Sejlskibe skal fragte Renault-biler over Atlanten
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sejlskibe skal fragte Renault-biler over Atlanten

Illustration: Renault

Klassiske sejl skal være den primære drivkraft for to fremtidige roll on/roll off-skibe, som skal fragte blandt andet Renault-biler mellem Europa og Amerika.

Det oplyste Renault i slutningen af november.

Den eksperimentielle skibsmodel skal bygges af den franske udvikler Neoline, som Renault har skrevet en treårig kontrakt med. Det forventes, at de to såkaldte RoRo-skibe med navnet Neoliner vil begynde sejladsen i 2020.

Læs også: Her er fremtidens vindteknologier til skibe

Modsat de fleste andre fragtskibe, der er vendt tilbage til vindkraften, er det planen, at Neoliner skal benytte vinden som primær energikilde. Ifølge Neoline vil skibene kunne reducere CO2-udledningen for en tur over Atlanterhavet med mindst 80 procent.

For at opnå det må det 136 meter lange stålskib med i alt 4.200 kvadratmeter sejloverflade og en last på op til 5.000 ton sænke hastigheden til 11 knob, hvor RoRo-skibe typisk sejler med 15. Dermed forlænges overfartstiden fra Europa til USA’s østkyst også med fem dage i forhold til de skibe, der drives af forbrændingsmotorer, skriver det franske medie Libération.

Samtidig bliver Neoliner kortere end de 200 meter, som de transatlantiske skibe typisk måler. Det er noget, virksomheden vil opveje for ved at specialisere sig i overdimensioneret last, såsom byggeri- og anlægsmaskiner, der blandt andet får plads i en 9,8 meter høj garage.

For Renault lyder ordren på omkring hundrede køretøjer, der årligt skal fragtes fra Frankrig til det franske oversøiske område Saint-Pierre-et-Miquelon, som ligger nær Newfoundland i Canada.

Sejl igen i betragtning

Renault har meldt ud, at virksomheden vil sænke CO2-udledningen i forsyningskæden med seks procent fra 2016 til 2022, og det nye samarbejde spiller ifølge virksomheden ind i denne plan og det større mål om at sænke bilernes klimaaftryk gennem hele livscyklussen.

Og de er ikke de eneste, som nu vender blikket mod vindkraft. Tidligere på året installerede Mærsk for eksempel 30 meter høje cylindriske flettner-rotorer på et af virksomhedens tankskibe med en forventet fald i brændstofforbruget på 7-10 procent til følge.

Læs også: Mærsk står til søs med første rotorsejl

Ifølge skibsingeniør Hans Otto Kristensen er sejl, både klassiske og de roterende, endnu en gang blevet en teknologi, som skibsindustrien må tage højde for. Det skyldes FN's søfartsorganisations (IMO) mål om at sænke skibsfartens CO2-udledning med mindst 40 procent inden 2030, samt de stramme krav til svovl-udledningen, der træder i kraft næste år, mener han.

»Førhen kunne skibsbranchen sige, at sejl var for upraktiske og derfor uinteressante. De havde andre ting. Nu er den maritime branche lige pludselig i en situation, hvor den bliver nødt til at tage alt det her i betragtning,« siger han.

Og RoRo-skibe, især dem, der fragter passagerer, er oplagte at udstyre med vindkraft, fortæller Hans Otto Kristensen.

»Modsat container-skibe kan tank-, bulk- og RoRo-passagerskibe lettere udstyres med sejl, fordi det øverste dæk forbliver det samme under hele sejladsen, uden at der placeres last,« siger han.

Læs også: Roterende sejl skal mindske skibsfartens brændstofforbrug

Accepterer at farten må sænkes

Samtidig mener han, at branchen efterhånden har accepteret, at farten må sænkes. I Neoliners tilfælde betyder sænkningen fra 15 til 11 knob en halvering af energiforbruget.

En topfart på 15 knob er ellers mulig med den supplerende 4.000 kW motor, som skal benytte lavsvovlholdig Marine Gasoil (MGO). Den skal dog kun benyttes, når vinden mangler, og skibet skal manøvrere ind og ud af havnen, fortæller Neolines administrerende direktør, Jean Zanuttini, ifølge mediet Freightwaves.

»Hvis vi ikke finder vinden, hvilket er sjældent, men kan ske, så kan vi lappe det resterende med motoren,« siger Jean Zanuttini ifølge Freightwaves.

Hans Otto Kristensen er dog skeptisk over for idéen om at benytte sejl som primær drivkraft.

Læs også: Rederier vil sætte sejl på fragtskibene

»Flettner-rotorer, sejl osv. bliver kun et supplerende drivmiddel i fremtiden. Et absolut ikke-utopisk alternativ, som er løftet op i en højere klasse af seriøsitet på grund af de skrappe CO2-reduktionskrav, som er blevet indført,« siger han.

Neoliner-skibet skal udstyres med fire sammenfoldelige rigge hver med en sejloverflade på 1.000 kvadratmeter. Konventionelle sejl er udfordret i forhold til eksempelvis flettner-rotorer, fordi et større mandskab typisk vil være nødvendige for at betjene dem, fortæller Hans Otto Kristensen.

»Mandskabsbehovet taler imod konventionelle sejl, men der er meget af det her, som vil kunne automatiseres, og nye, mindre mandskabskrævende sejl er under udvikling,« siger han.

Hvor automatisk og mekanisk sejladsen skal være i Neoliners design, oplyser virksomheden ikke. De forventer dog et mandskab på 14 mand, hvilket ifølge Hans Otto Holmegaard Kristensen svarer til en typisk minimumsbesætning på større fragtskibe uden sejl.

Se skibet i 3D-animeret aktion her.

Emner : Skibe
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et af de andre store (men ofte oversete) problemer er så vidt jeg ved støjniveauet som kan være voldsomt og som udgør et betydeligt problem - ikke mindst for havpattedyrene som hvaler og delfiner. Dette må vel forventes at falde betydeligt når et skib primært anvender sejl. Så sejl bidrager dermed til at mindske/løse to væsentlige miljøproblemer.

  • 15
  • 0

Hvorfor nævnes renault - biler, det er kun hundrede biler om året i tre år talen er om.

Med to skibe der sejler pendulfart, er det kun nogle få stykker der skal med, fordelt over året.

Det lyder lidt som grønt reklame-stunt, at være først at skrive kontrakt.
Dog fint nok om det kan trække store aktører med.

Man må sandelig håbe at efterfølgende kontrakter har mere kød på, så miljøvenlige skibe med sejl kan vinde indpas.

  • 13
  • 2

Transport og krydstogt skibe skal da forsynes med åre og roere.

Det kan løse både CO2 udslip og partikkel forurening.
Ingen støj fra motor og skruer, omend trommen der holder rytmen måske kan forstyrre?
Arbejdsløsheds problemer kan også løses og Dansk Folkedanser Parti, vil sikkert foreslå brugen af flygtning og udviste på tålt ophold.

Krydstogskibe kan tilbyde motions- og slanke-ture, måske kombineret med et S & M tema.

Eller vi kan bygge skibe drevet af noget der faktisk fungerer, som atomkraft!

  • 5
  • 24