Sensationelt Big Bang-signal var sandsynligvis bare støv

Målinger med Bicep2-teleskopet kan ikke tages som et bevis for den voldsomme udvidelse af universet, der kaldes inflationsprocessen, hvor Universet 10^-36 sekunder efter Big Bang og i løbet af 10^-32 sekunder blev udvidet 10^26 gange.

Det fremgår af en ny analyse fra forskerne bag den europæiske Planck-satellit, der netop er fremlagt. Planck-satellitten med et dansk designet teleskop og danskudviklet software har foretaget en kortlægning af hele universet og ikke mindst den kosmiske baggrundsstråling.

Læs også: Big Bang-data efterbehandles med dansk software

Den nye analyse viser, at galaktisk støv kan give præcis samme signal, som Bicep2-forskerne har fundet, og som de tillagde tilstedeværelsen af såkaldte primordiale B-bølgetyper fra inflationsprocessen.

Læs også: Fysiksensation bekræftet: Forskere finder rygende pistol for kosmisk inflationsteori

Planck giver ikke Bicep2 det røde kort, men snarere det gule kort.

Planck-forskerne afviser nemlig ikke, at der kan være tale om primordiale B-bølgetyper i data fra Bicep2, men noterer blot, at det ikke kan udelukkes, at data i stedet skyldes galaktisk støv - ja, faktisk er Bicep2’s data helt konsistente med tilstedeværelsen af galaktisk støv.

De Bicep2 fremlagde sine data i marts, blev de beskrevet som 'et game-changing resultat' på niveau med eller endnu større end opdagelsen af Higgs-bosonen, selv om der var røster, der advarede om, at det hele måske var for godt til at være sandt.

Meget hurtigt blev kosmisk støv udlagt som en mulig fejlkilde, som der ikke var taget højde for på den rigtige måde.

Læs også: Var fysiksensation i virkeligheden kosmisk støv?

Det er disse formodninger, som nu er bekræftet af Plancks detaljerede opmålinger.

Planck-missionen forventes i november at fremlægge sine egne mere detaljerede analyser, der eventuelt kan vise tilstedeværelsen af primordiale B-bølgetyper, som i givet fald vil være den bedste indikation på inflationsprocessen.

Der er allerede planlagt to videnskabelige konferencer i december, hvor disse nye data skal diskuteres blandt forskere.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis støv kan overdøve sådan et signal - hvor stort et problem er så mørk energi og mørkt stof, som udgør ca. 95% af universets masse?

Hver galakse har jo en stor "blød bobel" af mørk energi og mørkt stof.

Mon mørk energi og mørkt stof faktisk afspejles i støvet koncentration?

Mørk energi: https://da.wikipedia.org/wiki/M%C3%B8rk_en...

Mørkt stof: https://da.wikipedia.org/wiki/M%C3%B8rkt_stof

-

Einstein 2.0?:

.30. mar 2011, 12-årig udfordrer relativitetsteorien og big bang. En 12-årig dreng med Asperger og en IQ på 170 udfordrer nu Einsteins teorier, mens han gør sig klar til at tage en ph.d.: http://ing.dk/artikel/12-arig-udfordrer-re...

2013: Jake Barnett Math and Science Prodigy on 60 Minutes:

-

Stop med at lære - tænk i stedet?:

2012: Forget what you know, Jacob Barnett, TEDxTeen

Smårelateret:

Think different: https://en.wikipedia.org/wiki/Think_different

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten