Seks termoruder kan indeholde mere PCB end to Rødovre-højhuse

I Rødovre står de to højhuse Ruskær og Agerkær gabende tomme, forladt af beboerne for over to år siden. I endnu godt et år vil de rage op i luften som symboler på de problemer, der venter danske bygningsejere, som finder miljøgiften PCB.

I de to højhuse sidder PCB i dele af den udvendige maling. Rødovre Kommune kræver, at husene bliver sandblæst for at slippe af med malingen, og i det år, arbejdet står på, må en nærliggende daginstitution evakueres.

Prøvetagning af PCB og sandblæsning løber op i et millionbeløb, som Ingeniøren ikke kan få oplyst. Til gengæld fortæller Niras, der er en af rådgiverne på projektet, at den samlede mængde PCB i de to højhuse udgør knap 300 gram.

Et af de to højhuse i Rødovre, som nu står tomme, og som inden nedrivningen skal PCB-renoveres for et ukendt millionbeløb. Den samlede mængde PCB i de to højhuse udgør knap 300 gram. (Arkivfoto) Illustration: Miklas Njor
Til sammenligning er der ifølge norske erfaringer ca. 60 gram PCB i et gennemsnitligt termovindue på 1,2 kvadratmeter, opsat mellem 196 og 1975. Teoretisk set kan der derfor være større mængder PCB i vinduerne på dette billede fra en affaldscontainer på genbrugspladsen i Hvidovre end i de to Rødovrehøjhuse. (Foto: Das Büro) Illustration: Das Büro

Når husene er sandblæst, vil der i det ene stadig være omkring 20 gram PCB tilbage i betonen. Derfor kan den ikke genbruges på stedet, men kræver særlig tilladelse for at indgå i f.eks. vejbyggeri.

Til sammenligning er der ifølge norske erfaringer cirka 60 gram PCB i et gennemsnitligt termovindue på 1,2 m2, som er sat op mellem 1965 og 1975. Med andre ord vil seks helt almindelige termovinduer indeholde mere PCB end den mængde, som vækker stort postyr i Rødovre. Og når det gælder termovinduer, lukker danske myndigheder øjnene og lader dem gå direkte til affaldsforbrænding i strid med reglerne.

Det koster gennemsnitligt nordmændene ca. 1.000 kroner at finde og destruere ét vindue med PCB, altså en forsvindende brøkdel af de summer, som boligselskabet AAB skal af med for at fjerne PCB-holdig maling fra sine to forladte højhuse.

Masser af advarsler

Det har ikke skortet på advarsler til de danske myndigheder om de store mængder PCB. Alle rapporter om PCB i bygninger, har nævnt termoruder som en væsentlig kilde til forurening af bygninger og miljø.

I en rapport om problematiske stoffer i byggeriet skrevet for Miljøstyrelsen i 2002, men først udgivet i 2006, fastslog en række eksperter bl.a.:

»Ud fra oplysninger om produktion af termoruder i perioden 1967-1973, kan mængden af PCB beregnes til 200 ton. (...) Der kan regnes med, at ca. 75 pct. af markedet brugte forseglingslim med PCB. Normalt regnes der med en levetid på 20 år for ruder, men oplysninger fra Norge og Sverige angiver, at mindst halvdelen endnu er tilbage i bygningerne.«

Rapporten anslog, at der er næsten dobbelt så meget PCB i danske termoruder som i bygningsfuger. Fugerne giver problemer med for meget gift i indeklimaet i en række bygninger herhjemme, bl.a. boliger i Farum Midtpunkt og Brøndby Strand.

I 2008 afleverede Vestforbrænding og Amagerforbrænding deres undersøgelse af 386 termoruder indsamlet over en 14 dages periode på genbrugspladsen i Hvidovre til Miljøstyrelsen. 17 procent af ruderne indeholdt PCB.

I begyndelsen af 2009 bad Miljøstyrelsen en række eksperter om en sundhedsmæssig vurdering af PCB i bygningsfuger. Forfatterne medtog dog en enkelt prøve fra en termorude, som viste sig at indeholde de højeste koncentrationer, der overhovedet blev målt.

»På den baggrund vil det være relevant at lade termokittet indgå med større vægt i eventuelle fremtidige undersøgelser,« konkluderede eksperterne.

Den seneste, danske rapport om PCB udkom i december 2009. I den lyser risikoen for PCB i termoruder rødt i alle typer af bygninger.

Rapporten henviser til Sverige, som har opjusteret sit skøn for brugen af PCB i termoruder til 395 ton. Svenskerne skønner, at der stadig sidder 118 ton tilbage i deres bygninger.

»Alene Emmaboda Glasverk producerede i årene 1965-75 termoruder med 300 ton PCB,« fremhæver forfatterne.

Ignoreret i 20 år

Civilingeniør Niels Trap fra firmaet Golder Associates var førsteforfatter på rapporten fra 2006. Han ser tilbage på tre-fire handlingsplaner for farligt affald, som ikke har bragt en løsning nærmere.

»Ingen i byggebranchen er i dag specielt interesseret i at få det til at fungere. Der er meget store penge i at flytte PCB-affald andre steder hen end på Kommunekemi,« siger han med henvisning til, at det er dyrt at få afbrændt farligt affald på det eneste danske anlæg, som er godkendt til det.

PCB har været forbudt i byggeriet i 35 år, og i de seneste 20 år har miljøgiftens konsekvenser for sundhed stået klart for myndighederne.

Hvordan er det lykkedes danske myndigheder at ignorere denne affaldsproblematik i 20 år?

»Det er et godt spørgsmål, som jeg ikke kan svare på,« siger Niels Trap.

Ifølge projektleder Brit Schøt-Nielsen, Vestforbrænding, som var med til at gennemføre undersøgelsen i Hvidovre, har kommunerne trods advarslerne ikke haft fokus på, at termoruder kan være farligt affald.

»Hele byggesektoren har vendt blikket i andre retninger,« siger hun.

Brit Schøt-Nielsen erkender, at Vestforbrænding stadig den dag i dag sender termoruder med PCB ind i sine ovne, selv om det er i strid med reglerne, fordi de ikke er godkendt. Det samme sker de fleste andre steder i landet.

For letkøbt

Reno Djurs er det eneste selskab, som Ingeniøren umiddelbart har kunnet opdrive, der stadig sender termoruder fra genbrugspladserne direkte på lossepladsen, hvor de bliver neddelt sammen med andet affald. Men det er i meget små mængder.

Direktør Morten Therkildsen finder det 'for letkøbt', at det skal være op til tilfældige pladsmænd at vurdere, om en termorude indeholder PCB eller ej.

»Hvis vi modtager affald som ikke-farligt, så håndterer vi det som sådan. Derfor er det nødvendigt, at nogen forholder sig til termoruderne, inden skidtet bliver gjort til affald,« mener han.

Morten Therkildsen forstår ikke, at Miljøministeriet har ladet stå til:

»Ministeren har fastsat regler om, at affald ikke må afleveres i sorte sække på en genbrugsplads. Men der er ikke samme interesse for alt det, der er svært eller farligt. Det er da tankevækkende,« siger han.

Interesseorganisationen Affald Danmark påpeger, at de kommunale selskaber ikke blot selv kan efterleve reglerne. Langt de fleste termoruder bliver behandlet som erhvervsaffald, som er et liberaliseret marked.

»Hvis vi vil gøre det efter alle kunstens regler, så er andre virksomheder blot klar til at underbyde os med langt, langt billigere priser. Så mister selskaberne opgaven. Derfor er det nødvendigt med landsdækkende regler,« siger specialkonsulent Hanne Johnsen.

Ingeniøren har spurgt Miljøstyrelsen, hvad den gør for at sikre, at reglerne bliver overholdt. Miljøstyrelsen svarer skriftligt, at det er kommunernes ansvar.

»Miljøstyrelsen er også efter ministerens ønske i dialog med branchen om at indføre en anmeldeordning for nedrivning af bygninger, som supplement til den anmeldelse om nedrivning, der skal ske som følge af byggeloven.«

Styrelsen henviser dermed til den handlingsplan for PCB i danske bygninger, som erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har lovet at komme med i løbet af foråret.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mange af problemerne fra artiklen kunne undgås ved, at man valgte nedrivnings-/saneringsfirmaer, der var medlem af Dansk Byggeri og samtidig var medlem af Dansk Asbestforening, hvor man har forpligtiget sig til at følge nogle særlige retningslinier, når man støder på PCB. Disse firmaer skal sørge for at mandskab, der håndterer PCB, som minimum har asbestuddannelsen og samtidig sørger for anmeldelse af PCB-affald til kommunerne og PCB-arbejder til asbestforeningens kontrolordning. Disse firmaer bør samtidig være underlagt NMK 96, så man sikrer så høj genanvendelse af affald som muligt. Dette er naturligvis ikke løsningen på at Miljøstyrelsen henviser til kommunerne ej heller på det faktum, at andre håndværkere/entreprenører/bygherre ser igennem fingre med PCB-problematikken for at spare penge i disse krisetider. Men så må rådgiverne måske træde til (hvis de da kender til PCB)...

  • 0
  • 0

Nej - men tænk for en usaglig indvending!

Et højhus, der falder pga. spængstof er da skræmmende i sig selv.

Så lad os endelig få pillet det hus ned i småstykker, så intet forurener min mark heroppe nordpå.

Med broderlig hilsen og sympati for stakkels Danmarks problemer. - Til jeres trøst holder jeg (lidt) med jer i aften, når I får bank på pløjemarken Ullevål

Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Over at når eksperter fortæller os at et stof er så ekstremt farligt, at det så ikke følges op med noget dokumentation. Som jeg læser det burde det have forårsaget massedød og sygdom hos en meget stor del af de mennesker der har været i berøring med stoffet, men indtil nu har jeg ikke hørt om nogen eller noget. For mig virker det i høj grad som om nogen råber ulven kommer.

  • 0
  • 0

Mange af problemerne fra artiklen kunne undgås ved, at man valgte nedrivnings-/saneringsfirmaer, der var medlem af Dansk Byggeri og samtidig var medlem af Dansk Asbestforening ......................................

Det hjælper jo ikke så meget i f.t. GDS-folket, der skifter til energiglas, eller tømrermestre, der lader kunden i parcelhuset om at bortskaffe affaldet

  • 0
  • 0

Du har helt ret - men som den udvidede artiklel i papirversionen også beskriver, så er der faktisk nogle omlaster-/genbrugspladser, der har taget problemet op og har lært de ansatte på disse pladser, at identificere vinduer, der har risiko for at indeholde PCB. Det drejere sig om at kunne aflæse en tal-række i mellem de to lag glas, der indikerer hvornår vinduet er fremstillet. Dette tror jeg også, den lokale tømrermester kan finde ud af at rådgive om.

  • 0
  • 0

Det viser sig langsomt at den Danske vej med isolering og sparsommelighed har været mere dødbringende end hvis hver dansker havde investeret i to kW af de grimme formedelst ca 50000 per næse og så kunne vi endda hjælpe nordmænd i tørkeår.

  • 0
  • 0

Korrekt bortskaffelse af PCB i samtlige danske vinduer, hvis det koster nogenlunde det samme som i Norge: 200tons / 60g/vindue * 1000kr/vindue = ca. 3mia dkk

Måske ville man få mere sundhed for pengene, hvis man lod PCB være PCB og drev hospitaler for pengene i stedet?

  • 0
  • 0

Hvorfor er det altid de samme debatører her på Ing.dk, som gentager en masse argumenter, som er baseret på uvidenhed. Selvom de får forklaret sagens rette sammenhæng, så kan det ikke sive ind. Er det fordi de er eksempler på personer, der er hjerneskadet af PCB og andre miljøgifte?

PCB historien burde man lære af. Hvis man i 1960 vidste, hvad man ved i dag, så ville PCB have været stoppet dengang. Nu hænger vi på oprydningen, som er dyr, fordi vi i mellemtiden har spredt stoffet i samfund og miljø. Dette er sket, fordi der dengang ikke var noget sikkert "bevis" for at PCB var så farligt. Husk på at et af de tidlige patenter var til at bruge PCB i tyggegummi.

Forebyggelse er altid billigere, nemmere og bedre end helbredelse af sygdom. Derfor, hver gang vi udsætter indsatsen mod PCB, bliver det dyrere. Vi er allerede 15 år efter vore nabolande, og derfor bliver det dyrere for os at rydde op, og vi kan ikke undgå at få flere sygdomstilfælde. Det er ikke tilfældigt at vi bl.a. har verdensrekord i testikel kræft. Brystkræfthyppigheden er også blandt de højeste.

I øvrigt en faglig information: PCT (polychlorede terphenyler), som er omfattet af PCB (polychlorede biphenyler) lovgivningen, blev også brugt i termoruder i bl.a. Danmark. Det oplyste Elo Hartig fra Dansk Industri på et møde i Miljøstyrelsen for 35 år siden i forbindelse med forberedelsen af lovgivningen og EF forhandlingerne. PCT bliver ikke bestemt ved PCB analyserne, så de fugemasser fra perioden, som ikke indeholder PCB, kan i stedet for indeholde PCT. Det er derfor bedst at alle termoruder fra perioden 1965-1975, der udskiftes, bortskaffes af Kommunekemi.

  • 0
  • 0

Mon ikke også højhusene indeholder termoruder, er det tilfældet må der vel være meget mere pcb end de 300 gram der omtales.

Jordhuler udlejes..

  • 0
  • 0

PCB i affaldet er ikke uproblematisk - og der skal naturligvis tages hånd om det på betryggende måde. Det er imidlertid langt værre, at PCB (næsten) kun får opmærksomhed som affald, mens kilden til forureningen får lov at blive, hvor den har siddet i de sidste 40 år og i den periode har spredt forureningen i et uoverskueligt omfang. Uden at have noget at have det i, vil jeg alligevel skønne, at der måske er 200.000 boliger i Danmark, der er forurenet med PCB - og mange af dem med stor sandsynlighed langt over faregrænsen. I disse boliger bor der mennesker! Der er tillige en lang række kommunale institutioner med samme problem. Her opholder vores børn sig en stor del af deres liv! Gør man noget ved det? Man er vist nok begyndt at få øje på problemet, men derfra og til at gøre noget er der meget langt. Når det er så bekvemt at lukke øjnene, er det fordi problemet er så uoverskueligt stort. Hvad vil der ske, vis folk opdager, at de rent faktisk bor i en lejlighed / et hus, hvor der slet ikke burde bo levende væsener? Ingen vil købe et hus med konstateret PCB-forurening - alså kan det heller ikke sælges! Tilsvarende vil ingen vel bo i en forurenet lejlighed. Hvordan får man så fundet et sted, hvor de ramte kan bo?

I affaldet bliver man tvunget til at behandle meget små indhold af PCB på en måde, så det bliver meget dyrt. Man taler om farligt affald, når indholdet er større end 50 ppm. Farligt affald kan her i landet kun behandles på Kommunekemi. De fuger som sidder i rigtig mange boliger - mellem betonelementer, rundt om vinduer og døre og hvor de ellers findes, indeholder typisk mellem 100.000 og 200.000 ppm. Og de får lov at blive siddende og fortsætte afdampningen og dermed forureningen af de materialer, som de sidder på, indeluften og alt indbo i de bygninger, hvor de sidder.

Når man skal PCB-renovere skal det jo gøres så perfekt, at alt skal fjernes. Det er en meget idéalistisk løsning og man kan spørge sig selv om ikke det i første omfang er nok at fjerne den egentlige kilde: Selve fugen - og lade resten være. Der må vel logisk være en sammenhæng mellem indholdet af PCB og den afdampning og dermed forurening, som kommer derfra! Hvis man fjerner fugen med måske 150.000 ppm, er det så nødvendigt at skære 5 cm af betonen væk, fordi den i de forløbne år er forurenet med op til 50 eller 100 ppm? Ved at blive alt for idéalistisk vil man opnå, at ingen har råd til at få fjernet fugerne, som derfor få lov at sidde, mens man renoverer nogle ganske få ejendomme til det perfekte. Er det sund fornuft? Da man i sin tid endelig tog sig sammen til at forbyde brugen af stoffet, var det vel fordi man (folketinget) endelig var blevet overbevist om, at det reelt var farligt (ikke akut giftigt, men hormonforstyrrende, kræftfremkaldende mm) og med en uhyggelig lang nedbrydningstid i naturen. Men man gjorde intet for at fjerne alt det, der allerede var brugt - og det har man så siden fortsat med. Resultatet er en massiv forurening af hele vores samfund med PCB. I København har man rent faktisk konstateret forurening af jorden flere hundrede meter fra en stærkt forurenet bygning. Det er altså en ganske stor opgave, hvis man vil fjerne forureningen helt. Eller formuleret lidt anderledes: Man kan rent faktisk ikke fjerne PCB-forureningen i den danske samfund. Men man kan fjerne de fleste af kilderne, hvis man vil. Det kan godt være, at højhusene i artiklen ikke indeholder ret meget PCB, men et ganske almindeligt gårdhavehus bygget af betonelementer kan indeholde 20 kg fugemasse med et rest-indhold på 15 % - og altså 3 kg aktivt stof! Som hvis det ikke fjernes kan forurene meget store mængder andet materiale med mere end 50 ppm. Hvad venter vi på? Hvorfor sker der ikke noget? Er det fordi de fleste boliger med PCB er i alment boligbyggeri eller er billige ejerboliger. Det vælger jeg ikke at tro på, men tanken kan ikke undgå at strejfe en.

Så til almindelig overvejelse: Fint nok at tale højt og meget om små mængder PCB i affaldet, men var det ikke mere relevant at få stoppet den fortsatte forurening? Det der er i affaldet er jo kun en konsekvens af ikke at have gjort noget for længe siden. Man har kendt til stoffets giftighed i ca. 40 år!!!

Finn Langgaard

  • 1
  • 0

Fine ord gavner intet,, der snakkes i lange baner og intet sker typisk DANSK.

! Hvad med alle de FUGEFOLK, Tømrer, Snedker, Murer osv. DEm er man sgu da lige glade med Ik ,,, som har fuget med det giftige shit fordi de kloge sagde at det var godt at få tætte boliger, ( det værste var, vi fik sgu ikke at vide når noget var farligt ej heller aspest'en)

Murerne sagde mørtel fuger har været brugt siden Kong Hans tid så va fanden skal vi med det gummi shit, men ak og ve vi Håndværker ved ikke en skid på tros af at historien viser noget andet, at de gamle huse, slotte, kirker, gårde, ja sågar dem som er bygget flere skifter under jord-overfladen På lerlaget stadig står uden alt det GIFT shit..

Jeg ved at der er tons vis at boliger/ bygninger i STOR København Og Amager, som den dag i dag står rundt om som er prop fyldt med alle de giftige materialer, tro mig de kan udpeges alle sammen og så kan i bare gå igang med at tjekke det af..

Nu bare et par eks. Panum, Risen, Brøndby Strand højhuse som forøvrigt efter få år fik nye udvendige Karme pga at karme var smurt med sort GORI og fuge ude fra så karm træet rådnede, fugen var tænk som en et led i damp-spæring . så der skulle fuges indvendig fra. ! Å ja den Damp-spæring filisofi har sgu sat sine spor, plastik..

Kan i alle ha det godt..

  • 0
  • 0

Ååh hvor jeg elsker argumentet: "Det ser da ikke ud til nogen bliver syge af det". Det var vist den drivende holdning i 60'erne og 70'erne, som gav os div. miljøskandaler. Samtidig grubler forskere over hvorfor f.eks. danske mænd har en af de dårligste sædkvaliteter i Europa. Det skulle vel aldrig kunne have en sammenhæng med vores tumpede og lemfældig omgang med giftstoffer.

  • 0
  • 0

Sædens lave kvalitet skyldes nok en anden bogstavkombination end PCB. Jeg antager at JBS har haft en langt større indflydelse på at sæden er blevet ødelagt :o)

  • 0
  • 0

Jeg er enig i, at man i Danmark for mange år siden burde have gjort noget ved PCB problemet. I lande som både Norge og Tyskland har man for mange år siden gjort en indsats for at identificere PCB problemet, og også gjort meget for at løse det.

Med hensyn til dit forslag om at alene fjerne fugen, vil jeg til en hvis grad give dig ret, at ved at fjerne den primære kilde løser man en del af pro-blemet billigst muligt. Men så snart der fjernes yderligere materiale omkring vinduet, er vi alligevel nødt til at behandle det som farligt affald, for at materialet ikke kommer til at gøre skade andre steder. Jeg ser ikke at der er nogen vej uden om selv om det er dyrt.

Det har desværre i en del tilfælde vist sig, at der skal meget mere til at løse PCB problemet. Og der er heller íngen tvivl om, at hvis vi i Danmark ikke havde haft en så nølende holdning til at tage fat på PCB problemet, kunne man sikkert nemmere og billigere have løst problemet, og måske have opnået tilfredsstillende resultater alene ved at fjerne fugen.

Eksempelvis er der i Farum midtpunkt 295 lejligeder, der skal renoveres for PCB, og det bliver en meget dyr renovering, som også kommer til at betyde genhusning af beboerne mens renoveringen står på.

Men det bliver spændende at følge udviklingen og se, eksemepelvis hvad resultaterne af en stor renovering som Farum midtpunkt ender med. Får man med de store anstrengelser og udgifter løst PCB pronblemet eller viser det sig, at der bagefter stadig er for høje PCB koncentrationer, som ikke kan komme ned. Rudersdal kommune har gjort sig nogle dyre erfaringer med renovering af nogle børneinstitutioner, hvor PCB koncentrationen efterfølgende stadig er for høj.

  • 0
  • 0

antager at JBS har haft en langt større indflydelse på at sæden er blevet ødelagt :o)

Klart nok. Jeg er godt klar over at præcis PCB ikke har noget med sædkvalitet at gøre. Jeg brugte det blot som eksempel på hvad lemfældig og overdreven brug at div. kemikalier kan føre til på lang sigt. Og PCB er svært nedbrydeligt og ophober sig derfor i fødekæden, og dermed kan konsekvensen indfinde sig laaang tid efter dem der arbejdede med det er døde af naturlige årsager. Og at det er nogenlunde samme holding (der er sku da ingen der bliver syge af mine afgrøder) der gør at f.eks. landbruget sprøjter så meget som de gør.

  • 0
  • 0

I Danmark er det JBS ??? Nej, det er snarere alkohol + tobak !

Vikingerne havde også problemer på trods af, at de brugte Hammerthor !

:-)

  • 0
  • 0

Der er ikke grund til at gøre nar. PCB er en alvorlig sag er måske grunden til at alkohol og cigaretter er så stort et sundhedsproblem. Hvis du har meget PCB i kroppen og ryger og drikker, så dannes der flere af de kræftfremkaldende metabolitter fx i leveren af fx. tjærestofferne (PAH). Men det man ikke ved, har man ikke ondt af og kan kun lave sjov med!

  • 0
  • 0

Jeg er enig med Allan Astrup Jensen i, at en cocktail af kræftfremkaldende stoffer alt andet lige øger sandsynligheden for at kræft kan opstå.

Når det er sagt, vil jeg dog også mene, at specielt i forhold til tobak, er det en så velkendt og gammel viden, at tobaksrygning er meget kræftfremkaldende og at rygere også i stort omfang fik kræft før udbredelsen af PCB, så det er nok svært at påvise om PCB har medført en øgning i kræftrisikoen i forhold til rygning. Rygning er en meget sikker helbredsnedbryder.

Alkoholiske drikkevarer er nu også optaget på det internationale kræftagenturs liste over kræftfremkaldende stoffer (IARC), men dette er sket inden for de seneste år. Det betyder måske alt andet lige, at den kræftfremkaldende effekt har været vanskeligere at detektere for alkohol end for rygning. Men det er jo klart, at netop alkohol, som omsættes i leveren måske i kombination af ophobninger af PCB kan medføre en øget kræftfremkaldende effekt af PCB, det vil jeg ikke afvise.

  • 0
  • 0

Jeg påstår ikke at alle rygningens skadelige effekter skyldes PCB, men siger blot at effekten af de kræftfremkaldende stoffer i cigaretrøg øges af PCB, fordi der dannes mere af de farligste metabolitter, ligesom vi ved at mange andre stoffer samvirker med tobaksrøgen. Asbest er det kendteste eksempel. Problemet med PCB og andre POPs er at de bliver i kroppen og virker kontinuert.

Det er i efterkrigstiden at lungekræften startede med at vokse betydeligt og i den periode var vi også udsat for PCB og DDDT/DDE De første undersøgelser af PCB i miljøet, fødevarer og blod/mælk er fra slutningen af 1960'erne, men vi var udsatte også inden, men vi ved ikke hvor meget idet det først i 1966 blev det kendt bl.a. pga. fremskridt i analysemetoder (gas chromatografi mv.).

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten