Sejlivede skandinaviske nåletræer overlevede istid
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sejlivede skandinaviske nåletræer overlevede istid

Forskning fra blandt andet Københavns Universitet viser nu, at nogle nåletræer - mod forventning - overlevede i det barske klima under den sidste skandinaviske istid. Forskere har hidtil troet, at istiden tog livet af alle træer i Skandinavien, og at træerne først begyndte at vende tilbage, da klimaet blev mildere for omkring 9.000 år siden.

Derfor har forskerne også troet, at den skandinaviske nåleskov stammer fra den sydlige og østlige del af Europa, som var isfri under den sidste skandinaviske istid. Men de nye resultater omskriver den historie.

»Vores resultater viser, at ikke alle træerne i den nuværende skandinaviske nåleskov har de samme stamfædre, som vi hidtil har gået og troet. Der var grupper af gran og fyr, som overlevede det barske klima i små isfrie lommer, eller i refugier, som vi kalder det, i titusindvis af år og dermed var i stand til at sprede sig, da isen trak sig tilbage,« forklarer en af de danske forskere bag undersøgelsen, ph.d. Tina Jørgensen fra Grundforskningscenter for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum. Hun fortsætter:

»Andre gran- og fyrretræer har deres ophav fra de sydlige og østlige isfrie områder i Europa. Derfor kan man godt tale om 'de originale' og 'introducerede' naturlige arter af nåletræer i Skandinavien,« siger Tina Jørgensen.

Kan give økonomiske gevinster

Men resultaterne kan ikke kun bruges til at kaste nyt lys over den skandinaviske nåleskovs oprindelse. Ifølge professor Eske Willerslev, der også står bag undersøgelsen, kan resultaterne vise sig at få økonomisk betydning for blandt andet plantageejere.

»Vi ved nu, at der er to typer naturligt forekommende grantræer i Skandinavien. Disse to træer har en meget forskellig historie og må derfor også forventes at have forskellige kvaliteter - for eksempel i vedets hårdhed og lignende. Førhen troede vi, at forskelle mellem naturligt forekommende grantræer i Skandinavien skyldes simple individuelle variationer. Nu vil vi kunne fastslå, hvis sådanne forskelle knytter sig til den ene eller anden grantype, ved hjælp af en simpel dna-test. Det vil få stor betydning for plantageejere og andre, som ønsker at dyrke gran med bestemte kvaliteter«, siger Eske Willerslev.

De danske forskere er sammen med svenske og norske kolleger kommet frem til resultaterne ved at undersøge dna i moderne grantræer, og det viser tydeligt to forskellige typer i Skandinavien. Oven i det har forskerne analyseret gammelt dna og rester af makrofossiler.

Materialet stammer fra to steder i Norge. Det ene er øen Andøya, der var en isfri lomme under istiden. Her har forskerne fundet materiale, der er mellem 17.700 og 22.000 år gammelt. Det andet sted er Trøndelag i det centrale Norge, hvor nåletræerne sandsynligvis har overlevet på klippestykker og jord, der ragede op over isen, så træerne kunne fæste rod og gro i det ellers barske klima.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tidligt på sommeren kan man se gule bælter af pollen langt ude på havet, vistnok fra nåletræer. Der må vel ske en voldsom opblanding af gener fra præ-istidsarter med senere arter, på grund af vindbaseret pollendeling over store afstande?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten