Sensorer i vinger skal forebygge dyre skader på vindmøller
DTU har i samarbejde med Siemens Industry Software udviklet en live demo af en digital vindmøllevinge-tvilling. Med håndkraft bliver vingen sat i svingninger, mens man i realtid kan se dens digitale tvilling efterligne alle bevægelserne. Foto: Simon Rubin
Overvågning Operatører jagter data for at forudsige dyre skader
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Tyngden giver en variation på 2g, som Sven skriver. Rigeligt til at en lille lineær dynamo kan drive en sensor.
Man får naturligvis en effektkomposant ud af mgvsin(vinkel). Jeg kan bare ikke rigtigt se en fordel ved at udnytte den, fremfor en piezoelektrisk krystal? Hvad skulle fordelen være?
Tyngden giver en variation på 2g, som Sven skriver. Rigeligt til at en lille lineær dynamo kan drive en sensor.Nu står kraftvektoren vinkelret på bevægelsesretningen, så det giver ikke så meget.
Nu står kraftvektoren vinkelret på bevægelsesretningen, så det giver ikke så meget.
Men man kunne formentligt udnytte vingens vibrationer til at levere den nødvendige energi (som i en mikrofon).
Et gratis forslag: brug samme pricip som i selvoptrækkende ure: omdan accellerationsvariation af en masse til oplagret energi. Et punkt i en vinge i drift har jo altid en mekanisk acceleration med en amplitude på 2 G og frekvens = omdrejningsfrekvens.
En spændende side af dette er hvordan man så får strøm ud til sensorerne. En kablet forbindelse vil formodentligt have et problem når et lyn slår ned i nærheden af en mølle. Det er det inducerede felt der er problemet. Kunne det være en ide at fordele energien som trykluft? Ja, virkningsgraden er lav, men i det samlede nergiforbrug er det formodentlig forsvindende. Det at få målingerne hjem vil kunne klare med et lokalt IoT radionetværk.