SERIE: Selvkørende biler kan få trængslen til at stige
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

SERIE: Selvkørende biler kan få trængslen til at stige

To sekunder - det er, hvad vi normalt får at vide, der skal være mellem biler på vejen. Det betyder, at afstanden i meter skal være kortere, når vi kører langsomt, end når vi kører hurtigt på en motorvej. Det første sekund skal bruges til at registrere, at vi skal bremse, og det andet sekund skal bruges til at træde på bremsen.

Men hvis det nu er teknologi, som overtager bremseopgaven, så kan man 'spare' det ene sekund, fordi teknologien reagerer langt hurtigere, end vi normalt kan. Det har forskere i årevis simuleret ved at lade selvkørende biler ligge kofanger mod kofanger i computermodeller.

Modellerne viser tydeligt, at kapaciteten på vejene på den måde kan forøges, måske med helt op til 50 procent. Ydermere vil der måske kunne presses tre vejbaner ind på samme areal, hvor vi mennesker normalt bliver nødt til at brede os over to vejbaner. Det vil yderligere øge kapaciteten med 50 procent.

Det lyder jo alt sammen fint - de eksisterende motorveje kan håndtere dobbelt så meget trafik. I byerne vil det være noget mindre, da der næppe vil blive lagt flere spor ind, og kapaciteten nok heller ikke kan øges så voldsomt som på motorvejen, fordi der er flere til- og frakørsler.

Men sådan kommer det nok ikke til at gå, når man medtager adfærd i ligningen.

I Vejdirektoratet er der blevet regnet på trafikmodeller. Og resultatet viser, at den øgede kapacitet vil blive udnyttet, fordi selvkørende biler også gør det mere attraktivt at køre bil og derfor ikke fører til mindre trængsel.

Det forklarer Andreas Egense, der er afdelingsleder i Vejdirektoratets analyseenhed. Her har man kigget på scenarier, hvor 100 procent af bilerne på en motorvejsstrækning var selvkørende:

»Resultaterne viste, at vi kunne øge kapaciteten med 30 procent, fordi bilerne kunne “pakkes” tættere på vejene. Det vil øge mobiliteten i samfundet, og det synes vi jo, er godt,« siger han og nævner endvidere, at udnyttelsen af kapaciteten i overgangsfasen med en blanding af selvkørende og almindelige biler vil være en del lavere.

Flere vil køre - ikke færre

I USA, hvor drømmen om selvkørende biler er størst, er forskerne usikre på effekten. Også selv om der er åbenlyse og dokumenterede fordele ved biler med selvkørende egenskaber. Det skriver CleanTechnica i en analyse.

Den største årsag til til trængsel på de amerikanske veje er flaskehalse. Så hvis kapaciteten kan øges med selvkørende biler, kan der sendes flere biler gennem flaskehalsene.

Også sammenstød er en vigtig faktor i forhold til trængsel, og The Insurance Institute for Highway Safety har set en reduktion på 7 procent i antallet af sammenstød for biler, der har et system som advarer, og en reduktion på helt op til 15 procent for biler med automatisk nødbremse.

Men omvendt kan adgangen til billig transport med tjenester som Lyft og Uber, der arbejder aktivt for at sende en flåde af selvkørende biler ud for at betjene borgerne, gøre, at langt flere får lyst til at bruge biler. Det kan også betyde, at folk vil køre længere end nødvendigt, fordi det er billigt.

Det er en mulig udvikling, som trafikforskere på både DTU og Roskilde Universitet erkender. Per Homann Jespersen fra DTU forklarer:

»Hvis det bliver mindre anstrengende at køre bil og, hvis der bliver mere kapacitet på vejnettet med selvkørende biler, så tror jeg, at flere vil foretrække bil frem for andre transportmidler. Det gælder både børn, unge og ældre, som normalt ikke ville køre i bil,« siger han.

Måske kan selvkørende biler ligefrem blive brugt til at transportere ting og sager som dokumenter eller glemte mobiltelefoner. På den måde kan den øgede kapacitet hurtigt blive spist op, siger Per Homann Jespersen.

København skal ikke glæde sig for tidligt

Heller ikke København vil umiddelbart slippe for trængsel, bare fordi alle biler bliver selvkørende, siger Per Homann Jespersen. Det skyldes nemlig, at kapaciteten på vejen i København er langt mindre end efterspørgslen. Endnu værre ville det blive, hvis alle togpendlerne blev trætte af forsinkede tog og valgte en selvkørende bil i stedet for:

»Så vil der slet ikke være plads til alle bilerne og der bliver massiv trængsel,« siger Per Homann Jespersen.

Otto Anker Nielsen fra DTU supplerer:

»Hvis transporttiden i en selvkørende bil kan udnyttes mere konstruktivt, så man for eksempel kan læse eller arbejde, så kan det være, at man rejser mere eller længere af den grund. Måske er man villig til at pendle længere, fordi man kan arbejde på vej til og fra arbejde,« siger han.

Heller ikke i Vejdirektoratet tror Andreas Egense på mindre trængsel med selvkørende biler, ihvertfald ikke på længere sigt:

»Jeg vil tro, at nye brugergrupper dukker op, i takt med at det bliver nemmere at køre i bil. Og eksisterende brugere vil køre mere - det giver ikke nødvendigvis mindre trængsel,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har meget svært ved at forestille mig en fremtid hvor selvkørende biler består af en flåde af f.eks Tesla-størrelse biler der hver transporterer én person direkte fra A til B (f.eks køge til københavn), og derefter returnerer til A for at hente én ny person.
Det bliver relativt simpelt at lave en app hvor man siger "jeg skal være ved B kl 10.15" - og så finder appen selv ud af hvem der ellers skal med undervejs.

  • 4
  • 2

Jeg tror at man "right sizer" de selvkørende biler så de fleste bliver små to personers (I tandem) biler der enten tager en person med fuld bagage eller to personer med håndtasker. De fleste vil vælge at betale for at køre alene og hurtigst muligt til destinationen. Små biler koster kun det halve at lave da batteri osv kan gøres mindre. Desuden bruger de ikke så meget strøm og slider hjulene mindre da de er det lettere. De bliver lavet til at holde så operatøren der ejer bilerne kan bruge dem i flest mulige år med flest mulige kilometer med den mindste omkostning for drift og vedligeholdelse. Prisen for at køre i sådan en selvkørende bil falder til det halve af hvad det koster i dag at køre og eje en billig bil. Så vi kommer til at køre mere per gennemsnitsperson også fordi alle inkl. børn og meget gamle nu kan køre i bil. Om det også betyder mere trængsel på vejene er jeg ikke sikker på da bilerne er mindre og aldrig skal parkerer nogen steder hvor der er trangt men altid er på farten. Vi kunne også gøre nogle vejbaner smallere hvis der kommer et flertal af smalle to personers tandem biler og vi kan sløjfe parkeringen i vejsiderne. Når alle biler bliver selvkørende kan hastigheden sættes op til måske det dobbelte uden at øge antallet af trafik uheld.

  • 6
  • 3

I artiklen "Måske kan selvkørende biler ligefrem blive brugt til at transportere ting og sager som dokumenter"

Det ville være tragisk hvis fremtidens teknologi er fysisk at køre rundt med papir-dokumenter i stedet for at sende dem (krypteret) gennem Internet.

  • 12
  • 0

Jeg har meget svært ved at forestille mig en fremtid hvor selvkørende biler består af en flåde af f.eks Tesla-størrelse biler der hver transporterer én person direkte fra A til B (f.eks køge til københavn), og derefter returnerer til A for at hente én ny person.


En meget stor del af transporten er folk, der skal til eller fra arbejde, og det vil sige folk, der bor i sovebyer og arbejder i industrikvarterer eller kontorbygninger. Der vil komme et behov for biler, der bringer en person på arbejde, for derefter at tage ud til en soveby og hente den næste. Om aftenen gentager showet sig, men nu starter bilerne i industrikvartererne med at bringe folk hjem. Som jeg har forstået forskerne, vil en bil kunne bringe flere personer til og fra arbejde, og er det ikke sådan har jeg svært ved at se fordelen ved at opgive den private bil.

  • 1
  • 2

Barnestole, cykler, solbriller, gaven til bedstemor og indkøbet. Af bekvemmelighed er manges biler fyldt med ting der er nemmere at have i bilen end slæbe ind og ud ved hver destination. Jeg tror ikke på en fremtid hvor færreste ejer en bil og biler derfor ikke skal holde parkeret og vente på deres ejer.

Jeg ser dog heller ingen grund til at jeg som ingeniør skal køre på arbejde om 20år. Jeg forestiller mig en vr-skype teknologi der gør det lige så naturligt at sidde der hjemme som på et kontor og som gør det lige så nemt at arbejde for et firma i Kina som i nærheden.

  • 7
  • 2

Super artikel, men der manglende blot det vigtigste; Økonomi.

Hvordan vil økonomien f.eks. se ud, hvis vi kunne droppe toget og alle de dyre investeringer i togskinner, nye signalsystemer og almindelige vedligeholdelse?

Det fremgår i artiklen, at vejnettet omkring København allerede er presset, og at selvkørende biler vil øge presset.

Men hvordan vil fremtiden se ud, hvis vi nedlagte alle togstrækningerne og erstattede dem med veje udelukkende til selvkørende biler?

Vil man ikke kunne fordoble vejkapaciteten blot ved dette lille trick og samtidig spare en frygtelig masse penge set over f.eks. 30 år?

  • 3
  • 2

Hvordan vil økonomien f.eks. se ud, hvis vi kunne droppe toget og alle de dyre investeringer i togskinner, nye signalsystemer og almindelige vedligeholdelse?

@ Johnny Olesen

Isoleret set for Danmark er økonomien måske fornuftig, fordi vi næsten har nedlagt alt vores godstogstrafik. Men nedlægges jernbanen, skal også de interskandinaviske godstog ud på vejene. Lastbiler i tusindetal, det er noget som virkeligt øger belastningen på vejene og dermed trængslen.

Måske i sig selv en god forretning, men ikke hvis det sætter alt anden trafik i stå.


Kollektiv trafik er ikke effektiv som dør-til-dør transport og kollektiv trafik kræver støtte fra det offentlige.

Men der er også en synergi i, at folk der ikke har travlt, fx. pensionisten som skal på skovtur, tager toget. Det er der ikke noget samfundsmæssigt tidstab ved, og pensionisten holder sig så væk fra vejene og skaber derfor ikke trængsel for andre.

Værdien af det, er meget svær at sætte tal på.
Så regnestykket er mere kompliceret end som så.

  • 4
  • 4

Men hvordan vil fremtiden se ud, hvis vi nedlagte alle togstrækningerne og erstattede dem med veje udelukkende til selvkørende biler?

@ Johnny Olesen

Jeg har hørt det argument, at der hvor der i dag er jernbane kan man bygge vej i stedet for, rigtigt mange gange.

Er det en god idé?

Motorvejene kører udenom byerne, for ikke at belaste dem for gennemgående trafik. Jernbanerne kører lige igennem centrum af rigtigt mange byer. Er det der vi ønsker gennemgående trafik skal køre?

Skal trafik som i dag kører fra København til Ringsted via Køge Bugt motorvejen virkelig i stedet for føres direkte igennem Roskilde der hvor jernbanen i dag ligger?

Desuden er en dobbeltsporet jernbane ikke bredere end en motortrafikvej. Altså en vej med den halve trafiksikkerhed af en motorvej, dårlig fremkommelighed på grund af overhalingsforhold, lavere hastighed og lille kapacitet.

  • 2
  • 2

Mange af fordelene ved fuldt autonome køretøjer på vejene vil nok først for alvor slå igennem når vi kun har dem:
Et fuldt autonomt transportsystem. - Altså at folk ikke længere har LOV til at køre manuelt på vejene.
Det er ikke blot et teknisk problem, men også et stort psykologisk problem at få alle til at opgive den ret.
Det vil nok blive enormt svært at få gennemført lovgivningsmæssigt.
Hvis jeg skal lave et gæt, så vil det nok gå mindst et halvt århundrede mere.
Og det bliver en besværlig overgangsperiode.

Det er en unik, og noget ironisk, udfordring man står overfor:
Vi har et færdselssystem der gennem hunrede år er blevet udviklet til at fungere med menneske-styrede biler. Og det på den mest omkostningseffektive måde man kan komme på.
Nu skal man så til at udvikle selvkørende fartøjer der kan fungere, både fysisk og psykologisk, sammen med disse menneske-styrede biler.
Det bliver enormt svært at få til at lykkes, men det skal nok komme over de næste årtier.
Når så vi kommer dertil at vi har mestrede dette menneskelige kaos, så vil langt de fleste at problemerne kunne fjernes, og opgaven bliver meget nemmere.
Om hundrede år så vil de ingeniører der udvikler den tids fartøjer ryste på hoved, og undre sig over hvad det var der skulle være så svært.

Til sidst så skal det nok også bemærkes at det nok aldrig bliver sådan at der ikke eksistere manuel kørsel. Men det vil blive enormt begrænset hvor/hvornår det er tilladt at køre manuelt.
Til at begynde med nok kun i visse byer. For så at sprede sig til alle større byer, til hovedfærdsels åre ind i/mellem byer, og til sidst hele det offentlige vejsystem i hele lande.
Der vil midlertidigt stadigt være situationer hvor det vil være nødvendigt med helt eller delvist manuelt styrede køretøjer. Her tænker jeg på forskellige former for nødsituationer hvor politi, ambulancer, rydnings fartøjer, militær, og forskellige andre services har brug for at komme frem.
Men der er jo intet til hinder for at et autonomt køretøj som kan modtage manuelle styresignaler. Så når der opstår en nødsituation, eller folk blot har brug for/lyst til at køre i terræn, på baner, eller andre situationer hvor autonom kørsel ikke er muligt/ønskelig/ideen, kan sagtens have et autonomt køretøj der også kan styres manuelt.
Det er den anden vej det hele bliver besværligt.

  • 2
  • 1

Når der ikke længere er brug for at have et menneske i en bil, så åbner der sig en lang række nye mugligheder.
Som det jo også tydeligt fremgår af debatten her.
Men så snart man tænker ”Bil” så kommer der automatisk en hel masse ballast med på grund af vores opfattelse af hvad en bil er.
Så det er nok en god ide at lade være med at tænke ”Bil uden føre”. Det låser blot en fast i en masse forudindfattede ideer.
Det er derfor jeg betegner autonome biler som Køretøj.

  • 0
  • 0

Super artikel, men der manglende blot det vigtigste; Økonomi.

Hvordan vil økonomien f.eks. se ud, hvis vi kunne droppe toget og alle de dyre investeringer i togskinner, nye signalsystemer og almindelige vedligeholdelse?

Det fremgår i artiklen, at vejnettet omkring København allerede er presset, og at selvkørende biler vil øge presset.

Men hvordan vil fremtiden se ud, hvis vi nedlagte alle togstrækningerne og erstattede dem med veje udelukkende til selvkørende biler?

Vil man ikke kunne fordoble vejkapaciteten blot ved dette lille trick og samtidig spare en frygtelig masse penge set over f.eks. 30 år?


Jernbaner fylder ikke forfærdeligt meget i forhold til en motorvej. Som regel er der kun ét, få gange to spor i hver retning. Du vil få en masse landeveje, og sænke kapaciteten på strækningen markant. Hastigheden vil også blive markant lavere, hvis det er højhastighedstog du udfaser tilgengæld for mikrobiler.

Jeg er stor tilhænger af autonome mikrobiler fra station til dør, men for mig at se kan de bare ikke konkurrere med et højhastighedstog på længere afstande; hverken på fart, komfort eller kapacitet.

  • 3
  • 0

I dag fungerer det sådan at alle biler på Sjælland kører ind til Københavns centrum hver morgen, og hjem igen om aftenen, fordi folk gerne vil arbejde i gå afstand fra hinanden.

Spørgsmålet er om denne effekt vil øges eller mindskes med selvkørende biler.
Et argument for at de kunne mindskes, er at man blot med et tryk på app'en kan bestille en vogn, og køre derhen hvor man vil, og man har frie hænder under turen. Dog mister man motionen!!!
På den måde vil centrum kunne udvide sig betydeligt rent geografisk, og dermed fjerne trængselsflaskehalse.

  • 1
  • 2

@ Johnny Olesen

Jeg har hørt det argument, at der hvor der i dag er jernbane kan man bygge vej i stedet for, rigtigt mange gange.

Er det en god idé?

Ja, hvorfor skulle det være en dårlig ide?

Motorvejene kører udenom byerne, for ikke at belaste dem for gennemgående trafik. Jernbanerne kører lige igennem centrum af rigtigt mange byer. Er det der vi ønsker gennemgående trafik skal køre?

Ah - det er altså ikke korrekt. Motorvejen omkring f.eks. København er ikke kun for gennemgående trafik.
En stor del af transporten i Storkøbenhavn sker ikke kun på tværs af byen, men også til og fra centrum.

Motorvejsnettet skal bruges til at transportere folk hurtigt mellem forskellige områder, hvorefter de mindre veje skal for folk helt hen til destinationen.

Min pointe er, at der foregår en meget stor trafik fra oplandet omkring København til f.eks. til centrale København. Ved at sløjfe togskinnerne og erstatte dem med motorveje dedikeret til selvkørende biler, så får man helt nye muligheder. Man kunne f.eks. ensrette trafikken i myldretiden, så alle de selvkørende biler der kører på Kystbanens gamle togstrækning udelukkende kører fra Nord mod syd i tre vejbaner.

Skal trafik som i dag kører fra København til Ringsted via Køge Bugt motorvejen virkelig i stedet for føres direkte igennem Roskilde der hvor jernbanen i dag ligger?

Ja, hvis det sparer tid, så kan de lydsvage og miljøvenlige selvkørende elbiler vel godt køre via Roskilde i stedet for Køge Bugt.

Desuden er en dobbeltsporet jernbane ikke bredere end en motortrafikvej. Altså en vej med den halve trafiksikkerhed af en motorvej, dårlig fremkommelighed på grund af overhalingsforhold, lavere hastighed og lille kapacitet.

Hvorfor skal en selvkørende bil kunne overhale? Hvis alle kører med 130 KM/t så er der ingen grund til at kunne overhale.

Tænk ensrettet kørselsretning i myldretiden, fast hastighed på 130 KM/t og 2-3 vognbaner i alt. Der skal være højre afkørsler for hver 1 KM.

I det øjeblik vejbanen er forbehold selvkørende biler, så har vi langt flere muligheder for at optimere vejstrækningen. De selvkørende biler finder selv ud af at finde den mest optimale rute baseret på llive trafikopdateringer, og om ruten skal være via Købebugtmotorvejen eller via "togstrækningen" over Roskilde, det finder bilen selv ud af.

Skal man fra Køge til Frederiksberg, Vedbæk ellelr Østerbro, så går ruten i myldretid over Roskilde, mens

  • 0
  • 5

Om hundrede år så vil de ingeniører der udvikler den tids fartøjer ryste på hoved, og undre sig over hvad det var der skulle være så svært.


Måske at fratage individet sin personlige frihed?

Det er meget godt altsammen med autonome delebiler som en form for extended kollektiv transport, men ude i virkeligheden er der adskillige ting som ikke rigtig harmonerer med dén tankegang.

Det er allerede blevet nævnt at folk typisk opbevarer børnestole, praktiske småting, solbriller og alt muligt andet i deres egen bil - det er simpelthen nemmere. Og så er der det der med at dele stolerække med ham som enten lugter af hvidløg eller snakker alt for højt i mobiltelefon - jeg gætter på at forbavsende mange vil ønske sig at køre alene.
Så er der det med at eje noget; mit køretøj! Kanhænde det er egoistisk og ikkeøkologisk og hvadharvi, men det er den samme mekanisme som driver f.eks. modetøj-industrien. Og den lever i bedste velgående! Jeg kender ikke så mange som deler tøj med naboen...

Sidst men ikke mindst må man nok også forholde sig til menneskets indbyggede trang til at være i kontrol. Være den som beslutter og udfører. Godt som skidt. Herre over egen skæbne.

Henvist til livet som passager i en selvkørende bil; passager #3 af 4 på rute mod destination B kan sjovt nok føles aldeles utiltrækkende for en del af befolkningen, desuagtet de mange rationelle fordele.

Men nu er vi altså engang ikke 100% rationelle. Tvivlere henvises til at være tilskuere til f.eks. basejumping, racerløb og motorcykeltræf. Ikke spor rationelt - men åbenbart uimodståeligt for mange.

Er det så nu jeg hører nogen foreslå at disse aktiviteter forbydes?

In your dreams...

Hvad jeg prøver at sige er at de selvkørende biler nok skal komme og sikkert også ende med at blive populære - hos en del af befolkningen. Jeg tror dog at en anden del af befolkningen vil sky de små grimme plastic-fantastic kostoptimerede yoghurtbægre som pesten. Og så kan man spørge sig selv om der er ide i ligefrem at ulovliggøre den traditionelle "bil".

  • 4
  • 4

Jernbaner fylder ikke forfærdeligt meget i forhold til en motorvej. Som regel er der kun ét, få gange to spor i hver retning. Du vil få en masse landeveje, og sænke kapaciteten på strækningen markant. Hastigheden vil også blive markant lavere, hvis det er højhastighedstog du udfaser tilgengæld for mikrobiler.

Jeg er stor tilhænger af autonome mikrobiler fra station til dør, men for mig at se kan de bare ikke konkurrere med et højhastighedstog på længere afstande; hverken på fart, komfort eller kapacitet.

Hvad beror din opfattelse på? Den såkaldte landevej, som jeg benævner motorvej, den kan man altså køre 130 KM/t på. Om det lige bliver i 1, 2 eller 3 spor beror selvfølgelig på den enkelte strækning.

Rent kapacitetsmæssig kan det godt være, at maks kapaciteten på strækningen bliver lidt mindre, tilgengæld så kommer folk hurtigere fra A til B.

Kapacitet er ikke alt. Det er tiden fra A til B, som er det vigtige for en pendler og samfundsøkonomien.

  • 1
  • 1

Det vil gå hurtigere fra A til B, men en kombination af mini-biler og tog, end rene mini-biler, på alt andet end meget korte afstande, i hvert fald i metropol-områderne. Især hvis alle togpendlere skulle skifte tog ud med mini-biler.

I tyndere befolkede områder med ringe kollektiv trafik er diskussionen naturligvis en helt anden.

  • 0
  • 0

Det med ingeniørerne der undre sig, det hentyder jo til den tekniske udfordring med at få autonome køretøjer til at funger i et miljø der er beregnet til manuelle biler.
Og det med delebiler har du i hvert fald ikke fra mig. Så hvor det kommer fra, det må stå for din egen regning
Jeg regner stadig med at mange, måske sågar de fleste, vil have deres egen bil.
Men jeg er også ret sikker på at mange af de pendler i dag sidder i en IC4 og beder til at toget, signalerne, eller Rejsekort, ikke bryder sammen igen. Alt imens de drømmer lyserøde og guldrandede drømme om en tid hvor der er bedre, billiger, hurtigere, og mere fleksible mugligheder end det offentlige transportsystem vi har i Dk. i dag.
Mange af dem har jo nok allerede en hundedyr bil stående derhjemme. Og det kan de da også fortsat have i fremtiden, mens de sidder i en autonom delebil med en hvidløgslugtende medpassager. Det ene udelukker jo ikke det andet.

Og det med selv at have kontrol. Det er et af de psykologiske problemer der skal overkommes. Men er det egentligt så stort et problem.
Nu har jeg fløjet meget i mit liv. I hundredvis af gange. Og hverken mig, eller mine medpassageren, har været i nogen form for kontrol. Det har jeg det helt fint med. Specielt det sidste.
Og du har jo heller ikke kontrol selv hvis du tager bussen, toget, metroen, taxa, tuktuk, osv. Eller hvis konen køre, og du blot er pasager i bilen.
At der vil være nogen der vil himle op over retten til selv at bestemme hvor (for)stærkt de vil køre, og i hvilken vognbane. Det er jeg sikker på vil blive et problem. Men samtidig så er jeg sikker på at langt de fleste hurtigt vil vende sig til ikke at have al det besvær selv, og i stedet kunne bruge tiden på at opdater deres Facebook.

Jeg tror faktisk at indenfor autonome køretøjer, så vil segmentet autonom-personbil på sigt give folk større frihed, og større muglighed for individualisme.

Til sidst så syndes jeg ikke at en Tesla kan betegnes som ”grimme plastic-fantastic kostoptimerede yoghurtbægre” Og det er jo et af de firmaer der er længst fremme med selvkørende biler.

  • 5
  • 1

Måske at fratage individet sin personlige frihed?


Øh? Det gør vi jo allerede? Er det hvad? 50% af den danske befolkning der har kørekort og dermed mulighed for at fragte sig selv rund hvor og når det passer dem.
Nu får den anden halvdel lige pludselig samme frihed.

Og vi kommer nok til at savne biler på samme måde som vi savner telegrammer og at lave mad over levende ild. Dine børn eller børnebørn vil nok ryste på hovedet over dine udtalelser.

  • 4
  • 1

Det med individets frihed til selv at styre en bil. Det er et emne der næsten altid kommer frem når man diskutere autonome biler.
Og det er da også et vigtigt emne.
Det er ikke svært at se hvordan et fuldt autonomt transportsystem kan indrettes så det fratager almindelige mennesker deres frihed.

Men der er også et helt andet aspekt af det med frihed.
Hvad med friheden til af færdes sikkert i trafikken.
Friheden til lade ens børn lege ude med vennerne uden at bekymre sig om trafikken.
Friheden til at kunne transportere sig selv rundt i samfundet, selvom man ikke kan få et kørekort.
Friheden til ikke at blive kørt ned at en eller anden idiot der synden det er fedt at køre ræs på offentlige veje. Eller af direktøren der mener at hans næste møde er vigtigere end færdselsloven. Moren, med to skrigende unger i bilen, der er stresset over at dagplejen først åbner få minutter før hun skal møde på arbejde. Alkoholikeren der sagtens kan køre bil efter 3 (8) guldøl.

Det er i det hele taget ikke så svært at se hvordan autonome biler kan bruges til at give folk mere frihed.

Og især for dem der i dag ikke har friheden til at sætte sig ud i deres egen bil, og køre hvorhen de vil, hvornår de vil. Dem er der faktisk mange af i dag:
Alle der er under 18 år. Mange ældre. Svagtseende og blinde. Folk med svære handikap. Mange der lider af epilepsi, muskelsvind, diabetes, og en lang række andre sygdomme. Eller bare ikke evner at gennemføre en køreprøve. Og mange der har fået frakendt kørekortet fordi de ikke kan/vil fungere indenfor det eksisterende system.
Det er, alt i alt, faktisk en ret stor procentdel af befolkningen.

Så der er altså, også, et stort friheds argument for at indføre autonome personbiler. Og andre former for autonome køretøjer.
Så hvis man vil diskutere personlig frihed i trafikken. Og det SKAL diskuteres. Så skal man lige se på alle sider af sagen.

Ny teknologi skaber nye mugligheder. Det skaber også altid nye problemer.
Men det kan også løse mange eksisterende problemer man måske ikke lige tænker over.

Så tænk over det ;-)

  • 7
  • 1

Ift. effekten på trængsel er jeg overbevist om at selvkørende biler vil få den til at stige.

Vi har som mennesker en evne til at udnytte en teknologisk udvikling, som medfører mindre ressourceforbrug i sig selv (i dette tilfælde transporttid), til at gøre mere af det, så det i sidste ende medfører et større samlet forbrug.

Let og lige adgang for alle til transport vil få behovet til at stige eksplosivt, da der ikke er andet end prisen til at holde efterspørgslen neden.

Problemstillingen er beskrevet bl.a. her:
https://en.wikipedia.org/wiki/Jevons_paradox

  • 0
  • 0

Vedr. selvkørende biler er der et aspekt man glemmer: Fodgængere og cyklister.
I byer som København og f.eks. Amsterdam med mange cyklister, hvoraf en stor procentdel er helt anarkistiske, vil det gå helt galt, når de kaster sig ud i forventning om, at bilerne standser selv.

  • 4
  • 0

Der vil nok komme "Sociale Kørsels Apps" hvor man kan koordinere en privat social minibusrute ordning man kan tilmelde sig. Så trafikken teoretisk har potentiale til at falde drastisk, især fordi det nok vil blive MEGET billigere at køre taxa, så den relative pris for privat bil bliver dyre.

  • 1
  • 0

Det er jo den slags problemer der skal løses.

Og der er jo ikke kun cykelister i byerne. og hvad når der løber et dyr over vejen, eller et træ er faldet ned, når der er ligger en halv meter sne på vejen, når det er tåget, regner, sner og stormer. Og en myriade af andre senarier.
Og hvordan håndtere man når der opstår fejl i køretøjets sensorerne.

Det er derfor det nok kommer til at tage mange år endnu før helt autonome køretøjer bliver en del af hverdagen.

Men det skal nok komme.

  • 2
  • 0

Det er mærkeligt, at diskussionen de fleste gange er: Offentlig transport eller bilisme, hvor det sidste i økoflippernes terminologi er ensbetydende med trængsel og tidspild (som man kan lægge afgift på). Hvorfor er det bedre at spilde endnu flere timer i en bus eller et tog?
Der er brug for begge dele, og begge dele nødvendiggør store investeringer, for banernes vedkommende styret af professionelle.
Tænk hvis blot 10% af persontrafikken i biler blev flyttet til offentlig tranport i morgen. Det vil medføre, at de fleste skal stå op (Kbh. til Aalborg) eller i værste tilfælde total sammenbrud. Og lettelsen i biltrafikken vil være væk efter et par år.
Logikken om, at selvkørende biler giver mere trængsel er svær at forstå. Eksempelvis, hvis de store indfaldsveje i København fik intelligent styring af lyskryds (cykler og fodgængere ud på de mindre veje), der kommunikerer med selvkørende biller (el og opladnings hybrider), så vil det give mindre trængsel, mindre forurening og større komfort.
Hvis man vil et moderne samfund med et effektivt og innovativt erhvervsliv, er der ingen vej udenom.

  • 4
  • 3

Jeg er nød til at spørge.

Hvad er forskellen for dette og f.eks. go more? eller andre app/sider som tilbyder kørsel med flere personer?

Jeg ser ikke flere fyldte biler af den grund.

Man tror at man opfinder den dybe tallerken om igen, ved at indføre selvkørende biler, men når realiteterne banker på døren, og man finder ud af, at de fleste af os egentlig er luksus personer og gerne vil have privatliv uden andre kommer og forstyrrer dette, så er det at fortrække.

Mærkeligt at tro at tingene bliver meget bedre bare fordi de er automatiseret.

Hvis man allerede havde et behov for at ville køre flere i samme bil, vil jeg gerne ligge hovedet på blokken og sige, at det allerede var sket. Men indtil videre er det ikke dét som præger bilerne ude på de danske veje.

  • 1
  • 0

Det er pudsigt, at de fleste Danskere kun kan se den innovation af køretøjer, der kommer fra udlandet.Vi siger jo altid, at vi som lille land skal leve af at være lidt dygtigere end andre, og gå først med det. Ligelesom vi tror at vi er så grønne i vores valg. Elbilen, der kan køre direkte på strøm- førerløst på en 85 cm bred monorail, og kan køre på alm veje, blev der taget Dansk patent på i 1989. Flere gennemarbejdede planer viser, at det kan lade sig gøre at afskaffe trængsel i bl.a. KBH. pris ca. som Metroringen ,incl. 5000 køretøjer., og her er det på 320 km monorail med gennemsnitsfart af 120 km/tim i bykørsel.
Mange andre planer er udarbejdet af godt 200 ingeniører på Ingeniørhøjskolen i Ballerup, indtil fussionen med DTU i 2012.Der manglede ellers kun oprettelse af en mindre testbane til full zice forsøg og udvikling af , samt godkendelsesprocedurer. Anslået 50-100 mio. kr.
Det offentlige saboterer planer om monorails ,så selv gamle sponsorer skræmmes væk.
Skulle vi ikke få gemt mageligheden væk, og være med i kampen om det bedste trafiksystem. Det er for ringe kun at erstatte en chauffør, og der burde være en forskning i fremtidige trafiksystemer ved f.eks. DTU.
Systemet er selvfølgelig RUF.

  • 3
  • 1

Frihed til at køre den samme rute i et meget præcist fast lagt mønster dag ud dag ind. det siger mig intet, det gør mig tværtimod sørgelig.
Den gammeldags bil vil blive ubrugelig..og dog!. byg masser af racer baner hvor vi hver week end kan komme og køre race i alle disse forældede fossil biler til de ikke kan mere. De vil blive doneret til skrotprisen da ingen vil være interesseret i at eje dem. Vinage og klassisk undtaget.

  • 2
  • 0

Inde i byerne er cyklen et hurtigere transportmiddel end bilerne. Og også meget billigere.

Som andre også skriver: togene er hurtigere end bilerne og kan forventes at blive endnu hurtigere, vi taler om 250-300 km/t på danske skinner. Det gør både langdistance og også togtrafik inde i byen hurtigere end bilerne.

Så hvis du kører i bil, spilder du din tid.

Og du lever også en del kortere. Du taber 5 år ifht. at køre på cykel, ved at køre i bil. Det er næsten lige så slemt som at ryge - der giver et minus på 8 år.

  • 2
  • 3

Vedr. selvkørende biler er der et aspekt man glemmer: Fodgængere og cyklister.
I byer som København og f.eks. Amsterdam med mange cyklister, hvoraf en stor procentdel er helt anarkistiske, vil det gå helt galt, når de kaster sig ud i forventning om, at bilerne standser selv.

Selvkørende biler vil holde tilbage for cyklister, børn og fodgængere på samme måde som de menneske styrede biler gør det i dag og derfor kan lyskryds på ingen måde afskaffes.
I myldre tiden kommer det ikke til at gå stærkere end i dag, men bilers energi forbrug kan sikkert sænkes da trafik situationen kan forud ses og unødvendig acceleration og stop kan undgås.
Hvis prisen bliver så billig at mange brugere af offentlig transport flytter over til selvkørende bil kommer det til at betyde en ekstrem stigning i trængsel. I vinter perioden og de dage det regner, vil man se cyklister vælge selvkørende bil alternativet.

Anarkistisk adfærd i trafikken er ikke forbeholdt cyklister og gående, men cyklister og gående gør dette fordi de har muligheden. De fylder mange gange mindre end en bil og kan skifte retning meget hurtigere end en bil. Hvis bilister havde samme mulighed ville en lige så stor procentdel udnytte dette for at komme hurtigere frem.

  • 2
  • 0

En debat som baserer sig på en antagelse om autonome biler som snarlig realitet - er helt urealistisk. Intet tyder på at den slags trafik er indenfor rækkevidde foreløbig. Det er rene Jens Lyn fantasier.

Biler vil ganske vist blive udstyret med forskellige automatiske funktioner som hastigheds kontrol, afstandskontrol, lygtekontrol osv. Men det vil være hjælpemidler til chaufføren, ikke afskaffelse af chaufføren.

Det er i dag enorm overkapacitet i bilparken hvis man ser på antal ubenyttede sæder. Et system der umiddelbart har potentiale til radikalt at gøre noget ved trængsel og samtidig dramatisk nedbringe både transport omkostningerne og transportforureningen - er Gomore.
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Gomore.dk

Meget mere interessant og virkelighedsnært end denne fablen om autonome biler.

  • 2
  • 6

Nej, du taber 5 år ved ikke at holde dig i form i forhold til at holde dig i form. Det er en noget anden ting!

Du glemmr at kombinationen af transport og motion gør cyklen overlegen bilen - undtagen sæbekassebilen. Hvis du både vil bruge bil og holde dig i form skal du bruge tid til motion ved siden af at bruge tid på transport (At køre i bil til spinning!). Og så er en del eller hele den sparede tid ved at bruge bil forduftet. Hvis man dertil lægger den tid du skal arbejde for at finansiere bilen i forhold til at finansiere cyklen - alternativt bus eller tog - så vil der for mange slet ikke være nogen tidsbesparelse ved at bruge bil.

  • 3
  • 2

At Søren...

Antageligt ikke er gift
ikke har børn
bor i København 2 km fra....ja hvad, han har da ikke tid til at arbejde med den kraftige tilstedeværelse her.
Han kan køre på cykel.
Er en Uffe Elbæk tilbeder.
og er teknologisk bagud........Søren selvkørende biler er en realitet! det er kun prisen og politiske sandsigere som dig der forhindrer udbredelsen......Fritz Hansen møbelfabrikanten i Allerød fik robotprisen for deres fabrik i Vassingerød i 2001......deres gaffeltrucks var selvkørende og førerløse. Fabrikken er som alle andre gode danske flyttet til Polen i dag.

Som du er inde på er masser af nye biler allerede udstyret med et omfattende udstyr til at hjælpe chaufføren. Desværre for fabrikanterne har biler af i dag lange levetider (fuldgalvavanisering) og de vil også gerne have noget at sælge fremover, så hvis de går for hurtigt frem med at levere hele cirkusset, så er det garanteret sværere at komme med nyheder, der kan sælge deres varer frem for andres.....specielt kan det gå rigtigt galt....VW.....hvis man sælger varm luft.

  • 3
  • 3

Man forveksler konsekvent i denne debat selv-kørende biler med førerløse biler. Selvkørende er enhver bil der kan følge en rute, tilpasse afstande til andre, holde en hastighed eller navigere i et lukket og tilpasset system. Men den kan ikke køre uden en fører til at overtage rattet hvis der opstår situationer den ikke kan håndtere. Og problemet er så om føreren er klar eller snorksover. Et meget stort problem i sig selv.

Førerløse biler er noget helt helt andet. Det skal have fejlfri software og kunne håndtere alle situationer selv - inkl. bilister, cyklister, fodgængere. Det er vi ikke i nærheden af.

Citat fra linket ovenfor (Steven Shladover fra Berkeley University):

Selvkørende biler er marketingshype
I det hele taget mener den amerikanske trafikforsker, at den forestilling mange af os har om, hvor langt den selvkørende teknologi er kommet, er ude af trit med virkeligheden - og det er i høj grad producenternes og mediernes skyld.

  • Når du taler med de mennesker der rent faktisk arbejder på systemerne, så finder du ud af, at der i øjeblikket foregår en 'marketings-krig'.

  • Alle bilproducenter er nødt til at foregive, at de er på forkant og det mest avancerede firma af dem alle. Alle udsender pressemeddelelser, som får det til at se ud som om, de gør meget mere, end de egentlig gør.

Steven Shladover har en artikel om emnet i Scientific American i juni nummeret (the truth about "self-driving" cars)

  • 3
  • 0

Idet jeg sikkert får brug for en god sjat af weekenden til at komme mig over chocket over at være enig med Søren Fosberg mht. hvor klar teknikken til selvkørende/førerløse biler er. Jeg tror sagtens der kan gå 20-30 år før den er moden nok til at man kan implementere den.

Blot noget så "simpelt" som at finde rundt, f.eks. undgå at GPS'en sender køretøjet i et vandløb eller ned af en motorvejskørsel skal løses først. De fleste mennesker kan godt se at den slags er galt (ok, nogle kan ikke) men der skal godt nok noget heftigt SW til at kunne vurdere at GPS'en/kortet lyver.

M

PS. Søren, håber at det ikke tager for hårdt på dig at læse dette ;-)

  • 3
  • 1

Man forveksler konsekvent i denne debat selv-kørende biler med førerløse biler.


Er der da vedtaget en officiel definition på selvkørende biler? Eller er det bare den definition, du tilfældigvis kan lide?

For mig er en bil kun ægte selvkørende, hvis den er førerløs. Det er så den definition, jeg godt kan lide, og måske er ingen andre enige med mig.

Men vi er fuldstændigt enige om, at folk overvurderer betydningen af, at mange nye biler i dag har driver assist-funktioner. Evnen til at holde en bil mellem de hvide linier og holde konstant afstand til forankørende, evt. kombineret med evnen til at foretage en overhaling inden for nogle andre hvide linier, ser måske nok imponerende ud - men det er måske kun de allernemmeste 1% af den samlede opgave med at gøre en bil total førerløs.

  • 1
  • 0

Michel - det bekræfter bare hvad jeg hele tiden har fornemmet: inderst inde er du altid enig med mig.

Så nej det tager ikke hårdt på mig men varmer mit hjerte usigeligt. Tak - og forsæt den gode udvikling.

Njah, tror ikke du skal satse din pensionsopsparing på at vi er enige på andre punkter - det er kun i dette tilfælde at du udtaler dig meningsfuldt.

Men, indrømmet, hvis du vælger videnskab og fakta, så kan vi måske mødes igen i fremtiden.

M

  • 2
  • 0

Problemstillingen er beskrevet bl.a. her:
https://en.wikipedia.org/wiki/Jevons_paradox

Den wikiartikel linker til en anden mere interessant indsigt.

https://en.wikipedia.org/wiki/Downs%E2%80%...

Det er et velkendt fænomen at udvidelser af veje ikke fører til bedre fremkommelighed men bare mere trafik på vejene. Downs-Thomson paradokset siger at den mekanik ikke handler om vejtrafikken alene, men om forholdet imellem offentlig og privat trafik: At der vil ske en form for afbalancering af den tid der skal bruges for at komme fra A til B med hhv offentlig og privat trafik. Det har nogle ret interessante perspektiver:

  • Den klassiske: Hvis du isoleret udvider vejbanerne på en strækning, så er den rigtige indsigt ikke at du ØGER biltrafikken på strækningen indtil det tager lige så langt tid som før, men at du FLYTTER trafik fra f.eks. toget til vejen indtil det tager lige lang tid med bil og tog.
  • Den semi-klassiske: Hvis du øger rejsetiden med tog (f.eks. de helt aktuelle problemer de sidste to måneder), så flytter du trafik fra toget til vejen. I følge paradokset vil rejsetiden på vejen øget med den samme tid som rejsetiden øges med toget.
  • Den nye indsigt: Hvis du ønsker at øge fremkommeligheden på vejene, så nedsæt den samede rejsetid med det offentlige: Du løser ikke den daglige kø på motorvejen ved Køge ved at udvide med et motorvejsspor, men ved at nedsætte rejsetiden fra hjem til arbejde imellem området syd-vest og nord-øst for en linie imellem Køge og Roskilde.

Endnu et af livets paradokser: Vil du leve den liberale drøm om at kunne køre din bil hvorhen hvornår du vil uden at skulle generes af køer af andre trafikanter? Så skal du IKKE stemme på borgerlige politikere der lover flere motorveje, men på det parti der vil sikre den bedste offentlige trafikbetjening. Vil du have en sikker vinduesplads i stillezonen i dit daglige IC3 tog, så stem på et parti, som vil udvide motorvejen ved siden af jernbanen med to spor over sommeren.

  • 10
  • 1

Opgrader de vigtigste trafik åre ind/ud af Kbh til super komfortable cykelstier. El cyklen er i ekstrem frem march og på en super komfortabel cykel sti vil 10 km til arbejde være den mest behagelige, billigste og hurtigste løsning.
ja løsningen er frygtelig nem og vil tage pendlere fra både biler og offentligt trafik. Kom i gang asap, lad vær med at blive ved med at lide....og husk nu vaterpasset.

  • 0
  • 0

Så skal du IKKE stemme på borgerlige politikere der lover flere motorveje, men på det parti der vil sikre den bedste offentlige trafikbetjening.

Nemlig hvis man vil gøre noget for bilisterne skal man investere i offentlig trafik. Det giver mere plads på vejene og hvad der meget vigtigere: der hvor folk skal hen dvs først og fremmest i byerne.

At bygge flere baner på motorvejene hjælper ikke på hvor mange biler der er plads til der hvor folk skal hen. Men det forstår bilfolket ikke og der er intet der trækker stemmer som nye motorveje eller udvidelser selv om det er det rene spild sf penge og blot gør byerne til et helvede at færdes i med stinkende køer overalt af næsten tomme biler. At betalingsringen blev stoppet er det klareste udtryk for bilfolkets kollektive stupiditet og viser at selv om de enkelte gruppemedlemmer er udmærket begavede er de som gruppe torskedumme.

Hvis nogen en gang i tidernes morgen havde haft fantasi til at foreslå at lave et trafik system som det vi rent faktisk oplever dagligt på indfaldsveje og i bycentre ville hun næppe have fået lov til at gå frit rundt. Biler bruges typisk mellem en til tre timer i døgnet - mest til pendling til og fra arbejde. Resten af tiden står de bare og fylder op. Når de endelig bruges er de som regel tomme på nær chaufføren. Sat på spidsen repræsenterer bilparken en overkapacitet på 3-4000 %! Når hun ikke kører i den bruger hun en betragtelig del af sin arbejdstid til at tjene hvad det koster at eje og bruge bilen. Men det gør hun gerne for man kan jo ikke færdes uden at have sit 1000 - 1500 kg skrammel med sig overalt. Dag ud og dag ind kan hun så fordrive tiden med at være chauffør for sig selv på de samme kedsommelige veje i de samme kedsommelige køer - omgivet af sure fjæs og irriterede medborgere.

Velbekomme

  • 1
  • 3

Nemlig hvis man vil gøre noget for bilisterne skal man investere i offentlig trafik. Det giver mere plads på vejene og hvad der meget vigtigere: der hvor folk skal hen dvs først og fremmest i byerne.

At bygge flere baner på motorvejene hjælper ikke på hvor mange biler der er plads til der hvor folk skal hen. Men det forstår bilfolket ikke og der er intet der trækker stemmer som nye motorveje eller udvidelser selv om det er det rene spild sf penge og blot gør byerne til et helvede at færdes i med stinkende køer overalt af næsten tomme biler. At betalingsringen blev stoppet er det klareste udtryk for bilfolkets kollektive stupiditet og viser at selv om de enkelte gruppemedlemmer er udmærket begavede er de som gruppe torskedumme.

Nej, selvfølgelig hjælper det ikke at bygge motorveje, hvis der ikke er parkeringspladser ved destinationen eller hvis vejnettet ikke er dimensioneret til trafikmængden. Det må være fordi jeg er fra provinsen, at jeg finder det fuldstændig tosset, at man ikke kan finde en parkeringsplads til København (eller Aarhus for den sagsskyld).

Herovre i provinsen kan vi godt finde ud af at lave gratis parkeringspladser, så der er plads til bilerne. Min hjemkommune (Holstebro) har masser af gratis parkeringspladser i centrum af byen, da det er en stor handelsby. De mange lokale og turister går på indkøb i centrum af byen, og derfor skal der være plads til en hulens masse biler.
Så kommunens strategi er, at der ved alt nybyggeri skal etableres nok parkeringspladser, og hvis en eksisterende parkeringsplads nedlægges så skal der laves en ny et andet sted i centrum.

Det giver sig helt konkret udslag i, at der snart skal bygges et nyt stor center i midtbyen, og i den forbindelse bliver et stort antal parkeringspladser nedlagt og erstattet af to parkeringshuse.

Når man høre de horrible historier om nybyggeriet på Amager, Carlsbergbyen eller Nordhavenen hvor der ikke engang afsættes én parkeringsplads per lejlighed, så tror da pokker, at det kommer til at give problemer med at finde en parkeringsplads. Eller hvad med Royal Arena, hvor der ikke er bygget parkeringspladser til...

Hvis en kommune ikke sørger for tilstrækkelig med parkeringskapacitet og ikke sørger for at opgradere vejnettet til at klare belastningen, så ryger man ind i problemer. Problemerne i København er selvskabte problemer, som en ingeniør sagtens kan løse.

Hvis nogen en gang i tidernes morgen havde haft fantasi til at foreslå at lave et trafik system som det vi rent faktisk oplever dagligt på indfaldsveje og i bycentre ville hun næppe have fået lov til at gå frit rundt. Biler bruges typisk mellem en til tre timer i døgnet - mest til pendling til og fra arbejde. Resten af tiden står de bare og fylder op. Når de endelig bruges er de som regel tomme på nær chaufføren. Sat på spidsen repræsenterer bilparken en overkapacitet på 3-4000 %! Når hun ikke kører i den bruger hun en betragtelig del af sin arbejdstid til at tjene hvad det koster at eje og bruge bilen. Men det gør hun gerne for man kan jo ikke færdes uden at have sit 1000 - 1500 kg skrammel med sig overalt. Dag ud og dag ind kan hun så fordrive tiden med at være chauffør for sig selv på de samme kedsommelige veje i de samme kedsommelige køer - omgivet af sure fjæs og irriterede medborgere.

Velbekomme

Når vi taler om pris på transport, skal vi så ikke lige huske på, at bilejerne selv betaler for hele showet?

Jeg synes brugerne af den offentlige trafik burde betale den reelle omkostning for transporten. Hvorfor skal jeg betale for det hele selv, når Mads, der kører med S-toget hverdag, får indirekte statstilskud til sin rejse via støtteordningerne til den kollektive trafik? Alene DSB modtager omkring 4,5 milliarder kroner om året! Det er mere end Holstebro(-Herning) motorvejen koster - og den besparelse kunne man få hvert år.

Vi kunne f.eks. bruge besparelsen fra den kollektive trafik til at lave flere trafikinvesteringer til gavn for ALLE pendlere. Men det kræver selvfølgelig, at brugerne af offentlig trafik selv betaler den reelle omkostning ligesom bilejerne.

  • 1
  • 2

Biler bruges typisk mellem en til tre timer i døgnet - mest til pendling til og fra arbejde. Resten af tiden står de bare og fylder op.
Sat på spidsen repræsenterer bilparken en overkapacitet på 3-4000 %!

Og samme tåbelige logik kan du bruge for alt muligt andet - i gennemsnit taler folk måske 15 minutter i mobiltelefon om dagen, så mobiltelefoner repræsenterer en overkapacitet på 10.000%

Og folks huse er måske tomme halvdelen af tiden, fordi folk er på arbejde eller andetsteds, jamen det repræsenterer jo en overkapacitet på 200%.

Og selv dine højt elskede kvægtransporter ^^^^^ offentlige transport - hvor stor en overkapacitet tror du ikke er nødvendigt for at få myldretidsregnestykket til at gå op - eller alt dette materiel eksister måske kun i en virtuel verden uden for myldretiden?

For ikke at tale om strygejern, mikrobølgeovne, græsslåmaskiner, og meget andet.

Det er flintrende ligegyldigt om en bil så kun kører ½t en gang om ugen (og ellers ikke belaster miljøet!), det er ejerens valg at han vil eje en bil!

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten