Selv-desinficerende dørhåndtag dræber 99 procent af virus og bakterier

Illustration: Tweaq

Det schweiziske tech-startup Tweaq har udviklet et dørhåndtag, der desinficerer sig selv, hver gang en person har rørt ved det. Det fremgår af en pressemeddelelse fra virksomheden, der mener at have udviklet »verdens første smarte selv-desinficerende dørhåndtag«. Opfindelsen kombinerer hardware- og softwareteknologi.

Læs også: Hvordan får man solgt en succesrig teknologi, når coronaen står i vejen?

Hver gang en person rører ved et håndtag svarer det ifølge Tweaq til at give 10.000 personer et håndtryk. Det selv-desinficerende dørhåndtag, Tweaq Touch 1, kontrolleres af et printkort og eliminerer ifølge virksomheden 99 procent af alle bakterier og virusser på under tre sekunder.

Elektrisk motor, magnetisk ring og LED-lampe

Den desinficerende mekanisme aktiveres, når håndtaget slippes. Herefter transporteres desinficerende væske ved hjælp af en peristaltisk pumpe fra en patron til en svamp, som sidder inde i en magnetisk ring, der kører frem og tilbage rundt om dørhåndtaget.

Tweaq Touch 1 drives af en elektrisk motor og lithium-batterier, der holder til mere end 1000 desinfektioner per patron. Når dørhåndtaget løber tør for desinficerende væske, notificerer den en bruger ved at lade en rød LED-lampe på håndtaget lyse op.

Herefter kan brugeren udskifte plug-and-play-patronen med en ny og sende den brugte tilbage til Tweaq, hvorefter de gensælges med genopladte batterier og ny væske.

Firmaet regner selv på, hvad håndtaget koster sammenlignet med traditionel rengøring. Men det regnestykke kan regnes på mange måder. Det selv-desinficerende dørhåndtag kommer til at koste omkring 3000 danske kroner for to håndtag (til én dør), mens et patronopfylding kommer til at koste lidt under 300 kroner. Så kan firmaer og restauranter selv regne på, hvad der betaler sig bedst.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hver gang en person rører ved et håndtag svarer det ifølge Tweaq til at give 10.000 personer et håndtryk.

Sikken noget vrøvl.

  • 27
  • 0

Eller man kunne gå tilbage

Eller man kunne gå tilbage til lavpraktisk at bruge kobber/messing håndtag:

https://en.wikipedia.org/wiki/Antimicrobia...

Tænk på kobbertage, de har aldrig algeproblemer. Et passende spørgsmål er måske så hvilke andre udfordringer det giver længere nede i det cirkulære økosystem... vandværkers bakteriekultur, åløb, havvand, ophobning i fisk osv. ...

... men så igen hvad betyder det for fisk/mennesker at der findes rester af kobber i kroppen? Lavetid? Sygdomme? Ingenting/ikke entydigt målbart?

Det er ikke enkelt når man søger den fuldstændige sandhed.

  • 3
  • 1

Vil det ikke være nemmere at lave et dør-fod-tag ?

Jo da. En simpel fodpedal der monteres med en trækstang op til eksisterede dørhåndtag (der afskærmes så det ikke længere kan anvendes).

Men tænk på hvad du så går glip af fede tekniske løsninger, i for af glidringe, magneter , pumpestyringer, ventiler, led lamper, genopfyldningsprocedurer og ikke mindst internetforbindelse med tilhørende mobil app. Alt bare for at åbne en dør. Som Lewis Carroll lader den den røde dronning sige med umådelig stolthed "I could have done it in a much more complicated way".

  • 15
  • 0

Hej Kim

Sorry - der har været for stor opløsning i foto. Så beskærer cms det selv - ikke altid med heldigt resultat. Det er rettet nu. mvh Henrik Heide Redaktionschef

  • 2
  • 0

Radiolab havde en udemærket podcast d. 31. juli 2020 hvor der også blev snakket om kobberdørhåndtag: https://www.wnycstudios.org/podcasts/radio...

I udsendelsen er der et interview med en hospitalsdirektør der har valgt at bruge mange penge på at installere kobberdørhåndtag over det hele. Fra transcript:

Mike: $600,000 is what it's going to cost me to do 300 rooms, and a few additional bathrooms and kitchens and things like that.

Molly: To retrofit?

Mike: Yes, and that's a lot for most hospitals. They're not going to spend $600,000 on copper when they really need to replace the CT or they really need to replace the X-ray unit in the ED. A new CT cost you 460,000, a new MRI cost you a million. They're not going to spend $600,000 on 300 rooms. Most hospitals are struggling to survive a third loose, a third breakeven, and a third are fortunate to make a small bottom line to reinvest.

  • 0
  • 0

Man kunne endda forestille sig at man bare forsølvede de almindelige dørhåndtag, det er billigt og det virker endnu bedre end kobber.

Man kunne endda lægge det på et anodizeret aluminiumshåndtag, så kan man have lagt en kraftig farve i overfladen på aluminiummet så det er synligt når sølvet er slidt af.

Jeg har efterhånden nævnt det mange gange på forskellige hospitaler, men der lader ikke til at være interesse i det.

  • 5
  • 0

Hver gang en person rører ved et håndtag svarer det ifølge Tweaq til at give 10.000 personer et håndtryk.

Hvis vi er lidt large og stoler på undersøgelser der påstår at virus kan overleve i op til 3 døgn på rustfrie ståloverflader må det så betyde at de antager et et håndtag anvendes af 3333 forskellige personer hver dag.

Tweaq Touch 1 drives af en elektrisk motor og lithium-batterier, der holder til mere end 1000 desinfektioner per patron.

Dermed skal patronerne på hvert håndtag så udskiftes mindst 3 gange i døgnet. til en pris på ca 300kr per gang, hvilket betyder omkring 1000kr per håndtag per dag.

Tweaq tror dog ikke selv på det her scenarie. En anden artikel https://enterpriseiotinsights.com/20201104... præsenterer nemlig en beregning fra Tweaq selv, hvor de siger:

a restaurant with 250 visitors a day sees about half of them, typically, use the bathroom, which equates to 40,000 handle-turns each year. A professional cleaning service to disinfect door handles would work out at $2.90 per day, it said, switching to dollars, compared with $1.40 per day (“plus the initial investment”) with its self-cleaning door handles – which adds up to a saving of $500 a year.

Her knækker filmen totalt. $1.40 er 8,87kr, hvilket betyder de kun skifter 1 patron hver 33. dag (eller en gang om måneden - vi må formode det så skiftevis er håndtaget på indersiden og på ydersiden af døren).

De 40000 håndtags-bevægelser siger så til gengæld at der skal skiftes ca. 40 gange på et år, hvilket til 300kr per skift bliver 12000kr, eller 32,87kr om dagen.

Der er altså en faktor 3,7 til forskel.

Alt ved det her er latterligt. Jeg kan ikke engang finde en video eller bare en animation, der demonstrerer virkemåden på nettet.

  • 7
  • 0

.....uden håndtag i døre der låses med en app. Næsten hvergang jeg kommer til en forretning åbner døren sig. Når dette er en mulighed, har det undret mig, at på hospitalerne hænger der en snor på begge sider af en dør i en "sengeafstand" fra den, Denne snor hiver alle portørerne i når de skal igennem døren....fint nok hvis ikke alle os andre ikke også skulle trække i snoren for at få døren til at åbne sig. ?

  • 2
  • 1

Selvåbnende døre Disse døråbnere med en snor, (ikke en plastline som var lettere at rengøre) har jo været hospitalspraksis siden klør konge var knægt, de har formodentlig en eller anden godkendelse. Dog var det interessant at se en dokumentar hvor man undersøgte hospitalernes døre, stuer og operationsrum, på samme måde som man cheker slagetriernes hygiejne. Det viste sig generelt at hygiejnen på hospitaler absolut ikke lever op til standarderne for slagterier. som jeg husker ville et enkelt resultat fra en operationsstue være nok til at lukke et slagteri, ------ er det uforståeligt at der opstår betændelse i operationssår?

  • 8
  • 0

Selvåbnende døre Disse døråbnere med en snor har jo været hospitalspraksis siden klør konge var knægt ...

Der findes mange andre dør-åbne mekanismer på danske hospitaler, f.eks.:

  • Doppler sensor over døren (bruges ikke ret meget med de findes)

  • IR sensorer (bruges heller ikke ret meget)

  • Proximity sensor (induktiv) ved siden af døren - mere udbredet.

  • Mekaniske trykplader i albuehøjde (typisk brugt ind og ud af operationsstuer)

  • Mekaniske eller pneumatiske kontakter i gummi "bolde", enten direkte i gulvet eller på væggen i fodhøjde ved siden af døren.

  • RFID kortlæsere (med forskellige rækkevidder og muligheder)

Det er særligt i de afsnit hvor man i forvejen skal være steril, at disse systemer findes - men de begynder også at dukke op mange andre steder.

I en del tilfælde (ved isolering af patineter, særlige operationer o.l.) kombineres mekanismerne med diverse sluser (med undertryk), lige som døre til "farlige" rum med røntgen eller magentiske scannere, er sammenkoblet med forskellige sikringssystemer.

Jeg har i nogle af mine projekter min gang i sådanne områder, og det er faktisk sket, at jeg må bede om hjælp til at komme ind og ud af et rum, fordi jeg ikke lige umiddelbart kunne regne ud hvor mekanismen sidder eller hvad der skal til for at betjene den.

Så snoretrækket eksisterer bestemt stadigvæk, men mon ikke COVID-19 fører til, at de efterhånden erstattes af berøringsfri alternativer.

  • 5
  • 0

Det var en dokumentar i tv for ca 3 år siden, journalisterne havde forsøgt at få en aftale med ledelserne for forskellige hospitaler, det lod sig ikke gøre, så de gik ind og tog prøver uden tilladelse, og jeg mener at det derfor var uoplyst hvilke hospitaler de var på.

  • 0
  • 0

Ja, hvorfor har vi overhoved dørhåndtag offentlige steder. Automatisk døråbenere enten med dører der åbner til siden eller Karruseldør.

På hospitalerne er det formentlig et problem med risiko, dels pålidelig ved en sensor i nødstilfælde eller hvis en gammel svag gut går i nærheden af en sensor og ikke er opmærksom på at døren kommer, så er der rapporteret uheld på hospitalet i medierne dagen efter.

  • 0
  • 0

Doppler sensor over døren (bruges ikke ret meget med de findes) IR sensorer (bruges heller ikke ret meget) Proximity sensor (induktiv) ved siden af døren - mere udbredet. Mekaniske trykplader i albuehøjde (typisk brugt ind og ud af operationsstuer) Mekaniske eller pneumatiske kontakter i gummi "bolde", enten direkte i gulvet eller på væggen i fodhøjde ved siden af døren. RFID kortlæsere (med forskellige rækkevidder og muligheder)

Du nævner ikke fotoceller - bruges de ikke på hospitaler? I dag bruges ofte IR frem for fotoceller, men fotoceller er langt mere forudsigelige, og ikke afhængige af temperatur. Samtidigt er nemt at have flere fotoceller efter hinanden, så der også kan detekteres retning. Eneste ulempe jeg har hørt om ved fotoceller, er at de kan blive beskidte, og ikke altid egner sig, til meget snavsede områder, hvor fx. luften er fyldt af olie.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten