Selv oliegiganterne tror nu på algerne

Som alger i solvarmt vand er interessen for vandplanter som alternativ oliekilde blomstret kraftigt op i den seneste tid.

Det er de rekordhøje priser på fossil olie og en tiltagende kritik i verdenssamfundet af, at biobenzin- og diesel tager maden ud af munden på verdens fattigste, der nærer interessen for alternative energikilder.

For få år siden var det primært mindre udviklingsfirmaer, som dyrkede forskellige former for alger og proklamerede potentialer og vækstrater, som var 10 til 20 gange større end landbaserede afgrøder. Men inden for det seneste års tid er giganter som flyproducenterne Boeing og Airbus samt Shell og Chevron gået i samarbejde med flere af disse udviklingsfirmaer for at få afdækket mulighederne.

»Vi tror, at biodiesel fra alger vil blive billigere end biodiesel fra palmeolie, rapsolie, soja- og solsikkeolie,« siger Jean Cadu, vicepræsident i Shells Biofuels til Ingeniøren.

Konkret samarbejder Shell med virksomheden HR Biopetroleum på Hawaii, og projektet går ud på at dyrke mikroalger i gigantiske bassiner på lavt vand, hvor de skal fodres med CO2, som for eksempel kan komme fra et nærliggende kraftværk.

Bagefter høstes algerne, som presses for olie, der omdannes til biodiesel. Shell regner, ifølge Jean Cadu, med, at algerne kan producere 50 ton olie pr. hektar, mens man med palmer blot kan fremstille fire ton palmeolie pr. hektar.

»Shell finder alger afsindigt vigtige, fordi algeproduktionen ikke kæmper om landbrugsjorden som andre råvarer til biobrændstoffer. Derfor forfølger vi algeprojektet på Hawaii meget seriøst,« siger Jean Cadu.

Han vil ikke ud med, hvor meget Shell konkret investerer i algeprojektet, men at der er tale om investeringer i 100 mio. dollar klassen. Og selskabet håber på at have et stort kommercielt anlæg i drift i 2015 - som de første.

I Danmark er energiselskabet Dong Energy med på sidelinjen i et projekt med makroalger, ledet af Teknologisk Institut. Algerne skal dyrkes i en halv meter dybe bassiner med tilførsel af ekstra CO2. Her forventer man tre til fire gange så meget i udbytte, målt i tørstof pr. hektar som ved korn, der på vore breddegrader kan levere 20-30 ton pr. hektar.

Olie eller sprit

Når man taler om alger, kan de groft sagt deles op i mikro- og makroalger, hvor mikroalger primært anvendes til udvinding af olie og makroalger til ethanol på grund af et højt indhold af stivelse.

Det er dog overvejende mikroalgerne - under to mm i diameter - som er i søgelyset, fordi de vokser meget hurtigt og er meget olieholdige.

Mikroalger kan dyrkes både i lukkede og åbne bassiner, hvor de åbne er billigst, men sværest at kontrollere med hensyn til bakterier og levevilkår. I lukkede bassiner kan man derimod give lige tilpas næring og holde algesuppen ren. Til gengæld er denne metode dyrere.

En særlig finesse ved alger er, at de vokser hurtigere, jo mere CO2 man tilfører dem, hvilket har sat gang i planerne om at bygge algefabrikker i sammenhæng med kraftværker. Algerne fjerner dog ikke reelt kuldioxid fra det store CO2-regnskab.

Algerne høstes ved filtrering, centrifugering eller ved udfældning, og olien kan derefter presses ud rent mekanisk eller ved hjælp af forskellige kemikalier eller enzymer.

Udnyttelse af alger til fremstilling af brændstof er i øvrigt ikke nogen ny idé.

Fra 1978 til 1996 arbejdede de amerikanske energimyndigheder med emnet, men konkluderede i 1996, at olie fra alger ikke kunne blive konkurrencedygtigt med fossile brændsler. Men i 1996 var olieprisen også kun på knap 20 dollar pr. tønde.

»Med brændstofpriser på over 100 dollar pr. tønde er det klart, at folk tænker helt anderledes nu,« siger Shells Jean Cadu.

Langt igen

Også branchefolk med mere traditionel biomassebaggrund kan se fidusen i at dyrke alger, selvom det ikke får den store europæiske biomasse-brancheforening, Aebiom, til at skære ned på udviklingen af biobrændstoffer på basis af de traditionelle biomasseråvarer.

»Alger er en lovende mulighed. Både fordi produktiviteten pr. hektar er meget stor, og fordi vi kan genbruge CO2-udledningen fra kraftværkerne - det er virkelig win-win,« siger Jean Jossart, generalsekretær i den store europæiske biomasse-brancheforening, Aebiom.

Han mener dog, at der er lang vej igen, før kommercielle anlæg vil være klar, og at der er brug for mere research og flere pilotprojekter.

I den danske biomassebrancheforening, Danbio, er man også begyndt at interessere sig for alger på grund af det meget højere udbytte pr. hektar end fra de bedste afgrøder på land.

»De kendte algetyper har en stivelsestype som er lettere at omsætte end det stivelse, som er i f.eks. hvede. Det er derfor algerne er så spændende,« siger formand for foreningen, Svend Brandstrup.

Han vurderer, at udfordringen her i Danmark bliver at finde den type alge, som giver mest af den rigtige slags stivelse, og som samtidig passer til vores klima.

»Og så skal vi kunne høste algerne, uden at vi bruger for meget energi,« siger han.

Alger fjerner ikke CO2

Alger elsker CO2, og et ordentligt skud af drivhusgassen får dem til at gro ekstra hurtigt. Derfor overvejer man at bygge algefarme i forbindelse med kraftværker, som udleder store mængder CO2. Selvom algerne vokser af CO2, så fjerner det ikke noget fossilt CO2 fra atmosfæren, fordi alger og anden biomasse kun regnes som CO2-neutralt i det omfang, biomassen har optaget CO2 under opvæksten.