SF: Nu skal drikkevandet renses for kalk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

SF: Nu skal drikkevandet renses for kalk

Færre belægninger i redskaber og vandinstallationer, mindre energi- og vaskemiddelforbrug samt mindre slid på tøj, maskiner og komponenter. Det er fordelene ved at rense kalk ud af i drikkevandet på vandværkerne.

Ulempen er, at det koster, og at det bryder med dogmet om, at vi ikke renser drikkevandet i Danmark.

Fordele og ulemper har været diskuteret længe, og en afklaring er et element i den handlingsplan for drikkevand, som Miljøministeren skulle have haft færdig inden årsskiftet.

Nu vil SF sætte turbo på debatten med et beslutningsforslag om at give vandværkerne lov til at rense kalken ud af vandet, hvis der er lokal opbakning til det:

»Der er så mange fordele for forbrugerne og for miljøet i form af mindre energiforbrug, at der ikke er nogen grund til at vente på ministerens handlingsplan,« siger SF's miljøordfører, Ida Auken, som har stillet beslutningsforslaget.

Københavns Energi: Lige friskt nok med tilladelse nu

Problemet med hårdt vand er størst i det østlige Danmark, og hos Københavns Energi er chefkonsulent i Vand & Afløb, Søren Lind, enig i, at debatten er vigtig. Men han finder det lige friskt nok bare at beslutte at tillade afkalkning på vandværkerne:

»En del forhold skal afklares, før man kan træffe en beslutning. Der er mange positive effekter af rensningen, men man kan også risikere, at blanding af det blødgjorte vand med hårdt vand kan gøre vandet aggressivt, fordi kulsyreindholdet kan blive for højt,« forklarer han.

Søren Lind henviser i stedet til et igangværende arbejde med ministerens vand-handlingsplan hos By- og Landskabsstyrelsen, hvor en flok uvildige eksperter skal undersøge fordele og ulemper ved afkalkning.

»Det er vigtigt at få belyst alle faktorer og holdninger til emnet,« siger Søren Lind.

Er danskerne klar til at betale regningen?

Heller ikke i Vandcenter Syd - tidligere Odense Vandselskab - føler sektionsleder Finn Mollerup, at sektoren er klar til bare at gå i gang med at rense vandet for kalk:

»Teknologierne er sådan set klar, men vi mangler at se på hele paletten omkring økonomien - både for samfundet og for den enkelte. Er forbrugerne klar til at få renset deres vand, vil de betale, og kan den højere pris opvejes af fordelene ved det bløde vand,« spørger han.

Sverige, Tyskland og Holland benytter blødgøringsanlæg

SF-ordfører Ida Auken forsikrer, at der ikke bliver tale om at køre forslaget igennem mod de faglige argumenter:

»Der er rigelig tid til at få faglige input under 1. behandlingen og diverse udvalgsbehandlinger, ligesom det vil være muligt at inddrage uvildige fagfolks vurderinger undervejs,« siger hun.

Beslutningsforslaget fremsættes efter vinterferien.

Sverige, Tyskland og Holland benytter allerede blødgøringsanlæg, som forhindrer kalkbelægninger på blandt andet hedeflader, rør, haner, ventiler, fliser, dyser og brusehoveder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jamen selvfølgelig skal vi i Danmark udføre vores egen undersøgelse fra Adam og Eva. Hvad skulle vi dog også kunne bruge viden fra Holland (vorherrebevares), Tyskland (jamen altså) eller Sverige (nu stopper du!) til...?

ironi til side: Hvordan kan det være at vi er så nationalistiske når det handler om viden - hvor blev globaliseringen af? Hvorfor skal den dybe tallerken opfindes igen her i DK - hver gang?

  • 0
  • 0

hvor blev globaliseringen af? Hvorfor skal den dybe tallerken opfindes igen her i DK - hver gang?

Fordi folk så ville blive mindet om at DK ikke er en isoleret ø som ikke er unik på alle områder. Der er "hvad udad tabes..." tankegangen som stadig hænger ved.

  • 0
  • 0

Jeg synes da ikke der er nogen der argumenterer imod at bruge erfaringerne fra udlandet. Det er vel et spørgsmål om at tilpasse disse erfarigner til danske forhold, så vi kan besvare det helt centrale spørgsmål som Finn Mollerup stiller: "kan den højere pris opvejes af fordelene ved det bløde vand".

Lad for gudernes skyld ikke et dogme om, at vi af princip ikke renser drikkevand, forhindre en fornuftig beslutning.

  • 0
  • 0

Hvorfor bruger vi ikke bare de tilgængelige ressourcer af kalkfri vand vi allerede har og ifølge lovgivningen gerne må anvende til både vask og toiletskyl - nemlig regnvand!!!
På den måde skåner vi både vandinstallationerne med belægninger og samtidig aflaster vi afløbssystemet og den danske grundvandsressource :-)

  • 0
  • 0

Hvorfor bruger vi ikke bare de tilgængelige ressourcer af kalkfri vand vi allerede har og ifølge lovgivningen gerne må anvende til både vask og toiletskyl - nemlig regnvand!!!
På den måde skåner vi både vandinstallationerne med belægninger og samtidig aflaster vi afløbssystemet og den danske grundvandsressource :-)

Til drikkevand?

  • 0
  • 0

Vi skal lige huske alle sundhedsaspekter også: "Antal huller i tænderne, forekomsten af børneeksem og risikoen for hjerte-kar-sygdomme kan påvirkes af vandkvaliteten. Fluor og calcium beskytter mod huller i tænderne, og magnesium har formentlig en beskyttende effekt mod hjerte-kar-sygdomme. Omvendt er der vist en sammenhæng mellem hårdt vand som det københavnske
og forekomsten af børneeksem." Se link fra DTU: http://www.dtu.dk/upload/dtu%20kommunikati...

  • 0
  • 0

»En del forhold skal afklares, før man kan træffe en beslutning. Der er mange positive effekter af rensningen, men man kan også risikere, at blanding af det blødgjorte vand med hårdt vand kan gøre vandet aggressivt, fordi kulsyreindholdet kan blive for højt,« forklarer han.

I en overgangsperiode vil det være en fordel med afkalkning:

Sodavandsmetoden:
http://www.varmekonsulenterne.dk/data/arch...

Det vil også forlænge varmelegemers livslængde i (op)vaskemaskiner...

"Sodavandsmetoden" kan også anvendes til at Danmark kan sende forbrændingsrøgen med CO2, ned i kalkstensundergrunden = nul CO2 udslip i atmosfæren!

CO2 H2O -> H2CO3

Ca2CO3 H2CO3 -> Ca(HCO3)2

  • 0
  • 0

I Danmark har vi i generationer anvendt varmforzinkede vandrør til brugsvandsinstallationer i vore huse. Disse galvaniserede vandrør har her i landet haft en rimelig lang levetid på op til 30 år eller mere, fordi kalken fra vandet går i forbindelse med zinken, og danner et beskyttende lag, der forhindrer korrotion.
I andre lande eller områder, hvor der ikke er kalk i vandet, bruger man ikke galvaniserede jernrør, men rør af kobber, rustfrit stål eller plast, som bedre tåler blødt vand.
Til gengæld har man i gamle huse ofte problemer med, at rørene er tilkalkede i en grad, så der kun er 6-8 mm fri passage i et 3/4"" rør, og det problem ville det selvfølgeligt være rart at værer foruden.
Men alt i alt ville jeg være temmelig betænkelig ved pludseligt at få afkalket råvand leveret til mit tresser-hus. Det er i hvert fald noget, der bør undersøges grundigt, inden man ukritisk bruger erfaringer fra fra udlandet!

Husker engang i et byggemarked en tysktalende herre, der skulle bruge nogle rør til koldtvandsinstallation (syswasser). Ekspedienten foreviste galvanizerede stålrør, men det faldt ikke i god jord. "Es geht doch nicht". "Korrodiert doch". Ekspedienten mente nu, at det plejede da at gå helt fint. Hvorefter den tyske herre fnysende forlod butikken.
Mvh

  • 0
  • 0

Men alt i alt ville jeg være temmelig betænkelig ved pludseligt at få afkalket råvand leveret til mit tresser-hus.

Bruger man varmeforzinkede vandrør i Vestjylland? For det ville da være fint at komme ned på det niveau.

Tænk på alt det vaske- og/eller kalkpassificeringsmiddel københavnerne kan spare. Og al den tid, der går med at afkalke kogekander og kaffemaskiner, samt gøre rent på tilkalkede overflader. Plus at hårdt vand udtørrer huden.

  • 0
  • 0

Der lukkes stadig flere forurenede vandboringer - og det koster.
undgå overflade vandindvinding og klor tilsætning til drikkevand.
Gør brug af regnvand som procesvand obligatorisk ved store industrianlæg.
En strøtanke - magnet afkalkning = Vodoo? jeg har en gennemløbs- magnet dims siddende umiddelbart efter vandmåleren
ja, jeg ved godt at de ikke fjerner kalken, men det "magnetiserede" kalkindhold giver tilsyneladende mindre besvær både i elkogeren, rørene og varmtvandsbeholderen.
Men kalken skulle være godt for os, for tænder og knogler.

  • 0
  • 0

Må da være på tide ham der søren lind får læst lidt i sit vandkompendie er altså mange år siden det blev afskrevet som en skrøne at det skulle have noget indvirkning på spildevandet
Nåh. hvt. til sæbeforbruget tror jeg det er ret farligt at sende blødt vand ud i hanerne, fordi idag bruger fru danmark allerede næsten det dobbelte af hvad der er nødvendigt.
En bedre ide ville være at forbyde alle de flydende vaskemidler og håndsæber, som i bund og grund udelukkende består af miljøfarlige stoffer og parfume.
Hvis man er lidt heldig kan der "måske" findes lidt vaskeaktivt stof tilbage hvis produktet ikke er mere end en måned gammelt.
Idag er vaskemaskiner og toiletter så vandbesparende at det uden problemer kunne kræves at der blev sat et lille blødgøringsanlæg i fra fabrikken, teknologien kendes fra opvaskemaskiner.
Lige en sidste ting. dem der har smagt kaffe brygget på blødt vand, vil med garanti stemme nej til det her forslag. Tro det eller ej, det er værre end det de kalder vand i københavn

  • 0
  • 0

får KE da ikke noget vand at afkalke.
Meget enig med Finn i at fordele og ulemper skal holdes op mod hinanden.
Hvis afklakning sker på vandværket kommer det til at koste for alt vandet. I installationen kan man nøjes med at afkalke til de formål, hvor det er hensigtsmæssigt. Industrien efterbehandler ofte vandet målrettet til bestemte formål.
Hvis man afkalker, skal man også bestemme sig til hvilken hårdhed man vil have. Det kan give meget store diskussioner - et vist kalkníndhold hjælper vist på tændernes holdbarhed.
Og så til smagen: Næsten alle mennesker synes bedst om smagen af deres eget vand - selv folk med meget forurenede og uhumske brønde. Det er vanens magt. Faktisk giver et jernindhold tæt på grænseværdien en bedre smag end jernfrit vand.

  • 0
  • 0

Jo, nogen steder virker magneten... Hos mig virkede den fint - men vandet blev også "dødt":

Alle mine potteplanter voksede ikke. Frø til spiring kom aldrig længere end til kimplanten.

Efter 1 års tid fjernede vi magneten, og potteplanterne trivedes igen!

  • 0
  • 0

Jo, nogen steder virker magneten... Hos mig virkede den fint - men vandet blev også "dødt":

Alle mine potteplanter voksede ikke. Frø til spiring kom aldrig længere end til kimplanten.

Efter 1 års tid fjernede vi magneten, og potteplanterne trivedes igen!

Er du nu sikker på at det ikke var et forbigående jordstråle angreb? Har du prøvet at reproducere resultatet?

http://en.wikipedia.org/wiki/Earth_radiation

Lidt kvistgang kan afgøre hvornår jordstrålerne angriber:
http://da.wikipedia.org/wiki/Kvistgang

</ironi>

(hi hi hi - det var dagens underholdning ;-) )

  • 0
  • 0

.....at dansk politik blev renset for SF der jo som bekendt opfører sig præcis som kalken i vandet. Stopper alle fornuftige tiltag og forurener alt de kommer i nærheden af, så det oprindelige sigte ikke opnås.

  • 0
  • 0

Så skal mange rr udskiftes.
Vi har tidligere monteret DanAmp kalk spaltere i ældrer beboelses ejendomme, men har flere gange måtte pille dem ned ige, fordi rørene ganske simpelt begyndte at blive utætte ! Det på grund af at der ikke tilførtes mere kalk som blev bundet som kalksten ! www.danamp.com for detaljer.

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke hvorfor det skulle være mere energikrævende at koge vand i en kedel med et moderat lag kalk på varmelegemet. Varmen kan dog fremdeles ikke gå andre steder hen end ud i vandet. Med fare for at udstille min uvidenhed som er ad libitum kaster jeg dette spørgsmål ud til Ingeniørens læsere som helt sikkert kan gøre min forvirring komplet.

  • 0
  • 0

Jeg bor i et 60erhus, i Kgs Lyngby , med de originale koldtvandsrør i galv jern. Og vandet smager godt, synes jeg.
Lige efter måleren sidder en rørformet enhed der hedder NOCAL - og det er sådan en magnet voodoo ting. Den har formodentlig 20-30 år eller mere på bagen, længe før min tid her.

Og jo, vi har ret hårdt vand heromkring - det ses på bruserhoveder der skal skiftes hvert 5. år, kalkpletter på haner i badeværelse og køkken, Ballofix ventiler der sætter sig fast , og WC cisterner med lidt aflejringer om ventilen - men ellers uden synderlige funktionsproblemer. Elkedelen til kaffen har også lidt kalkudfældning, men det falder af af sig selv og ender i kaffefilteret.
Men da jeg pillede et forhistorisk ( 25 år gl. med atmosfærisk forbrænding ) Tasso gasfyr vv unit ned, kiggede jeg lige ind i varmtvands beholderen - og derinde var ganske minimalt med kalk aflejringer på vægge og veksler spiral. . Det forbavsede mig noget-.
Skulle der alligevel være noget om det magnetpjat ?
Jeg tog et par billeder og sendte til forhandleren - http://www.cma-armatur.dk/bMini/ShowBilled...

summa : jeg vil meget nødig have kalken renset ud af vandet - så skal jeg jo til at drikke mælk ( Addd) for at holde knoglekalken ved lige - og billigere bliver vandet jo næppe heller, med en ekstra proces.
I forvejen plyndres vi heromkring af DONG el monopolet, og vand + aflednings priserne er også til at få øje på her i kommunen.

altså NEJ til SF - hold jer til noget I har forstand på.
eller få noget forstand på det før I laver forslag-
vil I ikke nok glemme det her ?

  • 0
  • 0

Så er princippet om urenset drikkevand på vej til at falde.

Enten har SF ikke tænkt sig om, eller også er de blevet mere pragmatiske.

Overraskende, men spændende. Lad os få aktivt kul eller anden rensning diskuteret i samme omgang.

Lige præcist, argumentet for at vi kan have vores egne standarder for sprøjtegifter er netop det urensede grundvand, hvor hele Danmark er udlagt som en stor miljøzone. SF er bogstavelig ved at pisse i brønden.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten