Seks skarpe: Er Dongs biomassekraftværk til 1,8 milliarder fleksibelt nok?

Ombygningen af det naturgasfyrede Studstrupværket, som startede torsdag, markerer Dong Energys fjerde store konverteringsprojekt, hvor centrale kraftværker ombygges for milliardbeløb, så de også kan fyre med biomasse.

Læs også: Dong bygger flisfyret lillesøster til Skærbækværket

Ifølge koncerndirektør Thomas Dalsgaard bygger energiselskabet om, fordi det er en samfundsøkonomisk billig måde at reducere CO2- udledningen på i Danmark:

»Og så giver det grøn fjernvarme til fjernvarmekunderne og nyt liv til en række kraftværker, som elsystemet har brug for,« siger han.

Fra flere sider har det været fremført, at netop levetidsforlængelse af store, centrale kraftværker i en rum tid fremover er en fejl , fordi der er brug for mere fleksible værker i et elsystem med en stadig stigende mængde vindmøllestrøm.

Læs også: Enige forskere: Træpiller i stedet for naturgas er en meget dårlig idé

Vil et stort biomassekraftværk som Skærbæk være fleksibelt nok til fremtidens elsystem?

»Ja, biomasse-kraftværker kan i virkeligheden regulere hurtigere, end man tror. Godt nok ikke inden for det kvarter, som kræves i det såkaldte regulærkraftmarked, men de kan dække ind i længere, varslede perioder med vindstille. Derfor bevarer vi også muligheden for at fyre med gas på Skærbæk og med kul på Studstrup, så vi stadig kan regulere hurtigt,« siger Thomas Dalsgaard.

Han tilføjer, at kulværkerne kan regulere inden for timen, mens naturgassen kan regulere inden for et kvarter.

Der er masser af grøn strøm i dagens elsystem og mere på vej. Hvorfor bygger man ikke bare et varmeværk til grøn fjernvarme, når det er varme, der er brug for?

»Vi har de her værker, så hvorfor skulle vi dog nedlægge dem og bygge nyt? Dels har elsystemet brug for store kraftværker i vindstille perioder, dels er en ombygning den billigste måde at skaffe grøn fjernvarme på fremfor at bygge et nyt værk. Endelig er det jo mest effektivt at samproducere el og varme i de perioder, hvor der er brug for strøm,« siger han.

Thomas Dalsgaard tilføjer, at værkerne har mulighed for at bypasse systemet og nøjes med at producere varme.

Men hvad er rationalet i at levetidsforlænge et værk, som vil komme til at producere strøm i perioder, hvor det ikke er rentabelt, fordi det er styret af varmebehovet?

»Nu kan vi jo som nævnt bypasse systemet og dermed kun producere varme. Men ellers er jeg enig i din analyse af, at der er for meget grøn strøm på tidspunkter, hvor vi ikke har brug for den - og derfor ikke fornuft i at producere mere. Men hvis man skal vælge, hvor man skal producere den varmebundne strøm, så ligger muligheden for at opnå en billig CO2-reduktion i de store byer og de store fjernvarmesystemer fremfor på de decentrale værker, som ikke kan køre i kondens og derfor er endnu mindre fleksible,« mener Thomas Dalsgaard.

Han ser det som en meget gunstig situation, at vi i Danmark har nogle varmekunder, som er parate til at investere i kraftværkerne for at få grøn fjernvarme og dermed er med til at betale for, at der står styrbar grøn strøm klar, når vinden svigter.

Når gas nu er så hurtig at regulere med, kunne man så ikke have overvejet at køre videre med naturgas og så gradvis gå over til grøn gas i stedet for at ombygge for 1,8 milliarder kroner?

»Grøn gas er endnu dyrere end biomasse, og der findes nærmest ingen grøn gas at købe på markedet endnu. Hvis vi skulle vente på, at biogassen kom på markedet , så ville vi slet ikke få de CO2-reduktioner, som vi nu opnår – selvom naturgas jo selvfølgelig udleder mindre CO2 end kul. Med biomasse har vi en bæredygtig, billig og tilgængelig energiressource, der er til stede lige nu, og som kan udvide værkernes palet af brændser.«

I taler meget om de store værkers rolle som backup til den ikkestyrbare strøm. Det kunne lyde, som om I kører jer i stilling til at blive betalt for at levere reserveydelserne til Energinet.dk, der i sidste ende skal sørge for, at vi har strøm i kontakterne hele tiden?

»I dag bliver kraftværkerne ikke betalt for den fleksiblitet og frekvenskontrol, som de yder til elsystemet. Ikke før vi lukker for værkerne, og ydelsen bliver udbudt af Energinet.dk. Faktum er, at vi til dato har taget seks blokke ud af drift og har ni tilbage. Nogle af dem har vi sikret på den lange bane via varmekontrakterne og afgiftfritagelsen på biomasse, men vi vil nok være nødt til også at tage nogle af dem ud af markedet om sommeren, når der ikke er behov for varme,« siger Thomas Dalsgaard.

»Vi synes, at Energinet.dk burde se på, hvilke systemydelser man har brug for, og så i højere grad udbyde dem end at betale et fast rådighedsbeløb til de decentrale værker, som man ikke får meget regulering ud af.«

Hvor mange værker skulle I have lukket, hvis ikke varmekunderne med ønske om afgiftsfri og grøn fjernvarme var kommet ind i billedet med en pose penge?

»Det er hypotetisk, så det vil jeg ikke svare på,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg vil gerne høre, om direktør Thomas Dalsgaard vil svare på, hvor mange tons CO2 anlægget årligt har udledt ved brugen af naturgas, og hvor meget der udledes efter skift til træflis - altså ved den samme energiproduktion? Jeg taler her om den direkte udledning fra skorstenen uanset om CO2'en evt. igen senere optages som biomasse.

Jeg vil også gerne høre, om det er dansk eller importeret flis - og i tilfælde af det sidste, hvorfor?

mvh Karl

  • 1
  • 1

Han ser det som en meget gunstig situation, at vi i Danmark har nogle varmekunder, som er parate til at investere i kraftværkerne for at få grøn fjernvarme og dermed er med til at betale for, at der står styrbar grøn strøm klar, når vinden svigter.

Det behøver ikke at være fleksibelt for varmekunderne betaler, og de investerer også i ombygningen.

  • 1
  • 2

Han ser det som en meget gunstig situation, at vi i Danmark har nogle varmekunder, som er parate til at investere i kraftværkerne for at få grøn fjernvarme og dermed er med til at betale for, at der står styrbar grøn strøm klar, når vinden svigter.

Det behøver ikke at være fleksibelt for varmekunderne betaler, og de investerer også i ombygningen.

Præcis. Og varmekunderne er dermed med til at betale for elkundernes forsyningssikkerhed. Er det rimeligt ?

  • 1
  • 1

Kondensproduktion: Det er rimeligt let at hægte køleanlæg på decentrale værker. At de ikke har køleanlæg skyldes politiske beslutninger, ikke teknologiske begrænsninger.

Varmebunden produktion: - Blev i praksis afskaffet for 7 år siden, da den decentrale produktion kom på markedet. Siden da har de decentrale i stor stil "by-passet systemerne", dvs. produceret varme på kedler. Derimod har afgiftspolitikken hindret den logiske, fleksible anlægsopbygning med varmepumper som dynamisk alternativ til kraftværket ved lave elpriser i stedet for kedler - hvilket der faktisk ville have været perspektiv i...

Med det nuværende økonomiske set-up vil biobrændsler på de centrale værker med sikkerhed genindføre "varmebunden produktion" som problemgenerator i systemet. Den vil trykke priserne, specielt i situationer med "el-overskud" (= ekstremt lave eller negative priser). Dvs. tilskudsbehovet til møller m.m. vil stige, og forholdene for de decentrale producenter vil blive yderligere forringet, hvorfor afviklingen af decentral produktionskapacitet kan forventes at accelerere.

Dette kapacitetsfald kan så kompenseres med kondensproduktion på de centrale værker. Med det nuværende økonomiske set-up vil denne produktion med sikkerhed ske på kulbasis.

Summa summarum: Samfundet investerer milliarder i at opnå ingenting - ud over at skabe unødige problemer. Eneste fidus vil være at nogle udvalgte storbyer på basis af djøf'iserede beregningsmetoder vil kunne erklære sig "CO2-fri". (Altså indtil man finder ud af at træpillerne alligevel ikke er så smarte, hvorefter man kan starte forfra med næste fatamorgana..)

  • 4
  • 1

Hvorfor er det nu lige kraftværkerne de bygges om?

Det kan da ikke være for at producere strøm. De første 5 uger af i år for vest se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima... strøm er stort set ubrugelig.

Hvad med kraftvarmekravet ? Det er væsentligt dyrere at bygge kraftvarme- end kun Varmeproduktion. Der må jo være massivt brug for elproduktionen, ellers blev kravet vel ikke opretholde eller også krævede man det samme ved al elproduktion dvs. også vindmøller.

Altså varmekunderne betaler for forsyningssikkerhed for elkunderne ? Ved eksisterende kraftvarmeværker er de ofte tæt på at være afskrevet og man kan man fordele omkostningerne til el og varmesiden. Men ingen ved sine fulde fem, vil investere i ny elproduktion med de betingelser der er er (hvis de kunne slippe fri)

  • 2
  • 0

Det er væsentligt dyrere at bygge kraftvarme- end kun Varmeproduktion.

Nu skal man jo efterleve loven og herunder EU's samproduktionsdirektiv som siger man skal producere fjernvarme som spild fra el-produktionen, så derfor kan man jo ikke bare opstille en kedel. Se http://nhsoft.dk/work/FG22/Apl/2009.04.20,...

Altså varmekunderne betaler for forsyningssikkerhed for elkunderne ?

Det er da noget sludder!

Man kunne jo bare ha' ladet kraftværket i Skærbæk fortsætte med naturgas og så ladet det lægge stille når der ikke var brug for strøm, så vil det stort set komme til at lægge stille hele tiden.

  • 0
  • 3

Nu skal man jo efterleve loven og herunder EU's samproduktionsdirektiv som siger man skal producere fjernvarme som spild fra el-produktionen, så derfor kan man jo ikke bare opstille en kedel. Se http://nhsoft.dk/work/FG22/Apl/2009.04.20,...

Det er ganske rigtigt. Men det er vel et brud på EU's ligebehandlingsprincip ? Eller hvorfor gælder det ikke for elproduktion ?

Man kunne jo bare ha' ladet kraftværket i Skærbæk fortsætte med naturgas og så ladet det lægge stille når der ikke var brug for strøm, så vil det stort set komme til at lægge stille hele tiden.

Nej det kunne man ikke ! Som du måske er der bekendt med, så har der været en udbudsrunde. Alternativet ville have været at DONG måtte lukke værket. Hvilket de uden tvivl var kommet til, hvis de ikke havde vundet udbuddet.

  • 1
  • 0

Thomas Dalsgaard opfordrer Energinet.dk til finde pengene frem til de nødvendige systemydelser. Hvem skal betale?

  • 0
  • 2

Lars. Hvor ser du det ?

Så vidt jeg kan se, efterlyser han hvilke systemydelser Energinet.Dk har behov for. Det bliver ikke nødvendigvis en yderligere udgift som du skriver.

  • 1
  • 0

Eller hvorfor gælder det ikke for elproduktion ?

Det er altid oplysende at afprøve ekstremerne og modsætningerne for at se hvor længe rationalet holder. Hvorfor skal elproduktion ikke forpligtes til at lave varme på samme måde som varmeværkerne forpligtes til at lave el? Vi har lige meget brug for begge dele, så hvorfor skal vindmøllerne ikke forpligtes til at lave varme.

  • 1
  • 3

Så vidt jeg kan se, efterlyser han hvilke systemydelser Energinet.Dk har behov for. Det bliver ikke nødvendigvis en yderligere udgift som du skriver.

Det bliver det da, hvis de her nyinvesteringer som udgangspunkt ikkke tilbyder nok reguleringsevne. Resultatet er at der skal investeres mere. Skal disse investeringer forrentes bliver det gennem salg af ydelser til Energinet.dk, og dermed forbrugerne. En anden mulighed er at de intermittente producenter selv skal betale for andres fleksibilitet.

  • 1
  • 1

Det er ganske rigtigt. Men det er vel et brud på EU's ligebehandlingsprincip ? Eller hvorfor gælder det ikke for elproduktion ?

Med den gængse teknologi til el-produktion har man kun en måde at levere el på, og det er via kraftværker hvor der er spild. Så siger EU's samproduktionsdirektiv at spildvarmen skal udnyttes og det samlede tiltag skal vægte en høj udnyttelse af brændslerne til el.

Og det er jo derfor man konflikter med direktivet, eller ikke overholder direktivet, når man ved Skærbæk projektet ender med at brænde en helt masse træ af som ikke yder el, men kun varme.

Nej det kunne man ikke ! Som du måske er der bekendt med, så har der været en udbudsrunde. Alternativet ville have været at DONG måtte lukke værket. Hvilket de uden tvivl var kommet til, hvis de ikke havde vundet udbuddet.

Reelt så kunne co2-udledningen fra Skærbæk værket været elimineret eller det man ønskede omkring værkets udledning af co2 det kunne være opnået ved en omkostning på 0 kr. ved simpelthen at lade værket stå stille og ikke brænde gas af for der er ikke brug for den strøm værket udbyder, og kun i ganske få produktionstimer over året er der brug for produktionen fra værket.

Netop derfor er det jo en samfundsøkonomisk katastrofe. Reelt investerer man 1,8 mia. i et anlæg som skal lave lunken vand til Fjernvarmerør og kun hvis der ved et tilfælde skulle være brug for lidt strøm så produceres det så. Ellers omsættes de brændsler som sejles ind fra langbortistand så til fjernvarme.

Nu havde man et anlæg ved naturgas som kunne virke som backup til møllerne og en varierende produktion i vores nabolande, som kraftværket det nu var, før man byggede det om. Det kunne man jo så have udnyttet når man ved at man skal bruge backup til den øvrige el-produktion fra møller, udlandet og solceller.

  • 0
  • 2

Niels - læs artiklen igen. Den gasfyrede SKV3 blok bevares indtil videre fuldt operativt og der bygges biomasseværk, hvor den gamle blok 1 ligger

Det ændre jo ikke ved pointen, at hvis man ønsker at der ikke skal komme co2 fra Skærbæk-værket, så kan jo bare ophøre med at bruge værket for der er jo ikke brug for strømmen ud over gangske få timer om året.

Hvorfor bruger man så 1.8 mia, for at bygge det om til træ når strømproduktionen fra dette træs el-produktion langt langt overvejende er ubrugelig.

  • 0
  • 4

Hvis det tidligere værk ikke kunne levere og det nye heller ikke kan levere systemydelser, det status quo. Hvis Dong kendte fremtidens udbud af systemydelser kan de jo overveje at bestykke værket så de er i stand til at levere disse ydelser.

  • 1
  • 0

Hvis det tidligere værk ikke kunne levere og det nye heller ikke kan levere systemydelser, det status quo. Hvis Dong kendte fremtidens udbud af systemydelser kan de jo overveje at bestykke værket så de er i stand til at levere disse ydelser.

De store kraftværksgeneratorer virker til systembalance under alle omstændigheder, når de stabilisere fasevinklen. Og alm. balancekraft kan værket også tilbyde i forlængelse af artiklen så kan været reagere på ned til 15 min.

  • 1
  • 1

Jeg kan egentlig ikke se den store katastrofe i at man nu udbygger Skærbækværket til også at kunne afbrænde flis. For hvor skulle varmeforbrugerne i Trekantsområdet eller få varmen fra ? Fra et flisfyret værk bygget andetsteds i området som jo ville være alternativet hvis DONG Energy ikke vandt udbuddet. Infrastrukturen er jo i forvejen stort set på plads ved Skærbækværket. Desuden kunne forbrugerne jo tilsyneladende få varmen billigere herfra end fra alternativet. Og en el-effekt på ca. 90 MW fra biomassekedlerne ved forsyning af blok 3´s turbine er da en slat mindre end de knap 400 MW som blok 3 kan yde ved gasdrift. I den henseende har man da tilpasset sig elmarkedet, synes jeg.

  • 3
  • 0

Jeg kan egentlig ikke se den store katastrofe i at man nu udbygger Skærbækværket til også at kunne afbrænde flis. For hvor skulle varmeforbrugerne i Trekantsområdet eller få varmen fra ?

Tror du ikke det havde været lidt smartere at bruge de 1,8 mia på at nedlægge fjernvarmenettet og installere individuelle opvarmningsformer i boligerne og derved følge alle andre landes mål om at reducere energiforbruget, i stedet for at øge det!

Ikke nok med i sammenligning med alle andre lande at vi har øget energiforbrug på i størrelsesordnen 25 % for trekantområdets boligmasse pga. tabet i fjernvarmenettet og jo deraf ekstra 25 % co2. Nu skifter vi så gas ud med træ som minimum udleder 50 % mere co2 end naturgas. Så vi er godt på vej til at fordoble co2-udledningen fra opvarmning af boligmassen i trekantsområdet i forhold til andre lande.

  • 1
  • 4

Så Niels du mener alt at jeg skal betale for andres fyringsanlæg? Det er måske grunden til at du er efter værket? Du er en fattigrøv der vil have noget gratis? Hvis du bruger hovedet så ved du godt det er noget sludder, det er naturligvis korrekt at træ udleder mere CO2 på den korte bane, men det vil blive optaget igen. Da det er flis der brændes på det nye værk så er elvikningsgraden mindre da der bruges meget energi på at fordampe vandet, der så kondenseres til fjernvarme. Gevinsten er billig varme og ingen træpiller, men mindre strø der så kommer fra vindmøllerne.

  • 2
  • 0

Så Niels du mener alt at jeg skal betale for andres fyringsanlæg? Det er måske grunden til at du er efter værket? Du er en fattigrøv der vil have noget gratis? Hvis du bruger hovedet så ved du godt det er noget sludder, det er naturligvis korrekt at træ udleder mere CO2 på den korte bane, men det vil blive optaget igen. Da det er flis der brændes på det nye værk så er elvikningsgraden mindre da der bruges meget energi på at fordampe vandet, der så kondenseres til fjernvarme. Gevinsten er billig varme og ingen træpiller, men mindre strø der så kommer fra vindmøllerne.

Jamen prøv du lige og kikke lidt i dette værk se http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/...

300.000 Gj indput som brændsler i varme- og kraftværker i 2012, som giver 54.000 Gj el fra danske kraftværker (efter import og møllerne) og 108.000 Gj afsat i boligmassen med fjernvarme, det er jo en så helt igennem ekstrem katastrofe og et energisvineri uden sidestykke. .

Og så konstater også lige at der fjernes 5 mio. Ha. skov fra jordens overflade hvert år: se side 7 se http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachm...

Hvis du ellers lige har en smule samfundssind i stedet for at lade din egoisme flyde, så burde du tilbyde et individuel varmeanlæg til dine medborgere i trekantområdet, i stedet for det svineri der udspilles.

  • 0
  • 4

At der mistes skovareal på globalplan hvert år,har ikke noget at gøre med udnyttelsen af biomasse i danske kraftværker at gøre.

Det ved du jo også godt er forkert. Det danske papirforbrug er ca 1/20 af de mængder træ der skal gennem de centrale kraftværker. Træ til papir kommer fra de danske skover og skove i nabolande. Nu har vi i en menneskealder samlet papir for netop at spare skovene, mon det så hjælper at 20-doble forbruget!

  • 0
  • 2

Det ved du jo også godt er forkert. Det danske papirforbrug er ca 1/20 af de mængder træ der skal gennem de centrale kraftværker. Træ til papir kommer fra de danske skover og skove i nabolande. Nu har vi i en menneskealder samlet papir for netop at spare skovene, mon det så hjælper at 20-doble forbruget!

Du må læse meget avis med alt det papir - troede ellers at du kun skrev mails eller indlæg på debatsider :) Og skal vi så få slået fast at i Danmark, Europa, Nordamerika osv. STIGER skovarealet og vedmassen. Såvel træ til papir som biomasse i Danmark kommer næsten udelukkende fra disse områder. Ligeledes ser det ud til endnu en gang at være nødvendigt, at slå fast at træ er en fornybar ressource. For skove i omdrift er træ CO2 neutralt (det er alle anerkendte forskere enige om) Der kan udelukkende være tale om at debattere tidshorisonten for cyklussen hvormed det sker.

  • 3
  • 0

@ Niels Det står på side 5 i dit eget link. Der ryddes til marker og græsning, noget bliver til ulovligt tømmer resten brændes af hvor det står. Hvilket bl.a. Giver tilbagevende luftforurening i Malaysia.

  • 3
  • 0

Det står på side 5 i dit eget link. Der ryddes til marker og græsning, noget bliver til ulovligt tømmer resten brændes af hvor det står. Hvilket bl.a. Giver tilbagevende luftforurening i Malaysia.

Du må læse meget avis med alt det papir - troede ellers at du kun skrev mails eller indlæg på debatsider :) Og skal vi så få slået fast at i Danmark, Europa, Nordamerika osv. STIGER skovarealet og vedmassen. Såvel træ til papir som biomasse i Danmark kommer næsten udelukkende fra disse områder. Ligeledes ser det ud til endnu en gang at være nødvendigt, at slå fast at træ er en fornybar ressource. For skove i omdrift er træ CO2 neutralt (det er alle anerkendte forskere enige om) Der kan udelukkende være tale om at debattere tidshorisonten for cyklussen hvormed det sker.

Skal vi ikke få slået fast at vedmassen i Danmark, Europa og Nordamerika er langt langt bagud i relation til den skov som er lagt ned under industrialiseringen, og hvor skovens opbygning af vedmasse og udbredelse er svagt stigende, som det ser ud i dag. Hvorimod i verdens 'normalt bestykkede' skovárealer i den øvrige del af verden, her sker der en rovdrift på skoven med altså 5 mio ha. årligt som nedlægges og jordarealerne bruges herefter til andet end skov.

Affaldstræ fra en af de regioner i verden hvor skovrydninger til madlavning er størst nemlig sahelområdset, og lige syd for i Ghana hvorfra Danske kraftværker altså sejler træ ind for at lave fjernvarme se http://www.verdo.dk/Privat/Nyheder/Pressem... Var det ikke bedre at gi' de forarmede stammefolk træet og de kunne afholde sig fra at fælde skoven.

  • 0
  • 3

Skal vi ikke få slået fast at vedmassen i Danmark, Europa og Nordamerika er langt langt bagud i relation til den skov som er lagt ned under industrialiseringen, hvor skovens opbygning af vedmasse og udbredelse er svagt stigende, som det ser ud i dag.

Det passer heller ikke Niels ! Omkring år 1800 var ca 3 % af Danmarks areal dækket af skov. I dag er det ca 13 % http://www.trae.dk/index.asp?page=/dokumen... I den mellemliggende periode har der bl.a. været det du betegner industrialiseringen http://da.m.wikipedia.org/wiki/Industriali...

  • 2
  • 0

@niels Du virker lidt naiv, jo naturligvis ville det være bedre at give træet til befolkningen eller udnytte træet lokalt. Men det der sker er at de fattige rydder skov for at få marker, det sker på meget traditionel vis med håndkraft. Ghana træet kommer fra plantager hvor træet er til overs. Skulle det omfordeles til de fattige ville det være en uoverkommelig opgave grundet infrastrukturen.

  • 3
  • 0

Affaldstræ fra en af de regioner i verden hvor skovrydninger til madlavning er størst nemlig sahelområdset, og lige syd for i Ghana hvorfra Danske kraftværker altså sejler træ ind for at lave fjernvarme se http://www.verdo.dk/Privat/Nyheder/Pressem... Var det ikke bedre at gi' de forarmede stammefolk træet og de kunne afholde sig fra at fælde skoven.

@Niels Du skulle måske prøve at læse dine egne links. Der står bl.a.: "De 750.000 tons træflis er produceret af affaldstræ fra gummitræer, der har været anvendt til gummiproduktion i 30 år. Efter den periode kan træerne ikke producere mere gummi, og ville før være blevet brændt af på stedet, som affaldstræ uden nogen nytteværdi. Nu bliver det istedet til fjernvarme og el i Randers."

  • 2
  • 0

Ja! Og det jeg så forslåer er at spildtræet skulle deles ud til alle de stammefolk i nærområdet som nedlægger alm skov for at skaffe træ til madlavning, så denne skov bliver stående, i stedet for at sejle spildtræ ind fra Afrika.

Måske kunne du rejse til Afrika og dele træ ud ? Der er masser af træ i nærområdet, netop pga det reelt er plantagedrift og et område med store skovarealer.

  • 2
  • 0

Skulle det omfordeles til de fattige ville det være en uoverkommelig opgave grundet infrastrukturen.

Javel! Men det kan godt samles, transporteres langt ud til kysten og lastes på et Skib og altså sejles til Danmark. Men samles og transorteres nogle få kilometer til lokale med brug for træet, det er ikke mulig. Det må jeg sige det er meget imponerende..

Nu producerer de vel også strøm i Ghana hvor de bruger kul eller olie her kunne træet jo bruges og erstatte fossilenergi! Mon ikke det var samfundsøkonomisk bedre end at sejle træet til Randers og i Randers bruge 1 Mia for at bygge kraftværket om fra kul til træ..

  • 1
  • 2

@Niels Hvis du gad at tjekke fakta, så vil du se at plantagerne ligger ved kysten, se afriren.com At transportere træet nordpå ville være umuligt. Der skal jo også bære nogen til et betale, istedet giver det nu Jobs og indtægter til de folk der skal fælde og udskibe træet. Det er en win win situation. Jeg vil tro at Ghana får deres strøm fra diesel generatorer, og det kunne vel også tænkes at de har rigeligt med træ. Mon ikke de har tænkt på om de selv kunne bruge det? I øvrigt er flis ikke særlig godt til elproduktion grundet det høje vandindhold, det er derimod super til fjernvarme.

  • 2
  • 0

I øvrigt er flis ikke særlig godt til elproduktion grundet det høje vandindhold, det er derimod super til fjernvarme

Hvor kom den lige fra? Denne artikel starter med at konstatere, at DONG benytter flis til elproduktion i fremtiden på Skærbækværket. Flis er et udmærket brændsel til elproduktion - også med højt vandindhold. Her vil det dog være en fordel, hvis man kan udnytte den fordampede vandmængde til fjernvarme ved kondensering af røggasserne, befugtning af forbrændingsluft mv.

Selv på det nye Lisbjerg halmkraftvarmeværk vil der blive arbejdet med kondensering og opfugtning af forbrændingsluft, så også ved "tør" halm er der mindre gevinster på varmesiden.

I artiklen citeres Thomas Dalsgaard for, at biomassekedler ikke kan indgå som regulerkraft. Selv dette punkt er der imidlertid sat spørgsmålstegn ved. Vinderne af Energinets ForskEl pris i 2012 eller var det i 2011 havde netop demonstreret ved dynamisk modellering og praktiske forsøg på en affaldskedel, at disse anlæg mod hidtidig opfattelse kunne modulere hurtigt nok, så nye effektive kraftvarmeværker kan altså indgå i den meget nødvendige regulerkraft.

Det vil dog stille sig anderledes med Fluid bed kedler pga. høj termisk masse i form af varmekapacitet fra murværk og sand. Det er kun riste- eller pulverfyrede kedler, som kan regulere hurtigt.

  • 2
  • 0

@Nils Det er rigtigt at man har mulighed for elproduktion med flis, hvilket også gør sig gældende her ca 20% eleffektivitet, et vært på træpiller er omkring 50%. Forskellen skyldes vandindholdet således at den indfyrede mængde skal være større ved flis end ved mere tørt brændsel. Dampen der er i røggassen er derimod meget fin til fjenvarme da den kan kondenseres og derved opnå høje varme effekter. Dette udbytte kan øges ved at tilslutte en varmepumpe til kondensatoren. Jeg gætter på at de fleste kedler kan regulere hurtigt ned, det er op der kniber grundet massen i kedel og som her brændslet. Træpiller bruges jo nærmest som kul, så gætter det ligner. Lige dette værk har jo også naturgas kedel så det kan vel regulere hurtigere.

  • 1
  • 0

Hvis du gad at tjekke fakta, så vil du se at plantagerne ligger ved kysten, se afriren.com

@Christian

JA det kan jeg godt se, det er stort set umulig at flytte træ fra kystområdet ind i landet med det jernbanenet der er i området se http://www.schillerinstitute.org/graphics/... Fra http://www.schillerinstitute.org/conf-iclc...

Det er langt lettere at først trnsporterer det til have i Ghana og på skib. Herefter til Århus og oplagre det på haven for herefter at hente det i bil og kører det til randers og opbavre det på en plads her inden det ender i kraftværket og 60 % af energien ender som fjernvarme og 25 % ender som el som overvejende er ubrugelig fordi alle andre fjernvarmeværker også udbyder el når der er koldt. Og af de 60 % skal så ud i fjernvarmenettet i RAnders hvor der tabes 20 %..

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten