Sender trådløst bredbånd på 20 Gbit/s over Congofloden - med laser

Illustration: X/Project Taara

4,8 kilometer fra Kinshasa, hovedstaden i den Demokratiske Republik Congo, ligger Brazzaville, hovedstaden i nabolandet Republikken Congo. Her er det - ifølge Google - fem gange så dyrt at etablere og drive bredbåndsforbindelser end i hovedstaden få kilometer derfra. Fiberforbindelserne skal nemlig trækkes omkring 400 kilometer ekstra for at undgå verdens dybeste og næsthurtigst flydende flod, Congofloden.

Nu har Googles forsknings- og udviklingsselskab - X - etableret en punkt-til-punkt bredbåndsforbindelse på knap fem kilometer mellem Kinshasa og Brazzaville med laser. Projektet er kendt som Taara, og for nyligt har de på 20 dage sendt 700 TB data på tværs af Congofloden. Det skriver Baris Erkmen, Director of Engineering på Taara-projektet i et blogindlæg

Den teoretiske performance på den type trådløse optiske netværk er 20 Gbit/s over en distance på op til 20 kilometer.

Forudsætningen for at etablere en forbindelse er, at der er visuel kontakt mellem sender og modtager. Det betyder at den største fjende for denne type optiske kommunikation er vind og vejr som tåge og regn, ligesom fugle og andre dyr også kan forstyrre forbindelsen.

Forbindelsen etableres ved at et laserstråle sendes afsted. Den skal så forbindes med en modtageenhed med en præcision på fem centimeters radius over en distance på op til 20 kilometer. Systemet kan justere sig selv med +- fem grader. Hvis laserlyset ikke rammer direkte på modtageren, begynder signalet at falde ud.

Bredbåndsforbindelsen fungerer nogenlunde på samme måde som et fiberkabel, hvor der sendes lys gennem optiske lysledere.

taara.gif

Læs også: Balloner og soldrevne fly har kurs mod stratosfæren

Danmark dur ikke

Selvom Google har store teknologisk ambitioner, så har de alligevel ingen forventninger om at kunne ændre på vejret og fjerne regn og tåge, så bredbåndsforbindelsen går klar igennem. Derfor har de beregnet, hvilke steder i verden der er oplagte til deres langdistance bredbånd med laser.

Her er Danmark placeret i kategorien 'knap så egnet', mens store områder i Afrika, Rusland og Nordamerika er bedre egnet.

Så vi skal ikke forvente at danske mobilmaster i fremtiden får tilføjet laserlys fra Google.

Illustration: X/Project Taara

Udover vores tågede og uklare vejr, så er der formentlig heller ikke den store forretningsmodel i med trådløst bredbånd med laser. Den danske bredbåndsinfrastruktur er efterhånden så solid og bredt forankret, at behovet for den her type eksperimenterende forbindelser er mindre. I dag har 96 procent af alle danske husstande adgang til en bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s. Der er dog stadig små lommer med dårlig dækning, ofte i yderområder, fx små øer som Rømø. Her er få abonnenter og høje omkostninger til fiberudrulning.

Her har teleselskaber og forsyningsselskaber tidligere forsøgt at anvende eksisterende infrastruktur i forsyningsnettet. Indtil videre det dog ikke lykkedes forsyningsselskaber eller teleselskaber at finde den optimale løsning.

Læs også: Storbritannien vil skyde fiber-genvej i forsyningsrør: Danske erfaringer peger på blindgyde

LED-lys også i spil

De første indledende test af langdistance-forbindelse med laser ser lovende ud, og Google fortæller blandt andet, at de med automatiske justeringer af eksempelvis styrken på laseren kan sende i let regn eller ved forbipasserende fugle. Alligevel er der lang vej til kommercielle produkter, og Google har tidligere lukket en del lignende projekter ned, blandt Google Loon, som Project Taara udspringer fra. Her forsøgte man sig med et netværk af luftballoner, som skulle etablere bredbåndsdækning på jorden. Her blev der etableret kommercielle forbindelser indtil Google, lidt pludseligt - sidste år tog luften ud af ballonerne og efterlod en gruppe abonnenter i Afrika uden bredbånd.

Læs også: Google-selskab opgiver ideen om bredbånds-balloner

Over mindre distancer, eksempelvis på kontoret, arbejder andre virksomheder med synligt LED-lys som medium for datatransmission. Det kaldes Li-Fi - Light Fidelity - og kan købes kommercielt i dag. Her er en af argumenterne at sikkerheden er i top. For har du ikke visuel kontakt, så kan du ikke penetrere og trænge ind i netværket. Så hackere kan ikke bryde ind, men mindre de fysisk befinder sig i nærheden af sender og modtager.

Læs også: Signify vil flytte industriens data med lys

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

jo ikke specielt meget, når man kan flytte den samme trafik over et fibre med hvad der nærmest må beskrives som husholdningsudstyr, så det finder vist kun anvendelse hvor kabler er meget svære at anlægge eller meget udsatte for fysiske skader.

  • 4
  • 0

Jeg tror, prisen er højest i Kinshasa: 4.8 kilometers apart — yet connectivity is five times more expensive in Kinshasa because the fiber connection has to travel more than 400 kms to route around the river ...

  • 0
  • 0

De første indledende test af langdistance-forbindelse med laser ser lovende ud, og Google fortæller blandt andet, at ....

Indledende tests burde ikke være nødvendigt. FSO (Free Space Optical) kommunikation har været tilgængelig siden 1880 hvor Bell demonstrerede teknologien til analog overførsel at telefoni. I 1999 nåede man med kommercielt udstyr 1 GB/s, og i dag kan man købe FSO som når op i 160 GB/s. At få en 20 GB/s forbindelse til at fungere over en afstand på 4.800 meter burde ikke være noget som helst problem - og da slet ikke noget som Google behøver at at betragte som nærmest et "forskningsprojekt".

I Danmark har FSO systemer også været i brug - og er det muligvis stadig. Jeg har selv planlagt og dimensioneret to systemer, begge i hovedstadsområdet og begge i starten af 2000 årene. Så vidt jeg husker var der tale om 1 GB/s systemer.

Hvorfor bruge FSO? Det gør man af to grunde: På steder hvor kabeltræk over korte afstande er besværligt. Typisk - og mest brugt - mellem højhuse i en industripark, eller - som i Googels "forskningsprojekt" over en flod. I København var den ene af installationerne mellem to af Undervisningsministeriets bygninger - fra tag til tag.

Hvorfor ikke bruge 5G eller private radionet? Fordi FSO ikke kræver licenser eller sendetilladelse.

Lidt læsestof til Googles "forskere":

https://www.cablefree.net/wirelesstechnolo...

https://technology.nasa.gov/patent/TOP2-248

Starlink projektet bruger i øvrigt også FSO mellem satellitterne.

  • 3
  • 1

jo ikke specielt meget, når man kan flytte den samme trafik over et fibre med hvad der nærmest må beskrives som husholdningsudstyr, så det finder vist kun anvendelse hvor kabler er meget svære at anlægge eller meget udsatte for fysiske skader.

Artiklen fortæller heller ikke klart at Brazzaville er i det andet Congo. Og at grænsen mellem Republikken Congo og Den Demokratiske Republik Congo i Congo floden ikke er aftalt. Man kunne således godt forestille sig at der ville gå afrikansk bureaukrati i en aftale mellem Congo og Congo om et kabel gennem Congo floden. Antenner på taget af et hus er noget ganske andet. Congo!

  • 4
  • 0

Man kunne således godt forestille sig at der ville gå afrikansk bureaukrati i en aftale mellem Congo og Congo om et kabel gennem Congo floden.

Ja, du har fuldstændig ret. Endnu et argument for at bruge en teknologi som ikke kræver licenser, abonnementer eller sim-kort, og som er ret vanskelig at jamme, på grund af de meget smalle aperturer.

Kablet kommunikation i disse egne har desuden den ulempe, at den ofte graves op, for at kobberværdien kan skaffe de lokale lidt ekstra penge. Desværre går det også ud over fiberkabler. Af samme grund indregner man her typisk omkostninger til kobberkabler, som så graves ned efter at fiberen er lagt (i samme nedgravning). Når kobberkablet så bliver gravet op igen, får fibren lov at være i fred, og både teleselskab og lokale er glade.

(Både DRC og Zambia er i øvrigt storleverandører af netop kobber, og har nogle af verdens største kobber overflade miner. Jeg har selv været i en af de store, i Ndola i Zambia ifm. et Danida fiberprojekt mellem Lusaka og Ndola. Projektet strandede bl.a. på grund af bureaukrati).

  • 6
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten