald kunne screene for langt flere stoffer end de nuværende screeningspakker i dag, ligesom man med tiden vil kunne gen-analysere data fra gamle vandprøver, når de først én gang har været igennem massespektrometret,« har seniorforsker og statsgeolog på Geus Claus Kjøller tidligere sagt til Ingeniøren og mediehusets nichemedie Watertech.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når SF kræver ”totalscreening af grundvandet”, bør SF sikre sig, at det også i virkeligheden bliver tilfældet – så man ikke igen-igen vender det blinde øje til økologiens problemer med at leve op til moderne videnbaseret landbrugs standard på miljøområdet.
Totalscreening leder omgående tanken hen på videnskabsmanden Bruce Ames.
Bruce Ames udviklede de grundlæggende testmetoder til påvisning af mutationsfremkaldende og kræftfremkaldende stoffer. En totalscreening vil til en vis grad skulle baseres på Bruce Ames arbejde og de testsystemer, som i dag benævnes "Ames Test". Bruce Ames er en af de mest anerkendte og citerede forskere overhovedet og har været indstillet til Nobelprisen.
Bruce Ames udviklede sine testsystemer med henblik på at påvise, hvor farlige kemiske stoffer og kemiske pesticider er. Men til sin store overraskelse opdagede han, at 99,99% af de kræftfremkaldende stoffer og belastninger, vi udsættes for, kommer fra naturlige kilder, hvilket betyder, at belastningen fra sprøjtemidler reelt er ubetydelig. De ”naturlige kilder” er planternes egne kampstoffer mod parasitter og sygdomme, som i øvrigt har dannet basis for flere kemiske midler.
Passende – behersket – anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, betyder, at de naturlige kampstoffer ikke udvikles så kraftigt. Anvendelse af kemiske midler kan altså nedsætte den totale mængde af giftige stoffer i maden.
En erkendelse heraf forudsætter naturligvis, at man virkelig tester hele vejen rundt – ”totalscreening”. Hvis man nøjes med at teste for det, man gerne vil finde, giver det ikke videnskabelig mening.
Så er det kun politik!

  • 8
  • 15

Poul Vejby-Sørensen,

Det er jo velkendt, at mange planter uskiller kemiske forsvarsstoffer, men det er ganske irrelevant for denne diskussion.
Her drejer det sig om giftstoffer tilført grundvandet fra menneskelige aktiviteter, landbrug og industri.

  • 9
  • 8

Til JJA
Jeg argumenterer for, at hvis man totalscreener, skal man gøre det så bredt som muligt for alt skadeligt, så man kan se sammenhængen og nå frem til den optimale plantebeskyttelse. Hvad nytter det, at fremme giftdannelsen i produkterne ved mangelfuld plantegeskyttelse?

Til BBJ
Hvis du mener, det er irrelevant at lave en totalscreening, hvor samtlige giftstoffer i planterne måles, må du kritisere SF for forslaget.
Hvis du udvælger nogle stoffer at analysere for, men vender det blinde øje til andre måske farligere stoffer, er projektet politisk betonet og har ikke noget med reel videnskab eller sundhedsfremme at gøre.

  • 7
  • 5

Hvad mener du med samtlige giftstoffer i planterne?

lad være med al din snak om videnskab.
Det det går ud på er, at screene for de giftstoffer landbrug og industri tilfører vores drikkevand.
I den sammenhæng er de eventuelt naturligt forekommende giftstoffer irrelevante.

Mener du, at hvis der er naturligt forekommende giftstoffer, så er det uden betydning, hvad landbrug (i dag først og fremmest) og industri tilfører. Det lyder sådan.

Du behøver ikke at fortælle historien om bregner. Den har ingen relevans i denne sammenhæng.

  • 11
  • 5

Poul Vejby-Sørensen


Hej Poul

Hvordan er du tilknyttet "Bæredygtigt Landbrug"?

Jeg kan jo læse at økologi ikke rigtigt er din kop the og det har du jo nogle argumenter for, men nu hvor du selv er inde på om dette er politik betonet eller ej, vil jeg gerne lige spørge ind til din uvildighed i forhold til emnet.

Efter en hurtig søgning og skimtning af dine indlæg og artikler ser jeg en rød tråd som går fint i spænd med ønsket om øget forbrug af pesticider i landbruget.

Så er du helt uvildig eller hvem repræsenterer du her med dit indlæg?

  • 14
  • 8

Bruce Ames og medarbejdere udviklede i 1970'er en fortsat nyttig mutagentest med salmonella bakterier, men den måler ikke alle effekter og bl.a. ikke hormonforstyrrelser, som der er fokus på for tiden.
Formålet med en total screening er, såvidt jeg kan se, en kemisk screening af hvilke stoffer, der kan påvises i grundvandet, og ikke en effektscreening. Det er heller ikke at forvente, at de normalt lave pesticidkoncentrationer i grundvandet vil have akutte effekter.
Ames teorier publiceret i Science om at naturlige kræftfremkaldende stoffer var vigtigere end de stoffer, der var fremstillet på laboratoriet, har været meget omdiskuteret og er ikke generelt accepteret som sande af forskningsverdenen. Han var ude i et politisk øjemed. Jeg hørte selv hans foredrag om teorierne i Dansk Toksikologisk Selskab for mange år siden, og han var heller ikke overbevisende der.
I øvrigt er en af hans medarbejdere fra 1970'erne ved udviklingen af Ames Testen, Arlene Blum, ikke enig med ham, og hun har oprettet Green Science Policy Institute, som i 10 år har været en vigtig kritisk NGO til udsættelse af almindelige mennesker for miljø- og sundhedsfarlige farlige stoffer.

  • 9
  • 1

Jeg håber bestemt, at hverken industrien eller landbruget "tilfører" giftstoffer til grundvandet.
Hvorfor skulle de dog det?
Det relevante må være, hvad der kan findes af spor af "giftstoffer" i grundvandet, som skyldes aktiviteterne på arealerne - hvadenten det drejer sig om byområder, landbrug (økologisk eller konventionelt) eller naturarealer.
Og med moderne superfølsomme målemetoder kan stort set alt findes overalt.
Det handler derfor om mængder og koncentrationer, og især om nogle sundhedsmæssige grænser overskrides.
Økologi skal hverken bedømmes hårdere eller mildere end moderne landbrug, og mit samarbejde med den i øvrigt udmærkede organisation "Bæredygtigt Landbrug", kan umuligt have saglig interesse.
Jeg udtrykker altid min personlige mening. Er det ikke almindeligt?

  • 7
  • 9

Helt enig, det er for en stor del politisk arbejde.
Ames testen som du selv skriver er i sig selv ikke særligt anvendeligt, men indgår jo stadigvæk i en række formelle godkendelser.
Ames bliver som det fremgår stadigvæk brugt til bestemte politiske formål, for at give argumenterne en videnskabelig (pseudo) kulør.

  • 3
  • 3

Særligt de mest skadelige stoffer, hidrørrer ikke fra den agrokemiske produktion.
Derfor henter byerne ikke drikkevand i byernes undergrund.
I udlandet er det meget store områder, der blev forurenet med udledninger fra industriproduktionen. I Danmark har der ikke været så meget, men selv den smule er tydelig.
Derfor er det uinteressant med kun at måle efter pesticider, når det mængdemæssigt kun bruges en brøkdel af det samlede bjerg af kemi. Så bør husholdningskemi også medtages, da det før eller siden også ender i naturen.

Så det GEUS tester er selektivt og ikke totalt. Prisen på systemet er der anderledes helt styr på, men kommer alt med i bibliotekerne?

  • 2
  • 6

"Det er også ganske almindeligt at "personlige meninger" er stærkt influeret af ens indtægt."
Måske i din verden - men ikke i min!

  • 5
  • 8

Underlig kommentar, det er netop derfor at der skal kontrolleres for landbrugsgiftene og deres nedbrydningsprodukter.
Drikkevandet indvindes netop fra landbrugsområderne!!
Uanset om husholdningkemikalier er uhensigstmæssige eller ej, kommer de i dag ikke i berøring med grundvandet.
Hvorfor hele tiden disse afledningsmanøvrer, er i hemmelige agenter for BL?

  • 3
  • 6

Netop Bjarne. Der er en helt væsentlig forskel på hvilke anvendelser, der kan forurene grundvandet. For nylig er man blevet opmærksom på pfas'er - brandhæmmere. De anvendes i stor stil i tekstil- og elektronikindustrien - og i skumvæsker til brandslukning. De er fundet i stor stil i grundvandet ved lufthavne og brandøvelsespladser, hvor der er sprøjtet ud på jorden ved brandøvelser - men de er trods ihærdig søgen kun fundet få steder og i små mængder ved industrivirksomheder, der har brugt dem. Da pesticider sprøjtes ud på jorden er de selvfølgelig relevante at kigge efter i grundvandet de fleste steder.

  • 3
  • 1

Underlig kommentar, det er netop derfor at der skal kontrolleres for landbrugsgiftene og deres nedbrydningsprodukter.
Drikkevandet indvindes netop fra landbrugsområderne!!

Generelt har politikerne ikke den store viden om landbrug eller pesticider.
Det samme gælder mange andre.
Når man finder pesticidrester, bliver de altid betgegnet som stammende fra landbrugets anvendelse af planteværnsmidler, det synes som om at den danske befolkning mener, at de alle kommer fra landbruget.
Det er ikke tilfældet.
Hovedparten af de nu lukkede boringer pga. pesticidfund skyldes midler, som landbruget aldrig har anvendt, men de får skylden.
Hvad SF vil gøre ved fund at rester, som forlængst er udfasede, nævner de ikke noget om, så måske er forslaget et led i den kommende valgkamp, hvor partiet er på den rigtige kurs - nemlig ud af Folketinget?
Forresten udvindes drikkevand ikke "netop" fra landbrugsområderne.

Mange er blevet skræmte af mediernes vedholdene agitation mod landbrugsdriften.
Rent drikkevand er ikke noget problem, Danmark har vel klodens reneste drikkevand, hvilket tilsyneladende ikke er nok for politikere.

  • 5
  • 6

De indvindingsområder jeg kender her på Sjælland ligger alle omgivet af landbrugsjorder.
Vil du lave en totalliste liste over de lukkede boringer, så vi kan få bekræftet at giftene der anvendes i landbruget ikke har nogen betydning?

  • 2
  • 3

Per:

Generelt har politikerne ikke den store viden om landbrug eller pesticider.


Generelt har landbruget ikke den store viden om drikkevand

Hovedparten af de nu lukkede boringer pga. pesticidfund skyldes midler, som landbruget aldrig har anvendt, men de får skylden.


Nej - det gør de ikke - I hvert fald ikke af de instanser, der ved, hvad de taler om. At pressen (kortvarigt) skød skylden på landbruget kunne jo hænge sammen med, at landbruget traditionelt har stået for en en betragtelig del af pesticidforureningen?

Rent drikkevand er ikke noget problem,


Det er - sjovt nok - ikke Danvas holdning - - -

Egentlig viser denne debat jo med al ønskelig tydelighed, hvor stærk en lobby, landbruget er. Vi er 6 millioner mennesker i Danmark, der gerne vil have rent drikkevand - og ca 50.000 beskæftigede i landbruget - alligevel - - - -

mvh Flemming

  • 4
  • 2

De indvindingsområder jeg kender her på Sjælland ligger alle omgivet af landbrugsjorder.
Vil du lave en totalliste liste over de lukkede boringer, så vi kan få bekræftet at giftene der anvendes i landbruget ikke har nogen betydning?


Nej det vil jeg ikke, der er en meget lettere måde.
Se GEUS liste over fundne stoffer, herunder hvilke, der har lukket boringer.
Så skal man bare vide, hvilke stoffer landbruget ikke har anvendt, det burde enhver vide, som debatterer pesticider og landbrug.
Stoffet BAM, der har lukket de fleste boringer. Det tsameer fra et totalmiddel, landbruget ikke har anvendt, i så fald ville marken være umulig at dyrke et åra tid.

Stoffer som Simazin, Atrazin stammer også fra totalmidler, som landbruget ikke har anvendt, Atrazin dog på få ha. majs før 1980.

Det burde være basal viden for debattører, der går efter at hænge landbruget ud, ingen kan være tjent med at blive påduttet andres forureninger.

  • 3
  • 4

Generelt har landbruget ikke den store viden om drikkevand


@Flemming,
det er noget rent vås, landbruget ved generelt mere om emnet endd de fleste dabattører.
Du fortæller da heller ikke med et eneste ord, hvilke stoffer som landbruget har ansvaret for, heller ikke hvad landbruget traditionel har stået for vedrørende pesticidforureningen, ikke et ord, ikke et eneste middel nævner du. Det tager jeg som et bewvis for, at debattører oftest har en for ringe viden om emnet.
Rent drikkevand er intet problem.
Du skal drikke 20.000 liter vand for at få pestcidrester i et omfang, hvor der kan måles en effekt.
I 1 kop kaffe er der over 1000 (tusind) stoffer, hvoraf ca. 30 har cancerogene og mutagene effekter.
Flemming, du er utryg ved det danske drikkevand.
Du må gerne fortælle hvilket lande, der har renere drikkevand end Danmark, og køb da gerne destilleret vand til drikkebrug, herunder også kaffebrygning.
Hvad DANVA måtte mener er uden relevans. Konsulter i stedet miljøprofessor nina Cederkvist fra KU.

  • 3
  • 6

Hvad DANVA måtte mener er uden relevans


aha ja. DANVA der er sat i verdens for sikre os allesammen adgang til rent og billigt drikkevand, er uden relevans. Landbrugets ret til svine med giftstoffer er tilgengæld en helt anden snak.
Det her er er klassisk Tragedy of the commons:
Landbrugets ca 50.000 udøvere ønsker at beskytte afgrøder med størst mulig effekt, og er i processen villig til at ofre 6 mio menneskers drikkevand.

Vi taler ikke om grænseværdier på dette eller hint men ganske simpelt om retten til rent drikkevand! - helt uden giftrester.

Og nu du savner snak om specifikke stoffer kan vi da tage en snak om Dimethylsulfamid, der allerede har lukket adskillige vandborringer.

  • 4
  • 3

Nu drejer indlægget sig om, at man vil teste for en række stoffer som man ikke tidligere har gjort.
Det man kan spørge sig selv om er, hvorfor er man fra landbrugsside så bekymrede over det, når der, som du hævder, ikke er nogen større risiko for nedsivning af landbrugsgifte eller nedbrydningsprodukter til drikkevandet?
Det er jo ikke noget landbruget kommer til at betale, med mindre du har uret.

  • 10
  • 2

Bjarne Bo Jensen **: "Drikkevandet indvindes netop fra landbrugsområderne!!
Uanset om husholdningkemikalier er uhensigstmæssige eller ej, kommer de i dag ikke i berøring med grundvandet."
Bjarne - Du glemmer helt, at der i landområderne er **250 000
ejendomme uden tilgang til rensningsanlæg. De har i hvert fald tilgang til grundvandet, Desuden har vi nedbrydningsprodukter fra vilde planter i landskabet fx ptaquilosid fra Ørnebregnen. Her kan produceres ca 50 kg / ha årligt af det meget vandopløselige og cancerogene stof. En del boringer findes i vore skove og flere vil komme fremover.

  • 2
  • 5

Per:

Flemming, du er utryg ved det danske drikkevand.


Ja, det er er jeg - specielt efter de seneste to sager, der er poppet op. De understreger jo i den grad behovet for en meget bredere analyse. Det er jo ikke, fordi disse to stoffer momentant er opstået i grundvandet,men fordi, man er begyndt at måle for dem.

Mht toksisitet af de enkelte stoffer: Ja - man kender for rigtigt mange enkelte stoffer nogle ret sikre grænser for toksisitet og kræftfremkaldende egenskaber, men man kender ikke cocktailvirkningen.

Bemærk: Jeg ved godt, at DMS ikke er landbrugsrelateret og som Bjarne ovenfor har jeg særdeles svært ved at forstå landbrugets paranoia overfor denne udvidede screening. Det kan da kun være i alles interesse at samle så megen viden som mulig om forureningen af vores grundvand - eller frygter landbruget, at der er skeletter i skabet?

mvh Flemming

  • 5
  • 3

Hold op med det bregnesnak, det har ingen reel betydning for vort drikkevand.
De fleste af de 250000 ejendomme har vel lukkede tanke der tømmes.
Desuden vil disse stoffer jo også dukke op ved en bredere screening, det er vel ikke afgjort præcist, hvad man vil måle for, og der kan givetvis tilføjes stoffer til listen, hvis det er relevant.
Jeg forstår satdigvæk ikke den modvilje mod screening, hvis der ikke findes landbrugsgifte eller deres nedbrydningsprodukter er alle vel glade?

  • 4
  • 4

Mht toksisitet af de enkelte stoffer: Ja - man kender for rigtigt mange enkelte stoffer nogle ret sikre grænser for toksisitet og kræftfremkaldende egenskaber, men man kender ikke cocktailvirkningen


@Flemming,
du undlader som sædvanlig qat nævne stoffernes navn.
Du refererer til nye xsager der er poppet op. Esbens eksempel stammer fra midler, som landbruget ikke har anvendt.
Du er urolig over drikkevandet, men du svarer ikke på, hvor på kloden man har renere drikkevand end i Danmark.
Fint nok at det reneste ikke er rent for dig, men så brug da destilleret vand.
Dansk drikkevand indeholder langt mere giftige stoffer end pesticidrester fra kommuner og statens anvendelse af totalmidler for 30 år siden, og som landbruget ikke har anvendt. Det drejer sig om tungmetaller, der forresten har højere grænseværdier end pesticidrester!

Hvor længe vil du fortsætte med at klandre landbruget for midler, de ikke har anvendt?
Man må vel kunne forvente, at debattører i "Ingeniøren" sætter sig en smule ind i de faglige forhold, ikke?

  • 4
  • 5

Og nu du savner snak om specifikke stoffer kan vi da tage en snak om Dimethylsulfamid, der allerede har lukket adskillige vandborringer.


@Esben,
tak for navnet på stoffet, det har jeg ikke formået at trække ud af Flemming og en række andre debattører.
Det omtalte stof er ikke anvendt i landbruget, det blev anvendt for mere end 10 år siden til jordbær, prydplanter, tomater o. lign. Det er ikke landbrugsafgrøder, men gartneriprodukter.
Midlet blev i øvrigt anvendt for at forhindre mugdanneldse på frugterne, og dsom du sikkert ved, så hører svampetoxiner til nogle af de mest giftige stoffer, man kender.
De giftigeste stoffer i drikkevand er i øvrigt en række tungmetaller, de optager fra jorden. Uran, thorium, cadmium, nikkel, arsen mv. De har endda en højere grænseværdi end pesticidrester.
Så du kan vel nok forstå, at man som fagmand bliver en del overraskset over, at så mange falder over landbruget for stoffer, de ikke har ansvaret for.
I øvrigt er alle de stoffer man leder efter i vandsektoren, midler der forlængst er udfaset.
Og der skal stadig omkring 20 tons vand konsumeres for at give målelige effekter af vedkommende pesticidrester.
Men hus at 100% 6-7 liter ren vand er dødelig dosis.

  • 3
  • 4

Det man kan spørge sig selv om er, hvorfor er man fra landbrugsside så bekymrede over det, når der, som du hævder, ikke er nogen større risiko for nedsivning af landbrugsgifte eller nedbrydningsprodukter til drikkevandet?


Bjarne, det er et forkert sted at spørge.
Det korrekte svar er, at landbruget ikke er bekymrede overhovedet.
De anvender kun de midler, som en række eksperter på en række områder har godkendt til anvendelse.
Ingen midler godkendes, hvis der er problemer med udvaskningen.
Dansk drikkevand er renere end vand i de flasker, man kan købe i forretninger til højere pris end mælk!

  • 4
  • 4

Vil du lave en totalliste liste over de lukkede boringer, så vi kan få bekræftet at giftene der anvendes i landbruget ikke har nogen betydning?


Er de lukkede boringer langs jernbanerne taget med? Midler der bruges til byggematerialer? Eller er det belejligt at kun landbruget skal have skyld for det værste og ellers dukke nakken, som det var kotyme i DDR?

Landbruget er et erhverv med faglige interesser, særligt at regulering sker sagligt og i fællesskab med resten af EU. Hvis der ønskes afvigelser, så må der spørges ind til om man i samme åndedræt fordres at Danmark skal gå enegang og forlade EU.
Det er for billigt at benytte landbruget, eller EU, som prügelknabe når der tolkes forkert.

Derfor skal de biblioteker være fuldt åbne, så de ikke-landbrugsrelaterede problematiske stoffer også bliver screenede. Det gælder så også andre end analysefirmaer.
Der er helt klart en del stoffer der har været brugt i og udenfor landbruget.
Det er derfor svært at nogen er imod at der totalscreenes totalt, eller er det fordi der er urent trav?

  • 2
  • 2

DR benytter et forsimplet ordforråd, i netop det der er linket til. Måske har DR talt med DANVA, måske ikke. Artiklen er ret så overfladisk, at det er værdiløst.

Om vi løber tør for drikkevand? Det er kun storbyer som henter vand hos nabokommuner, der påstår det. De fleste landsdele mangler ikke vand, det er et by-problem at grundvandsspejlet sænkes.

  • 2
  • 3

I bliver ved, hvis der ikke er nogle af landbrugsgiftene eller deres nedbrydningsprodukter i drikkevandet, så er alle glade, det burde du også være. Hvorfor er i så bange kan man vel spørge?

  • 5
  • 3

Per:

@Flemming,
du undlader som sædvanlig qat nævne stoffernes navn.

Som du "fører dig frem" i tråden, var jeg da overbevist om,at du var inde i sagerne Per?

Men så lad mig da oplyse dig: De de to store sager, der har ramt vores drikkevand i år er:

Tolylfluanid (som Esben også nævnte) - og man er ikke helt i mål endnu med at fastslå kilden (kilderne) til det, men pilen peger (meget kraftigt) mod træbeskyttelse.

Desphenyl-chloridazon som strammer fra et pesticid primært anvendt på roer og kartofler - og som har været forbudt siden en gang i 90'erne.

MEN Det er ligesom overhovedet ikke pointen i denne debat. Den handler om, hvorvidt det giver meneing at lave en total screening af vores grundvand. Og til de af jer som prædiker landbrugets uskyld: Det kan da også kun være i jeres interesse at få så mange tal på bordet som muligt. Det vil vise, at I har ret i, at landbruget er en forfulgt uskyldighed i grundvandsforurening - ikke?

Så: Lad os få debatten tilbage til et (forhåbentligt) fælles ønske om rent grundvand - og væk fra dette blame-game.

mvh Flemming

  • 3
  • 2

Jan:

DR benytter et forsimplet ordforråd, i netop det der er linket til. Måske har DR talt med DANVA, måske ikke. Artiklen er ret så overfladisk, at det er værdiløst.

Om vi løber tør for drikkevand? Det er kun storbyer som henter vand hos nabokommuner, der påstår det. De fleste landsdele mangler ikke vand, det er et by-problem at grundvandsspejlet sænkes.


Og den betragtning er så overfladisk, at den er værdiløs ;o)

I Hvidovre er man f.eks. nødttil at pumpe for at holde grundvandsspejlet nede, fordi man er ophørt med vandindvinding pga DMS sagen.

Det er ganske rigtigt, at der er vand nok - lad os sørge for, at det bliver ved med at være rent vand - ellers er mængden ligesom ret ligegyldig.

mvh Flemming

  • 6
  • 2

Poul Vejby-Sørensen er en spindoktor for Bæredygtigt Landbrug. I sin kamp for Bæredygtigt Landbrug har han igen og igen produceret noget forfærdeligt vås.

Hans deltagelse i spørgsmålet om screening af grundvandet skyldes alene et ønske om at skabe tvivl - tvivlen er hans produkt. Bæredygtigt Landbrug har det grundsyn, at de pesticider vi bruger i dag, er lige så giftigt/sunde som saltvand. Derfor, kan man bare sprøjte løs.

Hvorfor har det interesse at foretage en screening af grundvandet?

Pesticider og industrikemikalier har en betydende indflydelse på folkesundheden i negativ retning jf. Phillip Grandjeans bog ”Kemi på Hjernen”, hvor han på side 17 skriver:

”I USA har omkring hvert sjette barn en neurologisk lidelse eller forsinket udvikling- fra evnesvage, spastiker og autister til ADHS, indlæringsvanskeligheder og bevægeforstyrrelser.
Samtidig ser det ud til, at autisme og ADHD endda er blevet tiltagende hyppige diagnoser hos danske børn.”

Og på side 177:

”Specielt angriber mange midler insekterne nervesystem. Den dårlige nyhed er desværre, at biokemien i vores højt udviklede hjerner ikke adskiller sig synderligt fra kakerlakkernes.”

Det er det, der er begrundelse for en skærpet opmærksomhed overfor kemisk forurening.

Pesticider har bidraget til en forøget forekomst af Parkinson’s sygdom hos landmænd herunder medlemmer af Bæredygtig Landbrug. Med andre ord ”de får smage deres egen medicin”.

I stedet for at skabe tvivl om SF’s forslag, burde Poul Vejby-Sørensen rose det, idet forslaget vil kunne med føre en bredere forståelse for den kemiske forurening af jorden og grundvandet. Hertil kommer, at man måske får påvist særlig kritiske kemikalier i grundvandet.

At der så er nogle praktiske problemer med at oprette et bibliotek med 1100 kemikalier og deres eventuelle negative virkning, er en anden sag. Det er et langtidsprojekt.

  • 5
  • 4

Jan:

Det er derfor vi en pesticidhandlingsplan, så alene det sikrer jo grundvandet i størstedelen af landet(landbrugsarealet)


Du snakker udenom Jan - er du for eller imod en total screening som den foreslåede? Og - uanset svaret: hvorfor?

Igen: Jeg er i den grad for - idet jeg mener, at hhv cloridazon og DMS sagen har vist, at der potentielt kan findes mange stoffer i vores drikkevand, som vi kke har kendskab til, simpelthen fordi vi ikke har målt for dem.

Total screening = mere viden = mulighed for at agere på et oplyst grundlag. Jeg kan slet ikke forstå, vi overhovedet diskuterer dette?

mvh Flemming

  • 2
  • 2

Økologi skal hverken bedømmes hårdere eller mildere end moderne landbrug, og mit samarbejde med den i øvrigt udmærkede organisation "Bæredygtigt Landbrug", kan umuligt have saglig interesse.
Jeg udtrykker altid min personlige mening. Er det ikke almindeligt?

Personlig holdning, klart nok!

Altså din arbejdsgiver "Bæredygtigt landbrug" som for tiden har denne "overskrift" på deres hjemmeside:

BL undrer sig over sprøjteforbud ved drikkevandsboringer!

BL som vel at mærke beskrives som følgende:

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug eller Bæredygtigt Landbrug er en forening, der blev stiftet i foråret 2010 for at øge indtjeningen blandt landbrugene i Danmark.

Og med artikler fra din hånd som denne: https://www.berlingske.dk/kommentatorer/ik...

Så mener du ikke at en "vare" deklaration var på sin plads, i forbindelse med dit indlæg?

Det bevirker altså bare at dit indlæg i min bog stryges af som ren BL propaganda!
Er det ikke lidt syndt?

  • 4
  • 4

Flemming Rasmussen-
Pyramin - med A I chloridazon er primært brugt i sukker- og foderroer i årene 1985 - 85 og i ganske få literpr år i rødbeder og til allersidst i løg. Fra midt 80'erne til tilbagetrækningen i 1996 var herbicidet udkonkurreret og havde meget små brugstal.
Ingen brug i kartofler.
Jeg synes, det er alletiders, at regeringen vil sætte en stor-analyse af kemi i grundvandet igang - gerne asap.
Det vil give viden og indsigt, - som mangler idag.

  • 5
  • 0

Svar på Jan C Damgårds ønske om dokumentation:

I en videnskabelig artikel International Journal of Epidemology fra 2018, har man undersøgt forekomsten af PD i en fransk landbefolkning på 181842 personer. Her er resuméet i min oversættelse:

Baggrund:
Epidemiologiske undersøgelser har rapporteret en øget risiko for Parkinsons sygdom (PD) hos landbrugere, der er udsat for pesticider, men der kan ikke drages nogen klar konklusion om typen af pesticid og brugsvarighed, der er forbundet med en virkning. I den franske landbrugs kohort AGRICAN vurderede vi sammenhængen mellem PD og pesticidbrug i henhold til de dyrkede afgrøder og husdyr, herunder eksponering for nogle aktive ingredienser med varighed af brug.

Konklusion:
Vores arbejde tyder på, at risikoen for PD er forøget hos landbrugere, der er udsat for pesticider på flere franske afgrøder og husdyr, og støtter yderligere beviser for en association af PD med dithiocarbamat svampemidler, rotenon og herbiciderne diquat og paraquat.

Pesticide use in agriculture and Parkinson's disease in the AGRICAN cohort study.

Forekomsten(prevalence) af PD viser store udsving:
Danmark: 1.34 pr 1000 personer
Færøerne:2.00 pr 1000 personer
Grønland: 1.90 pr 1000 personer
USA/Canda: 3.00 pr 1000 personer

Risikofaktorer:
Absolut: Høj alder
Høj risiko (x100): MZ co-tvilling med tidlig debut af PD
Øget risiko (x10-20): Positiv familie historie
Let øget risiko (?): Herbicider, pesticider, tung metaller, bopæl i nærheden af svær industri, bolig på landet, brøndvand, gentagne hovedtraumer etc.
Beskyttende: Rygning

Parkinsons sygdom
Kristian Winge Overlæge, PhD Neurologisk afdeling Bispebjerg hospital

Ud fra disse tal ser det ud, at forekomst af PD er lavere i Danmark end i andre lande.

Det ser ud som om, at der er kan være tale en 30%’s forøgelse blandt landmænd i forhold til den øvrige befolkning.

Jeg er startede med at studere Parkinson's Sygdom inden for de sidste 14 dage og derfor er der pt. en masse viden jeg ikke har. Mere følger.....

  • 3
  • 1

Der er vist ingen grund til at kommentere den pinlige personhetz, jeg bliver tilgodeset med. Den taler for sig selv.
Sagen er, at vi er nogle, der mener, at hvis det skal være meningsfyldt at screene grundvandet, skal det være med henblik på at afdække uhensigtsmæssige stoffer i vandet.
Heroverfor er der nogle, der udelukkende vil lede efter stoffer, de tror skyldes landbruget, mens de åbenbart giver pokker i resten.
Verdens skrappeste regler og verdens bedste grundvand, som findes netop under danske landbrugsarealer, interesserer ikke d'herrer.

  • 3
  • 7

Om nogen gennemfører Bæredygtigt Landbrug en personhetz:

Ida Auken, Kjeld Hansen, Maria Reumert Gjerding, Pernille Skipper etc står ofte for skud.

Alle der ikke er aktive landmænd beskyldes for ikke at have forstand på landbrug. Disse omtales f.kes. "cafelatte segmentert","speltsegmentet" ,etc.

Reaktionen på Poul Vejby-Sørensen's spin og vås er forklarlig.

Man kan kun grine af hans påstand om andres useriøsitet i debatten.

  • 6
  • 4

Indlæg skal holdes inden for emnet og føre debatten videre.

Indlæg skal holdes i en sober tone og på et fagligt niveau - og derigennem bidrage til en saglig og konstruktiv debat.

Indlæg skal overholde gældende lovgivning og må eksempelvis ikke være injurierende eller bryde ophavsretten.

Vi tolererer ikke personangreb.

  • 2
  • 6

"Sagen er, at vi er nogle, der mener, at hvis det skal være meningsfyldt at screene grundvandet, skal det være med henblik på at afdække uhensigtsmæssige stoffer i vandet."
Det er der vel ingen der påstår at det ikke er!
"Heroverfor er der nogle, der udelukkende vil lede efter stoffer, de tror skyldes landbruget, mens de åbenbart giver pokker i resten."
Nu er det jo en totalscreening der foreslås, så det udelukker jo ikke stoffer der ikke kommer fra landbrugsgiftene. Hvis du referer til de 1100 stoffer der nævnes, er det jo kun fordi man netop har kunnet regne sig frem til det tal på baggrund af landbrugsgiftene, set i forhold til de 40 stoffer man screener for nu. Det udelukker ikke andre stoffer.
Men du siger jo selv, at drikkevandet kommer fra landbrugsområder, så det er vel i høj grad relevant at undersøge for stoffer der potentielt kommer herfra.
Jeg vil forslå lidt mindre overfølsomhed fra BL´s side, der skal ikke mange ord til før de farer i flint.
Med mindre naturligvis, at man har noget at skjule.

  • 6
  • 3

Fin kilde der omhandler Franske bønder, ... måske. Men hviken relevans har det til Danmark? Har Danskerne gener så pesticeder betyder mindre, lever danske landmænd sundere eller ligger danmark ikke bare i den lave risikogruppe.
Der er ingen klar evidens på højere frekvens af PD hos danske landmænd. For den undersøgelse mangler, så det kan altså ikke konkluderes noget om Danmark fra denne publikation.

  • 1
  • 0

Bæredygtigt Landbrug får smage deres egen medicin

Svar på Jan C Damgårds ønske om dokumentation:
....
Det ser ud som om, at der er kan være tale en 30%’s forøgelse blandt landmænd i forhold til den øvrige befolkning.

...
Min far var landmand. Der blev sprøjtet derhjemme på gården. Min mor fik Parkinson!

Mvh Bjørn

  • 2
  • 4

Jeg kender en tidligere fisker der fik parkinson, betyder det at fiskere har højere risiko?

Jeg finder ingen undersøgelse der viser 30% øget risiko blandt danske landmænd/sprøjtefører, eller overføres andre landes forhold til Danske?

  • 4
  • 2

En mulig forklaringen på den høje forkomst af PD på Grønland og Færøerne kan være tungemetal og PCB fra hvaler og fisk.

Ved søgning på "parkinson's disease faroe islands" dukker der flere artikler frem bl.a. følgende:

Eat whales – and perhaps get Parkinson’s

Residents of the Faroe Islands who eat traditional fare are more likely to develop Parkinson’s disease. A traditional diet on the Faroes typically includes pilot whale meat.
Pilot whale meat contains large concentrations of mercury and its blubber contains polychlorinated biphenyls, better known as PCBs.

Jeg vil ikke bore mere i dette emne her og nu.

  • 2
  • 2

Rettelse i svar til Jan C Damgårds ønske om dokumentation:

I en videnskabelig artikel International Journal of Epidemology fra 2018, har man undersøgt forekomsten af PD i en fransk landbefolkning på 181842 personer. Her er resuméet i min oversættelse:

Baggrund:
Epidemiologiske undersøgelser har rapporteret en øget risiko for Parkinsons sygdom (PD) hos landbrugere, der er udsat for pesticider, men der kan ikke drages nogen klar konklusion om typen af pesticid og brugsvarighed, der er forbundet med en virkning. I den franske landbrugs kohort AGRICAN vurderede vi sammenhængen mellem PD og pesticidbrug i henhold til de dyrkede afgrøder og husdyr, herunder eksponering for nogle aktive ingredienser med varighed af brug.

Konklusion:
Vores arbejde tyder på, at risikoen for PD er forøget hos landbrugere, der er udsat for pesticider på flere franske afgrøder og husdyr, og støtter yderligere beviser for en association af PD med dithiocarbamat svampemidler, rotenon og herbiciderne diquat og paraquat.

Pesticide use in agriculture and Parkinson's disease in the AGRICAN cohort study

Af følgende presentation fremgår:

Parkinsons sygdom Kristian Winge Overlæge, PhD Neurologisk afdeling Bispebjerg hospital

Forekomsten(prevalence) af PD viser store udsving:
Danmark: 1.00 pr 1000 personer
Færøerne:2.00 pr 1000 personer
Grønland: 1.90 pr 1000 personer
USA/Canda: 3.00 pr 1000 personer
Risikofaktorer:
Absolut: Høj alder
Høj risiko (x100): MZ co-tvilling med tidlig debut af PD
Øget risiko (x10-20): Positiv familie historie
Let øget risiko (?): Herbicider, pesticider, tung metaller, bopæl i nærheden af svær industri, bolig på landet, brøndvand, gentagne hovedtraumer etc.
Beskyttende: Rygning

Ud fra disse tal ser det ud, at forekomst af PD er lavere i Danmark end i andre lande.

Det ser ud som om, at der er kan være tale en ??% forøgelse blandt landmænd i forhold til den øvrige befolkning. (Jeg var lidt for hurtig i første version derfor ??%)

Jeg er startede med at studere Parkinson's Sygdom inden for de sidste 14 dage og derfor er der pt. en masse viden jeg ikke har. Mere følger.....

  • 2
  • 1

Klaus googler bare løs -
Klaus googler bare løs hver gang han engagere sig i et emne, - men har utroligt svært ved at få hoved og hale i det han googler sig frem til, - især når han prøver "at kloge sig " på pesticider - og bare slynger nogle navne ud.
Det er sjældent noget relevant !
Som for de nævnte virkstofnavne, der ikke mere bruges i DK. Reglone udfases ved årsskiftet !

  • 3
  • 1

Kære Jørgen Lundsgård

Det er helt sikkert, at du som f.hv. produktchef i BASF? har en viden om pesticider, men det er sjælden, at du bidrager med denne.

Det er helt OK, at du er uening i det jeg skriver.

Dit sidste indlæg er fuldstændigt indholdsløst plapren og formodenlig skrevet i en rødvins brandert natten mellem søndag og mandag.

Du har ingen argumenter ud over en modvilje mod personer, der er skeptiske over for den kemiske indstri og kemi-landbruget.

Med hensyn til Reglone/diquat har jeg indsamlet en stor viden både fra forhandlinger i Folketinget, fra slagsstatistikker,fra bestanden af produkter og fra videnskabelig underøgelser samt diquats anvendelse på kartofler til nedvisning.

Jeg har praktisk erfaring med blanding og udbrigning af mange pesticer i landbruget, dog ikke Reglone.

Jeg vil selvfølgelg huske dit indlæg og glæde mig over det - det er sjældent man læser noget lignende.

  • 1
  • 3

**Flemming - igen igen forkert **
Du googler igen ad h til. Jeg drikke ikke rødvin og har aldrig været produktchef.
Tag dig dog sammen og reflekter på emnet og ikke på mig som person, b are fordi jeg går tæt på din store mangel på viden på området.
Reglone er slut nu - DET MÅ DU DA KUNNE HAVE GOOGLET DIG TIL ! Det har planteavlerne været vidende om den sidste måneds tid !

  • 2
  • 2

Kære Jørgen Lundsgård

Er det ikke korrekt, at du har arbejdet for BASF ? Hvad var din funktion ? Det er vigtigt at vide, at du spiller med åbne kort.

Den kemiske industris viden/synspunkter er også af interesse i en debat selv om, der ikke opnås enighed.

Du oplyser, at Reglone "udfases ved årsskiftet". Det betyder i praksis, at man har 18 måneder til at afvikle restbeholdning. Forbudet træder i kraft 6.februar 2020.

Jeg har fulgt med i debatten om forbuddet mod diquat. Oprindeligt var det Tyskland, der på basis af ders ejne analyser sagde OK til diquat. De mente ikke, at der var risko på personskader ved brug af diquat. Senere er englænder kommet på banen og tyskland har undsagt deres ejne metoder.

Når UK forlader EU, kan det godt tænkes, at der opstår en diskusion om forbuddet.

Hvorvidt der rent faktisk nedlægges et forbudt, tvivler jeg på, idet Miljøstyrelsen blot giver en dispensation i en kort perode af økonomisk grunde. Det er set før.

Se Notat Diquat og EU - 2 sider med links

Hvis du nu have læst, hvad jeg skrev om Pakisnson Disease, så vil du have opdaget, at jeg referede til en fransk artikel.

Lad os være enige om, at stoppe debatten her, idet dine angreb ligger uden for denne blog's rammer.

Der bliver nok af muligheder for at krydse klinger i andre fora.

  • 1
  • 2

Med hensyn til Reglone/diquat har jeg indsamlet en stor viden både fra forhandlinger i Folketinget, fra slagsstatistikker,fra bestanden af produkter og fra videnskabelig underøgelser samt diquats anvendelse på kartofler til nedvisning.


Dertil mindre anvendelse i Gartnerafgrøder: stikkelsbær, aronia og blåbær.(afskærmet)
Samt i rødsvingel og hundegræs i områder med væselhale (2. års marker).

Men det er meget almindeligt at "glemme" de arealmæssigt mindre afgrøder, men betydeligt for den nicheproduktion.

  • 2
  • 0