Send flere penge: Laboratoriebyggerier på Aarhus Universitet overskrider igen budgettet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Send flere penge: Laboratoriebyggerier på Aarhus Universitet overskrider igen budgettet

Illustration: Bygningsstyrelsen / Cubo Arkitekter

En ny, ikonisk hovedbygning, en prestigefyldt ombygning og en omfattende laboratorierenovering.

Sådan lød den oprindelige plan, da Bygningsstyrelsen fik 853,1 mio. kr. i 2019-priser til at give Aarhus Universitets Institut for Biomedicin et løft, der skulle tiltrække internationale forskere til toptunede laboratorier, give bedre forskning og sikre større forskningsbevillinger.

Siden da er prisen steget, og nu må Bygningsstyrelsen, som er bygherre på projektet, bede Finansudvalget i Folketinget om at bevilge flere penge til projektet. Det fremgår af den seneste halvårlige status for anlægs- og byggeprojekter, som Transport- og Boligministeriet har udgivet.

Her fremgår det også, at projektet overordnet set ikke kan overholde det godkendte budget på 853,1 mio. kr.

Delprojekter droppet

Ikke noget med at prisen er steget - ambitionerne er også faldet. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at en af de ellers planlagte renoveringer af to laboratoriebygninger helt er droppet.

De blev strøget fra byggeplanerne tilbage i 2018, fordi udgifterne allerede dengang var steget med over 84 mio. kr. - lige under 10 pct. af det oprindelige budget.

»Der er siden 2013 sket en række væsentlige ændringer i det samlede projekt og i den økonomiske ramme, hvilket medfører behov for forelæggelse af et nyt aktstykke,« som der står i statusrapporten.

Man forsøgte altså allerede dengang at lukke det voksende hul i budgettet, men alligevel må Bygningsstyrelsen nu søge om flere penge.

Illustration: Transport- og Boligministeriet

Fordyret og forsinket

Den nye hovedbygning blev indviet i efteråret 2018 og overdraget til Aarhus Universitet i marts 2019 - mere end to og et halvt år senere end oprindeligt planlagt. Byggeriet består af 8.300 m2 laboratoriebygning over jorden fordelt på fire etager og ca. 4.000 m2 underjordiske anlæg.

Byggeriet, som består af to forbundne og parallelle bygninger, rummer nye, avancerede laboratorier, dyrestalde, kontorer og fællesområder for omkring 300 medarbejdere.

Læs også: Byggeri på Aarhus Universitet 80 millioner kroner over budget

Byggeriet blev forsinket og fordyret, efter Bygningsstyrelsen allerede i 2014 måtte finde en ny funderingsmetode, fordi spunsningsarbejdet risikerede at slå revner i Steno Museet, som ligger lige ved siden af den nye forskningsbygning. Halvandet år efter skulle nybyggeriets kælder anlægges, men det begyndte at regne - og så stoppede det ikke igen.

Da først det blev løst, opstod et nyt problem: Tømrerentreprenøren TL-BYG overholdt ikke tidsplanen og forsinkede alle de øvrige arbejder. Derfor måtte Bygningsstyrelsen opsige kontrakten med entreprenøren og finde en ny. De mange forsinkelser var med til at fordyre byggeriet.

Skou-bygningen blev bygget med to unikke murstensfacader, men byggeriet blev to og et halvt år forsinket og er gået 84 mio. kr. over budget i 2019-priser. Illustration: Louise Holst Andersen
Laboratoriebygningerne 1233 og 1234 i Anatomi-komplekset får ikke deres tiltrængte ombygning alligevel. Illustration: Louise Holst Andersen

Øremærkede laboratoriepenge skulle dække budgetskred

For at dække budgetskredet blev Bygningsstyrelsen enige med lejeren, Aarhus Universitet, om at droppe et andet ben i projektet: Renoveringen af to laboratoriebygninger i det såkaldte Anatomi-kompleks.

De to bygninger på i alt 3.675 kvadratmeter huser gamle laboratorier, som skulle være opdateret og moderniseret med såkaldte Unilab-midler: Penge, der er øremærket til at modernisere nedslidte laboratorier.

Læs også: Laboratoriepenge skal dække hul i byggeri-budget: AU dropper renovering

Men ombygningen blev lagt i graven, så de øremærkede laboratoriepenge i stedet kunne bidrage til at dække hullet i budgettet fra Skou-bygningen.

I stedet vil Aarhus Universitet nu selv hive det nedslidte udstyr ud og nedgradere bygningerne til en såkaldt 'tør bygning', der ikke er lige så laboratorietung, som de er i dag. Det fortalte Conor Richard O'Connor Leerhøy, som er teknisk chef for AU Health – fakultetet, som Institut for Biomedicin hører under - til Ingeniøren i marts.

Har brugt 750 mio. ud af 853

Det sidste ben i projektet er ombygningen af Bartholin-komplekset på omkring 10.412 m2. Bygningskomplekset skal have et nyt samlende atrium, ligesom der skal etableres et markant glasparti ud mod universitetsparken, som bygningen ligger i.

Egentlig skulle Bartholin-bygningen være taget i brug efter ombygningen i sommeren 2018 - altså for et år siden. Men projektet blev først udbudt som hovedentreprise i november sidste år, og vinderen blev først fundet i maj i år. Nu forventer Bygningsstyrelsen, at Aarhus Universitet først vil kunne overtage bygningskomplekset engang i 2022.

Og selvom vinderen af hovedentreprisen er fundet, kan der gå noget tid, før byggeriet går i gang. Bygningsstyrelsen har nemlig brugt 750,2 mio. kr. ud af de 853,1 mio. kr., der oprindeligt var sat af til hele projektet.

Derfor har styrelsen kun lidt over 100 mio. kr. at gøre godt med, indtil Folketingets Finansudvalg bevilger flere penge til projektet.

Renoveringsprojekt er blevet gransket

Det nye aktstykke forventes at blive behandlet i september eller oktober, oplyser Aarhus Universitets universitetsdirektør Arnold Boon i en e-mail til Ingeniøren.

Han skriver, at årsagen til, at Finansudvalget skal godkende et nyt aktstykke er, at der er sket væsentlige ændringer i projektet, siden det sidste aktstykke blev tiltrådt i 2013.

»Aarhus Universitet har taget Anatomibygningen ud af laboratorierenoveringen og overvejer bygningens fremtidige anvendelse. Det i sig selv vil medføre et nyt aktstykke,« skriver han og fortsætter:

»Dertil kommer, at laboratorierenoveringen af Bartholinbygningen er udvidet med energibesparende investeringer. Desuden er renoveringsprojektet blevet gransket grundigt og tillagt et korrektionstillæg.«

Arnold Boon ønskede ikke at besvare opfølgende spørgsmål men henviste i stedet til Bygningsstyrelsen for yderligere oplysninger. Det har imidlertid ikke været muligt for Ingeniøren at få en kommentar fra Bygningsstyrelsen hverken i denne eller i sidste uge.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først