Selvkørende busser i Aalborg nærmer sig endelig godkendelse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Selvkørende busser i Aalborg nærmer sig endelig godkendelse

Illustration: Navya

Et forsøg med selvkørende busser i Aalborg Øst er fredag den 16. august sendt til høring i fire uger. Dermed er selvkørende busser i Danmark nu tættere på at være en realitet end nogensinde før.

Forsøget er et samarbejde mellem Aalborg Kommune og virksomheden Holo, som tidligere gik under navnet Autonomous Mobility.

Busserne er af typen Navya Arma, og de skal køre en 2,1 kilometer lang rute på Astrupstien i Aalborg Øst med en maksimal hastighed på 18 km/t. Her kommer de til at dele stien med fodgængere og cyklister.

Efter høringen skal forsøget drøftes i Transport- og Boligudvalget, hvorefter transportminister Benny Engelbrecht (S) skal give den endelige tilladelse.

Efter den endelige tilladelse venter en række tests, før bussernes døre åbnes for aalborgenserne.

»Vi har endnu ikke et bud på, hvornår forsøget åbnes for offentligheden, for de sidste ting kan først testes, når vi har tilladelsen. Vi må ikke køre i automatisk tilstand, inden den er i hus,« siger Maria Vestergaard, projektleder i Aalborg Kommune.

Bump på vejen

Selvom en ændring i færdselsloven allerede i 2017 åbnede for forsøg med selvkørende motorkøretøjer, har det altså taget mere end to år at få ansøgningen på plads.

En af grundene til dette har været det danske krav om at få en tredjepart, en assessor, til at godkende sikkerheden, hvilket er beskrevet i denne artikel fra vores søstermedie MobilityTech.

MobilityTech: Assessorkrav forsinker forsøg med selvkørende busser

Busserne var oprindeligt godkendt til niveau 4 inden for SAE-standarden, der beskriver, i hvor høj grad kørslen er automatiseret. Men sidste efterår opdagede selskabet en ‘blind vinkel’ på busserne, hvilket medførte, at de måtte nedgraderes og godkendes til niveau 3.

Læs også: Teknikken driller i Nordhavn: Blind vinkel tvinger Autonomous Mobility til at have en operatør til at overvåge kørslen

»Så skulle køretøjerne godkendes på ny, og det brugte vi hele vinteren på,« siger Maria Vestergaard.

Forskellen er, at niveau 3 kræver et menneske om bord på bussen, der kan gribe ind, hvis systemet beder personen om det, mens denne person på niveau 4 i princippet kan undværes, fordi køretøjet er blevet vurderet til selv at kunne håndtere alle aspekter af kørslen.

I første omgang med en operatør om bord

I Aalborg skal forsøget derfor i første omgang afvikles med en operatør om bord på bussen.

I juni skrev Ingeniøren, at teknologien i busser som Navya Arma endnu ikke er klar til at fragte passagerer uden en operatør i bussen.

Læs også: Trods store løfter: ‘Førerløse’ busser må ofte styres manuelt

Faktisk er der endnu ikke set eksempler på, at busser eller andre køretøjer har været i stand til at køre i almindelig trafik uden den person, som altså skal stå klar til at overtage styringen, når det bliver nødvendigt, bekræfter producenten Navya.

Maria Vestergaard har ikke kunnet garantere over for Ingeniøren, at busserne kommer til at køre SAE-niveau 4, hvor en operatør blot overvåger busserne udefra, men det er hendes forventning, at det sker inden for de to års testperiode, projektet i første omgang eventuelt godkendes til.

Det har ikke været muligt at komme til at tale med CEO i Holo Peter Sorgenfrei.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

........betragtet forsøgene med "Ollie" på DTU`s område gennem flere år, med et noget tvivlsomt resultat. Det vil da glæde mig om det lykkes i Ållborg.
Ollie kunne ikke køre uden om en forhindring, men gav sig til at "Dytte" i håb om, at forhindringen flyttede sig :)

  • 1
  • 1

Ollie kunne ikke køre uden om en forhindring, men gav sig til at "Dytte" i håb om, at forhindringen flyttede sig :)

Naturligvis kan den ikke køre udenom en forhindring. Hvordan kan det være, at de store giganter bruger milliarder og et årti på at udvikle selvkørende teknologi, og så dukker der pludselig en snes iværksættervirksomheder op og hævder at kunne levere selvkørende busser?

Svaret er at disse selvkørende busser har mere tilfælles med letbanen eller den selvkørende københavnske metro end selvkørende biler. De kører på nogle software definerede virtuelle skinner. Den faste rute er kortlagt i mindste detalje. Ruten følges med GPS og visuel identifikation af position. Der er ikke brug for at lære en masse trafikregler eller avanceret navigation, eksempelvis rundt om forhindringer. Det eneste der skal bruges, er et system der standser sikkert hvis nogen er på vej ud foran køretøjet.

Et simpelt system som dette er samtidig også meget nemmere og hurtigere at få godkendt. Desværre har de tilsyneladende måtte nøjes med en meget lav hastighed for at få godkendelsen igennem. Jeg tror fint der kan være plads til denne type førerløse busser, men de skal kunne følge med trafikken, dvs. køre 50 km/t.

Jeg mener også man kan mere end blot at følge en fast rute og fast tidsskema. Du kan have et boligområde, erhvervsområde, universitet campus etc med stoppesteder på alle sideveje. Bussen kommer kun hvis du tilkalder den ved at trykke på en knap eller ved brug af en app. De virtuelle skinner kan sagtens have virtuelle sporskifte :-)

Visionen er så at denne nabolagsbus transportere dig til nærmeste station eller lignende trafikkale knudepunkt. De almindelige busruter kan optimeres når bussen ikke længere behøver køre omveje igennem diverse kvarterer undervejs.

Nabolagsbusen kan være i drift 24 timer i døgnet da den er føreløs og holder parkeret når ingen har bestilt en tur. Lad den samtidig være elektrisk så der ikke er nogen der skal sørge for at tanke den. Systemet kan selv tilkalde tekniker ved nedbrud. Ud over rengøring er der ikke noget vi mennesker skal gøre for at holde den kørende.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten