Meget spændende og interessant. Men hvad menes med, i overskriften, at atlaset "viser hvordan hjernen finder mening i sproget"? Oplevet mening, hvad noget betyder eller hentyder til, herunder sproglig mening, er resultater af tidligere oplevelser, især i forhold til andre mennesker. Der er tale om komplicerede iterative processer, som startede i den tidligste barndom og varer livet ud - processer som involverer alle sansemodaliteter, motorik og kognitiv/emotionel udvikling, samt mange aspekter af hukommelse. Det semantiske atlas kan bruges til at sammenligne med de teorier (og fakta) vi allerede har angående de nævnte processer og den oplevede mening der indgår i disse og kan sikkert bekræfte og måske afkræfte visse antagelser, men det kan ikke i sig selv, sige så meget om hvordan vi opnår at opleve mening med noget. Ved man noget om geologiske processer og pladetektonik, så kan man forstå "meningen med", dvs. årsagerne til, at fx Alperne ligger der hvor de ligger, når man kikker i et atlas. For 100 år sigen så man blot navngivne lokaliteter og geografiske forhold. Et kort er i sig selv ikke nogen forklaring på processerne, men mener vi at kende dem, så kan vi sige "Aha. ´Ja det er jo tydeligt hvordan Afrikas og Sydamerikas kystlinjer passer sammen, så ham Wegener havde nok ret". Samme nytte kan forskellige neuroatlas (der er mange) have i forhold til hvad vi mener at vide.
Atlaset viser på ingen måde direkte hvordan "hjernen" finder mening i sproget (undgår her at gå ind i kritik af, hvad der menes med at "hjernen" finder ud af noget). Det kort der fremkommer, kan opfattes som en todimensionel projektion af mangedimensionelle processer, der foregår hos og mellem mennesker og dermed i deres hjerner og kroppe. Men spændende er det. Hvad med hele sætninger? Hvordan bliver de afbildet? Selv om enkeltord kan være ladede med betydning i kraft af vore erfaringer, så er det sætninger der er meningsbærende i det daglige.
