Sensationelt fund: Flercellede væsner lever af brint
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sensationelt fund: Flercellede væsner lever af brint

For første gang nogensinde er der blevet fundet flercellede væsener, som lever hele deres liv uden ilt. Og det er den danske professor Reinhardt Møbjerg Kristensen på Københavns Universitet, der har fundet dem i samarbejde med danske og italienske kolleger.

Disse særlige væsner lever under ekstreme forhold i næsten fire kilometers dybde i havbunden ud for halvøen Peloponnes i Grækenland. 'Helvede på jord' er den betegnelse, som området har fået sammen med tre andre undersøiske salt- og svovlsøer i dybet i Middelhavet.

Forholdene er så hårde, at undervandsrobottens gribearm simpelthen blev 'vissen' af besøget i det ugæstfrie element, hvor der ikke er noget ilt, men ekstreme koncentrationer af salt og svovl, som siver ud i vandet fra havbunden.

Professor Reinhardt Møbjerg Kristensen er den førende forsker på feltet. Foto: Reinhardt Møbjerg Kristensen
Et af korsetdyrene - Loricifera. Foto: Reinhardt Møbjerg Kristensen

Robotten havde derfor kun fire prøver med op, men det var nok. Overraskelsen var stor, da det viste sig, at der var flercellede væsener i bundprøverne. Opdagelsen har vakt stor international opsigt og er blevet offentliggjort af bl.a. tidsskrifterne Nature, Science, National Geographics og BMC Biology.

I prøverne var der tre ukendte arter af de såkaldte korsetdyr, som lever rundt om verden i havbundsaflejringer - bl.a. i dybhavsmudder. Korsetdyrene er ikke større end 0,05 - 0,7mm, men de folder sig ud som særprægede skabninger, når de bliver forstørret 25.000 gange i et elektronmikroskop.

Troede ikke på det

Professor Reinhardt Møbjerg Kristensen, Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet, er verdens førende forsker inden for korsetdyr, men var alligevel overrasket over fundet.

»Først troede jeg ikke på det, da den internationalt kendte italienske bakterieforsker Roberto Danovara tilfældigt fortalte mig, at han havde en samling korsetdyr, som var med i mudderprøverne fra L' Atalante. I disse stinkende prøver er der normalt intet liv med flercellede skabninger som fx korsetdyr. Men da vi i fællesskab fik prøverne analyseret gennem kemiske tests, radioaktive markører, scanninger med mere, viste det sig, at vi havde fundet noget helt nyt og exceptionelt. Tre helt ukendte arter af korsetdyr, som kan leve uden ilt,« siger Reinhardt Møbjerg Kristensen i en pressemeddelelse.

Han forklarer videre, at de tre dyr er helt anderledes end normale dyr - de lever simpelthen af brint:

»Prøverne viste, at disse tre korsetdyr mod sædvane ikke er udstyret med de såkaldte mitochondrier. De er en slags kraftstationer, energicentre i cellerne, som bl.a. omsætter ilt til energi og brændstof for at få mennesker, dyr og planter til at fungere. Men disse korsetdyr er udstyret på en helt anden måde. De benytter sig af hydrogenosomer, som bl.a. encellede bakterier bruger som kraftstationer for at omsætte brint til energi. På samme måde er det med de tre korsetdyr, som ud af den ekstreme blanding af saltvand og sulfider på bunden af Middelhavet kan bruge brinten som energi og dermed overleve.«

Det er ikke set før hos flercellede væsener, og er derfor lidt af en sensation, når det drejer sig om at forstå de grundlæggende betingelser for jordisk liv for mennesker, dyr og planter, understreger Reinhardt Møbjerg Kristensen.

Uenige om årsagen

Det store spørgsmål er, hvordan dette ekstreme flercellede liv på havbunden er opstået. Og på det punkt har de to forskere hver sin teori.

»Roberto Danovara arbejder med den teori, at de tre korsetdyrsarter har overlevet i al ubemærkethed i ca. en milliard år. Lige fra dengang, hvor der hverken var ilt i atmosfæren eller i de store oceaner - og til i dag,« siger Reinhardt Møbjerg Kristensen og fortætter:

»Jeg er derimod af den opfattelse, at der er tale om en slags omstillingsproces eller tilvænning. At korsetdyrene er gået fra at bruge ilt som energikilde til gradvis at omstille sig til de livsbetingelser, som gør sig gældende i de undersøiske salt- og svovlsøer ud for Peloponnes. Det hedder i fagsproget "atavisme" - at vende tilbage til noget oprindeligt. Og i den sammenhæng er jeg ikke på helt bar bund med min teori, fordi korsetdyr på lavt og iltrigt vand har helt normale mitochondrier.«

Afgørende for rumforskning

Den nye opdagelse har ikke kun betydning for, hvad vi kan finde på bunden af oceanerne her på jorden af ekstremt liv, mener Reinhardt Møbjerg Kristensen. Den er også med til at understøtte de forskere, som mener, at vi skal gå anderledes til værk, hvad angår betingelser for liv i rummet.

»Fundet af de tre korsetdyr er interessant i forbindelse med rumforskning. Opdagelsen viser, at der ikke behøver at være ilt til stede for at skabe liv på et lidt mere sofistikeret plan end for eksempel encellede bakterier. Den viden kan vi bruge, hvad angår betingelserne for liv i rummet - at der ikke behøver at være ilt eller vand til stede for at skabe liv, som ellers har været en gængs opfattelse. Indtil videre - og indtil andet er bevist - er vand dog helt nødvendigt for alt liv,« siger han og fortsætter:

»Derfor vil det være interessant at få videnskabeligt bevist, om der for eksempel er liv på én af planeten Jupiters måner - "Europa". Den er oven i købet udstyret med et overfladelag af is og et underlag af flydende elektrisk ledende saltvand og en indre kerne, bestående af metallisk jern, formoder man. Men foreløbig er der nok at gå i gang med her på Jorden med de nye fund.«

Fandt det første korsetdyr

Det var den danske professor, som i 1983 som den første i verden opdagede de specielle korsetdyr. Han fandt det første eksemplar af slagsen - Nanaloricus mysticus - på 25 meters dybde i skalgrus ud for den marinebiologiske station i Roscoff i Frankrig. I dag er der foreløbig fundet 129 forskellige arter af korsetdyr, hvoraf kun de 28 er beskrevet og har fået et videnskabeligt navn.

Under arbejdet med at analysere og beskrive de tre nye arter af korsetdyr har professor Reinhardt Møbjerg Kristensen samarbejdet tæt med sin nu tidligere ph.d.-studerende Iben Heiner Bang-Bertelsen, som i dag er ansat på Danmarks Tekniske Universitet.

Dokumentation

Den videnskabelige artikel

Kommentarer (8)

At tro at liv kun kan være som her, dvs baseret på vores viden.
At sige at der skal være 1.2.3. tilstede for at det er liv er temmelig arogant, da der er et temmelig stort univers der ude med ca uendelige muligheder.
Så keep looking :)

  • 0
  • 0

Så vidt jeg ved er problemet ikke troen på at der kan være andet liv end det vi kender med de betingelser det kræver, men derimod følgende problem: hvordan finder man liv som vi ikke kender det? Dvs. hvad skal man overhovedet lede efter?
Med liv som vi kender det er det jo lidt nemmere: find en planet med ilt i atmosfæren og så er det vist temmelig sikkert at der er fundet liv.

Meget interessant opdagelse. Nogen der ved hvordan denne brint-"forbrænding" foregår?

  • 0
  • 0