Selv topforskere forbryder sig mod basale regler for gode forsøg
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Selv topforskere forbryder sig mod basale regler for gode forsøg

Det står sløjt til selv hos forskerne blandt de fremmeste forskningsinstitutioner, når de udfører dyreforsøg. Alt for ofte undgår de at udføre randomiserede og blindede forsøg, som er hovedreglerne for at undgå fejl som forudtagethed i fortolkningen af resultater.

Det fremgår af en undersøgelse, som Malcolm Macleod fra University of Edinburgh har stået i spidsen for, og som er offentliggjort i tidsskriftet PLOS Biology.

Der er heller ikke noget, der tyder på, at det står bedre til med artiklerne, der er offentliggjort i de mest anerkendte, videnskabelige tidsskrifter.

»Der giver ingen garanti, hvor en undersøgelse er foretaget eller publiceret,« sagde Malcolm Macleod ifølge Nature på en pressekonference.

Forskergruppen har undersøgt mere end 1000 publikationer, og de fandt, at artikler fra fem britiske topuniversiteter kun i 14 pct. af de tilfælde, hvor de burde, havde oplyst brug randomiseret forsøg. For blindede forsøg var det kun 17 pct.

I et randomiseret forsøg fordeles forsøgsdyr helt tilfældigt ved lodtrækning til en behandlingsgruppe eller kontrolgruppe. I blindede forsøg ved forskerne, der udfører forsøget, ikke, hvilke dyr der tilhører den ene eller den anden gruppe.

»Det er klart muligt at forbedre kvaliteten af dyreforsøg,« konkluderer Malcolm Macleod.

Forsyndelserne er måske en del af forklaringen på, at det både inden for medicin og psykologi (hvor lignende statistiske metoder bliver anvendt) har vist sig svært at reproducere forskningsresultater.

Læs også: Biostatistiker kommer forskere til undsætning: 'Kun' hvert syvende resultat er forkert

Læs også: Forskningskontrol: Over halvdelen af hundrede resultater kunne ikke reproduceres

I eLife skriver en canadisk forskningsgruppe, at der også inden for dyreforsøg i forbindelse med cancerforskning sker brud på reglerne for gode forsøg.

Forskningsgruppens leder, Jonathan Kimmelman fra McGill University i Montreal, siger til Nature, at redaktørerne for de videnskabelige tidsskrifter, fagfællebedømmerne, der siger god for artiklerne, forskningsinsitutioner og forskerne selv alle har et ansvar for den dårlige måde, hvorpå forskningsresultaterne rapporteres og de mulige fejl, det kan føre til.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Een mulighed for mere sikre resultater var måske, at lade mere kritiske reviewere granske artiklerne.
Fra et andet område er følgende udtalelse berømt: Vi vil ikke give ham adgang til vores data og metoder, for han vil blot lede efter fejl.

  • 3
  • 1

Enig!
Det er desværre en alt for udbredt holdning inden for mange områder.
En af reviewernes fornemmeste opgaver er at sikre reproducerbarhed.
Måske ville publikation af checklister med sådanne eksperimentelle fakta (udfyldt af reviewerne) sammen med hver enkel publikation hæve niveauet.

  • 1
  • 0

Også her gælder Hanlon's razor: "Never attribute to malice that which is adequately explained by stupidity."

Det er klart min erfaring, det meget sjældent handler om ond vilje. Det ville kræve, folk forstod den statistik, der ligger bagved den videnskabelige metode, og det gør langt de færreste forskere. De laver statistik på mangelfuldt grundlag, cherry-picker data, og vender kausaliteter forkert simpelthen fordi, de ikke fatter hvad de laver.

Jeg har haft kollega - en post doc - i al seriøsitet erklære en algoritme effektiv fordi dens udførselstid var "lineær i størrelsen af output." Han blev sur da jeg fortalte ham, det ikke er sådan man måler udførselstid. Jeg har haft folk blive sure på mig, når jeg påpegede, de var i gang med at genopfinde årtier gammel teori.

Der er blevet så meget pres på at få større og flere universiteter mere flere og mere publicerende forskere, fokus på kvalitet er forsvundet. Jeg lavede en statistik på numrene for en tidligere nogenlunde prestigefuld publikation, LNCS. Volume-numrene vokser næsten eksponentielt over tid.

Der er simpelt hen for mange, som laver forskning, de ikke forstår. De lærer ikke simpel statistik. De lærer ikke den videnskabelige metode. Der er mange håbefulde unge, der virkelig gerne vil gøre et godt stykke arbejde, men får dårlig vejledning og simpelt hen ikke er smarte nok til at bedrive forskning. De springer over hver gærdet er lavest, og det belønnes med publikationer.

Læs denne artikel og del den. Der er enormt god og illustrerer hvor vigtigt det er, folk forstår hvordan forskning fungerer. Den er lang men bestemt det hele værd.

  • 4
  • 0

Meget interessant artikel, og helt i tråd med mine forventninger til alt der har med mad at gøre.
Generelt skal man bare droppe alt prefabrikeret mad, og lave det selv fra bunden samt spise varieret, resten, tja... :)

Jeg kan godt genkende det med at øge publikationerne, det er også noget der har været stort fokus på ved mit arbejde i nogle år, det lugter lidt af at kvantitet kommer før kvalitet og det ved vi godt alle sammen er noget skidt.. øv.

  • 0
  • 0

Nogle af de tidlige medicinske studier blev lavet med dårlig randomisering og blev alligevel grundlaget for den medicinsk forståelse vi har idag.
I lægevidenskaben findes der en artikel fra 2004 som blev udført med den største nøjagtighed som viste at lave værdier hos intensiv patienter gav bedre overlevelse. Problemet er bare at denne undersøgelse er at andre ikke har kunnet genfinde dette resultat.
Randomiserings retnings linjer og god statistik garanterer ikke for noget som helst. Om en undersøgelse viser at præparat x er 25% bedre end præparat Y garanterer ikke for noget som helst.
Det eneste "bevis" der dur, er at tilstrækkelig mange fagfolk er enige om at det er korrekt.
I lægevidenskaben bruger vi evidens baseret videnskab, men også dette er under kritik fordi uanset hvor godt man lavet sine studer og undersøgelser vil der altid være en lang række variabler som ikke kommer med (forskel i vurderinger eller afdelingerne rutine eller patienternes leve hold mm.).
Eks. I 90'erne var der en nedgang i dødsfald efter hjerte infarkt. Sundhedsstyrelsen publicerede en artikel om at dette skyldes bedre behandling, indtil et læge hold undersøgte hvor mange hjerteinfarkter tilfælde der var i de år, og det viste sig at af en eller anden grund så var der blev indlagt færre hjerteinfarkter i de år end tidligere.
Vi ønsker gode data, men det er næsten umulig at få data der er gode nok.

  • 0
  • 0