'Vi står ved begyndelsen af en historisk transformation i byerne'.
Sådan lød det for kun tre måneder siden, da Google annoncerede sin nye satsning Sidewalk Labs – et firma med fokus på Smart Cities.
Sidewalk Labs er Googles naturlige reaktion på en række accelererende tendenser i verden, som i disse år kommer til udtryk som synlige forandringer af storbyerne. For eksempel indfører flere byer overvågning af trafikken i realtid, sensorsystemer i vandledninger til at opdage forurening, computerstyrede systemer til fordeling af den svingende strøm fra borgernes solceller og skraldespande, der advarer, når de er ved at være fyldt.
Direktøren for Sidewalk Labs, Dan Doctoroff, beskrev udviklingen således, da han præsenterede det nye firma:
»På et tidspunkt, hvor overvejelser om retfærdighed, omkostninger, sundhed og miljø i byerne intensiveres, kommer usete teknologiske forandringer til at blive mere effektive, responsive, fleksible og modstandsdygtige.«
Læs også: Google lancerer smart city-firma
Men Sidewalk Labs er ikke alene om at se lyset.
Enhver stor teknologispiller fra IBM til Hitachi ser Smart Cities som en afgørende tendens i disse år – med store penge i. Den britiske regerings tænketank Global Commission on Climate and Economy har også i årevis mindet om, at verdens voksende befolkning samler sig med alle sine problemer og muligheder i byerne. Det gælder de rige, og det gælder de fattige i de voksende slumområder.
To tredjedele af verdens befolkning vil i 2050 bo i byområder, viser krystalkuglen. Og i årene frem vil markedet for at bygge Smart Cities vokse med 22,5 procent årligt fra sidste års niveau på 2.747 milliarder kroner. Lignende tal og forudsigelser kommer fra alle verdens største konsulenthuse såsom Arup.
Læs også: GRAFIK: Se teknologierne, der indtager byerne
Ikke længere bare et smart udtryk
I år er det efterhånden blevet svært at finde lande, der ikke ofrer penge på Smart City-initiativer. Smartere byer er dog i bund og grund ikke nyt. Vi har i årtusinder forsøgt at gøre byerne mere intelligente, som IBM-chef Michael Dixon sagde for to måneder siden i et interview i Ingeniøren. Men ifølge Michael Dixon er Smart Cities ikke længere en løst defineret idé eller et popudtryk:
»Vi har bevæget os fra en industri, der så Smart Cities som et generisk udtryk, der omfattede alt muligt, til en række byer, som er meget specifikke omkring deres projekter,« lød det.
Indiens premierminister, Narendra Modi, annoncerede for nylig en Smart City-plan, der skal hjælpe Indien med at undgå en smogfyldt fremtid med kronisk syge mennesker og et accelererende CO2-forbrug. Premierministerens Smart City-initiativ vil opgradere 100 byer i landet til 'smarte byer' for en startinvestering i år på otte milliarder kroner.
Lignende initiativer er for nylig opstået i Japan, Kina, Sri Lanka og Sydkorea. I USA er flere byer også i fuld gang på området, ligesom Smart City-strategier er indskrevet på flere niveauer i EU, herunder Horizon 2020, og er en del af strategierne i Det Internationale Energiagentur (IEA) og World Economic Forum.
Læs alt om Smart Cities på vores tendens-side her.
IoT og Big Data driver
To megatendenser har især sat turbo på udviklingen i byerne: Internet of Things (IoT) og Big Data.
Internet of Things er nok tidens mest afgørende tendens, men samtidig en meget uoverskuelig størrelse.
»Det er så nyt, at du næsten kan putte alt ind under Internet of Things,« sagde direktør Jon Bille fra softwarevirksomheden Bluefragments for nylig til Ingeniørens it-medie Version2. Men som andre betvivler han ikke den afgørende betydning, IoT har for verdens forandring.
Som navnet antyder, handler IoT kort fortalt om at koble ting på internettet. Det gælder f.eks. sensorer til overvågning af broers tilstand, pulsmålere og søvnmålere, der overvåger din sundhedstilstand, eller tv-apparater, der henter regnekraft på nettet for at forbedre talegenkendelse.
Big Data er så de værktøjer, der kan indsamle og analysere data, og ved at kombinere det med IoT er vejen åben for at forandre byerne.
Et eksempel med trafikstyring i byerne illustrerer det: Bilisters smartphones og bilernes systemer kan i dag afsløre vores position på vejene. De data kan indsamles af myndighederne i enorme mængder og køres gennem computerprogrammer, der udregner den bedste måde at undgå kødannelser på.
Men selvsamme eksempel udstiller Smart City-teknologiernes udfordring, nemlig den massive overvågning af borgerne, som risikerer at drukne mulighederne i en mørk hvirvelstrøm af lovdokumenter, cookie-regler og vrede borgere.
Truende frygt for overvågning
I København, der er en af verdens førende byer på området, registrerede man sidste år trafikken ved hjælp af de såkaldte MAC-adresser, som bilister og cyklisters smartphones meddeler omverdenen via deres wifi- eller Bluetoothsignal.
Erhvervsstyrelsen standsede dog i begyndelsen af året registreringen med henvisning til, at EU’s cookie-direktiv kræver mobilejernes samtykke, hvis man vil registrere MAC-adresser. Styrelsen ændrede dog siden sin fortolkning, så kommunen igen i april kunne gå i gang med registreringen.
Trafikregistreringen var da også en hjørnesten i projektet Copenhagen Connecting, der sidste år sikrede København prisen som verdens mest innovative Smart City-projekt. Projektet er skabt af Rambøll, KU, AAU, DTU og IT-Universitetet.
Fuldt implementeret bliver det vurderet til at give besparelser for 4,4 milliarder kroner – en besparelse, der dog først kan påvises senere på efteråret, når systemet har kørt tilstrækkelig længe.
Copenhagen Connecting-projektets rygrad er den kontroversielle registrering – eller overvågning, om man vil – af alt fra cykler med RFID-tags til mobiler. Og byen har sammen med Region Hovedstaden indgået en aftale med det japanske selskab Hitachi om at etablere en Big Data-platform, der skal gøre det muligt for virksomheder, myndigheder og borgere at benytte de datamængder, der findes i store bymiljøer.
Og København er ikke alene. Ifølge en undersøgelse i år fra det tidligere Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, så arbejder 25 procent af danske kommuner med Smart City-aktiviteter, og 80 procent har planer om det.
Danmark er altså i front, og vi har vænnet os til Smart City-tiltag som automatisk lysregulering i byerne eller informationer om antal parkeringspladser i byerne, når vi kommer kørende hjemad på motorvejen. Derfor får vi også jævnligt besøg af udenlandske delegationer – som i juni, hvor 20 ledende repræsentanter for Kinas byudviklingsarbejde gæstede København.
Men Danmarks tiltag udgør blot en dråbe i det hav af fremadstormende teknologier i byerne, som de kommende år vil ændre alt fra politiindsats til energistyring.
