Selv 100 års forbud mod hvalfangst vil ikke bringe truede hvaler tilbage til fordums antal

Illustration: NOAA, Wikipedia

I det 20. århundrede resulterede hvalfangst i, at flere arter bardehvaler blev drevet til en hårsbredde fra udryddelse. Og selv om der i årevis har været forbud mod hvalfangst, er nogle arter stadig så fåtallige, at de ikke engang i år 2100 vil være oppe på halvdelen af det antal de havde, før jagten begyndte. Uanset om vi beskytter dem for hvalfangst de næste 100 år. Det anslår forskerne bag en videnskabelig artikel bragt i Fish and Fisheries.

Læs også: Dna-prøver afslører ulovlig bifangst af vågehvaler

Forskningen benyttede tal fra fangster fra 1890 til 2012, hvor der er data for over 2 millioner fangster. De historiske fangsttal kombinerede de med en klimamodel til at bestemme, hvordan udviklingen af hvalernes føde (fx kril) vil blive i de sydlige have. Man forventer, at der vil være en sammenhæng mellem mængden af kril i havene og antallet af hvaler, og modellen forudser, at mens Sydhavet vil se en øget mængde kril, så vil både det Indiske Ocean og Stillehavet opleve et fald. Modellen tager dog ikke højde for andre aktuelle klimamodeller, der kunne få betydning for havene, men det vil et følgende studie fokusere på.

»Det, vores studie af historisk hvalfangst har vist, er, der var mange arter der var sårbare overfor hvalfangsten betydelige påvirken,« siger artiklens førsteforfatter Viv Tulloch, PhD studerende ved University of Queensland til avisen The Guardian.

Blåhval, finhval og sydlig rethval er tre særligt udsatte arter

Det står især galt til for blåhvalen (Balaenoptera musculus intermedia) omkring Atlanterhavet og det Indiske Ocean, hvor der er under 2.000 tilbage, hvilket er under 1 pct. af den oprindelige bestand. Finhvalen (Balaenoptera physalus) kæmper også med at komme tilbage med en bestand på knap 17.000 hvaler, mens også den sydlige rethval (Eubalaena astralis) har langt igen.

»I tilfældet med blåhvaler, så har de været så hårdt ramt, at de har skabt små populationsflaskehalse, som vi først er ved at komme ud af nu,« siger Viv Tulloch.

Læs også: Russisk hvaljagt stoppet

For de tre forskellige arter, der alle findes på den sydlige halvkugle, forventes det, at bestanden nu er så lille, at det bliver en hård, lang kamp for at få antallet op igen.

Flere hvaler er nemlig lang tid om at formere sig. Eksempelvis går der 2-3 år mellem den sydlige rethvals fødsler. Til sammenligning får pukkelhvaler typisk én unge hvert år.

Få fangster nok til at påvirke

Der blev ifølge The Guardian lavet love mod fiskeri af blåhvaler, finhvaler og rethvaler i 1930’erne, 1960’erne og 1970’erne, men blandt andre Japan jager stadig hvaler. I foråret sendte landet en angiveligt videnskabelig ekspedition ud, og da den var overstået i marts, var over 300 hvaler blevet dræbt.

»Blot et par hundrede fanget om året over en årrække påvirker tydeligt populationen og dens antal,« siger Tulloch.

Er man fan af havets kæmper, er der dog ikke helt grund til panik endnu. Rapporten illustrerer nemlig også, at nogle hvalarter har mulighed for at vende tilbage til deres oprindelige antal fra før, de blev jaget, hvis de bliver beskyttet tids nok. Pukkelhvalen (Megaptera novaeangliae) er nu nede på 32 pct. af sin tidligere bestand, men forventes at være tilbage på 100 pct. allerede i år 2050.

Emner : Dyr
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er ingen sammenhæng mellem antallet hvaler og mængden af hvalernes føde (fx kril).

Det som begrænser antallet af hvaler er risikoen for at ungerne bliver spist.

  • 0
  • 4

Og hvad er formelt de forsker i?

Som Lars ganske rigtigt skriver ovenfor, så er formålet at fortsætte kommerciel hvalfangst, blot under et andet navn. Der er et smuthul i reglerne, der tillader videnskabelig fangst, og det har Japanerne udnyttet, selv om fangsten åbenlyst ikke har nogen videnskabelig værdi. Der er endog faldet dom herom - se følgende artikel i Berlingske herom: https://www.b.dk/globalt/japan-udnytter-sm...

  • 5
  • 0

Spækhuggeren gør sikkert et indhug. Skibstrafik er også et problem.

Spækhuggerne tager de svageste. Hvalfangerne tager det hele. Man skal nok tilbage til 1600'tallet før fødemængden begrænsede bestanden i Nordatlanten. En stor del af udforskningen af arktis og senere antarktis blev drevet af jagten på hvaler, som udtryk for at bestanden i nordsøen og omkringliggende farvande allerede på det tidspunkt var under betydeligt pres. Nordmændene begyndte fra ~1870 industrialiseret hvalfangst med dampskibe og harpunkanon, allerede i 1890'erne begyndte man at rykke fangsten til Sydpolarhavet, fordi nordatlanten var tømt. Inden industrialiseringen havde hvalfangsten været faldende, fordi bestanden af hvaler der kunne fanges med traditionelle metoder var stærkt reduceret. Når man regulerede fangsten i 1930'erne var det på grund af mangel på hvaler.

Skibsfarten er nok ikke den store trussel mod hvalbestanden, man kan se delfiner leje i bovbølgen på selv store skibe, så hvis støjen fra skibe virkeligt var et stort problem ville de da holde sig langt væk. Trods stadig stigende skibstrafik er der stadigt flere observationer af hvaler i nord- og østersø området, hvilket nok også må tolkes i retning af at bestanden er stigende. Tidligere ville hvaler der nærmede sig de danske farvande være fanget inden de nåede Skagen.

  • 2
  • 0

Det var nu mere skibsskruerne, der er en fare for de større hvaler.

Med hvalers hastighed og orienteringsevne, er det nu en begrænset trussel, kollision i almindelighed er nu en støre trussel end propellere. Det hænder at containe- og passagerskibe fanger en hval på bulben, men den del at verdensflåden der sejler mere end 15-16 knob er nu begrænset. I St. Lawrence bugten har man nettop indført hastighedsbegrænsning i hvalsæsonen for at undgå kollisioner.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten