Seks miljøskadelige stoffer fra medicin fundet i udløb hos Aarhus Vand
Nuværende renseanlæg er ikke designet til at fjerne medicinrester fra hospitaler og private hjem. Derfor leder de mindst seks lægemidler ud i lokale åer og vandløb i et omfang, der ligger over PNEC-værdien (Predicted No Effekt Concentration). PNEC-værdien bliver fastlagt efter en række toksicitetstests og er den mængde, der skønnes ikke at have skadelig effekt på miljøet.
Det viser en undersøgelse, som Aarhus Vand har foretaget i samarbejdet med DHI, hvor de har ledt efter 49 lægemiddelstoffer i udløbene ved henholdsvis Egå og Viby renseanlæg ved Aarhus. Resultaterne er publiceret i Spildevandsteknisk Tidsskrift.
»Vores undersøgelse viser, at vi i dag ikke kan rense for alle lægemiddelrester på anlæggene. Desværre kan vi kun måle på 49 stoffer med de nuværende målemetoder, og det er jo i virkeligheden et problem. Det ville være relevant at se på de langt over tusind lægemidler, der bliver brugt i Danmark,« siger Karen Klarskov Møller, Arbejdsmiljøleder hos Aarhus Vand.
Ifølge farmaceut og professor på Københavns Universitet Bent Halling-Sørensen bør man dog være på vagt over for især antibiotikarester – uanset den videre fortynding i åerne. MEDICIN I SPILDEVANDET
Ingeniøren sætter i den kommende tid fokus på de lægemiddelrester, der hver dag slipper igennem renseanlæggene og ud i åerne. Vi ser på kommende krav, mulige teknologier og stiller spørgsmålet: Er rensning på hospitalerne nok?
»Enhver udledning af antibiotika til miljøet er uhensigtsmæssig. Det bryder jeg mig ikke om. Det er ikke sikkert, at det påvirker fiskene direkte. Men det påvirker genpuljen af bakterier og dermed resistenspresset på længere sigt. Det er jo den store skræk,« siger han.
»Der er formentlig ganske lidt tilbage, når vandet er fortyndet i åerne, men det bidrager alt sammen til en fælles resistens. Og det er vi ikke interesserede i. For til sidst kan bakterierne ende i din tarm, og derfor må man være forsigtig,« siger Bent Halling-Sørensen, som tidligere har skrevet rapporter til Naturstyrelsen om netop risici ved hospitalsspildevand.
Læs også: Rensningsanlæg skal fange rester af p-piller og medicin
Desuden peger han på det observerede stof Diclofenac, som han understreger, bliver brugt enormt meget i hele verden. Ifølge en undersøgelse fra det amerikanske University of Alabama at Birmingham fra 2013 bliver der indtaget omkring 940 ton Diclofenac årligt på verdensplan.
»Dette stof er vanskeligt at nedbryde i naturen, så det ønsker man heller ikke,« siger han og understreger, at her er PNEC-værdien efterhånden godt efterprøvet, mens andre værdier kan være fastlagt ud fra et større forsigtighedsprincip end nødvendigt.
Blandt andet ser han hverken kontraststoffer eller antidepressive midler som de store trusler.
»Det er ikke stoffer, der er særlig toksiske. Så jeg er ikke sikker på, at jeg er enig i, at lige netop disse stoffer er et stort problem,« siger Bent Halling-Sørensen.
Karen Klarskov Møller fra Aarhus Vand mener alligevel, at det er vigtigt at skæve til alle de beskrevne værdier.
»Så snart man er over PNEC-værdien, må man se det som et problem for vandløbene,« siger hun.
Læs også: Nu kan det første danske hospital fjerne medicinrester og bakterier fra spildevandet
Blandt de seks fundne stoffer, som bliver udledt, har DHI fundet gigtmidlet Diclofenac, som også er det aktive stof i bl.a. den smertestillende gel Voltaren. På grund af risikoen for forgiftning af vandmiljøet er stoffet netop blevet sat på EU’s første observationsliste over foreløbigt ti stoffer, som skal undersøges nærmere for at fastslå, om der skal gøres mere for at undgå disse stoffer.
Selv om Diclofenac ikke nødvendigvis udledes i giftige koncentrationer, viser blandt andet en rapport fra det tekniske universitet i Schweiz, ETH, at nedbrydningen i naturen øger den toksiske effekt 5-6 gange.
I undersøgelsen fra Aarhus vand og DHI ligger mængden af stoffet 3-4 gange over PNEC-værdien i udløbene, mens antibiotikummet Erythromycin-dehydrat ligger hhv. 3 og 16 gange over PNEC-værdien for hhv. Egå og Viby udløb.
Dertil har parterne fundet stofferne Ifosfamid og Carbamazepin i en let forhøjede koncentrationer. Disse stoffer kan bruges i forbindelse med hhv. kemoterapi og epilepsi, mens stoffet Venlafaxin, som er et antidepressivt middel, er fundet i koncentrationer på hhv. 7 og 4 gange over PNEC-værdien.
Om stofferne reelt udgør et problem for Egå og Aarhus Å, ved Aarhus Vand ikke, da målingerne er foretaget på det rensede spildevand inden udledning til åerne.
Læs også: Nyt renseanlæg skal fjerne medicinrester fra vandet
Renseanlæggene renser vandet i tre trin: et mekanisk, et biologisk og et kemisk, hvilket er effektivt nok til at fjerne f.eks. kvælstoffer i vandet. De to undersøgte renseanlæg bruger begge sandfiltre til den sidste rensning før udledningen, og i Egå, som renser vand for Aarhus Universitetshospital, Skejby, løber vandet desuden ned ad en iltningstrappe.
I Viby bruger man en efterbelufter, men ellers er anlæggene stort set ens og sammenlignelige, siger Karen Klarskov Møller.
Undersøgelsen viste, at det biologiske rensetrin i procestankene er forholdsvis effektivt, da 24 af de 49 undersøgte stoffer blev reduceret med 50 procent eller mere i dette trin. Flere lå desuden under detektionsgrænsen.
Det er især de smertestillende midler Paracetamol og Ibuprofen, der ledes gennem anlæggene, og over 97 procent af disse bliver fjernet effektivt på renseanlæggene.
Derimod renser anlæggene som nævnt mindre godt for en lang række andre og mere hårdføre stoffer.
Læs også: Hospitaler får lov at udlede miljøgifte i mindst tre år endnu
Diskussionen om lægemiddelrester i spildevand er ikke ny. Renseanlæggene har aldrig været designet til at fjerne de mere barske stoffer, fortæller Karen Klarskov Møller.
Nu er relevante renseteknologier imidlertid under udvikling, og der er kommet øget fokus på problemet, efter at blandt andet hovedstadskommunerne har varslet krav om, at hospitalerne skal tage bedre hånd om deres spildevand. Disse krav har dog været undervejs i flere år, mens diverse pilotprojekter på hospitalerne er ved at kaste de første resultater af sig.
Herlev Hospital og Rigshospitalet var de første, som begyndte at rense spildevandet i større pilotprojekter, og i denne måned begynder et pilotanlæg ved Det Nye Universitetshospital i Aarhus at rense vand efter en ny metode. Her foretager tanke med små plastic-carriers med bakterier en biologisk rensning af vandet efterfulgt af en polering.
Med tiden kan det dog blive planen, at hospitalerne selv skal udlede det rensede vand i f.eks. Århus Å uden mellemregning med et centralt renseanlæg.
»Vi følger de nye teknologier tæt og deltager gerne i debatten. Men vi håber selvfølgelig også at få mulighed for at benytte os af tilsvarende teknologier på vores renseanlæg i fremtiden, så vi også kan rense medicinresterne fra private hjem. Udfordringen er blot, at det bliver vanvittigt dyrt, siger Karen Klarskov Møller,« som deltager i pilotprojektet ved universitetshospitalet.
