Seks termoruder kan indeholde mere PCB end to Rødovre-højhuse
I Rødovre står de to højhuse Ruskær og Agerkær gabende tomme, forladt af beboerne for over to år siden. I endnu godt et år vil de rage op i luften som symboler på de problemer, der venter danske bygningsejere, som finder miljøgiften PCB.
I de to højhuse sidder PCB i dele af den udvendige maling. Rødovre Kommune kræver, at husene bliver sandblæst for at slippe af med malingen, og i det år, arbejdet står på, må en nærliggende daginstitution evakueres.
Prøvetagning af PCB og sandblæsning løber op i et millionbeløb, som Ingeniøren ikke kan få oplyst. Til gengæld fortæller Niras, der er en af rådgiverne på projektet, at den samlede mængde PCB i de to højhuse udgør knap 300 gram.
Når husene er sandblæst, vil der i det ene stadig være omkring 20 gram PCB tilbage i betonen. Derfor kan den ikke genbruges på stedet, men kræver særlig tilladelse for at indgå i f.eks. vejbyggeri.
Til sammenligning er der ifølge norske erfaringer cirka 60 gram PCB i et gennemsnitligt termovindue på 1,2 m2, som er sat op mellem 1965 og 1975. Med andre ord vil seks helt almindelige termovinduer indeholde mere PCB end den mængde, som vækker stort postyr i Rødovre. Og når det gælder termovinduer, lukker danske myndigheder øjnene og lader dem gå direkte til affaldsforbrænding i strid med reglerne.
Det koster gennemsnitligt nordmændene ca. 1.000 kroner at finde og destruere ét vindue med PCB, altså en forsvindende brøkdel af de summer, som boligselskabet AAB skal af med for at fjerne PCB-holdig maling fra sine to forladte højhuse.
Masser af advarsler
Det har ikke skortet på advarsler til de danske myndigheder om de store mængder PCB. Alle rapporter om PCB i bygninger, har nævnt termoruder som en væsentlig kilde til forurening af bygninger og miljø.
I en rapport om problematiske stoffer i byggeriet skrevet for Miljøstyrelsen i 2002, men først udgivet i 2006, fastslog en række eksperter bl.a.:
»Ud fra oplysninger om produktion af termoruder i perioden 1967-1973, kan mængden af PCB beregnes til 200 ton. (...) Der kan regnes med, at ca. 75 pct. af markedet brugte forseglingslim med PCB. Normalt regnes der med en levetid på 20 år for ruder, men oplysninger fra Norge og Sverige angiver, at mindst halvdelen endnu er tilbage i bygningerne.«
Rapporten anslog, at der er næsten dobbelt så meget PCB i danske termoruder som i bygningsfuger. Fugerne giver problemer med for meget gift i indeklimaet i en række bygninger herhjemme, bl.a. boliger i Farum Midtpunkt og Brøndby Strand.
I 2008 afleverede Vestforbrænding og Amagerforbrænding deres undersøgelse af 386 termoruder indsamlet over en 14 dages periode på genbrugspladsen i Hvidovre til Miljøstyrelsen. 17 procent af ruderne indeholdt PCB.
I begyndelsen af 2009 bad Miljøstyrelsen en række eksperter om en sundhedsmæssig vurdering af PCB i bygningsfuger. Forfatterne medtog dog en enkelt prøve fra en termorude, som viste sig at indeholde de højeste koncentrationer, der overhovedet blev målt.
»På den baggrund vil det være relevant at lade termokittet indgå med større vægt i eventuelle fremtidige undersøgelser,« konkluderede eksperterne.
Den seneste, danske rapport om PCB udkom i december 2009. I den lyser risikoen for PCB i termoruder rødt i alle typer af bygninger.
Rapporten henviser til Sverige, som har opjusteret sit skøn for brugen af PCB i termoruder til 395 ton. Svenskerne skønner, at der stadig sidder 118 ton tilbage i deres bygninger.
»Alene Emmaboda Glasverk producerede i årene 1965-75 termoruder med 300 ton PCB,« fremhæver forfatterne.
Ignoreret i 20 år
Civilingeniør Niels Trap fra firmaet Golder Associates var førsteforfatter på rapporten fra 2006. Han ser tilbage på tre-fire handlingsplaner for farligt affald, som ikke har bragt en løsning nærmere.
»Ingen i byggebranchen er i dag specielt interesseret i at få det til at fungere. Der er meget store penge i at flytte PCB-affald andre steder hen end på Kommunekemi,« siger han med henvisning til, at det er dyrt at få afbrændt farligt affald på det eneste danske anlæg, som er godkendt til det.
PCB har været forbudt i byggeriet i 35 år, og i de seneste 20 år har miljøgiftens konsekvenser for sundhed stået klart for myndighederne.
Hvordan er det lykkedes danske myndigheder at ignorere denne affaldsproblematik i 20 år?
»Det er et godt spørgsmål, som jeg ikke kan svare på,« siger Niels Trap.
Ifølge projektleder Brit Schøt-Nielsen, Vestforbrænding, som var med til at gennemføre undersøgelsen i Hvidovre, har kommunerne trods advarslerne ikke haft fokus på, at termoruder kan være farligt affald.
»Hele byggesektoren har vendt blikket i andre retninger,« siger hun.
Brit Schøt-Nielsen erkender, at Vestforbrænding stadig den dag i dag sender termoruder med PCB ind i sine ovne, selv om det er i strid med reglerne, fordi de ikke er godkendt. Det samme sker de fleste andre steder i landet.
For letkøbt
Reno Djurs er det eneste selskab, som Ingeniøren umiddelbart har kunnet opdrive, der stadig sender termoruder fra genbrugspladserne direkte på lossepladsen, hvor de bliver neddelt sammen med andet affald. Men det er i meget små mængder.
Direktør Morten Therkildsen finder det 'for letkøbt', at det skal være op til tilfældige pladsmænd at vurdere, om en termorude indeholder PCB eller ej.
»Hvis vi modtager affald som ikke-farligt, så håndterer vi det som sådan. Derfor er det nødvendigt, at nogen forholder sig til termoruderne, inden skidtet bliver gjort til affald,« mener han.
Morten Therkildsen forstår ikke, at Miljøministeriet har ladet stå til:
»Ministeren har fastsat regler om, at affald ikke må afleveres i sorte sække på en genbrugsplads. Men der er ikke samme interesse for alt det, der er svært eller farligt. Det er da tankevækkende,« siger han.
Interesseorganisationen Affald Danmark påpeger, at de kommunale selskaber ikke blot selv kan efterleve reglerne. Langt de fleste termoruder bliver behandlet som erhvervsaffald, som er et liberaliseret marked.
»Hvis vi vil gøre det efter alle kunstens regler, så er andre virksomheder blot klar til at underbyde os med langt, langt billigere priser. Så mister selskaberne opgaven. Derfor er det nødvendigt med landsdækkende regler,« siger specialkonsulent Hanne Johnsen.
Ingeniøren har spurgt Miljøstyrelsen, hvad den gør for at sikre, at reglerne bliver overholdt. Miljøstyrelsen svarer skriftligt, at det er kommunernes ansvar.
»Miljøstyrelsen er også efter ministerens ønske i dialog med branchen om at indføre en anmeldeordning for nedrivning af bygninger, som supplement til den anmeldelse om nedrivning, der skal ske som følge af byggeloven.«
Styrelsen henviser dermed til den handlingsplan for PCB i danske bygninger, som erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har lovet at komme med i løbet af foråret.
