Selv på en vindfattig sommer er det stadig vindmøller, som producerer mest
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Selv på en vindfattig sommer er det stadig vindmøller, som producerer mest

De danske vindmøller producerede 24 procent mindre strøm (1.653 GWh) end i samme periode sidste år (2.167 GWh). Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Vindmølleforening.

Vindmøller har dog stadig produceret størstedelen af den danske strøm. Mere end tre gange så meget som decentrale kraftvarmeværker fyret med naturgas. De udgjorde i sommermånederne den næststørste elproduktionsteknologi.

»Uanset vejret er det danske elmarked domineret af vindenergi. Selv i denne vindfattige sommer har vindmøllerne produceret mere strøm end kul, gas, sol og biomasse tilsammen,« siger Christian Kjær, direktør for Danmarks Vindmølleforening, i en pressemeddelelse

Samtidig har solceller produceret mere end sidste år. Deres fremgang har med en produktion på 310 GWh i juni-juli, produceret godt 40 procent mere end samme periode sidste år.

Tysk strøm på det danske net

Det har været nødvendigt at importere en del strøm, hovedparten fra Tyskland, men også en del fra Norge og Sverige. Eksempelvis steg spotprisen i Vestdanmark fra omkring 26 øre/kWh i maj til omkring 38 øre/kWh i juli.

»De danske vindmølleejere, der fortsat får støtte, bliver ramt på to fronter af det gode sommervejr: en lavere produktion og et nedslag i tilskuddet,« siger Christian Kjær.

»Det bliver dog i nogen grad opvejet af, at afregningspriserne er næsten dobbelt så høje som sidste år. Derimod vil den store gruppe vindmøller, der producerer el uden tilskud, mærke, at de højere elpriser mere end kompenserer for den lavere produktion,« siger han

En del af elproduktionen, solceller undtaget, har haft vanskeligheder grundet den høje sommervarme. Manglende nedbør i Norge og Sverige har tæret på vandmagasinerne, og flere konventionelle kraftværker i Europa har oplevet problemer med manglende kølevand. Det har bidraget til højere elpriser.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er da dejligt at vi har fået strøm fra både vindmøller og solceller - og fra udlandet. Det kan vi jo håbe på også er tilfældet til vinter.... og til næste sommer....

Jeg synes nu det ville give mere ro i sjælen selv at kunne bestemme, hvornår der skal produceres strøm...

  • 9
  • 26

Mon resultatet også kunne gøre op i kroner og ører.
Altså hvor meget er strømmen værd når det blæser?

Det burde vel alt andet lige give et billede af forsyningsstabiliteten kontra behovet. Og dermed også et fingerpeg om hvornår VE rent faktisk dækker vores behov.

Hvis vi stadigt betaler bunke af penge til sort el produktion, så er det en pyrhus sejr for VE.

  • 5
  • 9

Mon resultatet også kunne gøre op i kroner og ører.
Altså hvor meget er strømmen værd når det blæser?
Det burde vel alt andet lige give et billede af forsyningsstabiliteten kontra behovet. Og dermed også et fingerpeg om hvornår VE rent faktisk dækker vores behov.


Prisen på el fastsættes af hvor meget produktion der er i forhold til behovet. Jo flere enheder der gerne vil producerer og jo mindre forbrug der er behov for, jo billigere bliver strømmen.

Naturligvis vil strømmen være mindre værd når det blæser og der er langt flere producenter der byder ind på leverancen, men sammenhængen forsvinder når man udelukkende ser på det danske marked, for prisen på el bliver ikke bestemt i Danmark. Når der er overskud af strøm i Norge, fastsætter det prisen i Danmark og når der er overskud af strøm i Tyskland, fastsætter det prisen i Danmark. Når kapaciteten mellem Sjælland og Fyn, så er det prisen i Sverige der fastsætter prisen på Sjælland. Kun hvis vi klipper alle udlandsforbindelser, vil prisen blive fastsat af de danske aktører. Dette skyldes at vores tre nabolande er markant større end Danmark.

Hvis vi stadigt betaler bunke af penge til sort el produktion, så er det en pyrhus sejr for VE.


Det er kun 75 % af vores elproduktion der dækkes af VE og atomkraft, de sidste 25% dækkes af kul, olie og naturgas. (2017-tal) Det er først i 2035 at vores elproduktion skal være 100 % VE
https://energinet.dk/El/Miljoedeklaratione...

Men VE indbefatter også affaldsforbrænding og biomasse. Det er ikke kun vind, vand og sol.

  • 14
  • 0

For et par dage siden læste jeg i MJP, at vindmøllerne stod for 3 % af energiproduktionen i juli 2018.
Hvordan kan dette tal passe ind i det billede, artiklen formidler?

  • 0
  • 1

Hvis jeg husker installeret kapacitet rigtigt?

Så fik vi fra:
ca 1GW sol = 310 Gwh
ca 5,5GW vind = 1.653 Gwh

Dermed ydede solcellerne marginalt mere end vinden pr installeret kapacitet, i den aktuelle periode.

  • 3
  • 2

Det er bevidste valg, der har bestemt, hvor strøm til danske virksomheder og husholdninger er kommet fra her i de seneste måneder. Desværre er det valg ud fra økonomi og ikke miljøbelastning. Hvis man har fulgt udviklingen via Energinets hjemmeside, har man kunnet se høje udledninger af CO2, når der er blevet importeret fra Tyskland. Den importerede el kunne i hvert fald delvist have være erstattet af dansk produktion på decentrale naturgasfyrede værker.
Det er et valg af økonomi frem for miljø.
Set i et lidt længere perspektiv, så har beslutningstagernes (politikere, administration, elselskaber) bevidste valg om at etablere barrierer for opstilling af solceller siden 2012 betydet en langt mindre andel af solceller i dansk elproduktion end hvad der miljømæssigt og i forhold til selvforsyning ville være optimalt.
Det er politiske valg, hvor bl.a. plads til skattelettelser, køb af våben m.v. er prioriteret højere end miljø og arbejdspladser fordelt over hele landet.

  • 14
  • 1

""Norge bruger 23.000 kWh pr borger, Danmark bruger kun 5800 kwh pr borger..."""

Norge sælger sin gas og opvarmer med el, derfor forskellen, da vi opvarmer med kul træ og gas og derved bruger mindre el, tror jeg :)

  • 5
  • 5

“Norge sælger sin gas og opvarmer med el, derfor forskellen, da vi opvarmer med kul træ og gas og derved bruger mindre el, tror jeg :)”

Norge har jo historisk tiltrukket store elforbrugende industrier fx gødningsproduktion. Før etablering af kraftige internationale elforbindelser var norske elpriser markant lavere end, hvad man ellers fandt i Europa.

Med de fire forbindelser over Skagerak, kan Norge nu om dage levere op til en tredjedel af det danske topforbrug. Så forskellene er blevet væsentlig mindre forskel i prisen, men af historiske grunde er elforbruget i Norge klart størst.

  • 6
  • 0

Jeg snakker om elforbrug... Ikke noget om hvordan den er produceret eller hvad den bruges til eller om normændene har en god begrundelse for at bruge så meget mere :) Ene og alene at det gør de... :)

  • 4
  • 0

Hvis jeg husker installeret kapacitet rigtigt?
Så fik vi fra:
ca 1GW sol = 310 Gwh
ca 5,5GW vind = 1.653 Gwh
Dermed ydede solcellerne marginalt mere end vinden pr installeret kapacitet, i den aktuelle periode.


1. maj 2016 var der installeret lige under 0,8 GW solceller (tal fra Energinet, jeg kan ikke finde nyere tal) og i marts 2018 var der installeret ca. 5,7 GW vindmøller...

Så ja, solcellerne har leveret mere pr installeret effekt. Men ikke i absolute tal... Solcellerne har så også leverer omkring 30-40 % mere end sidste år, hvor vindmøllerne har leveret næsten 25 % mindre end sidste år (i samme periode)...

  • 2
  • 0

Norge sælger sin gas og opvarmer med el, derfor forskellen

Bjarke - hvor har du været de sidste 10 år? Norge giver tilskud til biomasse opvarmede fjernvarmenet, for at holde på el'en til udenlandsforbindelser., og det nyder danske entreprenører godt af.

En vigtig eksportvare den dag olien slipper ..

Det er en betingelse i det norske bygningsreglement, at nye varmeanlæg opføres vandbårne, så de senere uden problemer kan konverteres til fjernvarme.

  • 3
  • 0

Siden 1982 hvor jeg har besøgt en tidligere kollega i Norge (Hønefoss) der fyrer med el . I Farsund, i min brors lille helårs sommerhus i tre etager, fyres der også med el. Bevares han har da en brændeovn til hygge. Han er norsk gift men bor i Danmark og derfor huset der.

Jeg er ikke ekspert i norske fyringsforhold, men vil spørge min bror og Bo Leth Andersen, som har arbejdet i Norge en del år og tit skriver her på sitet, om hvad de ved.

  • 1
  • 3

Bjarke - hvor har du været de sidste 10 år? Norge giver tilskud til biomasse opvarmede fjernvarmenet, for at holde på el'en til udenlandsforbindelser., og det nyder danske entreprenører godt af.


Måske du skulle se på https://www.svk.se/drift-av-stamnatet/kont...
Varmekraft og vindkraft leverer næsten ingenting i Norge. Måske der trods alt leveres en del fjernvarme, for oversigten er kun elproduktion og forbrug.
Hvor mange MWh varme laves der egentlig i Norge fra andre kilder end el?

  • 1
  • 4

Hvor mange MWh varme laves der egentlig i Norge fra andre kilder end el?

Svend - ved det ikke med sikkerhed; men tror nedenstående giver et godt billede

"FAKTA OM FJERNVARME I NORGE
Produksjonen av fjernvarme i Norge er nå (2013) på ca. 5,3 TWh (5,3 milliarder kilowattimer). Produksjonen av fjernkjøling er på ca. 150 GWh.

Det er 91 fjernvarmebedrifter organisert i Norsk Fjernvarme, og 180 bedrifter registrert på næringskode fjernvarme i Brønnøysund. Omsetningen i de selskapene som er med i bransjeforeningen bransjen var i 2013 på ca. 2,7 milliarder kroner. Omsetningen på fjernkjøling var omlag 139 millioner kroner.

Utbygging av fjernvarme koster mellom 10 og 40 øre per kWh. Det er rimeligst i områder hvor det allerede finnes etablerte nett, Fjernvarme er nå etablert i alle større byer.

Det er ved utgangen av 2013 bygd ut 160 mil fjernvarmenett og 75 kilometer fjernkjølenett i Norge.

Fjernvarmeselskapene sysselsetter rundt 550 mennesker direkte, og bidrar i tillegg indirekte til ca. 2 800 arbeidsplasser i Norge."

http://www.fjernvarme.no/index.php?pageID=...

  • 2
  • 1

giver KUN mening

Aha, vi er altså ude i dine antagelser.

Det nærmeste der kommer på noget er dette, § 14-4, stk 2:

Bygning med over 1 000 m2 oppvarmet BRA skal

a) ha energifleksible varmesystemer, og

b) tilrettelegges for bruk av lavtemperatur varmeløsninger.

MEN efterfølgende står:

Kravene i annet ledd gjelder ikke for småhus.

Endvidere stilles der krav til at opvarmning ikke må være fossil, iflg § 14-4, stk 1:

Det er ikke tillatt å installere varmeinstallasjon for fossilt brensel.

Det nærmeste vi kommer centralvarme, er kravet om at der skal være skorsten, i fald der ikke er centralvarme, § 14-4, stk 4:

Boenhet i småhus skal oppføres med skorstein. Kravet gjelder ikke dersom

a) boenheten oppføres med vannbåren varme, eller

b) årlig netto energibehov til oppvarming ikke overstiger kravet til passivhus, beregnet etter Norsk Standard NS 3700:2013 Kriterier for passivhus og lavenergibygninger - Boligbygninger.

  • 1
  • 0

Hvordan giver det mening at etablere skorsten, hvis huset er opvarmet med elpaneler? Det lyder lidt som et krav om brændeovn hvis ikke der er vandbåren varmesystem. Hvilket igen er lidt mærkeligt givet at vi her til lands debatter forbud imod samme.

  • 1
  • 0

Den importerede el kunne i hvert fald delvist have være erstattet af dansk produktion på decentrale naturgasfyrede værker.
Det er et valg af økonomi frem for miljø.

Er det nu også helt rigtigt at al el importeret fra Tyskland har så stor en kul andel?

Problemet er vel egentlig at vi ikke kan se hvad de enkelte delstater i Tyskland producerer af strøm.

Jylland importerer fra Schleswig-Holstein og Sjælland fra Mecklenburg-Vorpommern.

De data jeg har kunnet finde om Mecklenburg-Vorpommern viser at de har en unødvendig høj andel kulkraft. I 2015 kunne de dække 70% af deres forbrug med vedvarende energi.

Schleswig-Holstein kunne I 2016 dække deres forbrug 100% med vedvarende energi og næst største energikilde ud over vindenergi er atomenergi. Data for 2017 kommer først engang i november.

schleswig-holstein.de - Energiewende - Daten zur Stromerzeugung 2016 in Schleswig-Holstein https://www.schleswig-holstein.de/DE/Schwe...

Her er hvad de forskellige delstater gør krav på for ikke udnyttet vedvarende energi i 2017. For hele Tyskland er det lige over 609 millioner euro. Schleswig-Holstein alene gør krav på 351 millioner.

Bliver spændende at se hvordan tallene for 2018 vil se ud, men med den tyske grundighed, så tager det mindst 2 år inden vi kan få de data.

Geschätzte Entschädigungsansprüche aus Einspeisemanagement - Strom - Übersicht zur Entwicklung Erneuerbarer Energien in allen Bundesländern - Föderal Erneuerbar https://www.foederal-erneuerbar.de/uebersi...

  • 2
  • 0

Overskriften læste jeg som at vindmøller stadig har produceret mere el end solceller.
Men så læste jeg:
»Uanset vejret er det danske elmarked domineret af vindenergi. Selv i denne vindfattige sommer har vindmøllerne produceret mere strøm end kul, gas, sol og biomasse tilsammen,« siger Christian Kjær, direktør for Danmarks Vindmølleforening, i en pressemeddelelse".
OK, hvis det er rigtigt, så er det fordi, der ikke medregnes den importerede el, som i vindsvage perioder er meget stor, tit langt over halvdelen af forbruget.
Flere andre har også skrevet det, men det er vigtigt, at især vore politikere ved, at vi gør os mere og mere afhængige af udlandet.
HVIS vi selv har (havde) 100 % backup til vindmøllerne, så ville det være OK at importere masser af strøm, når den er billigere end dansk produktion. Det er jo ganske enkelt godt købmandsskab. - Men det har vi ikke.

  • 2
  • 4

HVIS vi selv har (havde) 100 % backup til vindmøllerne, så ville det være OK at importere masser af strøm, når den er billigere end dansk produktion. Det er jo ganske enkelt godt købmandsskab. - Men det har vi ikke.


For det første så er der omkring 6,5 GW installeret kraftværkskapacitet i Danmark of det er mere end de 5,5 GW vindmøller der er installeret. Desuden så er det en misforståelse at der skal være 100 % backup for vindmøller. Der skal ikke produceres mere energi end forbruget plus tabet foreskriver.

I april, maj, juni og juli måned har forbruget ikke været over 5,2 GWh/h, så der har været over 1 GW reservekapacitet inkl. vores udlandsforbindelser og de bidrag der er kommet fra sol og vind...

  • 5
  • 0

I april, maj, juni og juli måned har forbruget ikke været over 5,2 GWh/h, så der har været over 1 GW reservekapacitet inkl. vores udlandsforbindelser og de bidrag der er kommet fra sol og vind...

En vindstille vinternat med 20 graders frost, er nok nærmere det mål som skal nås.

For det første så er der omkring 6,5 GW installeret kraftværkskapacitet i Danmark


Har vi reelt også det om sommeren? Hvor meget af det er kraftvarme, som må fyre for fuglene hvis de skal lave el.

  • 0
  • 0

En vindstille vinternat med 20 graders frost, er nok nærmere det mål som skal nås.


Hvilket vi nok ikke kommer til at opleve om sommeren :) Men ellers kan jeg berolige dig, om natten ligger forbruget helt nede omkring 3 GW... Også om vinteren...

Har vi reelt også det om sommeren? Hvor meget af det er kraftvarme, som må fyre for fuglene hvis de skal lave el.


Ja, at varmen ikke kan sælges er et mindre problem... Prisen på strømmen vil blive højere, men det er jo heldigvis kun få timer at det vil være tilfældet...

  • 5
  • 0