Seruminstituttet: Derfor findes der ingen ebola-vaccine

Der findes hverken nogen egentlig behandling eller en vaccine mod den frygtede ebola-virus, der denne sommer hærger flere lande i Vestafrika. Men det kunne der i princippet godt gøre, mener overlæge og professor Anders Fomsgaard ved Statens Serum Institut. Det er nemlig ikke nødvendigvis svært at lave en vaccine.

Han mener, at en del af forklaringen på, at ebola-vaccinen endnu ikke er udviklet, kan være et manglende incitament. Traditionelt har ebola ramt med års mellemrum i et forholdsvis begrænset område.

»Det er ikke nogen stor sygdom som influenza, leverbetændelse og malaria. Det har ikke været topprioritet,« siger han og tilføjer:

»Hidtil har det ikke været så attraktivt for vaccine-firmaer, kan man sige.«

Men det har ændret sig i den senere tid. Aktuelt med det store omfang af det nuværende udbrud, der ifølge en WHO-opgørelse fra 23. juli foreløbig har kostet 672 mennesker livet. Også frekvensen af udbrud er blevet hyppigere. Ifølge WHO er der de senere år stort set registreret udbrud hvert år.

Læs også: Statens Serum Institut: Ebola-udbrud er dybt bekymrende

På den baggrund gætter Anders Fomsgaard på, at beskyttelse mod og behandling af ebola er kommet højere op på prioriteringslisten.

»Et positivt aspekt – hvis man kan kalde det det – af denne her epidemi vil nok være, at man ser på, om man kan få fondspenge til at forske for, og at medicinalfirmaer måske bruger nogle af deres penge på at finde medicin og/eller en vaccine,« siger overlægen.

Teknisk er der ikke noget til hinder for at lave en ebola-vaccine, vurderer han og peger på, at der i USA faktisk er udviklet en vaccine, som bliver testet på dyr.

»Det ser ud, som om det ikke er så vanskeligt som eksempelvis at udvikle en vaccine mod hiv. Og så kan man sige, at hvis ikke det er så vanskeligt, hvorfor har man så ikke gjort det før? Først skulle man lige opdage, det ikke var så vanskeligt, og så skal der være et økonomisk aspekt, der løber rundt. Og det har der måske ikke været,« siger Anders Fomsgaard.

Han understreger, at det med, at det ‘ikke er så vanskeligt’, skal tages med det forbehold, at vaccinen endnu kun er testet på dyr og derfor ikke nødvendigvis virker på mennesker.

Dna-vaccine efterligner

Vaccinen, som bliver testet på dyr, kaldes en dna-vaccine. Den emulerer en anden type vaccine, der baserer sig på levende, men svækket virus, som eksempelvis bruges mod røde hunde og gul feber. Her sprøjtes levende virus i svækket form ind i kroppen, der danner antistoffer, når de hvide blodlegemer aktiveres og 'rydder op i infektionen', som Anders Fomsgaard formulerer det.

Med dna-vaccinen er der ikke tale om at sprøjte levende virus – i dette tilfælde ebola – ind i kroppen.

»En dna-vaccine vil efterligne en levende svækket vaccine, uden at den indeholder noget som helst levende. Det er kun en del af virus, der er med i sådan en vaccine. På den måde er den lige så bred som en levende svækket og burde i princippet både kunne hindre infektion og sygdom,« siger Anders Fomsgaard.

En anden type vaccine er protein-vacciner, som eksempelvis anvendes mod influenza. De er mere potente end dna-vacciner, men dækker ikke så bredt.

»Grunden til, man ikke laver dna-vacciner mod alt mellem himmel og jord, er, at de ikke er så potente som protein-vacciner med adjuvanser,« siger Anders Fomsgaard.

Adjuvanser er en betegnelse for hjælpestoffer, der forstærker reaktionen i immunsystemet og derved øger vaccinens effekt.

»Fordelen (ved dna-vaccine, red.) er, at det giver en bredere beskyttelse; ulempen er, at den måske ikke er helt så kraftig. Den kan måske ikke hindre en infektion, men hindre, at du bliver syg. Og det er i dette tilfælde også godt nok,« siger Anders Fomsgaard med henvisning til den igangværende ebola-epidemi.

År, før vaccine er klar

Anders Fomsgaard vurderer, at der vil gå en årrække, før vaccinen, der nu bliver testet på dyr, er endeligt godkendt og klar til brug for mennesker. I den forbindelse mener Anders Fomsgaard, det ville være en god idé at se nærmere på, om processen fra dyreforsøg til en egentlig vaccine til mennesker kan speedes op.

»Det kunne være, man kunne gøre nogle undtagelser i sådanne epidemisituationer. Det ville måske være en god idé, at man tænkte i sådanne baner. Hvis man havde en prototype af dna-vacciner eller andet i tilfældet af epidemi. Hvis man lever op til nogenlunde de samme krav som det, man har testet i en model, så kunne man måske dispensere og komme hurtigere i mål,« siger han og nævner i samme åndedrag fugleinfluenza som eksempel på en epidemi, hvor en dispensation kunne være en god idé.

Medicinen findes måske allerede

Ligesom der endnu ikke findes nogen vaccine mod ebola-virus, findes der ifølge Anders Fomsgaard heller ikke nogen specifik behandling af sygdommen, når den først har ramt.

»Der er ikke noget medicin, der virker mod ebola – det ville være skønt, hvis der var det. Det bliver der selvfølgelig også forsket i,« siger han.

Og faktisk kan der være eksisterende medicin mod andre sygdomme, som også virker mod ebola.

»Man er også i gang med at teste nogle af de kendte midler, vi har, om der skulle være noget mod ebola. Det kan jo godt være, vi har noget i skuffen, som man bare ikke ved virker.«

Selv om der mangler specifik behandling af sygdommen, er det dog muligt at yde det, som Anders Fomsgaard kalder understøttende behandling.

»Hvis folk bløder meget, kan man skifte blodet ud med blodtransfusion. Hvis de har svært ved at trække vejret, kan man give dem en respirator. Hvis de har høj feber, kan man få feberen ned med medicin. Det er det, man kalder understøttende – og med det kan man jo altså også komme et stykke vej.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er desværre kapitalismen når den fejler, medicinal industrien bruger millarder i R&D, på at udvikle forskellige molekyler der virker på samme måde, men som så kan patenteres- 1000 forskellige statiner (kolesterol) medicin. Her må staterne ind med skattekroner, for det her kan gå gruelig galt!

  • 4
  • 4

Naturen er nu den bedste til at styre mængden af personer i verden - det kan være denne ebola skal være den nye måde at regulerer hvor mange mennesker vi skal være på denne jord.

  • 1
  • 9

Tværtimod, Nicolai - det er kapitalismen i bedste form: midlerne kanaliseres derhen, hvor de gavner mest.

Når du mener at "staterne må ind med skattekroner", så udstiller du med al tydelig den almindelige socialistiske fejlopfattelse, at så længe der er tale om skattekroner, så kan vi bare bruge løs.

  • 7
  • 10

Nu er Ebola ikke særlig smittefarlig (smitter kun ved fysisk kontakt og vist kun ved kontakt med kropsvæsker) og med en rimelig uddannelse, hygiejne og omtanke så bliver den ikke udbredt i Europa på nogen måde.

Det er naturligvis synd for den del af verdens befolkning som vil lide under overtro og manglende uddannelse, hygiejne og omtanke, men jeg tror ikke at vi behøver panikke i Europa.

  • 4
  • 0

Jeg tror ikke det er muligt at fornuftigt diskutere sygdomsspredning og epidemier, uden at komme ind på overbefolkning. Uden at gøre noget ved verdens overbefolkning er alt hvad vi gør ren symptombehandling, som ikke løser hverken epidemitrusler, forurening, vandmangel eller klimaproblemer. Man kan lade naturen løse problemerne "the hard way", eller vi kan selv gribe ind på en human måde. Tænk hvordan kinas problemer havde set ud i dag , hvis de ikke havde haft 1-barnspolitiken. Kort sagt er det børnebegrænsningspolitik der skal til som en del af en langsigtet løsning. Det løser naturligvis ikke den aktuelle situation, men jeg synes det skal med som fodnote.

  • 6
  • 0

Problemet er at efterspørgslen er defineret i penge, og ikke i antal mennesker ramt. En borger i Vestafrika har mærkant færre penge end en borger i Europa. Derved skal der være mærkant flere mennesker i Vestafrika ramt af sygdommen end der skal være i Europa, for at have samme efterspørgsel.

  • 5
  • 0

Tværtimod, Nicolai - det er kapitalismen i bedste form: midlerne kanaliseres derhen, hvor de gavner mest.

Hvormed du blandt andet udstiller den almindelige højreorienterede fejlopfattelse, at alle har råd til at betale for det, de har behov for, og at der derfor blot er tale om et simpelt "frit valg" hos den enkelte. Du "glemmer" behændigt, som de fleste højreorienterede gør i deres afgrundsdybe fornægtelse af virkeligheden, at ikke alle har en indkomst, der er stor nok til, at man har disse "valg", og at ikke alle overhovedet kan vælge, hvilken størrelse indkomst, de vil have. De fleste har i realiteten stort set intet valg på det område; det hele er for den enkelte allerede afgjort i form af gener, personlighed, opvækst, omgivelser o.lign. Det højtbesungne "frie valg" for den enkelte er i det store hele en illusion, som kun dem, det tilfældigvis går godt, kan blive lullet ind i.

I Afrika har fx stort set ingen det "frie valg" at have den indkomst, som mange europæere har. Er et nyfødt barn i Afrika selv skyld i dét? Kunne det have valgt anderledes?

Og en person i Danmark, som er ramt af langvarig alvorlig sygdom, har jo for eksempel tydeligvis heller ikke noget valg mht. personlig indkomst (omend de delvist bliver hjulpet af vores efter din mening sikkert helt katastrofale socialistiske sundheds- og velfærdssystem ;-)). Og endnu værre er det for mennesker, der er født med et alvorligt handikap. De har simpelthen ikke valget om en høj indtægt, selv om netop de har allermest brug pengene, da de kan gøre meget lidt selv og har brug for hjælp.

Så nej, det er blot en naiv, utopisk, lyserød ideologisk højreorienteret fejltanke (for ikke at kalde det en direkte løgn), at "midlerne kanaliseres derhen, hvor de gavner mest" under kapitalismen. Der er jo fx ingen tvivl om, at langt de fleste af de penge, vi bruger her i Danmark, ville gavne langt mere, hvis de gik til mad til sultne mennesker overalt i verden, i stedet for et endnu større fladskærms-tv eller en ny udestue til hr. og fru Hansen. Man skal virkelig være et følelsesmæssigt forkvaklet menneske eller leve i dyb fornægtelse, hvis man mener andet. Så nej, under kapitalismen kanaliseres pengene absolut ikke derhen, hvor de gavner mest. De kanaliseres tværtimod hen til dem, der allerede har mest – hvilket vil sige dér, hvor pengene gavner mindst.

Og det er dér, demokratiet kommer ind: I et (ægte) demokrati kan vi nemlig som befolkning vælge at fordele ressourcerne anderledes, nemlig hen i retning af, hvor de faktisk gør mest gavn.

Og heldigvis har naturen jo altså også udviklet demokratiet nu som en naturlig efterfølger til den primitive og mindre effektive kapitalisme. Sådan går det i naturen! At det så går noget langsomt med at få udviklet demokratiet og vi derfor stadig, som i den nuværende mørke periode, har nogle grumme tilbagefald til kapitalismens ineffektive primitivitet, er så en anden sag. Evolution tager sin tid. ;-)

  • 5
  • 2

Når du mener at "staterne må ind med skattekroner", så udstiller du med al tydelig den almindelige socialistiske fejlopfattelse, at så længe der er tale om skattekroner, så kan vi bare bruge løs.

Jeg tror ikke du kan finde én eneste socialist, der mener dét, du dér forsøger at lægge dem i munden. Det er endnu en yndet fejlopfattelse hos højreorienterede, at socialister skulle tænke således. Tværtimod oplever jeg socialister som værende langt mere ansvarlige og fremsynede end højreorienterede, når det kommer til samfundsfinanserne. Samfundsmæssig ansvarlighed er nok det sidste, jeg ville associere højreorienterede med. :-)

  • 5
  • 2

Med hensyn til priserne på eventuel ebolamedicin, tror jeg det er svært at forestille sig, at usa har lyst til at gentage det enorme prestigetab, som de led i debatten (dengang) , da amerikanske lægemiddelfirmaer fastholdt sin skyhøje pris for HIV-bremsemedicin i afrika. Bill Gates tog sit corporate-america-ansvar og ofrede en stor del af sin formue på at hjælpe til på aidssituationen i africa. Desværre tror jeg at lærdommen for amerikanske lægemiddelsfirmaer er at holde sig langt væk fra sådanne epidemier, med mindre de får statslig støtte. Scenen er hermed åben for kineserne, som kæmper for at blive populære i afrika. Og kineserne er faktisk ret gode til epidemiske sygdomme

  • 3
  • 0

[quote id=614686] . [/quoteå vidt jeg husker bare i Danmark dør ca. 1.000 mennesker af influenza hvert år.

Vi er oppe på Ebola med +600 dødsfald.

Nu skal man ikke tage det helt ud af proportioner bare fordi et relativt lavt antal mennesker dør.]

Det er vel heller i dødstallet alene der er skræmmende, men det faktum at lang hovedparten af de smittede ikke overlever.

De 1000 menesker der dør af alm influenza udgør jo kun en brøkdel af de influenza smittede

  • 1
  • 0

Det kan vi faktisk ikke blive uenige om. Jeg konstaterer bare , at hvis vi ikke gør en indsats, ja- så er der andre, der hellere end gerne gør det, og jeg tror faktisk at kineserne er ret dygtige. Mange af de store epidemier gennem tiderne har sin oprindelse i kina, og det ved de, og de er har lagt stor energi på ned på at begrænse dem, fordi det går ud over dem selv i første omgang. Og som jeg skrev, har kineserne behov for at være populære i afrika, hvilket de vistnok ikke er lige for øjeblikket.

  • 0
  • 0

Med SARS som et ret nyligt og relavant eksempel vil jeg sige, at Kina hellere vil dysse epidemier ned end gøre noget ved dem, hvilket er ca. det værste man kan gøre. Havde Kina reageret forsvarligt og taget SARS seriøst i stedet for at forsøge tale det ned og kvæle stemmerne fra de syge og efterladte, ville epidemien slet ikke have nået samme omfang. Så, Kina er nok ikke lige skoleeksemplet på epidemihåndtering.

  • 0
  • 0

Jeg tror at lige netop SARS var det som fik dem op på mærkerne, og jeg at mener at de nu er helt bevidste om epidemiers betydning. De er sikkert ret hårdhændede når de bekæmper sygdomsudbrud, med karantænezoner og lignende. Du behøver ikke overbevise mig om at der bliver trampet på mennesker, for det ved jeg at der bliver.

  • 0
  • 0

En ting er at lave en vaccine til en sygdom der kun sjældent dukker op og kun smitter forholdvis få hvis den håndteres rigtig. Noget andet er at distribuere vaccinen til en kritisk masse i risikoområderne. Når man så tænker på at risikoområderne er nogle af de mest uvejsomme områder i afrika og at dette skal gøres indtil at man finder en en måde at stoppe sygdommen i værtsdyret på, hvilket der ikke lige er udsigt til, så kan jeg godt forstå at der ikke er nogen der har budt på opgaven. Nå ja, og man får stort set ikke noget for det.

Hvis man vil ind og give statstøtte var pengene nok lige så godt brugt på at lave børnehjem, skoler, madprogrammer (ikke dem i tv) osv, specielt når man tænker på den kæmpe opgave det er at holde ebola nede for at redde forholdsvis få.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten