Seruminstituttet efter fund af superbakterie: Vi nærmer os enden på den antibiotiske æra

30. maj 2016 kl. 11:2416
Fundet af en superresistent bakterie i en kvinde i USA understreger et verdensomspændende problem, siger afdelingslæge på Statens Serum Institut.
Artiklen er ældre end 30 dage

En antibiotikaresistent ‘superbakterie’ skabte i sidste uge overskrifter i USA.

Årsagen er, at en 49-årig kvinde fra staten Pennsylvania er blevet smittet med en E.coli-bakterie, som indeholder genet mcr-1, der dels er resistent over for et af vores ‘sidste udvej’-antibiotika, colistin, dels har den lumske egenskab, at det kan ‘smitte’ andre bakterier med denne egenskab.

Det kan det, fordi egenskaben er bundet til et såkaldt plasmid og ikke til bakteriens kromosomer.

Læs også: Amerikansk kvinde smittet med superresistent bakterie

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu var faren for kvinden ikke så stor, idet bakterien måtte give op over for andre typer antibiotika, men forskere og læger frygter, at mcr-1’s evne til at hoppe til andre bakterier hurtigt vil udbrede problemet.

På Statens Serum Institut (SSI) interesserer lægerne sig i særdeleshed for carbapenem-resistente bakterier, som nogle steder bliver benævnt ‘mareridtsbakterierne’. Her er der tale om en gruppe bakterier, som slet ikke lader sig påvirke af de velkendte typer antibiotika, lige på nær colistin.

»Dem er vi meget bekymrede for, fordi carbapenemer er nogle af vores mest benyttede antibiotika til alvorligt syge mennesker, hvor colistin har ligget på hylden i mange år og er blevet glemt. Men smitter bakterierne hinanden og bliver resistente over for både carbapenemer og colistin, kan man godt sige, at vi nærmer os enden på den antibiotiske æra,« siger Ute Wolff Sönksen, afdelingslæge på SSI’s referencelaboratorium for antibiotikaresistens og stafylokokker.

Hun holder sammen med læger fra hele verden øje med, hvor bakterier med mrc-1-genet befinder sig, og allerede sidste år blev genet fundet i en prøve fra en dansk patient. Men det har også været fundet i mennesker i Kina, Vietnam, Canada, Holland, Sverige, Thailand, Laos, England, Tyskland og Schweiz.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Gen-database opdagede hurtigt ny resistent bakterie

At genet nu også har nået USA, mener Ute Wolff Sönksen kan få en betydning for den globale bevågenhed.

»Vi gør rigtig meget her i Danmark for at undgå resistens, bl.a. ved at samarbejde med landbruget om ikke at bruge de samme antibiotika til dyr som til mennesker, men vi kan ikke klare det alene,« siger hun og fortsætter:

»Der er tale om et globalt problem, fordi bakterierne bevæger sig over grænserne. På den måde kan man godt sige, at det er held i uheld, at bakteriegenet nu får stor opmærksomhed i USA,« siger hun.

Læs også: Britisk rapport advarer: I 2050 kan resistente bakterier dræbe 10 millioner mennesker årligt

Så sent som i sidste uge udsendte den britiske regering en stor rapport, hvori der blev ringet med de store alarmklokker.

Økonomen Jim O’Neill, som var leder af rapporten, understregede, at det dels er vigtigt at få motiveret medicinalindustrien til at udvikle nye præparater, dels vigtigt at få en international bevågenhed sat i gang, så læger og dyrlæger bliver bedre til at styre udskrivningen af antibiotika, og landmænd og patienter holder op med at efterspørge dem i så høj grad.

»Vi skal stoppe med at spise antibiotika, som var det bolsjer,« sagde økonomen Jim O’Neill til BBC i forbindelse med udgivelsen af rapporten.

16 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
16
1. juni 2016 kl. 00:13

Markedssystemet er årsagen til at det kan betale sig at bruge antibiotika forebyggende i den animalske produktion. Dermed boostes udviklingen af resistens - denne omkostning falder dog ikke på kødproducenterne og reflekteres derfor ikke i markedsprisen men er en ekstern omkostning - ligesom den fossile forurening - i det glorværdige markeds system.

Det er også markedssystemet der betyder at det ikke kan betale sig for den private industri at udvikle nye antibiotika i tilstrækkeligt omfang. At udvikle medicin som ikke efterspørges her og nu men måske i fremtiden og desuden - når den tages i brug - mere eller mindre hurtigt bliver virkningsløs er ikke opskriften på at tjene penge.

For at håndtere problemet er vi nødt til at sætte andre økonomiske parametre i spil. Vi kan f.eks. betale landbruget for ikke at bruge antibiotika forebyggene - alternativt beskatte kødproduktion hvor antibiotika er brugt forebyggene, begge dele med henblik på at gøre forebyggende brug af antibiotika urentabel. Og vi kan som samfund udbyde kontrakter med medicinalindustrien vedr. udvikling af antibiotika således at ikke markedsinteresser men samfundsinteresser driver udviklingen.

Eller vi kan trække dynen op over hovedet og håbe på det tekniske fix.

Vi skal jo nok se en megakrise før der sker noget. Hvem vover at sætte spørgsmålstegn ved markedets ufejlbarlighed?

15
31. maj 2016 kl. 11:29

Hvis du havde set videoen ville du have set Rifes egne optagelser af bestemte bakterier der bliver slået ihjel med hans metode, mens andre overlever.

Det er ikke nogen nyhed at bakterier kan dræbes med elektromagnetisk stråling. Det er et spørgsmål om intensitet. At gøre det samme inde i et (elektrisk ledende) menneske er en helt anden sag. Bakterierne vil i praksis være beskyttet af et Faraday bur ved de frekvenser der er tale om.

Den hjemmeside du linker til er fyldt med vrøvl og misforståelser.

14
31. maj 2016 kl. 10:52

Hvis du havde set videoen ville du have set Rifes egne optagelser af bestemte bakterier der bliver slået ihjel med hans metode, mens andre overlever.

Der var læger der brugte hans udstyr i sin tid, men han blev udkonkurreret af antibiotika.

13
31. maj 2016 kl. 00:02

Væk med alle disse skrækscenarier. Problemet er jo løst for længst. Hvorfor vil lægeverdenen og andre forskere ikke anerkende overlæge Jette E. Kristiansens opdagelse, at mange psykofarmaka er resistensblokkere og givet sammen med de klassiske og billige antibiotika blokerer resistensen, så de gamle antibiotika virker igen. En skandale af kolossale dimensioner. Søren Nielsen, dyrlæge, Tåsinge..

11
30. maj 2016 kl. 22:00

Snake oil? Du har tydeligvis ikke sat dig ind i hvad Rife fandt ud af.

10
30. maj 2016 kl. 20:22

Teixobactin ?

9
30. maj 2016 kl. 18:29

Lægen peger på én af hovedkilderne til den voldsomme udbredelse af penicilin-resistens: Det animalske landbrug. Hvis ikke bønderne pumpede deres dyr 24/7 med antibiotika, så ville problemet være langt mindre. Landbrugsmafiaen og agro-industrien forhindrer dog, at det sker.

Utroligt, at det her kan fortsætte år efter år. Tilbage i 1978 lavede Mikael Witte en plakat, der fik svinebønderne til at gå amok: Danske svin er sunde - de strutter af penicillin. http://www.dn.dk/default.aspx/Default.aspx?ID=2372&PID=10482&NewsID=1891De sarte bønder ville have den forbudt, men højesteret frikendte ham. Så let går det ikke med de forbrugere, der er så letsindige, men også modige, at de spiser svinekød.

Ingen kan påstå, at der ikke har været tilgængelig viden, om hvad al den penicillin, der hældes i dyr, forårsager af helbredsproblemer på mennesker. Det kunne således være nyttigt, at vide hvor meget kød, den amerikanske kvinde har fortæret.

Med udsigten til at USA og EU påtvinger frihandelsaftalen, så vil europæerne blive udsat for endnu større mængder sundhedsskadeligt amerikansk svinekød. Årtiers kamp for at reducere brugen af penicillin i det animalske landbrug, kan blive slået i stykker.

Også dét må neoliberalisterne tage på deres kappe.

8
30. maj 2016 kl. 16:46

Kortlivet isotop med noget der hæfter sig på den bakterie man er ude efter at taget livet af.

Problem: Folk forstår ikke radioaktive isotoper, så de er bange for alt hvad der hedder noget med "radioaktiv".

Kamelen - at få medicinen - kunne nok sluges, hvis chancen for at overleve uden medicinen er 0 (nul).

Interessante link i den forbindelse kunne f.eks. være:

7
30. maj 2016 kl. 16:15

Ville problemet have eksisteret hvis man ikke havde spist opdrættede dyr?

6
30. maj 2016 kl. 16:09

se få en frivillig ordning til for landbruget.

Og Ja - Ironi kan forekomme !

5
30. maj 2016 kl. 14:43

Er der nogen der ved hvorfor man ikke prøver bacteriocin. Jeg har læst en om del undersøgelser der viser at de virker mod multiresistente bakterier?

4
30. maj 2016 kl. 14:14

Vi har i den grad behov for noget som virker!

Det gør biofager, men de passer dårligt ind i vestens lægemiddel-økonomi:

"Funding for phage therapy research and clinical trials is generally insufficient and difficult to obtain, since it is a lengthy and complex process to patent bacteriophage products."

3
30. maj 2016 kl. 13:55

Nåh ja, men 80 Gray er jo nok til at dræbe de fleste kræftceller, så det er vel bare at beskyde folk med 100 Gy, så er vi på den sikre side? Vi ignorerer selvfølgelig at det er omkring 20 gange dødelig dosis...

Behandlingen var en succes, patienten døde dog desværre af andre årsager.

2
30. maj 2016 kl. 13:17

Mere snake oil? Ellers tak!

Vi har i den grad behov for noget som virker!

1
30. maj 2016 kl. 13:06

....at vække Royal Rifes opfindelse til live igen?http://rifevideos.com/

Nå, nej, det kan medicinalbranchen ikke score kassen på....