Sekventering af fortidens dyr og planter skal gøre forskerne klogere på klimaforandringerne

Plus27. december 2020 kl. 14:0019
Sekventering af fortidens dyr og planter skal gøre forskerne klogere på klimaforandringerne
Lektor Mikkel Winther Pedersen fra Institut for Geogenetik på Københavns Universitet har i Chiquihuite-­grotten i Mexico skrabet jord med gammelt dna af de mange lag sediment. I alt fik han 50 ml med sig hjem. Illustration: Devlin A. Gandy.
Et mere nuanceret billede af Jordens genetik i tiden efter den seneste istid kan måske forberede os yderligere på konsekvenserne af klimaforandringerne.
Artiklen er ældre end 30 dage

Geogenetik Som at genskabe en bog, der har været gennem makulatoren

Forestil dig at stå med tre små stykker gulnet papir med ordene: kuffe, på, og ham – og at du så skulle fortælle mig, hvad den gamle bog handlede om, som stumperne stammede fra. Måske noget med en kuffert og en rejse, men ordene kunne stå på side 1 eller på side 67 – og vi ved ikke engang, om der skulle stå så og ikke på, for der kunne jo være stavefejl i bogen. At kuffe skal være kuffert bliver derfor også et gæt.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
19 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
19
30. december 2020 kl. 23:42

Så forskningen i fremtidens klima er altså overflødig? Nu hvor sandheden forlængst er kendt.

Jeg tror nu ikke det drejer sig om der sker klimaforandringer eller ej.

Alle forsøger blot at byde ind med deres bud på hvordan man løser problemet. Og så ryger der sikkert en del forskning med, som man alligevel brændte for at lave, men hvor man pludseligt finder det oppurtunt at finde en klimavinkel på, selvom man egentligt var ligeglad.

18
30. december 2020 kl. 20:06

Jo, nu har jeg forstået det! Tusind tak for at du forklarede mig det. Hvilken dag har du fødselsdag? Jeg vil arbejde for at denne dag bliver gjort til videnskabens dag :-)

16
30. december 2020 kl. 19:36

Så forskningen i fremtidens klima er altså overflødig? Nu hvor sandheden forlængst er kendt.

Jeg forudser at bevillingerne på området stiger, selv om man burde kunne forudse at det ikke kan betale sig at forske i de ting man allerede ved med 100% sikkerhed.

Den tomme retorik lagde du selv ud med i din kommentar kl 18:32

14
30. december 2020 kl. 19:15

Det var jo et ubegavet svar.

Jeg håber da du kan ser at der er forskel på det man kan læse i en almanak, og så at forsøge at forudse klimaets udvikling.

13
30. december 2020 kl. 19:05

Og hvor finder man så fakta om fremtiden?

Det er ikke så svært - et eksempel kunne være, at jeg - helt sikkert - kan forudsige, hvornår forårsjævndøgn vil forekomme næste år.

Et "billigt" eksempel - til at imødegå din billige retorik.

Det rigtige svar er selvfølgelig: Brug videnskaben - i stedet for at lytte til de fossilbetalte merchants of doubt

12
30. december 2020 kl. 18:57

Og hvor finder man så fakta om fremtiden?

10
30. december 2020 kl. 18:16

Fra de klimaforskrækkedes side hører man om at censurere de forkerte meninger, og der var endda et geni der mente at man på et tidspunkt skulle have en Nürnberprocess mod de politikere der havde begået klimaforræderi. Så tak for ingenting til Ingeniøren.

9
30. december 2020 kl. 17:39

Hvad med lidt fremtidsoptimisme

Optimisme er klart bedre end pessisme, men en ting slår dog begge med flere længder:

REALISME

Herfra skal lyde en tak til ing.dk for at tage tingene alvorligt.

8
30. december 2020 kl. 14:52

ing.dk er faktisk et af de værste steder for stemningsoppiskning. Ordet "klima" optræder 12 gange på forsiden lige nu. Hvad med lidt fremtidsoptimisme, fremfor denne jammerdal? Der var engang hvor man grinede af folk med "Jorden går under"-skilte. Nu giver man dem opmærksomhed, høje lønninger og magt. Suk.

6
30. december 2020 kl. 12:33

-har du tænkt på at behandle klimaKATASTROFEN i din digtning?

-værtinden interviewer inviteret gæst (en digter) i et P1 program hørt i 2019?

Det er vist sandsynligt at der centralt i DR er taget beslutning om at infiltrere programfladen med klimaalarmisme.

3
27. december 2020 kl. 18:05

Har du overvejet at få en anden hobby end at forsøge at advokere imod AGW Svend?

Nej egentlig ikke, men jeg forstår efterhånden hvorfor folk er så overbeviste/troende. Klimaforandringer eller menneskeskabte klimaforandringer nævnes næsten i alle sammenhænge, så det er klart at mange anser det som et fasttømret dogme, at alt hvad der sker vejrmæssigt på Jorden skyldes AG W. Jeg prøver blot at slå nogle små huller i panseret, når det bliver for meget, eller for absurd. Ikke fordi det hjælper noget videre, men andre synspunkter end den godkendte katekismus bør luftes en gang imellem.

2
27. december 2020 kl. 16:13

Har du overvejet at få en anden hobby end at forsøge at advokere imod AGW Svend?

1
27. december 2020 kl. 15:17

Hvorfor skal alle studier af hvad som helst altid have en klimavinkel? Samtidig får vi at vide at videnskaben om klimaforandringer er afgjort, så hvad er det vi skal blive klogere på?