4,8 kilometer fra Kinshasa, hovedstaden i den Demokratiske Republik Congo, ligger Brazzaville, hovedstaden i nabolandet Republikken Congo. Her er det - ifølge Google - fem gange så dyrt at etablere og drive bredbåndsforbindelser end i hovedstaden få kilometer derfra. Fiberforbindelserne skal nemlig trækkes omkring 400 kilometer ekstra for at undgå verdens dybeste og næsthurtigst flydende flod, Congofloden.
Nu har Googles forsknings- og udviklingsselskab - X - etableret en punkt-til-punkt bredbåndsforbindelse på knap fem kilometer mellem Kinshasa og Brazzaville med laser. Projektet er kendt som Taara, og for nyligt har de på 20 dage sendt 700 TB data på tværs af Congofloden. Det skriver Baris Erkmen, Director of Engineering på Taara-projektet i et blogindlæg
Den teoretiske performance på den type trådløse optiske netværk er 20 Gbit/s over en distance på op til 20 kilometer.
Forudsætningen for at etablere en forbindelse er, at der er visuel kontakt mellem sender og modtager. Det betyder at den største fjende for denne type optiske kommunikation er vind og vejr som tåge og regn, ligesom fugle og andre dyr også kan forstyrre forbindelsen.
Forbindelsen etableres ved at et laserstråle sendes afsted. Den skal så forbindes med en modtageenhed med en præcision på fem centimeters radius over en distance på op til 20 kilometer. Systemet kan justere sig selv med +- fem grader. Hvis laserlyset ikke rammer direkte på modtageren, begynder signalet at falde ud.
Bredbåndsforbindelsen fungerer nogenlunde på samme måde som et fiberkabel, hvor der sendes lys gennem optiske lysledere.
Selvom Google har store teknologisk ambitioner, så har de alligevel ingen forventninger om at kunne ændre på vejret og fjerne regn og tåge, så bredbåndsforbindelsen går klar igennem. Derfor har de beregnet, hvilke steder i verden der er oplagte til deres langdistance bredbånd med laser.
Her er Danmark placeret i kategorien 'knap så egnet', mens store områder i Afrika, Rusland og Nordamerika er bedre egnet.
Så vi skal ikke forvente at danske mobilmaster i fremtiden får tilføjet laserlys fra Google.
Udover vores tågede og uklare vejr, så er der formentlig heller ikke den store forretningsmodel i med trådløst bredbånd med laser. Den danske bredbåndsinfrastruktur er efterhånden så solid og bredt forankret, at behovet for den her type eksperimenterende forbindelser er mindre. I dag har 96 procent af alle danske husstande adgang til en bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s. Der er dog stadig små lommer med dårlig dækning, ofte i yderområder, fx små øer som Rømø. Her er få abonnenter og høje omkostninger til fiberudrulning.
Her har teleselskaber og forsyningsselskaber tidligere forsøgt at anvende eksisterende infrastruktur i forsyningsnettet. Indtil videre det dog ikke lykkedes forsyningsselskaber eller teleselskaber at finde den optimale løsning.
Læs også: Storbritannien vil skyde fiber-genvej i forsyningsrør: Danske erfaringer peger på blindgyde
De første indledende test af langdistance-forbindelse med laser ser lovende ud, og Google fortæller blandt andet, at de med automatiske justeringer af eksempelvis styrken på laseren kan sende i let regn eller ved forbipasserende fugle. Alligevel er der lang vej til kommercielle produkter, og Google har tidligere lukket en del lignende projekter ned, blandt Google Loon, som Project Taara udspringer fra. Her forsøgte man sig med et netværk af luftballoner, som skulle etablere bredbåndsdækning på jorden. Her blev der etableret kommercielle forbindelser indtil Google, lidt pludseligt - sidste år tog luften ud af ballonerne og efterlod en gruppe abonnenter i Afrika uden bredbånd.
Over mindre distancer, eksempelvis på kontoret, arbejder andre virksomheder med synligt LED-lys som medium for datatransmission. Det kaldes Li-Fi - Light Fidelity - og kan købes kommercielt i dag. Her er en af argumenterne at sikkerheden er i top. For har du ikke visuel kontakt, så kan du ikke penetrere og trænge ind i netværket. Så hackere kan ikke bryde ind, men mindre de fysisk befinder sig i nærheden af sender og modtager.
