menu close Teknologiens Mediehus
700.000 ton husholdningsaffald hober sig op foran regeringens dør.
Det er den ekstra mængde skrald, der hvert år skal sendes til genbrugsstationen i stedet for forbrændingsanlægget, hvis Danmark skal leve op til den forpligtende EU-målsætning om 65 pct. genanvendelse i 2035.
Lige nu bliver kun 48 pct. affald sorteret til genanvendelse, men allerede om seks år skal det tal være 55 pct. - og 60 pct. i 2030.
Nu præsenterer regeringen et affaldsudspil, som kort sagt går ud på, at Danmark skal forbrænde mindre affald og genanvende mere. Det skal i høj grad ske ved, at kommunale forbrændingsanlæg skal »drives på almindelige markedsvilkår«, og at private virksomheder får nemmere adgang til affaldet.
Men regeringen lancerer udspillet så tæt på folketingsvalget, at det ikke kan nå at komme igennem reelle forhandlinger. Ifølge en TV 2-note har finansminister Kristian Jensen (V) indrømmet, at affaldsudspillet mere er et signal, som regeringen vil sende, snarere end et egentligt reformudspil.
I dag bestemmer kommunerne selv, hvor affaldet skal sendes hen, og de kan frit vælge deres egne forbrændingsanlæg frem for private virksomheders anlæg. Regeringen mener, at kommunerne ikke længere skal have ret til at anvise affald til egne anlæg, da det ifølge regeringen gør, at kommunerne ønsker at fylde ovnene op og dermed forbrænder affald, som måske kunne genanvendes.
Samtidig mener regeringen, at private virksomheder støder på grund, hvis de vil investere i genanvendelsesløsninger, netop fordi kommunerne har anvisningsretten til affaldet og må bestemme, om det skal forbrændes eller genanvendes. Regeringen mener, at kommunerne i stedet skal udbyde behandlingen af affaldet.
Det er ikke alle, der er enige i regeringens foreslåede affaldsreform. Charlotte Fischer, som er direktør for Dansk Affaldsforening, peger i et tweet på, at regeringen ikke aner, om en mere lige konkurrence i affaldssektoren er godt for miljøet.
Og Jacob Hartvig Simonsen, der er direktør i det kommunalt ejede forbrændingsselskab Amager Ressourcecenter, kalder regeringens udspil for »gammelt«, »udtjent« og »lige til skraldespanden.«
Regeringen har aldrig lavet en eneste analyse, der viser, om konkurrenceudsættelse af affaldssektor gavner miljø. Ikke én. Så hvordan hævde det? Affald ofte en underskudsforretning. Vores vej stærke offentlige-private partnerskaber #dkgreen @kommunerne https://t.co/hkhmMCDmcJ
— Charlotte Fischer (@Fischerresurse) May 1, 2019
Argumentresistent regering genfremsætter gammelt udtjent forslag om liberalisering af affaldssektoren. Forslaget er stadig lige til skraldespanden og ikke til genanvendelse, der er farligt affald det her - bør destrueres #affald #dkpol #dkgreen #forsyning #cirkulærøkonomi
— Jacob H. Simonsen (@JacobAffald) May 1, 2019
Kommunernes Landsforening lancerede sammen med Dansk Affaldsforening deres eget forslag til en affaldsplan i går, der ligesom regeringens udspil har som mål at øge genanvendelsen af Danmarks affald for at leve op til EU’s genanvendelsesmål.
En af deres forslag er, at fælles sorteringskriterier med et fælles piktogramsystem skal rulles ud i hele landet fra 2025. Samtidig skal piktogrammerne printes på emballage, så man kan se, hvordan emballagen skal affaldssorteres efter endt brug.
De vil ikke fjerne kommunernes anvisningsret, som regeringen vil. I stedet vil de styrke samarbejdet mellem kommuner, affaldsselskaber og private virksomheder i opgaven med at udvikle ny teknologi til genanvendelse.
Regeringens affaldsplan falder dog i god jord hos Dansk Industri, hvor direktør for blandt andet miljø Tine Roed kalder udspillet »et godt skridt« på vejen.
Vi skal blive langt bedre til at få værdierne ud af vores affald. Dagens udspil fra @regeringDK er et godt skridt på den vej. Nu må #dkpol lave et bredt forlig - til glæde for #dkgreenhttps://t.co/fBMAj3r3yc
— Tine Roed (@RoedTmr) May 1, 2019
Det er yderst problematisk, at man forlanger genanvendelse af affaldsfraktioner, hvor genanvendelsen er betydeligt dyrere end forbrænding. Specielt da en større regning til affaldskunderne bliver fulgt af en større regning til varmekunderne.
At aflevere en ton affald til affaldsforbrænding koster reelt kun ca. kr. 100,-.
Vi betaler dog en del mere, fordi der opkræves en 'energi'afgift af affaldskunderne, når de afleverer affaldet til forbrændingsanlægget - 330,- pr. ton oveni. Det må jo ikke blive alt for billigt!
At sende samme affald til genanvendelse koster typisk mere - det gælder primært plast (mere end 2000,- pr. ton), men også madaffald og træ. Samtidig fjerner man så energiholdigt brændsel fra anlæggene, som efterfølgende skal erstattes af andre energikilder - og de skal jo så indkøbes, hvilket giver både ekstra udgifter til varmekunderne og manglende indtægter i statskassen, da indkøbte brændsler jo ikke pålægges afgift. Sker det alligevel, bliver det varmekunderne og ikke affaldskunderne, der skal betale afgiften med endnu større stigning i varmeregningen til følge.
Mere genanvendelse koster også i indsamlingsystemerne. Typisk mellem kr. 500 og kr. 1.000 ekstra årligt på regningen pr. husstand - for afhentning og behandling.
Selvfølgelig skal vi genanvende mere, men den cirkulære økonomi i de dyre fraktioner finansieres jo af borgerne, så det er så som så med det 'cirkulære'. Uden en konstant finansiering via affaldsgebyrerne er den form for økonomi ikke mulig!
Jo flere forhindringer for at slippe af med affaldet, på billigste måde, vi finder på, jo mere havner i naturen, i havet, i skoven og alle mulig andre steder.
Istedet for absurde afgifter, bør vi betale for at få affaldet, så motivationen bliver optimal, for at få det rette sted hen.
Brugerbetaling på genbrugspladsen? Tåbeligt!
Ulogiske sorteringsordninger, der variere fra kommune til kommune? Tåbeligt!
Pantordninger på en lille brøkdel af affaldet, men ikke på resten? Tåbeligt!
Men som altid bruger vi de helt forkerte metoder, for at opnå det vi formodentligt gerne vil: et rent og grønt miljø.
Kan man jo altid ændre sin politik.