Sejlads på land sætter ny verdensrekord: Horonuku kører på udtørret sø med over 220 kilometer i timen
»Vi klarede lige over 220 kilometer i timen, så jeg er ret begejstret.«
Sådan siger den professionelle sejler Glenn Ashby fra holdet Team New Zealand i en YouTube-video.
Han er netop trådt ud af fartøjet Horonuku på den udtørrede sø Lake Gairdner i det sydlige Australien omkring 440 kilometer nordvest for storbyen Adelaide.
Og der er god grund til at være begejstret.
- emailE-mail
- linkKopier link

- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Njahh - jeg accepterer helt fint din analogi, men den primære funktion af "haleplanet" svarer til skødet på et storsejl. Se evt. #4. Men i og med den styrer AOA, kan den selvfølgelig få "sejlet" til at stalle (eller lade være) 😉Haleplanet fungerer som haleplan plejer - altså sikrer at 'flyet' går ligeud og ikke staller.
Faktisk er det også muligt at stalle "sejlet" den "forkerte vej", hvilket vil give en voldsom bremsende effekt. Hvorvidt konstruktionen er designet til at kunne (holde til) dette, ved jeg ikke.
Styringen af "fartøjet" (ligeud) foregår ved at dreje på forhjulet.
Men: Det kunne være superinteressant at få et virkelig dybtgående indblik i konstruktionen og tankerne bag den - meeeeen det er sgu' nok ret hemmeligt endnu.
Det ser ud som om, udriggeren er til luv, mens rekorden bliver slået (styrbord halse). Det må betyde, at det oprettende moment kommer fra ballast i "sidepod'en" eller aerodynamisk fra vingen ud til denne? Det virker lidt som en ustabil balance.
For den er udformet som en kombination af en proa, og et svævefly, der har fået skåret den ene vingetip af og så er monteret lodret stående. Haleplanet fungerer som haleplan plejer - altså sikrer at 'flyet' går ligeud og ikke staller.
over den lidt mærkelige konstruktion af "sejlet":
Den mintgrønne flap, der sidder på en pind på trailing edge, er i virkeligheden en "servoflap", som er det, man styrer vingens AOA med. Dvs at vingen roterer helt frit om sit leje i bunden og udelukkende er styret af den rotationskraft, der kommer gennem pinden fra flappen. Lidt samme princip som f. eks. krængeror på større fly, før de blev rent servostyrede.
Det er rigtigt smart forstået på den måde, at AOA forbliver konstant, når der kommer små udskridninger med bagenden, vingen vil hele tiden beholde samme vinkel i forhold til vinden - ikke i forhold til fartøjet.
Princippet (og meget af det øvrige) er for øvrigt en direkte kopi af den tidligere rekordholder Greenbird.
Det bliver spændende at se, hvor højt barren kommer op denne gang 👍
Ikke helt Svend - den helt store udfordring for alle højhastigheds (hurtigere end vinden) vinddrevne “fartøjer” er afdrift, eller rettere muligheden for at optage de enorme tværrettede kræfter fra “sejlet” uden at begynde at skride sidelæns.
Hvis du ser videoen, vil du også se, at den hele tiden kører på (eller over) grænsen til at skride ud med bagenden.
Det er derfor sejlbåde har en kølflade og isbåde super skarptslebne skøjter.
Et skinnebaseret fartøj ville helt sikkert have bedre muligheder, men det bliver kompliceret at flytte sporet, hver gang vinden drejer. 😉
Hvis du regner på artiklen opnår de et “glidetal” (fart til vindhastighed-relation) på omkring 5,5 og det er så vidt jeg ved en rekord?
Selvfølgelig kan konceptet ikke bruges til praktisk transport - men som gammel sejle hurtigere end vinden fanatiker, synes jeg, det er sindssygt interessant 😃
Det kan vel sammenlignes med et fly uden motor, der blot glider ned mod Jorden.
Deres optimale hastighed er vel omkring 300 til 500km/t ved en glidevinkel på 1:10 eller 1:20.
Den nye verdensrekord er slået med en vindhastighed på blot 11 sekundmeter svarende til 39,6 kilometer i timen, mens vinden under den tidligere verdensrekord blæste med over 48 kilometer i timen.
Det lidt flot at kalde det transport, men måske - dog bliver det vanskeligt at "krydse". som man skal mod vinden. Egner sig ikke til motorveje; det vil ihvert fald være livsfarligt, hvis på kryds ricikerer at blive torpederet af en modkørende med 220km/t.
Men rart at se TM gøre sig i den tudsegamle journalistdisciplin: sportsreportage. (I meget gamle dage var 101 for nye i faget; det er overkommeligt at tjekke, om aspiranten har fået det hele med;)
Der er et stykke vej til den kvalificere STEM-historie, som mange forventer, men få mestrer.