Seks forskningsprojekter til en samlet værdi af 30 millioner kroner har ikke kunnet påvise skadelig påvirkning af den ikke-ioniserende stråling, som anvendes til mobiltelefoni, konkluderer Det Strategiske Forskningsråd.
Rådet konstaterer dog, at de gennemførte projekter ikke kunne afdække samtlige områder.
Eller som professor i miljømedicin på SDU og formand for projektets programkomite, Philippe Grandjean, siger:
»Man kan sige, at vi egentlig ikke har fundet noget overraskende nyt, og vi har ikke fundet noget, som gør, at vi skal ringe til Sundhedsstyrelsen.«.
Her følger Det Strategiske Forskningsråds egen beskrivelse af projekternes konklusioner.
Effekter på hjernevæv og hjerneceller (Jens Zimmer Rasmussen, Syddansk Universitet)
Dyrkede skiver af hippocampus-delen af hjernen fra nyfødte rotter blev undersøgt for mulige virkninger af stråling fra 3. generations-mobilfelter (2 GHz) og GSM (900 MHz). Hippocampus er ansvarlig for hukommelse og indlæring og ligger sådan placeret i hjernen, at den udsættes for en stor dosis ikke-ioniserende stråling ved mobiltelefoni.
Ved at sammenligne de hjerneskiver, som blev udsat for mobilstråling, med ikke-udsatte hjerneskiver, fandt forskerne, at mobilstråling ikke havde nogen virkning - hverken på hjernens funktioner eller på hjernens nervecellers følsomhed. Forsøg med en stråling ved en frekvens på 1800 MHz forventes afsluttet sidst på året.
Effekter på hjernefunktioner hos forsøgspersoner (Søren Kjærgaard, Aarhus Universitet)
En gruppe forsøgspersoner i alderen 15-16 år og 25-40 år blev i et klimakammer udsat for stråling svarende til 3. generations mobiltelefoni. Forsøgspersonernes symptomer og deres svarresultater på tests af forskellige hjernefunktioner blev registreret. Med undtagelse af en tendens til hovedpine, som ikke med sikkerhed kan tilskrives mobilstrålingen, fandt man ingen tydelige tegn på negative virkninger. Forsøg, hvor forsøgspersonerne bliver udsat for en højere stråling - svarende til tetra-mobiltelefoni - er i gang og afsluttes senere på året.
Effekter på hjernens fysiologi ved scanning (Albert Gjedde, Aarhus Universitet)
I en scanner, som kan vise aktiviteten i de forskellige områder i hjernen, blev 14 forsøgspersoner udsat for påvirkning fra mobiltelefon ved en strålingsfrekvens på 900 MHz. Der blev lavet målinger af blodforsyningen til hjernen og hjernens iltforbrug ud fra en mistanke om, at varmen fra mobiltelefonstrålingen kunne føre til øget forbrug af ilt, uden at blodforsyningen til hjernen øgedes tilsvarende. Denne mistanke kunne ikke bekræftes.
Effekter på kræftforekomst hos brugere af mobiltelefon (Jørgen H. Olsen, Kræftens Bekæmpelse)
Blandt godt 400.000 personer, som i en periode mellem 1982 og 1995 har haft et mobiltelefonabonnement, fandt man i perioden frem til 2002 ingen tendens til øget kræftforekomst. I samarbejde med andre lande indhentes data om brug af mobiltelefoni. Oplysningerne er indhentet dels gennem spørgeskemaer, dels gennem mobiltelefonselskaberne. Sammenhængen mellem brug af mobiltelefon og symptomer og sygdomme vil herefter blive undersøgt. Kræftens Bekæmpelse leder dette samarbejde, som vil fortsætte i de kommende år. Et tredje projekt er også internationalt og belyser forekomsten af hjernekræft hos børn i relation til brugen af mobiltelefoni. Også her koordineres projektet fra Danmark; projektet ventes afsluttet i slutningen af næste år.
Effekter på atomer og molekyler (Jørgen Boiden Pedersen, Syddansk Universitet)
I samarbejde med fysikere fra Rusland er der gennemført teoretiske beregninger over de mulige effekter af de frekvenser, som benyttes til mobiltelefoni (900-1800 MHz). Fokus har især været på nedbrydning af fedtsyrer og den biokemiske energiproduktion. Beregningerne har vist, at der teoretisk er mulighed for påvirkninger af visse kemiske reaktioner, men at de må regnes for usandsynlige under biologiske omstændigheder
Oplevelse af risici ved mobiltelefoni (Ivar Sønbø Kristiansen, Syddansk Universitet)
Der blev gennemført detaljerede interviews af 20 familier og telefoninterview af en større befolkningsgruppe. Oplevelse af risici ved mobiltelefoni varierer meget, men der er en tendens til at opleve en større fare ved ukendte risici og ny teknologi, mens risikoen ved at tale i mobiltelefoni under bilkørsel ikke opleves som alvorlig.
