Sensorer og algoritmer skal overvåge kræftpatienter
Sensorer skal konstant overvåge en nyligt opereret patient og fodre data til en algoritme, der kan opdage komplikationer langt hurtigere end personalet på afdelingen. Det er, hvad forskere på DTU netop er gået i gang med at udvikle.
Sensorerne skal holde øje med eksempelvis puls, blodtryk og iltmætning mere kontinuerligt end det bliver gjort i dag, hvor værdierne bliver kontrolleret hver 12. time hos patienter, der for nyligt er opereret for kræft i bughulen.
I dag bliver ca. 3.000 ud af de 9.000, der årligt får denne type operation, ramt af komplikationer, der muligvis kan afværges ved at holde mere automatiseret opsyn med patienternes vitale værdier.
Læs også: IBM Watson skal diagnosticere sjældne sygdomme
»Selvom der på hospitalerne i dag holdes regelmæssigt øje med vitale værdier som puls, blodtryk og iltmætning, så ved vi, at patienternes tilstand hurtigt kan forværres, uden at personalet opdager det. Desuden kan der opstå en lang række alvorlige komplikationer i blandt andet hjertet og kredsløbet, uden at man som nyopereret patient mærker symptomer. Derfor kan en tæt overvågning vise sig særdeles gavnlig,« forklarer Christian S. Meyhoff, forskningsansvarlig læge og ph.d. på Bispebjerg Hospital i en pressemeddelelse.
Den konstante overvågning bliver gavnlig, når den kombineres med en algoritme, der opdager ændringer i værdierne og sender en alarm til personalet, når der er tegn på en forværring af patientens tilstand.
Læs også: Genmanipulation tæt på at kurere blodsygdom
Den algoritme skal blive til på baggrund af data fra 400 kræftopererede, som DTU-forskerne skal overvåge i den kommende tid. Deres målinger bliver sammenholdt med de eventuelle komplikationer, de måtte få efter operationen.
»Analysen vil hjælpe os til at forstå, hvilke signaler kroppen sender, før der opstår komplikationer. Signalerne bruger vi efterfølgende til at udvikle et klinisk support system i form af computeralgoritmer til 24/7 overvågning, der skal gøre det muligt at give sundhedspersonalet automatisk besked, allerede når noget er under opsejling. På den måde vil det være muligt at gribe ind og forhindre alvorlige komplikationer i at udvikle sig,« siger forsker hos DTU Elektro, Helge Bjarup Dissing Sørensen.
Læs også: CRISPR-redigerede celler injiceret i menneske for første gang
Operationer for kræft i bughulen indebærer i dag en meget høj risiko, og kræft i bughulen ses oftere og oftere. 9.000 danskere gennemgår årligt operationen. Heraf bliver ca. 3.000 ramt af alvorlige komplikationer, som i ca. 500 tilfælde medfører dødsfald, oplyser forskerne.
Ud over forskere på DTU Elektro indgår eksperter fra Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital i projektet, som går i gang i december og løber fire år frem.
