Selv en slukket mobil gør dig dårligere til dit arbejde
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Selv en slukket mobil gør dig dårligere til dit arbejde

Illustration: GaudiLab/Bigstock

Blikket fanges af din smartphone, der blinker og summer, hver gang du modtager en besked. Den moderne 'håndcomputer' har gjort et væld af hverdagens opgaver mange gange nemmere, men i køb for fordelene stjæler mobilen til gengæld en del af din kognitive kapacitet.

Selv når din mobil er slukket og blot ligger på bordet, fanger den en del af din opmærksomhed.

Nye jobtilbud hver uge. Tjek Jobfinder.

Kort sagt bliver du dummere af at have din smartphone ved din side. Erhvervspsykolog, forfatter og cand.psych. Helen Eriksen uddyber:

»Den præfrontale cortex, en del af pandelappen, tages som gidsel, når din smartphone ligger på bordet eller hviler i lommen. En del af din hjernekraft fokuserer på mobilen, og det gør, at du har mindre kapacitet til at analysere, forstå, lære udenad og tage beslutninger.«

»Det gør os altså kognitivt dummere,« advarer hun.

Det betyder, at notifikationer, der underretter dig om opdateringer på sociale medier, nye mails i din indbakke eller bare en sms fra kæresten, distraherer din hjerne fra at arbejde ved maksimal kapacitet.

Billedet viser resultatet fra det første eksperiment, hvor studerende fik målt deres kognitive kapacitet ved hjælp af to tests, mens deltagernes mobiler lå enten på bordet, i lommen/tasken eller i et andet rum. Forskerne konkluderede, at den kognitive kapacitet bliver begrænset markant, afhængigt af hvor folk placerer deres smartphone, når de arbejder. Læs mere om forsøget længere nede i artiklen. Illustration: Gemini Observatory Image/ University of Alaska Anchorage

Cowi, Netcompany, Rambøll og mange flere af de store søger rådgivere og konsulenter. Find drømmejobbet.

Faktisk behøver din mobil ikke en gang bippe eller bimle for at forstyrre din koncentration. Alene tilstedeværelsen af en smartphone trækker på din fulde kapacitet.

Den konklusion nåede et forskningshold fra et amerikansk universitet tidligere på året. Detaljerne i det forsøg kommer vi ind på senere i artiklen. Først zoomer vi lige ind på hjernen – nærmere bestemt pandelappen.

Præfrontal cortex er kernen til kreativitet

Den præfrontale cortex sidder i den forreste del af neocortex, også kaldt hjernebarken, lige bag panden.

Menneskets avancerede bevidsthed, der benyttes til at planlægge, træffe valg og holde fokus, befinder sig primært i den præfrontale cortex.

Når du skal levere kreative løsninger eller skabe overblik i en bestemt situation, er det altså denne del af hjernen, du er afhængig af. Desværre kan vores hjerner kun jonglere med et begrænset antal tanker ad gangen. Netop derfor er smartphones farlige for kvaliteten af ansattes arbejde.

It-branchen skriger på specialister, ledere og udviklere. Find det rette job for dig.

Hvis man eksempelvis belaster sin hjerne ved at tvinge den til at tage stilling til de private sms’er og mails, indskrænker man den samlede ydeevne, som hjernen har til at koncentrere sig om vigtigere arbejdsopgaver.

Når selv en slukket telefon æder en andel af menneskets kognitive kapacitet, er det derfor fornuftigt at danne nye normer for brugen af de moderne mini-computere. Det mener erhvervspsykologen Helen Eriksen:

»Vi bliver nødt at lave regler for os selv. For eksempel at lægge mobilen fra sig og kun tjekke den på bestemte tidspunkter. Både når man er på arbejde eller sidder i sin stue med familien.«

Erhvervspsykologen påpeger, at nogle forbrugere endda oplever at blive afhængige af deres smartphone – en udvikling, de færreste havde forudset.

»For nogle kan det være som at stoppe med et kokainmisbrug. Derfor opfordrer jeg til en strategisk firmapolitik, der hjælper medarbejderne med at lægge mobilerne i tasken eller et andet sted, hvor synligheden er minimal.«

Netop afhængighed af smartphones er en væsentlig årsag til, at den samlede tankekraft reduceres, skriver folkene bag undersøgelsen, som blev beskrevet tidligere.

Et kig på forskningen bag

Forskere fra University of Chicago udgav i april 2017 en rapport, hvor de undersøgte smartphones indflydelse på den kognitive kapacitet. Konklusionen lyder, at hvis du har mobilen trofast liggende ved siden af dig på skrivebordet, koster det allermest på kapacitetskontoen.

Gemmer du din smartphone i lommen eller i en taske har den knap så meget kontrol over din opmærksomhed. Det bedste er imidlertid at opbevare den elektroniske maskine i et andet rum, hvor den ikke kan forstyrre dit fokus.

Stort behov for fagfolk inden for drift og tilsyn. Se dine muligheder.

Den blotte tilstedeværelse af smartphones påvirker både ’working memory capacity’ (WMC) og ’fluid intelligence’ (Gf), som begge er måder at måle den kognitive kapacitet.

WMC kan ses som et kognitivt system med begrænset kapacitet til midlertidigt at bearbejde information. ’Arbejdsevnehukommelse’ bruges således til at ræsonnere og til at træffe beslutninger.

Den flydende intelligens benyttes til at analysere problemstillinger, genkende mønstre og logisk tænkning.

Sådan nåede forskerne frem til ’brain drain-problematikken’

Den omtalte undersøgelse byggede på to eksperimenter, hvor deltagerne i det første forsøg blev placeret ved et skrivebord og fik besked på enten at lægge deres mobil på bordet, i lommen/i en taske eller efterlade smartphonen i et helt andet rum.

Alle deltagere i undersøgelsen skulle sætte deres telefoner på lydløs – hverken lyd eller vibrationer var tilladt. Dernæst var opgaven at gennemføre forskellige tests, der skulle måle henholdsvis working memory capacity og fluid intelligence.

Design- og udviklingsingeniører er de mest efterspurgte på Jobfinder. Find jobbet for dig.

Til at vurdere WMC brugte researchteamet ’Automated Operation Span Task’, ligeledes kendt under navnet ’OSpan-test’. Her bliver deltagerne bedt om at løse en række matematiske problemer, mens de samtidig skal huske og opdatere tilfældige bogstavsekvenser.

Testen viser de umiddelbare ressourcer den enkelte har til rådighed i forhold til bruge hovedet til at løse forskellige opgaver. I samme eksperiment skulle deltagerne fuldføre en RSPM-test, som giver indblik i 'fluid intelligence'.

Hver person blev bedt om at færdiggøre ufuldendte mønstre, hvilket også tilkendegiver den ledige kapacitet. Begge forsøg viste, at synligheden af den elektroniske enhed har betydning for din kognitive kapacitet – både i forhold til Gf og WMC.

Selvom deltagerne hverken rørte deres mobil eller kiggede på indkommende beskeder, reducerede tilstedeværelsen af smartphonen deres potentielle hjernekraft, som kunne bruges på at løse komplicerede opgaver. Forskerne bag undersøgelsen har døbt problematikken 'brain drain'.

I alt deltog 548 studerende i denne del af projektet.

Slukkede smartphones hæmmer også din performance

Til det andet eksperiment blev OSpan-testen også benyttet, men deltagerne skulle denne gang enten slukke deres mobiler eller lade den være tændt.

Resultatet fra første forsøg blev bekræftet: Jo tydeligere telefon var, des mere tærede den på den kognitive kapacitet. Også selvom mobilen var slukket, og der ikke var mulighed for at modtage beskeder.

Forskerteamet nævner dog i rapporten, at det kan være meget subjektivt, hvor meget indflydelse smartphones har på opmærksomheden. Det kommer an på afhængigheden af 'lommecomputeren'.

Artiklen er en genudgivelse (udgivet første gang 11. november 2017). Jobfinder udgiver nogle af de bedste historier fra 2017 i mellem jul og nytår samt i januar.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten