Selvransagelse i robotindustrien: Der skal tales mere om værdi
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Selvransagelse i robotindustrien: Der skal tales mere om værdi

Hvorfor eje, når man kan leje? Flere robotproducenter og robotforhandlere er begyndt at udleje eller lease robotter, men det er ikke helt så simpelt at lease en industrirobot, som det er at lease en firmabil. Illustration: Universal Robots

»Glem alt om fantastiske robotteknologier. Vis, hvad forretningspotentialet er først – og tal om robotterne bagefter.«

Budskabet var ikke til at tage fejl af, da Duncan Turner, administrerende direktør i investeringsfonden HAX Seed, tog ordet på en konference, som fonden selv afholdt i San Francisco i midten af september.

HAX Seed er en såkaldt acceleratorvirksomhed, der investerer i robotiværksættere og har kontorer i Silicon Valley og i Shenzhen, Kina. Og herfra lyder budskabet, at det er den service, robotten tilbyder, der i sidste ende sælger den – og ikke selve teknologien bag robotten.

»Vi siger til iværksættere: Tro ikke ét sekund, at I kommer til at tjene penge på selve hardwaren. Tænk i stedet på den service, robotten tilbyder,« sagde Duncan Turner endvidere ifølge teknologisitet IEEE Spectrum.

Opkræver beløb per robotlevering

Flere robotvirksomheder har tilsyneladende allerede taget det budskab til sig og baserer deres forretningsmodel på at udleje robotter frem for at sælge dem, skriver IEEE Spectrum.

Én af dem er den HAX-støttede iværksættervirksomheden Beetl, der har udviklet en robot, som kan fjerne hundelort fra fortovet via billedanalyse og cloud-baseret maskinlæring. Beetl påtænker at udleje robotten til samme pris, som det normalt ville koste, hvis en medarbejder i kød og blod skulle gå rundt i nabolaget og skrabe fortovene rene, det vil sige omkring 80-100 dollars om måneden.

Og en anden iværksætter, Unsupervised, påtænker ligeledes at gå alternativt til værks. I stedet for at sælge sin omvandrende leveringsrobot Aida – som er udstyret med enten hjul eller ben – vil Unsupervised opkræve et vist beløb pr. levering.

Ing.dk har tidligere omtalt en tysk virksomhed, Robozän, der satser på at opbygge en forretning ved at fungere som robotvikarbureau.

Bila: Stadig i den spæde start

Herhjemme tilbyde UR-forhandleren Bila Robotics også, at kunder kan leje en UR-robot frem for at købe den. Månedsprisen for en UR3-robot – den mindste i UR-porteføljen – begynder ved 4.495 kroner, mens den største UR-robot, UR10, koster fra 7.495 kroner om måneden og opefter afhængigt af lejeperiodens længde.

Langt flertallet af Bilas kunder køber stadig deres robotter, men der er skam forespørgsler fra virksomheder, som ønsker at leje en UR-robot for en kortere eller længere periode, for eksempel i forbindelse med sæsonudsving i produktionen, lyder det fra forretningsansvarlig i Bila Robotics Michael Raahauge.

»Vi er i den spæde start stadigvæk, men vi kommer til at se en udvikling inden for finansiering af robotter, det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg tror, vi kommer til at se mere leje af robotter og forhandlere, der slår sig op på det – samtidig med at vi vil se mere standardudstyr, der kan være med til at gøre robotteknologi mere tilgængeligt end i dag,« siger Michael Raahauge med henvisning til blandt andet Universal Robots’ udviklermiljø, UR+.

For tidligt ude

Man kan dog også være for tidligt ude. Bare spørg Steel Collar Associates. Tilbage i begyndelsen af 2015 skrev finansmediet Financial Times om den amerikanske virksomhed, der på daværende tidspunkt falbød Motoman-robotter til udlejning.

Et af virksomhedens salgsbudskaber gik på, at hvis robotten blev anvendt 24 timer i døgnet 365 dage om året, ville den koste lejeren mindre pr. time end at hyre en medarbejder til amerikansk mindsteløn.

Problemet var bare, berettede Financial Times dengang, at Steel Collar Associates – som ellers var stiftet i 2007 – på daværende tidspunkt endnu ikke havde udlejet én eneste robot. Efterspørgslen var der simpelthen ikke.

Svært at opgradere til en nyere model

Steel Collar Associates hjemmeside eksisterer ikke længere den dag i dag. Måske var virksomheden for tidligt ude, måske så kunderne bare ikke lyset i vikarrobotter.

Søren Peter Johansen, faglig leder af Center for Robotteknologi, Teknologisk Institut, har selv lejet robotter fra flere af de store robotproducenter til kurser og uddannelsesforløb samt innovations- og forskningsprojekter. Han kender dog ikke til virksomheder, som har lejet eller leaset en robot i længere perioder.

»Det giver mening med eksempelvis biler, hvor det er let at opgradere til en ny model hvert andet eller tredje år. Det er sværere at se fidusen ved en robot, for der er nogle tunge omkostninger ved at skulle opgradere fra én robottype til en anden. Så i min optik giver det mest mening i forprojekter og afklaringsforløb,« siger Søren Peter Johansen.

Til gengæld kender han til flere virksomheder, der, ligesom Teknologisk Institut, har lejet robotter ind i kortere perioder, eksempelvis til forprojekter.

»Virksomhederne lejer dem ind for at se, om robotter på lang sigt kan være en mulighed for dem. Det synes jeg er en rigtig god idé, hvis man står og har brug for en robot, men er lidt usikker på potentialet. For der står godt nok mange robotter rundt om i kældrene, som aldrig er blevet brugt,« siger Søren Peter Johansen.

Hvem bærer risikoen?

Ifølge Michael Raahauge fra Bila er der stadig en række praktiske og juridiske udfordringer, der skal løses, før robotudlejningsmarkedet for alvor kan lette. Eksempelvis i forhold til forsikring: Hvem bærer risikoen, mens robotten er i drift? Leverandøren eller kunden?

Men han er »100 procent sikker på«, at der vil ske en udvikling på finanseringsfronten – også i takt med at markedet for endnu mere fleksible kollaborative robotter vil blive større.

Det kræver dog i hans optik, at robotbranchen begynder at snakke mindre om teknologi og mere om den værdi, som robotterne skaber – hvilket bringer os tilbage til amerikanske Duncan Turners pointe fra indledningen.

»Der er en tendens til, at det er teknologierne, vi diskuterer, når vi snakker robotter. Og mindre den forretningsværdi, som robotten skaber. Men i sidste ende er en robot jo bare et middel til at opnå nogle forretningsmål,« siger Michael Raahauge.

»Min vurdering er, at der vil opstå nogle helt nye kommercielle paradigmer omkring det her marked, vi som leverandører skal evne at forstå.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten