Selvkørende lastbiler skal testes på tysk motorvej

Bilgiganten Daimler er klar til at styre sine selvkørende lastbiler ud af den lukkede prøvebane og ind på den tyske autobahn. Selskabet søger i øjeblikket de tyske myndigheder om lov til at teste det autonome køretøj på offentlig vej – og Daimler-direktør Wolfgang Bernhard er optimistisk med hensyn til svaret.

»Vi er overbeviste om, at vi i de kommende uger vil få tilladelse til test på tyske motorveje,« siger han til Frankfurter Allgemeine.

Daimler, der blandt andet har Mercedes-Benz som underselskab, har udviklet en computerstyring, der anvender en kombination af radar og kamera til at køre uden hjælp fra chaufføren. Der vil dog hele tiden være et menneske til stede i førerkabinen under testen, understreger en talsmand fra virksomheden ifølge BBC.

Mere sikkert end mennesker

I maj blev Daimlers selvkørende lastbiler testet på vejene i Nevada, og nu står Europas vejnet for tur. Selskabet mener selv, at systemet på lange køreture er mere sikkert og effektivt end chauffører af kød og blod.

»97 procent af ulykker beror på menneskelige faktorer. Maskinen kører altid mere sikkert end mennesket,« siger Wolfgang Bernhard.

Så snart lastbilen er blevet kørt ud på motorvejen, kan chaufføren aktivere det såkaldte Highway Pilot-system. Herefter kan man følge med på en skærm, mens computeren selv holder afstand til andre bilister, overholder fartgrænser og følger med i sneglefart, hvis der er kø i myldretiden.

Behov for menneske

De autonome lastbiler skal i første omgang køre i nærheden af Stuttgart, oplyser selskabet, som forventer, at den selvkørende bil vil være et almindeligt syn inden for få år.

Der vil dog gå en rum tid, før producenterne kan afskrive behovet for et menneske, der kan gribe ind i nødstilfælde, mener Alan Stevens, som er transportekspert ved det britiske Transport Research Laboratory.

»Det (styresystemet red.) skal sandsynligvis være mellem 10 og 100 gange bedre end menneskelige chauffører, før det bliver socialt acceptabelt,« siger han til BBC.

Klik et minut frem i videoen for at se Highway Pilot i aktion.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Alt andet lige bliver det nok også billigere for branchen at transportere gods rundt; og med et solidt pres på myndigheder om at tillade endnu større køretøjer kan der spises grundigt at banernes godsmængder.

Så er det spørgsmålet, om man på nationalt plan/europæisk/EU... har nosser nok til også at bede branchen betale hvad det koster; fx. gange vægtafgifter med 5 og nægte at gøre det fradragsberettiget.

Eller fortsætter man med at regne transportomkostninger som det 1.års lærebogen på enhver handelsskole kalder 'transaction costs' - som altid skal nedbringes...

  • 1
  • 8

Så er det spørgsmålet, om man på nationalt plan/europæisk/EU... har nosser nok til også at bede branchen betale hvad det koster; fx. gange vægtafgifter med 5 og nægte at gøre det fradragsberettiget.

@ Jens Haugaard

Ja den regning vil vognmændede da i hvert fald ikke sende videre til deres kunder (os). Sarkasme forekommer.

Jens, vognmænd driver altså ikke landsskadelig virksomhed, når de kører kornet ind fra landmanden til byen hvor bageren kan bage brød til byboerne, eller udfører andre samfunds-opretholdende aktiviteter.

  • 5
  • 2

Jeg ser umiddelbart udviklingen af selvkørende lastbiler (og andre transportmidler) som noget der kan være ekstremt positivt, i og med at vi både kan forbedre trafiksikkerheden og samtidig fjerne en masse jobs, der både er hårde ved helbredet, og tvinger chauførerene til at være væk fra deres familier i lang tid ad gangen. Vi vil tilmed kunne udnytte vejkapaciteten bedre, ved at lastbilerne kan køre billigt hele natten og i korteger, hvor mange kører tæt sammen ved konstant hastighed, uden at skulle overhale hinanden for at spare et par minutter, eller vise hvem der har den største....

Jeg mener dog, at vi som samfund bør tage diskussionen om hvad vi håndterer den store mængde jobs, der forsvinder. Jeg tror det er virkelighedsfornægtende at påstå, at vi kan skabe lige så mange nye jobs gennem vækst. Jeg tror vi bliver nødt til at a) reducere den gennemsnitlige arbejdstid for alle, så arbejdsbyrden deles bedre. b) indstille os på at en større gruppe arbejdsduelige mennesker står udenfor arbejdsbarkedet i længere perioder. c) oprette en lang række offentlige stillinger, primært i omsorgssektoren, der ikke nemt kan automatiseres. Ingen af de 3 muligheder er nødvendigvis, dårlige såfremt de implementeres, således at de berørte kan opretholde en rimelig levestandard og have et liv med indhold og (selv)respekt.

Til gengæld kommer det til at koste knapper, og der bliver brug for en øget skatteindtægt til at dække dette. Jeg har svært ved at se hvordan dette kan dækkes fornuftigt, ikke den skal komme fra de brancher/arbejdsgivere, som står til at score kassen på automatisering, i form af reducerede lønomkostninger.

Jeg vil på ingen måde beskylde vognmænd for at være mere grådige eller mindre samfundsvenlige end enhver anden arbejdsgivergruppe. Jeg forudser dog at de vil forvente selv at kunne høste gevinsten af deres investeringer i selvkørende køretøjer. Jeg mener det er på tide at tage diskussionen, og forhåbentlig finde en model der både: a) tilskynder arbejdsgivere til automatisering b) fordeler gevinsten ved automatisering, så ikke bare samfundet som helhed bliver rigere, men også de direkte berørte ikke bliver væsentlig fattigere.

  • 12
  • 0

Transaction costs er omkostninger forbundet med en transaktion/handel fx gebyr for valuta handel. Transportation cost er transportomkostninger. Det er ikke første års økonomi, men mere første års engelsk.

  • 5
  • 0

@ Jarnis Bertelsen: Hvor er det godt skrevet. Jeg kan ikke være mere enig.

Men tankegangen skal nok opskalleres yderliger, så den ikke kun omfatter transportsektoren, da jobs også ser ud til at blive automatiseret i stor stil i produktionssektoren.

Hr. Piketty har stort set leveret det økonomiske bevis for, at det er det der er ved at ske.

  • 5
  • 0

Transaction costs er omkostninger forbundet med en transaktion/handel fx gebyr for valuta handel. Transportation cost er transportomkostninger. Det er ikke første års økonomi, men mere første års engelsk.

@Jesper, Bent m.fl.: Prøv at læse mit indlæg igen.

Her er lidt hjælp: Hvis al erhvervstransport betragtes som en omkostning, der fra politisk side subsidieres, medfører det alene øget transport. Og en ringere samfundsøkonomi.

Fx: Hvis det i dag kan betale sig at fragte enorme mængder smågrise mv [1] syd for grænsen alene fordi timelønnen for en slagteriarbejder dernede er marginalt lavere, er hverken respekten for dyr eller infrastruktur ret stor.

Så ja: Vognmændene fører i den grad landsskadelig virksomhed.

[1] prøv at køre lidt rundt i Nordtyskland og bemærk de mange kreaturvogne fra DK.

  • 4
  • 4

Det er sjovt, som Ing's læsere kan dreje ethvert tema til kun at handle om penge. Indførelsen af disse systemer har øget sikkerhed som argument. Egentlig intet andet.

  • 2
  • 5

Det er sjovt, som Ing's læsere kan dreje ethvert tema til kun at handle om penge. Indførelsen af disse systemer har øget sikkerhed som argument. Egentlig intet andet.

Ordet 'sikkerhed' kommer fra den menneskelige side af os, men viljen til at realisere det, skal retfærdiggøres gennem økonomi. Sådan vil det være i stort set alle tilfælde. Sikkerhed og få arbejdsulykker er blevet en vare i virksomhederne idag. Det skaber en god virksomhedsprofil som derigennem skaber flere kontrakter grundet populariteten hos andre virksomheder/slutbrugere.

/Martin

  • 3
  • 0

Der er meget fokus på selvkørende biler og nu også på selvkørende lastbiler. De skal køre i et meget kompleks miljø hvor de skal færdes på veje og gader i blandt alle mulige andre typer trafik. Gående, cyklister og biler.

En anden mulig for automatiseret godstransport kunne være selvkørende godstog. Tog kører på deres eget separate banenetværk. En jernbane er veldefineret og standardiseret. Strækninger og toge er allerede overvåget fra en fjernkontrol. Jernbanen benyttes kun at kendte operatører og hvor der er ikke er adgang for alle mulige andre private køretøjer. Når der ikke skal være togfører ombord kunne det også være muligt at køre med kortere godstog, som så i stedet kører oftere.

Det må være lettere og sikre at udvikle automatiserede godstog, der er selvkørende og eventuelt kan fjernstyres. Meget lettere end det er sikre at en lastvogn kan køre på veje der nogle gange er dækket af sne, har markeringer der er slidt af eller hvor der kan være vejarbejde med uklare vejbane angivelser.

Med metroen i København har vi allerede et eksempel på tog til persontransport der kører fuld automatiseret. Det må være muligt at lave tilsvarende på tognettet generelt så godstransport i Danmark og Europa kan gøres effektivt og automatiseret.

  • 7
  • 1

Men tankegangen skal nok opskalleres yderliger, så den ikke kun omfatter transportsektoren, da jobs også ser ud til at blive automatiseret i stor stil i produktionssektoren.

Hr. Piketty har stort set leveret det økonomiske bevis for, at det er det der er ved at ske.

Jeg har ikke bemærket, at den gode Thomas skulle tillægge automatisering en særlig betydning (men jeg er på den anden side ikke færdig med at læse bogen endnu). Jeg mener at hans hovedpointe er, at kapitalaflønning som hovedregel er højere end aflønning af arbejde, eller mao. at du ikke bliver rigere af at være flittig, du bliver rigere af at have penge. Eller for at sige det på en anden måde: et samfund vil gå imod større og større ulighed, hvis ikke der sættes særskilt ind imod det.

Indførelsen af disse systemer har øget sikkerhed som argument. Egentlig intet andet.

Det ville ikke ske, hvis ikke man forventede et positivt afkast af investeringen. Sikkerhed spiller i den sammenhæng ingen selvstændig rolle (den kan spille en rolle, hvis man kan argumentere for en effekt på bundlinjen).

Hvis al erhvervstransport betragtes som en omkostning, der fra politisk side subsidieres, medfører det alene øget transport.

Et overforbrug finder vel kun sted, hvis ikke alle omkostninger ved aktiviteten er synlige for den, som vælger at handle. Eksternaliteter ved transport er klart nok anlæg og vedligehold af infrastruktur, men også f.eks. klimabelastning og såmænd også resultatet af manglende sikkerhed (så ja, sikkerhed spiller bestemt en rolle i det store regnskab, det er bare ikke noget, der lige nu gør nogen som helst forskel for den enkelte vognmands, fragtkøbers eller slutkundes overvejelser om mere eller mindre transport).

Om der pt. er tale om subsidiering, skal jeg ikke kunne sige.

  • 2
  • 0

c) oprette en lang række offentlige stillinger, primært i omsorgssektoren, der ikke nemt kan automatiseres.

Selvom jeg som ingeniør mest interesserer mig for tekniske problemer, så må jeg sige at det er hjerteskærende at læse om hvor dårlig omsorg lande som f.eks. Danmark udviser for pensionister og andre uden for arbejdsmarkedet.

Det nok vigtigste aspekt ved den totale omvæltning af arbejdsmarkedet som de iøvrigt teknisk spændende selvkørende (last)biler er godt igang med at forårsage, er netop hvordan vi kan sikre et minimum af velfærd, istedet for blot at berige nogle få.

Men da dette ikke er et ingeniørteknisk problem, må jeg frygte at det ikke underkastes en berettiget rationel analyse. Der er jo såvidt jeg ved ingen ingeniører i Folketinget.

  • 3
  • 0

Det må være lettere og sikre at udvikle automatiserede godstog, der er selvkørende og eventuelt kan fjernstyres. Meget lettere end det er sikre at en lastvogn kan køre på veje der nogle gange er dækket af sne, har markeringer der er slidt af eller hvor der kan være vejarbejde med uklare vejbane angivelser.

Ja, det kunne man sikkert også gøre. Effekten er nok ikke nær så stor som for lastbiler, da en mand i et tog kan køre med 100 containere, mens en mand i en lastbil kan køre med 2. Så der bruges ikke nær samme antal chauffør-timer.

Og at godstansport med tog bliver en lille smule billigere påvirker jo ikke behovet for lastbilstransport.

  • 2
  • 0

Jeg ser det største problem ved dette system at det skal køre blandt mennesker, de er farlige og uberegnelige at færdes blandt!

  • 1
  • 0

Hvis godstransport fra Hamborg containerhavn blev transporteret med "Robotlastbiler" til diverse transportterminaler (og lignende) vil der mindre manuel transport tilbage på motorvejene. De føreløse transporter, kan køre meget tæt og evt. om natten, og således ikke fylde i dagtimerne.

Det vil frigøre plads til personbiler og små last- og varebiler. Det vil igen reducere behovet for udbygning af motorvejene, og således frigøre penge til investering i kollektiv transport. Måske kunne dette omfatte føreløse busser, som således kunne køre langt hyppigere og måske mere fleksibelt.

Mht. føreløse tog som metroen i dag, så har de et lukket skinnesystem, således at de ikke forstyrres af uforudsigelige manuelt førte tog. Sådan skal det nok være i mange år fremover.

  • 3
  • 0

@Jens Olsen

Ja, det kunne man sikkert også gøre. Effekten er nok ikke nær så stor som for lastbiler, da en mand i et tog kan køre med 100 containere, mens en mand i en lastbil kan køre med 2. Så der bruges ikke nær samme antal chauffør-timer.

Og at godstansport med tog bliver en lille smule billigere påvirker jo ikke behovet for lastbilstransport.

Korrekt, men hvis det er automatiseret kan vi køre kortere godstog og gøre det flere gange dagligt. Når godstoget er kortere kan det konstrueres til køre lidt hurtigere og derfor bedre passe i tidsslot for anden generel persontog.

Hvis vi har effektiv godstransport på selvkørende tog til de længere strækninger spares pgså meget plads til langsomme kørende lastbiler på motorveje. Lastvogne så tager sig af mere lokal trafik. Derved kan lastbilchaufføren også sove hjemme.

Udover containertransport er der allerede fungerende systemer til at transportere lastvogns-trailere på togvogne uden brug af læssekran, feks. Modalohr der bruges af LorryRail til lastvogns transport fra Luxembourg til Syd-Frankrig (Perpignan). Der køres op til 4 daglige afgange.

  • 0
  • 0

@Niels Vinding

Hvis godstransport fra Hamborg containerhavn blev transporteret med "Robotlastbiler" til diverse transportterminaler (og lignende) vil der mindre manuel transport tilbage på motorvejene.

Helt enig.

Mht. føreløse tog som metroen i dag, så har de et lukket skinnesystem, således at de ikke forstyrres af uforudsigelige manuelt førte tog. Sådan skal det nok være i mange år fremover.

Hvis man konstruere førerløse lastbiler der kan køre på almindelig vej, så kan man endnu lettere konstruere førerløse tog der kan køre blandt personstyret togtrafik. Det er mere om politisk og teknisk vilje i at ændre regler for jernbaner.

  • 0
  • 0

Ja, eller man kunne bruge de frigjorte penge på at nedsætte skatter, så folk selv kunne bestemme, om pengene skulle bruges til indkøb af billetter til offentlig transport eller til en ny privatbil!

De nedsatte skatter forudsætter at folk har en indkomst for at få glæde af dem. De får næppe de nu arbejdsløse langturschaufører i arbejde (for ikke at tale om taxachaufører, lagerarbejdere og mange, mange flere professioner, der helt forudsigeligt kommer til at bruge langt mindre arbejdskraft).

Vi kan selvfølgelig fortsætte den nuværende kurs med at bruge flere og flere resourcer på at tvinge dem til at stå til rådighed for jobs der ikke findes, og at opkvalificere dem til en ny profession, der snart enten bliver automaticeret eller får en overflod af arbejdskraft. Vi kunne også se nødvendigheden i øjnene, og indrette samfundet på en måde, så den mindre arbejdsmængde giver mere/flere værdige liv i stedet for det omvendte. Det vil jeg personligt hellere bruge de sparede offentlige omkostninger til, end til skattelettelser.

  • 4
  • 0

..største problem ved dette system at det skal køre blandt mennesker...

Hvor skal ansvaret placeres, når det alligevel går galt på trods af al sikkerhed ved systemet. Så vidt jeg kan se, skal der laves en helt ny lovgivning, før konceptet kan "slippes løs" blandt mennesker.

Der går nok en rum tid, inden generel ibrugtagelse af konceptet kan blive en realitet, kender jeg politikere ret.

  • 0
  • 0

Jeg mener dog, at vi som samfund bør tage diskussionen om hvad vi håndterer den store mængde jobs, der forsvinder. Jeg tror det er virkelighedsfornægtende at påstå, at vi kan skabe lige så mange nye jobs gennem vækst. Jeg tror vi bliver nødt til at a) reducere den gennemsnitlige arbejdstid for alle, så arbejdsbyrden deles bedre. b) indstille os på at en større gruppe arbejdsduelige mennesker står udenfor arbejdsbarkedet i længere perioder. c) oprette en lang række offentlige stillinger, primært i omsorgssektoren, der ikke nemt kan automatiseres.

Du rører ved et efterhånden meget aktuelt emne her. Det er ikke kun chauffører der bliver arbejdsløse, men mange jobs der forsvinder efterhånden som maskiner kan overtage mere og mere.

Hvis man ekstrapolerer, ender vi en dag et sted, hvor ingen arbejder, og maskiner laver alt. Så duer det ikke at vi allesammen er fattige som kirkerotter, fordi vi ikke har noget arbejde.

Problemet ligger i, at dét at have et arbejde ofte definerer en som person, samtidig med at man har ganske få midler som arbejdsløs. Samfundet er indrettet til at man skal have et arbejde og kunne forsørge sig selv, ellers skal man have tilført midler så man kan opretholde et eksistensminimum.

Hele dette system skal omdefineres, så det for det første er fuldt acceptabelt at være arbejdsløs, og samtidig være muligt at leve et fornuftigt liv.

Vi står imidlertid også med et andet problem: Kedsomhed. Mange jeg kender kan udmærket bruge deres fritid konstruktivt, men jeg har også set i TV-udsendelser om unge mennesker som udtalte noget i stil med: 'Der er ikke noget at lave, og så vil man gerne ha' lidt gang i den, og så laver man noget kriminalitet, ikk'...

Med andre ord, det duer ikke at vi bliver frie individer, med ret til at disponere over vores tid, hvis det driver folk ud i kriminalitet og hærværk fordi folk går og keder sig.

  • 5
  • 0

Med andre ord, det duer ikke at vi bliver frie individer, med ret til at disponere over vores tid, hvis det driver folk ud i kriminalitet og hærværk fordi folk går og keder sig.

Jeg kan sagtens forestille mig at man i fremtiden kan blive idømt arbejde.

Det største problem er at vi idag beskatter virksomheders produktivitet på lønsummen via indkomstskatten, uden på samme vis at beskatte robotterne.

I en verden fyldt med virksomheder fyldt med robotter og arbejdsfrie mennesker kan vi ikke financiere den nødvendige borgerløn over indkonstskatten.

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten