Seniorforsker: Mest ansvarligt at vente med deponering af dansk atomaffald
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Seniorforsker: Mest ansvarligt at vente med deponering af dansk atomaffald

Illustration: Jens Panduro/Polfoto

De seneste 14 år er der foretaget adskillige undersøgelser og udfærdiget rapporter om, hvor det danske atomaffald skal finde sit endelige hvilested. Og gang på gang er beslutningen blevet udskudt af politikere, lige som Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pinds seneste udspil på området.

Læs også: Regeringen vil beholde atomaffald på Risø

Men det er ikke nødvendigvis dårligt, mener seniorforsker ved Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet Mads P. Sørensen.

»I et risikosamfundsperspektiv kunne man også fint sige, at det måske ville være for risikabelt at tage en beslutning her og nu. I stedet vil det være bedre at vente på, at man er blevet klogere på risiciene ved placeringen af atomaffaldet om 30-50 år,« siger han.

Illustration: Mads P. Sørensen

Om 30-50 år ved vi mere

Mads P. Sørensen har den holdning, at vi som menneskehed har bragt os selv i en situation, hvor det kan være fornuftigt at se tiden an. Specielt når det kommer til beslutninger, som rækker langt ud over vores generation og potentielt flere tusinder af år frem.

»Set i det perspektiv er 30-50 år ikke særlig lang tid. Men omvendt kan der selvfølgelig også være forhold, som kræver, at vi handler her og nu, selv om der måske stadig er ting, vi ikke ved. Det bedste eksempel på det er nok den globale opvarmning,« siger han.

Læs også: Efter 14 års atomskrot-undersøgelser: Pind sender Geus tilbage til tegnebrættet

Sådan forholder det sig ikke umiddelbart med atomaffaldet, hvor en endelig beslutning med manglende viden kan få flere følgevirkninger end en manglende beslutning.

»En måde at beskrive sagen med atomaffaldet på kunne være: Vi er i tvivl om, hvorvidt der er noget, vi ikke ved. Og hvis man så foretager nogle endelige forkerte løsninger, så hænger vi på den.«

Politikere bliver også klogere

Atomaffaldet er af flere grunde en møgsag for politikerne. Derfor virker det som om, atomaffaldet er blevet skubbet rundt mellem ministerier og politikere de sidste mange år.

»Jeg tror, politikerne bliver ved med at udskyde beslutningen om atomaffaldet, fordi de har fundet ud af, at det slet ikke er så let at tage en beslutning, som man måske troede i første omgang,« siger Mads P. Sørensen.

Læs også: Atomaffald koster 1,5 milliarder kroner over 100 år

Han mener til gengæld, at jo klogere politikerne bliver på sagen, jo sværere er det for dem at tage en beslutning, fordi der er mange ubekendte i sagen.

»Jo mere, man vil komme til at vide, jo mere vil man også finde ud af, man ikke ved endnu. Sådan bliver det vanskeligere at træffe en beslutning. Det, der ser meget simpelt ud i udgangspunktet, at træffe en beslutning om atomaffaldet, viser sig at være meget mere komplekst, fordi vi har at gøre med noget, hvor der er så meget ikke-viden involveret.«

Uvist hvilke konsekvenser en forkert beslutning kan have

Hvordan bliver man i en ikke-viden-situation så motiveret til at tage en beslutning?

»Der er ikke-viden i rigtig mange af de beslutninger, som vi tager. Alligevel tager vi dem,« siger Mads P. Sørensen.

Hvis man eksempelvis vil anlægge en vej eller opføre en fabrik, vil der også typisk være ukendte faktorer.

»Måske ved vi ikke præcist, hvordan undergrunden er, eller om man rammer ind i en arkæologisk interessant boplads eller lignende, så det kan ende med at blive dyrere end forventet. Men det vil alligevel være noget, vi kan overskue.«

Sådan forholder det sig ikke helt med atomaffaldet, hvor konsekvenserne af en forkert beslutning er langt større end konsekvenserne af at vente med at træffe beslutningen. På trods af at det kan være dyrt hele tiden at udskyde beslutningen.

»I tilfældet med atomaffald tænker man nok også på, at det kan blive meget dyrt at træffe den forkerte beslutning, og derfor kan økonomi også spille en rolle i det modsatte argument.«

Læs også: Rapport: Mellemlager til atomskrot kan ligge i alle egne af Danmark

At tage en beslutning vil være at løbe fra ansvaret

Kan man forestille sig, at ved ikke at tage en beslutning om atomaffaldet, løber man fra ansvaret?

»Jeg synes ikke, at der er tale om, at man løber fra ansvaret her. Som jeg har forstået det, så er det ikke presserende at træffe en beslutning om et slutdepot her og nu. Man kan finde fornuftige mellemløsninger, der køber os tid til at blive klogere,« siger Mads P. Sørensen.

Læs også: Atomaffaldet bliver længere på Risø end forventet

»Man kunne derfor omvendt sige, at man risikerer at løbe fra ansvaret, hvis man faktisk tog en benhård beslutning nu, og så en gang når vores generation er væk, eller den næste generation er væk, finder ud af et eller andet problem med den løsning.«

Men hvad er så det ansvarlige at gøre efter din mening?

»Det ansvarlige kan være, at der bliver taget ordentligt vare på affaldet her og nu, og at man så arbejder på at finde en mere langsigtet løsning, vel vidende at det kan tage 10-20-30 eller måske 100 år, før man kommer dertil,« siger Mads P. Sørensen.

Læs også: Tiden går, det danske atomaffald består

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Om 30-50 år ved vi mere...

Når vi kommer dertil, så ved vi også mere 30-50 år efter! Hvornår skal man så træffe en beslutning? Ikke at træffe en beslutning er faktisk også en beslutning, der bliver truffet...

Hvad med at gøre det så godt man kan i dag - hvis vi ved mere om 30-50-100 år, så må vi jo gøre det om.

  • 0
  • 0

Der bliver jo hele tiden skabt nyt affald.

Men jeg tror pointen er at kravene til opbevaring af radioaktivt affald nok er sænket til den tid, grundet en hel del forskning og viden omkring risici ved stråling og den reelle biologiske indvirkning og risiko, hvilket vil gøre det dumt nu at bygge et lager der følger de nuværende regler som vil gøre det ekstra dyrt i forhold til om 50år, hvor reel forskning i feltet forhåbentligt har gjort op med det hysteri der råder i dag, og feks. lavradioaktivt affald muligt ikke behøver at behandles som i dag.

  • 2
  • 0

Nu er det atomaffald fra de nedlagte reaktorer der opbevares der, ikke hospitalsaffald. Der er vel bedre styr på håndteringen af isotoperne på hospitalerne, eller?

  • 0
  • 6

"AFLEVERING AF RADIOAKTIVT AFFALD Brugere af radioaktivt materiale er i henhold til gældende lovgivning forpligtiget til at aflevere radioaktivt affald til Dansk Dekommissionering [DD], som er det eneste sted i Danmark, der modtager radioaktivt affald og radioaktive kilder.

Affaldet behandles på Behandlingsstationen, som har ansvaret for opbevaring, og som er placeret på Risø-området ved Roskilde"

http://www.danskdekommissionering.dk/media...

Alt radioaktivt affald, fra hospitaler, industri og forskning bliver opbevaret på Risø. Når folk har været inde til en scanning hvor der indgår radiologiske sporstoffer(hvilket sker hver dag), jamen så skal alt fra hansker til kanyler, der har været i kontakt med materialet, afleveres på Risø.

  • 2
  • 0

Jeg gætter på at kanyler og handsker er et overskueligt problem. Man begraver trods alt patienterne uden specielle foranstaltninger på kirkegården.

  • 2
  • 0

Tja det har lavere massefylde end brugt brændsel, så det udgør vel et større problem, da det fylder en del mere. Alt fra handsker til kanyler, udelukker ikke en hel del mere, som kitler, alle slanger, ventiler og drop mm.

Men jo det er et problem rent lovgivningsmæssigt. Man kan sige at ofte er medicinsk affald mere farligt end meget af det affald fra de gamle reaktorer på Risø, hvor det medicinske affald kunne være rester af frisk produceret radioaktivt jod, som en tilfældig kunne indtage og derved udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen.

  • 1
  • 0

Det er en klog beslutning at vente med at træffe en beslutning. Der arbejdes med at finde en metode til at genanvende affaldet sammen med thorium i en molten salt reaktor, så kan det blive uskadeliggjort på den måde.

  • 1
  • 3

Når folk har været inde til en scanning hvor der indgår radiologiske sporstoffer(hvilket sker hver dag), jamen så skal alt fra hansker til kanyler, der har været i kontakt med materialet, afleveres på Risø.

Halveringstiden for de fleste isotoper der bruges medicinsk er under et år, så det er nok skudt med kanoner efter gråspurve. Som linket til DD, så sammenblandes materialet ikke. DD kontrollerer materialerne løbende og frigiver så affaldet til hhv. forbrænding, skrot mm. når det er uskadeligt. Risø skulle ikke blive et deponi for ufarligt affald til evig tid.
http://www.nma-uddannelsesguide.dk/Links/c...

  • 1
  • 2

Jeg har for nylig blevet undersøgt med scintigrafi. Skal jeg så også deponeres på Risø?

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten