Seks konsortier vil bygge Danmark næste kæmpestore havmøllepark

Vattenfall er blandt de seks prækvalificerede selskaber til at kunne byde på den næste store havmøllepark i Danmark. Illustration: Vattenfall

Der bliver tilsyneladende kamp om at opføre Danmarks hidtil største havmøllepark på mellem 800 og 1000 MW, som skal ligge i Nordsøen ud for Thorsminde.

Ifølge en pressemeddelelse fra Energistyrelsen har et bredt felt af konsortier og selskaber ønsket at byde på opgaven med at bygge Thor Havvindmøllepark, og da alle seks konsortier og selskaber lever op til de fastsatte kriterier for finansiel og teknisk kapacitet, har styrelsen valgt at prækvalificere dem alle.

Læs også: Energistyrelsen afviser Thor-forsinkelse: Møller for 15 mia. skal stå klar i 2027

Danmarks største havmøllepark skal placeres i havet ud for Thorsminde. Illustration: Energistyrelsen

»Det er et stærkt felt, som har søgt om at blive prækvalificeret til at byde på Thor havvindmøllepark. Det bekræfter, at Danmark fortsat er et attraktivt land, når det kommer til investeringer i havvind, og den store interesse er samtidig helt afgørende for en omkostningseffektiv grøn omstilling,« siger vicedirektør i Energistyrelsen Janni Torp Kjærgaard i pressemeddelelsen.

Kendte spillere er med

Foruden de to velkendte selskaber, nemlig Vattenfall Vindkraft og Ørsted Wind Power, deltager fire konsortier med deltagelse af nogle af de vigtigste spillere på verdensmarkedet for offshore vindkraft:

Det er franske Total Renewables S.A.S og spanske Iberdrola Renovables Internacional S.A.U, som byder på vegne af et endnu ikke etableret datterselskab.

Læs også: Regeringens 800 MW-havmøllepark bliver en dværg i europæisk sammenhæng

Det er hollandske Eneco Wind B.V., som har slået sig sammen med danske European Energy A/S til opgaven, og derfor byder de i et fælles selskab ved navn Swan Wind P/S.

Så er der det britiske SSE Renewables, der byder sammen med danske Copenhagen Infrastructure og Andel Holding A/S på vegne af et endnu ikke etableret selskab.

Og endelig byder det tyske energiselskab RWE i et til lejligheden etableret selskab, Thor Wind Farm I/S, der ejes af RWE Wind Holding A/S, RWE Renewables Denmark A/S og RWE Offshore Wind A/S.

Læs også: Vattenfall får – igen – tilladelse til at bygge to kystnære havmølleparker

Thor Havvindmølle park bliver Danmarks hidtil største og er den første af de tre havvindmølleparker, der blev besluttet i Energiaftalen fra 2018.

Kabler med i udbuddet

Som noget nyt udbydes parken med en fleksibilitet på 800-1000 MW, ligesom ilandføring af kabler fra havvindmølleparken er inkluderet i udbuddet.

Thor kan levere strøm til omkring 800.000 danske husstande. De samlede investeringsomkostninger for Thor anslås at være på i alt 15,5 mia. kr.

Læs også: Ny konverter-teknologi kan barbere 2 procent af prisen på havvind

Nettilslutning af den første mølle kan ske fra 1. januar 2025, og Thor skal være fuldt etableret og nettilsluttet senest ultimo 2027.

Bevillingen gives for 30 år med mulighed for forlængelse i 5 år, såfremt det ønskes.

Læs også: Professor: Tidsplan for havvindmøller kan skride med regeringens nye energiøer

Energistyrelsen gennemfører udbuddet i løbet af 2021, og vinderen af udbuddet forventes offentliggjort ultimo 2021.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

vil det ikke for engang skyld være klogest at lytte til leverandøren, fremfor rådgiveren, begge har deres interesser,med forventet stigende vandstand. Man ved jo fra offshore industrien hvordan man bygger stålplatforme til havs , med alle de risikoer. Vi skal vel ikke endnu engang fungere som økonomisk redningskrans for håbeløse ugenemtænkte politiske forslag. ligesom IC4 er og var. hvis man laver et såkaldt design build og operate udbud. Hvor leverandøren er fritstillet med løsning på opgaven og som operatør er de tvunget til at levere noget brugbart. På nogle projekter har man lavet såkaldte leverandør dage for få input til løsninger og bedste form for udbud.

  • 3
  • 20

De samlede investeringsomkostninger for Thor anslås at være på i alt 15,5 mia. kr

og hvem skal så betale dem?? Det må vel være pærelet at mobilisere den fornødne, private kapital (= eksempelvis pensionsmidler), når nu VE (som det ofte hævdes) er blevet så enormt konkurrencedygtig...not? ;)

  • 8
  • 39

Trods al snakken om vindkraft der kan klare sig selv er der altså en indviklet form for mindstepris i kontrakten. Det kan ses ved at følge pressemeddelelsen og diverse links til projektet.

  • 10
  • 27

Ja min første tanke var at de kunne da bare få et stykke havområde hver, og så havde vi 6GW

Men så huskede jeg på, at det jo er skatteyderne der betaler. Jeg drømte bare.

Men solceller, dem bygger man bare nu.

  • 5
  • 19

er lovbestemt og kontrolleret af Finanstilsynet og de er beregnet til, at kunne blive til en positiv pension engang i fremtiden, selv om det ser sløjt ud for den fremtidige pensionsopsparing med 0 rente tilstanden for tiden

Men at smide pensionspenge i sortehuller er direkte strafbart. Så jeg tror ikke en energiø ligger først på pensionsselskabernes ønskeliste.

  • 4
  • 22

og hvem skal så betale dem?? Det må vel være pærelet at mobilisere den fornødne, private kapital (= eksempelvis pensionsmidler), når nu VE (som det ofte hævdes) er blevet så enormt konkurrencedygtig...not? ;)

Jeg forstår ikke dit spørgsmål... Tror du at det konsortie der vinder opgaven får 15,5 milliarder af staten og så får de bagefter lov til at beholde indtægterne fra salget af strømmen?

De 6 konsortier giver bud på hvad det koster at bygge parken og så er der formentlig også en masse andre kriterier der skal overholdes... De skal naturligvis selv finansierer byggeriet og de skal selv drive parken til deres licens udløber, derefter skal de selv pille møllerne ned igen. De handler selv strømmen på Nordpol, men med i tilbudet er der formentlig en mindstepris pr. kWh hvor Energinet (og dermed elkunderne) betaler prisforskellen på handelsprisen på el og denne mindstepris, begrænset til et antal fuldlasttimer. De bestemmer også selv om de sælger parken videre når den er færdigbygget, den model har DONG/Ørsted brugt meget...

  • 22
  • 1

Men at smide pensionspenge i sortehuller er direkte strafbart. Så jeg tror ikke en energiø ligger først på pensionsselskabernes ønskeliste.

Det kan da meget vel være en god forretning at finansierer opførelsen af energiøerne og tjene penge på lejekontrakter til de lande der skal have udstyr stående på øerne eller de selskaber der skal benytte havn og andre faciliteter på øerne... Jeg ser ingen grund til at pensionskasser ikke kan være med i sådanne langsigtet investeringer...

  • 25
  • 2

@Svend Ferdinandsen:

Trods al snakken om vindkraft der kan klare sig selv er der altså en indviklet form for mindstepris i kontrakten. Det kan ses ved at følge pressemeddelelsen og diverse links til projektet.

Det er ikke meget, du gør ud af at citere og poste det konkrete links til den oplysning, men ordet "støtte" er selvfølgelig også nok til at gøre Hans Henrik glad. ;o)

Har du noget imod at konkretisere, så andre forstår hvilken "indviklet form for mindstepris" du henviser til?

  • 18
  • 1

Det bliver sjovt at se når vi får endnu mere vind-strøm i nettet og de alle leverer samtidigt. Vi har allerede +6 GW vindmølle kapacitet i at dansk markede der kan aftage 4-5 GW. Hvores naboer bygger det samme tåbelige system, så de er i samme situation.

Så går økonomien helt af helvede til, når overskudet skal sælges på et markedet hvor alle producere på samme tid og holder pause på samme tid.

  • 4
  • 21

Kære Hans Henrik Hansen, Bjarne Mønnike med flere

Hvis I kikker diverse "vindtråde" igennem vil I kende prisen på strøm fra forskellige energikilder. Fx har Søren Lund detaljerede gennemgange rundt omkring.

Kunne man få Jer til selv at regne ud hvor meget strøm man får for 15.5 mia inversteret i en offschore-vindfarm på 800-1000 MW? Regn med levetid på 30-35 år, kapacitetsfaktor på 53-63% og 2-5 øre til drift og nedtagning/kWt.

(Så kan vi vende tilbage til debatten om, hvorfor der stensikkert kommer støttefri bud.)

  • 18
  • 2

Kunne man få Jer til selv at regne ud hvor meget strøm man får for 15.5 mia inversteret i en offschore-vindfarm på 800-1000 MW? Regn med levetid på 30-35 år, kapacitetsfaktor på 53-63% og 2-5 øre til drift og nedtagning/kWt

ikke jeg - men måske BM og/eller 'med flere'? ;)

Dét tal er nemlig ikke specielt interessant: Det interessante er derimod, hvor stor en del af produktionem, der løbende vil modsvare behovet; vi har således netop oplevet nogle dage, hvor vejrmölleproduktionen var <= 500 MW, mens forbruget var 8 til 10 gange større!

Ser vi så på de situationer, hvor produktionen overstiger behovet, må vi erkende (som jeg tidligere har påpeget), at Norge såvel som Sverige holder på med en kraftig udbygning af deres vindkraft, hvilket vil gøre det sværere (= mindre lønsomt) at afsætte dansk overskudsproduktion.

  • 1
  • 17

Før vi på nogen måde kan "modsvare behovet", skal vi altså have produceret noget i første omgang. Først til direkte forbrug og i anden omgang til lagring (og gøre brug af styring af forbrug efter den svingende produktion.) I og med at prisen for lagring typisk er X gange "direkte forbrug", er vi jo nød til at kende prisen for "direkte forbrug". I vores verden er prisen på "direkte forbrug" = produktionspris+avance. Så for at finde ud af alle de afledte værdier er vi i første omgang nødt til at kende produktionsprisen. Så hvis du ikke gider beskæftige dig med den pris, kan jeg ikke rigtig se, hvad du i øvrigt vil i debatten.

  • 14
  • 1

Kapacitetsomkostninger: Ny havhvindmøllepark: 15.500 kr/kW (ved 1.000 MW)

Shin Hanui 1&2 (kernekraft): 14. 121 kr/kW

Næsten samme pris, men Shin Hanui holder i 60 til 100 år og kan derfor finansieres med et 30 årigt lån, havvindmølleparken holde kun i 25 år, hvorefter den kan køres til skrot, derfor kan den næppe finansieres med lån udover 20 år. Det gør Shin Hanui billigst. Læg dertil, at Shin Hanui også vil levere mest stabil strøm med den højeste kapacitetsafaktor, mindst det dobbelte af vindmølleparken. Rent faktisk kan Shin Hanui ved 2,5% finansiering over 30 år med O&M på 10 øre/kWh (Havvindmølleparken vil have en O&M på 7 øre/kWh) levere strøm til 17,15 øre/kWh

  • 4
  • 17

Men at smide pensionspenge i sortehuller er direkte strafbart. Så jeg tror ikke en energiø ligger først på pensionsselskabernes ønskeliste

nu er sorte hhv. 'grønne'huller jo en definitions-/skønssag, men jeg kan da citere lidt fra januar-udgaven af COOPs medlemsblad, 'Samvirke':

I november 2020 kom en status. Allerede i det første år har de danske pensionsselskaber investeret yderligere 50 mia. kr., så det går godt med de grønne investeringer. Måler man på, hvor stor en andel af danskernes pensionsformue der er er investeret bæredygtigt, er andelen også stigende, fortæller Henrik Munck, der er chefkonsulent hos Forsikring & Pension, der er brancheorganisation for pensionsselskaberne: »De grønne investeringer er blevet det nye sort. Pengene bliver for eksempel investeret i energioptimering af boliger, havvind, solceller, biogasanlæg og andre typer af ren eller tilnærmelsesvis fossilfri energikilder. Vi oplever, at det giver en gevinst for både dig som afkast og for klimaet her og nu, når man arbejder med at erstatte den sorte energi med grønne kilder.«

og herfra synes der ikke at være ret langt til energiøen!? ;)

Det ser jo på overfladen ganske fint ud - fælles for betydelige dele området er dog, at rentabiliteten står og falder med offentlig subsidiering (direkte eller indirekte), hvorved kommende pensionister bliver følsomme for omslag i fremtidens politiske vinde!

  • 2
  • 9

Du må selv læse dette: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Vindener...

Så kan du selv bedømme hvor indviklet det er.

Det er ikke så indviklet, som det kunne se ud til. Der er tale om Contract for Difference.

Helt enkelt betyder det at udbyderne byder ind på projektet med den pris, de kan levere strøm til.

Hvis den vindende budpris er højere end spotprisen, gennem perioden, får udbyderen et tilskud, der dækker forskellen.

Omvendt, hvis budprisen er lavere end spotprisen, så betaler udbyderen et beløb tilbage, der svarer til forskellen.

Rent administrativt, fungerer det på den måde, at tilskuddet (positivt eller negativt) beregnes som forskellen mellem budprisen og gennemsnittet af det foregående års spotpris, således at der tillægges/afkræves et fast beløb pr kWh, gennem hele året, ved siden af den pris udbyderen får på spotmarkedet.

Fordelen ved det system, frem for det hidtidige system med fast tilskud eller garanteret mindstepris, er at man kan konkurrere på priser, der ligger under spotprisen.

Med tilskud, kunne man jo ikke bede om mindre end spotprisen, selvom man formåede at levere billigere, og man kunne således ikke afgøre vinderen, når flere udbydere kunne levere til under spotpris, og derfor bare forlangte 0 støtte.

Omvendt havde udbyderen heller ingen sikkerhed hvis spotprisen over en årrække skulle falde langt under forventning, så da Ørsted vandt det første udbud med 0-støtte i 2017, forbeholdt de sig ret til at genoverveje udbuddet, hvis den tyske markedspris faldt markant i forhold til forventningen, frem mod projektstart i 2023, hvilket jo heller ikke er specielt hensigtsmæssigt.

Så ja, man kan sige at de med CfD er sikret en mindstepris i en periode, men omvendt er de danske elforbrugere jo så også sikret en maksimumpris, som kan være lavere end prisen på det nordiske elmarked, så det er jo svært at afgøre på forhånd, hvilken part, der er den støttede.

Men når man indfører et sådant system, er det jo netop fordi man forventer at se budpriser, der ligger under markedsprisen, hvormed det snarere bliver udbyderen, der støtter elforbrugeren, end omvendt - i hvert fald indtil spotprisen falder til et niveau hvor forbrugeren begynder at betale støtten tilbage.

  • 13
  • 1

Hm, så er vi endt med CfD alligevel. Ikke så vild med det - tænker det på længere sigt forvrider markedet. Synes det var bedre at man kunne byde negativt, enten som en årlig licensbetaling eller en licens per kWh.

Eller også skulle man finde en måde så alle kan komme til fadet. Men det er måske noget af det energiøen kan åbne op for.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten