Seruminstituttet: Campylobacter fra kyllinger er kun toppen af isbjerget

Seruminstituttet: Campylobacter fra kyllinger er kun toppen af isbjerget

Problemer med campylobacter kan ikke isoleres til smitte fra kyllinger, da bakterien findes overalt i naturen, fastslår Statens Serum Institut.

Campylobacter sidestilles ofte med salmonella, fordi begge bakterier fik et boost op gennem 1990’erne, i takt med at danskerne begyndte at spise mere fersk kyllingekød.

Men en så skarp sidestilling er umulig at foretage, viser ny forskning fra Statens Serum Institut. Og derfor kan problemerne formentlig ikke løses på samme måde, fortæller Kåre Mølbak, overlæge og afdelingschef på Statens Serum Institut (SSI).

»Vi troede, at campylobacter var en ny bakterie på linje med salmonella, og at vi derfor ville kunne fjerne den på samme måde. Men vores undersøgelse viser, at de succeshistorier, vi har haft med at fjerne salmonella, ikke vil kunne gentages med campylobacter,« siger han.

»Det har ført os til den hypotese, at campylobacter er meget mere udbredt i miljøet, end vi går og tror. Hvis man som barn leger i vandpytter, eller hvis man på en friluftstur kommer tæt på vilde fugle, så kan man blive udsat for en betydelig grad af miljøsmitte,« lyder det fra Kåre Mølbak.

Læs også: Ny forskning dokumenterer: Campylobactersmitte er vildt underdiagnosticeret

Antallet af campylobacter-infektioner steg op gennem 1990'erne, men ferske kyllinger er muligvis ikke hele grunden.

Sammen med en række kolleger har han set på infektionsstatistik forårsaget af campylobacter-infektioner op gennem 1990’erne og sidestillet dem med resultater fra blodprøver fra 500 patienter over 30 år i årene 1991, 1999 og 2006.

I den oprindelige infektionsstatistik sås en klar stigning i antallet af inficerede op gennem 1990’erne, men når han tilsvarende kiggede på blodprøverne, var der ingen markant stigning at spore. I modsætning til lignende sammenlignende undersøgelser af salmonella, hvor både infektionstilfælde og blodprøver viste en klar stigning.

»Det peger på, at stigningen blot skyldes, at vi er blevet bedre til at diagnosticere sygdommen, og at den hele tiden har været der. Faktisk ser det ud til, at der er tale om en infektion, vi får ind imellem, og så kan det godt være, at man først bliver rigtig syg, når det kommer fra en kylling, fordi der kan være en kvantitet af bakterier inde over,« siger Kåre Mølbak.

Læs også: Dansk kylling og oksekød er fyldt med bakterier

Campylobacter er kendt som en fødevarebåren bakterie, som kan give dårlig mave. Man har ment, at fjerkræ er den hyppigste smittekilde, bl.a. fordi kyllingerne blev syge af bakterien på samme tidspunkter af året som menneskene, og ifølge SSI kan mange af sygdomstilfældene meget vel spores tilbage til fjerkræ. Men det behøver ikke at være hele sandheden, understreger Kåre Mølbak.

Blodprøver har for nylig afsløret, at infektionsraten var stort set den samme i årene 1991, 1999 og 2006. Foto: SSI og Eurosurveillance

»Salmonella er helt klart en fødevarebåren bakterie, mens campylobacter derimod i højere grad er en miljøbakterie. Denne viden er politisk vigtig, især når fødevareudvalget skal se på fødevaresikkerheden. Vi skal passe på ikke at have for store forventninger til, hvad der kan opnås gennem at forbedre fødevaresikkerheden, og vi kan næppe blive helt fri for campylobacter,« siger han og peger på, at der er stor fokus på hygiejne, men at tallet for campylobacter-infektioner alligevel ser ud til at blive rigtigt højt i år.

»Det kan betyde, at vi bare er blevet bedre til at få indberetninger, men det kan også betyde, at kyllingerne kun udgør toppen af isbjerget. Under denne top ser vi denne betydelige smitte fra miljøet - især fra landet, hvor man har kontakt til staldmiljøet,« siger Kåre Mølbak.

Læs også: Fødevareminister til kamp mod campylobacter

Over den kommende tid vil SSI sætte fokus på bakterien ved bl.a. at helgenomsekventere den og sammenligne bakterierne fra omkring 700 patienter med bakterier fundet i mad, miljø og husdyr - herunder også andre dyr end kyllinger. Dette skal sige noget mere om smittevejene.

Derudover vil instituttet se på betydningen af nedbør for at se, om kloakker, der løber over, øger eksponeringen.

»Vi vil se på lokale mængder nedbør og se, om det kan forklare ophobninger af bakterien for at få overblik over dens tilstedeværelse i miljøet. Campylobacter kan man pådrage sig rigtig mange steder,« påpeger Kåre Mølbak.

Kommentarer (0)