Sejlads på land sætter ny verdensrekord: Horonuku kører på udtørret sø med over 220 kilometer i timen

Plus16. december 2022 kl. 18:136
Sejlads på land sætter ny verdensrekord: Horonuku kører på udtørret sø med over 220 kilometer i timen
Fartøjet Horonuku har netop slået ny verdensrekord i sejlads på land. På maori, der er den oprindelige newzealandske befolknings sprog, betyder Horonuku 'glider hurtigt hen over land'. Illustration: Team New Zealand.
Holdet bag en ny verdensrekord forventer at kunne komme op i endnu højere fart under bedre vindforhold.
Artiklen er ældre end 30 dage

»Vi klarede lige over 220 kilometer i timen, så jeg er ret begejstret.«

Sådan siger den professionelle sejler Glenn Ashby fra holdet Team New Zealand i en YouTube-video.

Han er netop trådt ud af fartøjet Horonuku på den udtørrede sø Lake Gairdner i det sydlige Australien omkring 440 kilometer nordvest for storbyen Adelaide.

Og der er god grund til at være begejstret.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
18. december 2022 kl. 12:08

Haleplanet fungerer som haleplan plejer - altså sikrer at 'flyet' går ligeud og ikke staller.

Njahh - jeg accepterer helt fint din analogi, men den primære funktion af "haleplanet" svarer til skødet på et storsejl. Se evt. #4. Men i og med den styrer AOA, kan den selvfølgelig få "sejlet" til at stalle (eller lade være) 😉

Faktisk er det også muligt at stalle "sejlet" den "forkerte vej", hvilket vil give en voldsom bremsende effekt. Hvorvidt konstruktionen er designet til at kunne (holde til) dette, ved jeg ikke.

Styringen af "fartøjet" (ligeud) foregår ved at dreje på forhjulet.

Men: Det kunne være superinteressant at få et virkelig dybtgående indblik i konstruktionen og tankerne bag den - meeeeen det er sgu' nok ret hemmeligt endnu.

Det ser ud som om, udriggeren er til luv, mens rekorden bliver slået (styrbord halse). Det må betyde, at det oprettende moment kommer fra ballast i "sidepod'en" eller aerodynamisk fra vingen ud til denne? Det virker lidt som en ustabil balance.

5
18. december 2022 kl. 11:32

For den er udformet som en kombination af en proa, og et svævefly, der har fået skåret den ene vingetip af og så er monteret lodret stående. Haleplanet fungerer som haleplan plejer - altså sikrer at 'flyet' går ligeud og ikke staller.

4
18. december 2022 kl. 09:52

over den lidt mærkelige konstruktion af "sejlet":

Den mintgrønne flap, der sidder på en pind på trailing edge, er i virkeligheden en "servoflap", som er det, man styrer vingens AOA med. Dvs at vingen roterer helt frit om sit leje i bunden og udelukkende er styret af den rotationskraft, der kommer gennem pinden fra flappen. Lidt samme princip som f. eks. krængeror på større fly, før de blev rent servostyrede.

Det er rigtigt smart forstået på den måde, at AOA forbliver konstant, når der kommer små udskridninger med bagenden, vingen vil hele tiden beholde samme vinkel i forhold til vinden - ikke i forhold til fartøjet.

Princippet (og meget af det øvrige) er for øvrigt en direkte kopi af den tidligere rekordholder Greenbird.

Det bliver spændende at se, hvor højt barren kommer op denne gang 👍

3
17. december 2022 kl. 08:47

Ikke helt Svend - den helt store udfordring for alle højhastigheds (hurtigere end vinden) vinddrevne “fartøjer” er afdrift, eller rettere muligheden for at optage de enorme tværrettede kræfter fra “sejlet” uden at begynde at skride sidelæns.

Hvis du ser videoen, vil du også se, at den hele tiden kører på (eller over) grænsen til at skride ud med bagenden.

Det er derfor sejlbåde har en kølflade og isbåde super skarptslebne skøjter.

Et skinnebaseret fartøj ville helt sikkert have bedre muligheder, men det bliver kompliceret at flytte sporet, hver gang vinden drejer. 😉

Hvis du regner på artiklen opnår de et “glidetal” (fart til vindhastighed-relation) på omkring 5,5 og det er så vidt jeg ved en rekord?

Selvfølgelig kan konceptet ikke bruges til praktisk transport - men som gammel sejle hurtigere end vinden fanatiker, synes jeg, det er sindssygt interessant 😃

2
16. december 2022 kl. 21:43

Det kan vel sammenlignes med et fly uden motor, der blot glider ned mod Jorden.

Deres optimale hastighed er vel omkring 300 til 500km/t ved en glidevinkel på 1:10 eller 1:20.

1
16. december 2022 kl. 20:40

Den nye verdensrekord er slået med en vindhastighed på blot 11 sekundmeter svarende til 39,6 kilometer i timen, mens vinden under den tidligere verdensrekord blæste med over 48 kilometer i timen.

Det lidt flot at kalde det transport, men måske - dog bliver det vanskeligt at "krydse". som man skal mod vinden. Egner sig ikke til motorveje; det vil ihvert fald være livsfarligt, hvis på kryds ricikerer at blive torpederet af en modkørende med 220km/t.

Men rart at se TM gøre sig i den tudsegamle journalistdisciplin: sportsreportage. (I meget gamle dage var 101 for nye i faget; det er overkommeligt at tjekke, om aspiranten har fået det hele med;)

Der er et stykke vej til den kvalificere STEM-historie, som mange forventer, men få mestrer.