Sensorer regulerer pumperytmen i 100 procent kunstigt hjerte

Illustration: Carmat

Efter seks timers operation har en dansk patient fået et 100 procent kunstigt hjerte. Det er sket i sidste uge på Rigshospitalet i København, fortæller Finn Gustafsson, der er overlæge og professor med speciale i avanceret hjertesvigt og transplantation ved Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet i en pressemeddelelse.

»Vi er glade for at være med i studiet og få klinisk erfaring med Carmat. Vi håber, at vi i fremtiden kan tilbyde implantationen til patienter, der er kritisk syge af hjertesvigt i begge sider af hjertet og ikke kan vente længere på et donorhjerte – eller af andre grunde ikke kan få en transplantation. Det er patienter, som vi indtil nu ikke har kunnet hjælpe, men som vi med det kunstige hjerte vil kunne gøre en kæmpe forskel for,« siger Finn Gustafsson.

Det kunstige hjerte fungerer som et almindeligt velfungerende hjerte, kan pumpe fem liter blod rundt i kroppen per minut og slå op imod 40 millioner slag om året. Hjertet er udviklet af den franske medico-virksomhed Carmat, som er ejet af Airbus.

Illustration: Carmat

Læs også: Sådan kan vi printe menneskelige reservedele

Regulerer selv pumperytmen

Det er verdens første fuldt elektriske kunstige hjerte og det første med et selvreguleringssystem, der tilpasser sig kroppen. Ved hjælp af tryksensorer kan Carmat måle, hvor fysisk aktiv patienten er, og så regulere antallet af hjerteslag derefter. Så hvis du går fra at sidde stille til at cykle, bliver pumperytmen sat op. Man skal dog ikke regne med at løbe en marathon eller dyrke motion i ret stor omfangt med det kunstige hjerte. Hvis der opstår tekniske problemer, eller batteriet løber tør for strøm, så dør patienten med det samme.

Udover selve implantatet skal patienten bevæge rundt med en batteripakke uden på kroppen som vejer omkring tre kilo. Hjertet fungerer grundlæggende efter samme princip, som man kender det fra mekaniske hjerter, hvor patienten dog beholder sit hjerte og får en støttepumpe opereret ind. Pumpen kan dog kun hjælpe venstre del af hjertet, så det mekaniske hjerte virker ikke på patienter, der er syge i begge sider af hjertet.

Ideen om at udskifte det biologiske hjerte med et 100 procent kunstigt hjerte er langt fra ny, og bliver af mange læger anset som den hellige gral inden for kirurgi. Det første forsøg skete i Texas i USA i 1969, hvor patienten døde knap 1½ døgn efter operationen. I 1980’erne fik en lille gruppe patienter også implanteret kunstige hjerter, men dog aldrig uden at forlade hospitalet. Her var rekorden 1½ år som sengeliggende patient.

Udover Carmat findes der p.t kun et andet 100 procent kunstigt hjerte, nemlig det amerikanske SynCardia, som dog ikke reguleres efter patientens fysiske aktivitet. I dag har over 2.000 patienter verden over fået et kunstigt hjerte fra Syncardia, men ingen danske patienter, da man har vurderet at der er for mange komplikationer og ringe overlevelsesresultater forbundet med Syncardias kunstige hjerte.

Læs også: For første gang: Patient lagt i dvale med koldt saltvand i årerne

70 procent klarer mere end seks måneder

Den danske operationen sker i forlængelse af et større studie af netop Carmat, der begyndte for to år siden. De tolv patienter, der tidligere har fået det nye kunstige hjerte, lever ikke alle mere, og andre har fået et donorhjerte. Men over 70 procent overlevede mere end seks måneder som var studiets målsætning.
Danmark er det tredje land i verden, der indopererer Carmat i en patient. Tidligere har patienter fået Carmat i Tjekkiet og Kasakhstan. Over de næste fire-fem måneder er det planen at nå op på i alt 20 patienter med Carmat, og af dem bliver to til tre danske patienter.

Rigshospitalet er udvalgt som testcenter på grund af sin ekspertise i at behandle og forske i avanceret hjertesvigt. Faktisk annoncerede Rigshospitalet allerede i efteråret 2018, at det nu var klar til at implantere Carmat-hjertet i den første danske patient, men det er først her halvandet år senere, at operationen faktisk er gennemført. Carmat havde oprindeligt planlagt at søge om europæisk CE-mærkning i løbet af i år, men det er nu udskudt til næste år, når man samlet set har resultater fra de første 20 implantater.

»Udfordringen er, at vi skal arbejde på tre forskellige ekspertområder, nemlig biologi, elektronik og mekanik, og så skal vi samle over 400 dele for at lave hjertet,« siger en unavngiven repræsentant for Cardia til biotechmediet Labiotech.

Det kunstige hjerte er både udviklet som en midlertidig løsning til patienter der venter på et donorhjerte, men også som en længerevarende løsning til patienter, der ikke forventes at kunne få gavn af et donorhjerte. Indtil nu har det virket på patienter i to år, og håbet at kunne forlænge den tidshorisont til fem år. På Rigshospitalet er vurderingen at op til 30-40 patienter i Danmark årligt vil kunne få gavn af det kunstige hjerte.

Læs også: Kunstigt hjerte holder den første patient i live

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Skal kroppen mærke puls, eller kunne det hvad det angår, i stedet være en eller anden form for rotorpumpe (der er sikkert nogle voldsomme og uoverskuelige udfordringer med blod og roterende fremmedlegemer)

  • 0
  • 0

Ifølge artiklen her varer batteriet 5 år. Men ifølge Berlingskes artikel i dagens avis, skal det skiftes hver 5. time...?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten