»Det er uansvarligt at vente et år på at håndtere den aktuelle lækage. Vi vil have vished for, at der dæmmes op for de nye forureninger«, siger Pia Olsen Dyhr, formand for SF.
Hendes kritik er rettet imod miljøminister Esben Lunde Larsen (V). Det sker, efter en undersøgelse fra DTU og Miljøstyrelsen har påvist, at der årligt siver 100 kg af det kræftfremkaldende stof vinylklorid fra giftdepoterne i Grindsted og lige ud i Grindsted Å - og som tidligere har været omtalt her i Ingeniøren.
Udsivningen føjer et nyt kapitel til sagen om forurening fra Grindstedværket, hvoraf giftdepoterne i Kærgaard Klitplantage ellers hidtil har været det mest kendte.
Netop fordi vinylklorid er kræftfremkaldende, er den tilladte mængde sat lavt til 0,05 mikrogram per liter. Men grænsen er tæt på forureningsudløbet er overskredet 100 gange, og syv kilometer nede ad åen er den overskredet 20 gange.
Esben Lunde Larsen pointerer dog, at der ikke skal reageres sporenstregs på forureningen. Vi skal vente til 2019. Forhalingen hænger sammen med, at det regionerne som har ansvaret for denne type oprydning, og regionerne modtager allerede 420 mio.kr til oprydning.
For at få bedre overblik over indsatsen, herunder økonomien, er det aftalt, at regionerne i perioden 2014-2018 skal identificere de jordforureninger, som reelt udgør en risiko for overfladevand og natur.
Når regionerne har overblik over området, vil Folketinget i 2019 indgå i en økonomiforhandling med regionerne om at prioritere undersøgelses- og oprydningsindsatser for de forskellige forureninger.
Til den tid kan det altså så være, at regionerne får en ekstra pose penge til at rydde op efter giftdepoterne i Grindsted. Eller ingenting.
»Vi kan blandt godt være bekymrede for, at processen forhales yderligere, fordi de ønskede undersøgelser og andet materiale er for tyndt eller slet ikke når at blive klar. For eksempel står miljøstyrelsen midt i en omfattende flytteproces i forbindelse med udflytningen til Odense,« siger Pia Olsen Dyhr, formand for SF
Derfor vil SF handle nu. Partiet foreslår, at der oprettes en renjordsfond på en milliard. Fonden kan blandt bruges til at rense jorden efter Grindstedværket én gang for alle.
Pengene skal findes i de ubrugte midler fra Finansloven, som står tilbage ved årets udgang. De sidste år har det været muligt at hente en milliard fra disse ubrugte midler, og det forventer SF også, at der vil være i år.
De penge falder tilsyneladende på et ømt sted for Billund Kommune og Region Syddanmark, der har ansvaret for oprydningen.
For staten må på banen, hvis der skal ryddes op efter forureningen i Grindsted, lyder budskabet fra borgmester Ib Kristensen (V).
Et budskab som bliver delt af Region Syddanmark, der siger, at de 20-30 millioner kroner, som regionen årligt har at gøre godt med, ikke batter noget.
»Forureningen i Grindsted er en samfundsopgave af en type, som vi slet ikke har penge nok til. Så vi må have staten på banen, hvis der på et tidspunkt skal ryddes op,« lyder det fra Stephanie Lose (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark i en pressemeddelelse.
Prisen for oprydning er ifølge regionen og kommunen vurderet til at koste et større trecifret millionbeløb. En oprydning vil kræve yderligere undersøgelser og metodeudvikling.
Ingeniøren har anmodet Billund Kommune om indsigt i beregningerne for oprydningen og et forsøg på at konkretisere estimatet for udgiftsposten. Vi vil beskrive disse baggrundstal i en artikel senere hen.
Region Syddanmark har foreløbig brugt 13 millioner kroner og syv årsværk i arbejdet med at håndtere forureningen efter Grindstedværket i Grindsted by.
Grindstedværket, som indtil for nylig var ejet af Danisco, er i dag overtaget af den amerikanske kemivirksomhed Dupont. Værket har efterladt sig mindst fire depoter med gift i selve Grindsted by – heraf et på selve fabriksgrunden, hvorfra udsivningen til Grindsted Å sker.
Dupont ønsker ikke at kommentere på forureningen.
Du kan personalisere job så de bedre matcher dine skills og karriereønsker.
Log ind og opdater din profil for at se personaliserede job.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
Knap 40 år skulle der gå før jeg lærte dette ord at kende. Tak for det, men lad der nu være plads til ungdommen også frem for at maksimere LIX tallet ;)
Hvis nu den fine minister ville være ærlig så handler det jo ikke om hvad arbejde regionerne pt. laver men at vente til 2019 så man kan drukne det hele i folketingsvalget der jo skal holdes senest 17 juni 2019. Således kan man enten begrave det i en valgsejr med flotte ord i et regeringsgrundlag eller smide problemet over på modparten uanset hvad så har man ikke tænkt at gøre noget som helst fra ministerens side( ikke før det koster Venstre for mange stemmer)
https://ing.dk/artikel/dtu-tal-afslorer-vo...
står:
___100.000.000kr i oprydning
37.000.000.000kr i salgspris
Behøver det flere ord?
til min SF folketingskandidat:
Spildevandsrensning ved Grindsted eller nye let-hjerne-bane signaler på Sjælland?
ærgeligt at være køberen (hvis oprydningsforpligtigelsen fulgte med).
lyder dog til at store dele af det er efter aftale med staten og efter anvisninger derfra (og tidligere tiders uvidenhed)...
fx. også nordsøolien - her har staten også påtaget sig forpligtigelsen for store dele af oprydningen (mod forhøjede skattesatser - der er dog ikke afsat midler til det i en fond eller noget).
Nu må miljøorganistionerne komme på banen.
Er det være med en lokal forurening af mindre dimensioner eller en global forurening med mere CO2 grundet oprydningens utvivlsomme ekstra udledning af CO2.
Hvordan skal man vægte det i et globalt perspektiv.