Selvbyggere giver industrien nyt brændstof
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Selvbyggere giver industrien nyt brændstof

Illustration: Bjørn Godske

De kaldes ‘makers’, de er trætte af industriens strømlinede forbrugsprodukter, og derfor skaber de deres egne alternativer: Elektronik, mekanik, tøj, ja, selv biokemi.

Det er ofte open-source, og teknologierne, de bruger, kredser om billige 3D-printere, Ardunio- og Raspberry Pi-computere, symaskiner, drejebænke og alle de traditionelle værktøjer, som håndværkere i årtusinder har brugt til at fremstille produkter. De mødes på ‘fab­labs’, på ‘makerfairs’, hjemme hos hinanden eller i hackerspaces og på nettet.

Det har de store industrivirksomheder for længst opdaget, og i deres forsøg på at følge den folkestrøm, som kræver mere og mere individualiserede produkter, er makerbevægelsens idérigdom en guldgrube. Store amerikanske virksomheder som General Electric og bukseproducenter Levi’s tapper i dag inspiration direkte fra makere.

Men som med udvinding af guld så lader makerne sig ikke bare sådan lige grave frem. Der skal tålmodighed til, og når noget glimter, skal det håndteres varsomt. Det var jo netop industriens omfavnelse af forbrugerne og fremstilling af masseprodukter, som i første omgang fik de fleste til at springe ud som makere.

Fri leg med elektronik

Så hvordan får industrivirksomhederne fat i ideerne uden at ødelægge maker-ånden? Det har Morten Wagner fra GTS-instituttet Delta spekuleret en del over. Han leder afdelingen Idemolab, hvor virksomheder kan komme og få udviklet og testet nye teknologiske produktideer – og hurtigere få afprøvet, om et muligt produkt holder:

»Den måde, vi arbejder på, minder meget om makerne. Men hvor det for makere ofte er en personlig idé, som skal afprøves, så har vi kunder med markedsmål og kontrakter, derfor forsøger vi at strømline processen,« fortæller han og afslører, at flere af hans nuværende medarbejdere har været en del af makerbevægelsen, da de studerede til ingeniør.

Det er der en god grund til, for inden for produktudvikling skal udviklingsingeniører normalt have årtiers praktisk erfaring for at kunne mestre alle de forskellige tekniske udfordringer. Men det har maker­bevægelsen til en vis grad ændret:

»I dag oplever vi unge ingeniører, som kan utrolig mange tekniske discipliner, netop fordi de har været en del af makerbevægelsen,« fortæller Morten Wagner.

Men Delta forsøger også at give noget tilbage. En dag om ugen møder Delta op med en stor elektronisk værktøjskasse på Republikken på Vesterbro i København. Her kan små iværksættere blive introduceret til nogle af de mest simple elektronikkomponenter. Forhåbentlig vil det give dem inspiration til at bygge elektronik ind i deres kommende produkter. Fire gang om året bliver der også afviklet større gratis events med oplæg, idéudveksling og masser af elektroniske byggesæt.

DTU sår ideer som frø

Også universiteterne kigger interesseret på makerbevægelsen. For mange af de aktive medlemmer er ofte allerede en del af universitetsverdenen eller er potentielle studerende. Derfor ser ph.d. David Bue Pedersen masser af muligheder ved at samarbejde med makerbevægelsen. Han forsker i 3D-print på Institut for Mekanik og har blandt andet ansvaret for instituttets maskinpark af 3D-printere:

»I industrien er der jo meget fokus på mekanik, geometriske tolerancer og materialer. I makerkulturen skal det helst være hurtigere, vildere og flottere. Man laver en masse fejl, men det gør ikke noget, for de får prøvet vildt mange ting af. Ting, som er svære at forsvare med en professionel printer til 500.000 kroner, men som man godt kan tillade sig med en 3D-printer til 5.000 kroner.«

Derfor synes David Bue Pedersen også, at makermiljøet er et fantastisk sted at så frø og afprøve ideer:

»Ofte er det ideer, som jeg ikke selv har tid eller ressourcer til at arbejde med. På den måde opstår der en symbiose, hvor jeg får afprøvet noget, som jeg senere kan bruge i videnskabelige artikler. Den slags artikler læser hackere og makere også, og på den måde kommer viden tilbage til miljøet,« forklarer han.

Makere vil bygge selv

‘Kom og byg noget selv’, er budskabet fra Daniel Makoski. Han er amerikansk designer og deltog i konferencen Børsen IT-Value 2014 i Bella Center 14.-15. maj. Med en frisk nyansættelse som designchef hos Google med særligt ansvar for udvikling af en ny mobiltelefon var budskabet klart: I stedet for at være forbruger og være underlagt en tilfældig designchefs opfattelse af hvad vi har brug for, så skal vi deltage og designe selv – fordi vi kan. Det er lige netop det, makerbevægelsen tager udgangspunkt i, og få steder står den stærkere end i USA.

Med elektroniske byggesæt fra virksomheden Delta kan udviklere uden kendskab til elektronik lave simple kredsløb. Illustration: Bjørn Godske

Derfor ombyggede han en lastbil, så den blev til en rullende udviklingsplatform. Her var der fyldt med 3D-printere og telefoner, som kunne hackes og ombygges, og en kyst til kyst-tur rundt på landets universiteter gav studerende mulighed for at udvikle telefoner til lige netop deres behov.

Hvad med en telefon, der kan oversætte tegnsprog, eller en cykelhjelm, som trådløst udnytter telefonens accelerometer, så den lyser, når du bremser eller drejer? Erfaringerne fra turen blev kanaliseret tilbage i den modulopbyggede mobiltelefon, som Daniel Makoski udviklede, da han var ansat hos Motorola, og som Google overtog med opkøbet af Moto­rola. På den måde kommer en del af makerkulturens ideer tilbage til den etablerede industri.

Det tror Carsten Jarfelt, der er Director ved Innovation Center Denmark i Silicon Valley, også kan lade sig gøre i Danmark. Han stod bag eventet ‘Makerdisrupt’ på Børsen IT-Value. Her kunne industrien møde makerne og deres værktøjer – noget, danske virksomheder som Grundfos og Lego benyttede sig af:

»Makerne giver dem brændstof til at tænke nyt,« siger Carsten Jarfelt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først