

Mens de danske energiøer endnu ikke er nået til udbudsfasen, er en anden dansk energikilde drejet ud i overhalingsbanen.
Den blev sparket i gang i 2008 af seks venner, der en dag under deres fælles ølbrygning diskuterede, hvordan de bedst kunne bidrage til klimakampen. Og da de havde god forstand på atomfysik, virkede det oplagt at bygge en dansk atomreaktor.
Siden da er det gået stærkt i vennernes lokaler i Københavns nordvestkvarter. Ambitionen er et kommercielt a-kraftværk i 2028. Og så lige at blive verdens største firma.
Vi har haft en af stifterne i tv-studiet til at fortælle om teknologien, planerne, håbet og forhindringerne. Troels Schönfeldt er i tidligere direktør i Seaborg og står i dag for udvikling samt strategi.
Se de første ti minutter af programmet her og hør, hvordan Seaborg vil få reaktoren til at virke.
For at se indholdet skal du opdatere dine cookie-indstillinger.
- Denne artikel
- Japan afskaffer loft: Nu må atomkraftværker driftes i over 60 år
- Dansk atomkraftudvikler i brev til regeringen: Glem fortiden og kig fremad
- EU kaster nu penge efter dansk atomkraft-udvikler
- Dansk atomkraftudvikler indgår aftale med koreansk industrigigant
- Seaborg-spinoff vil tilbyde storskala energilagring til halv pris af konkurrenterne
- Dansk teknologiudvikler får godkendt avancerede flydende atomkraftværker
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Kære alle
Så har vi haft 90 minutter med Troels Schönfeldt. Vi nåede hele vejen omkring teknologien, udviklingen, risici, forhindringer, fordele - og hvorfor Seaborg bliver i Danmark. Der var mange spørgsmål fra seerne, og en del fik vi med i udsendelsen. Se de første 10 minutter her i artiklen og få det hele on demand gennem linket. God fornøjelse
Henrik Heide Debatredaktør
Kære alle
Så har vi haft 90 minutter med Troels Schönfeldt. Vi nåede hele vejen omkring teknologien, udviklingen, risici, forhindringer, fordele - og hvorfor Seaborg bliver i Danmark. Der var mange spørgsmål fra seerne, og en del fik vi med i udsendelsen. Se de første 10 minutter her i artiklen og få det hele on demand gennem linket. God fornøjelse
Henrik Heide Debatredaktør
Det var lettere underholdende at se webcasten med den entusiastiske udvikler. Jeg sidder bare lidt tilbage med en følelse af : "Kejserens nye fugle på taget"... Jeg manglede billeder af hardware... svedig stål og glødende "lava" ( floursalte) . Da jeg for 46 år siden startede vingeproduktion; først til selvbyggere og senere til Vestas og de andre... var der én faktor, der gjorde en forskel: Da de første vinger var leveret fik jeg et ansvar overfor kunderne - Først da blev det alvor. Derfor: det er fint med dristige investorer og 150 ansatte på kontorer og laboratorier, det tæller bare ikke rigtig før det første anlæg er leveret og i drift, og kunden er tilfreds.
En flok friske folk på Tvind kunne bygge en 1 MW mølle i 1975-78 - så sku det vel også ku la sig gøre at bygge en 200 MW a-kraft prototype et sted i Asien - 50 år senere, med ildsprudlende investorer og et koreansk skibsværft i ryggen... og en brændvarm klimadagsorden...
(Min egen mening om denne sikkert sikrere form for A-kraft holder jeg for mig selv i denne tråd)
Erik Grove-Nielsen
Nu har Troels jo selv udtalt, at atomkraft er irrelevant i det danske energisystem. Så mon ikke han tænker i andre geografiske placeringer.
Hvad koster 1 KWH sammenlignet med sol og vind.
Spørgsmål på forhånd:
- Vil CMSR være bemandet og serviceret efter lasttimer? Altså vil CMSR'en LCOE i mindre/højere grad være koblet til kapacitets faktoren end den kendte Gen-III teknologi er det idag?
Årsag: Det er kendt at konventionel akraft har stor andel faste omkostninger, og at LCOE skalerer tæt på direkte omvendt proportionalt med kapacitetsfaktoren. Dette gør Gen-III integation i elnet med meget VE en svær opgave økonomisk.
Hvis CMSR har reelle driftsbesparelse ved nedregulering, så vil dette hjælpe på integrationen af reaktoren ifht. GEn-III.
Det er ikke en diskussion om for eller imod a-kraft generelt. Det er en vigtig diskussion. Men lad os her bruge lejligheden til at fordybe os i Seaborgs projekt.
Nu starter Troels Schönfeldt debatten med at postulere: "Men jeg lover, at vi er færdige før energiøerne. Vi går efter at være i kommerciel drift i 2028". Og postulatet er redigeret som del af overskriften. Hvis man ikke vil en debat for eller imod a-kraft generelt, vil jeg anbefale at holde igen med stikpillerne. Det er ikke at jeg føler stort behov for debatten, men Troels Schönfeldts postulat er alligevel lidt overrakende da han tidligere har pointeret at Danmark var et vindmølle land (her parafraserer jeg Troels Schönfeldt) og at Saeborg, og atomkraft, har sit umiddelbare hovedmarked i Sydøstasien.https://www.altinget.dk/forsyning/artikel/atomkraft-direktoer-danmark-kan-gaa-forrest-i-udviklingen-af-ny-atomkraft
Samtidig erfarer vi at Saeborg har indgået kæmpeaftale i Sydkorea, hvor blandt andet stor samarbejdspartner er lokaliseret.
Ovenstående bringer mig frem til følgende spørgsmål:
Hvorfor vælger en CEA, som i ugevis ikke får meget søvn, at afsætte tid til et seminar et sted hvor markedet ikke ligger?
Hvorfor vælger Saeborg at fastholde tilstedeværelse i Danmark, og hvis ikke hvornår flytter man ud?
Mht placeringen på en pram. Skyldes det en teknologisk årsag eller en administrativ, da skibe kan undgå nationale regelværk?
#15 > Hvorfor vælger en CEA, som i ugevis ikke får meget søvn, at afsætte tid til et seminar et sted hvor markedet ikke ligger?
Man skal bruge medarbejdere, samarbejdspartnere, underleverandører, salgskanaler, driftspartnere osv.
https://world-nuclear-news.org/Articles/SMRs-considered-for-Indonesian-fertiliser-plant Aalborg CSP, Alfa Laval og Topsoe er tre oplagte partnere, men DTU, Vestas, Ørsted, Grundfos, Danfoss, FLS, diverse entreprenørselskaber, rådgivningsvirksomheder, pensionsfunde og andre investeringsselskaber har alle noget at byde ind med.
Hvis Seaborg og Copenhagen Atomics i høj grad bruger danske medarbejdere og samarbejdspartnere, så kan GEN-IV blive det nye danske erhvervseventyr, større end vind, farma, norsk olie, norske laks og danske svin.
Men lad os her bruge lejligheden til at fordybe os i Seaborgs projekt.
Hørt !
Som mange andre med 9-16 arbejde har jeg desværre ikke muligheden for at deltage live.
Mht spøgsmål, så ville jeg være specielt interesseret i følgende:
Oprensning af salt: Hvem skal i praksis stå for dette - og hvor. Hvad er status på procestrrinnene, er de gennemprøvede, eller er det noget man regner med at have 12 år til på bagkant efter kritikalitet af første reaktor?
Materialevalg: Floursalte, højt neutronflux og høje temperaturer er skrappe sager. Hvilke materialer er valgt og hvilke test har de gennemgået indtil videre? Neutronflux kan man købe sig til, rødglødende slat kan man lave i baghaven, men kombinationen vil kræve en fungerende MSR.
mvh
Hvordan styrer man det smeltede salt? Hvorfor er maritime myndigheder bedre til at godkende atomkraft? Hvilke komponenter skal udvikles?
Med de tidslinier er det forhåbentlig helt færdige med at udvikle komponenterne?
Hvad hvis/når der sker ulykker til havs? Hvordan renses det smeltede salt for radioaktive stoffer?
Jeg savner en sober diskussion af, hvad vi gør af det radioaktive affald både fra minedriften og efter endt drift af kraftværket.
Oplagt. Det kan du spørge Troels om den 2. juni
Jeg savner en sober diskussion af, hvad vi gør af det radioaktive affald både fra minedriften og efter endt drift af kraftværket.
Jeg savner så til gengæld en sober sammenligning imellem den potentielle skade man påfører miljøet med atomkraft og business as usual (a.k.a. afbrænding af kul).
Alle mønter har en miljømæssig bagside - selv veganske avokadoer.
Hvis vi sætter sagen på spidsen, så er punktforureninger med tailings og eventuel radioaktivt affald da langt at fortrække, frem for de gigatons af affald der fløjter ukontrolleret rundt i atmosfæren og truer med at kvæle verdenen i varme.
Hvis tailings og affald fra minedrift er en reel bekymring for dig, så skæv lidt til kobber. https://www.theguardian.com/us-news/2021/nov/09/copper-mining-reveals-clean-energy-dark-side
Vi har ikke længere tiden til at søge efter perfektion, alt hvad vi kan gøre her og nu er et søge de løsninger der skader miljøet mindst muligt.
Og i samme ånd: Hvis vi ikke kan undgå affald: Er det så ikke bedre at have det på en losseplads, hvis alternativet er at affaldet er spredt over det hele?
Det er så vist en gammel diskussion. Så et sted at al det atom affald alverdens A-kraft værker nogensinde har lavet har et rumfang der svarer til 2/3 af Empire State Building.
Jeg tænker vi måske hellere skulle lade være med at bekymre os så meget og se muligheder i stedet. Eksempelvis de A-kraft reaktorer der genbruger affald fra gamle A-kraft værker, selvom det stadig er radioaktivt bagefter bliver der jo ikke mere af det samlet set. Eller regne med at lægevidenskaben får styr på effekterne af PFAS og i det hele taget løbende bliver bedre til at håndtere følgerne af det vi går og laver.
Og tiden går som den altid har gjort, og vi har masser af den. Dommedagsteorier vil der altid være, men det er et valg hvor meget man vil lade sig styre af den slags. Man kunne jo også argumentere, at hvis det allerede er for sent at gøre noget ved CO2 udledningerne kan vi jo bare blive ved med at brænde alt muligt fossilt af. Eller vi kan opføre os fornuftigt og erstatte det fossile med det, som det teknisk er muligt, i den hastighed vi har råd til det, som vel også er det som der i øvrigt er bred politisk konsensus om.
Empire State Building har et volumen på 37 million cubic feet, eller ca. 104.772 m3.
Der var i 1994 produceret 500 milioner tons talings fra uranium minedrift (idag er tallet ca. 1200 milioner tons talings). Der går ca. 2,83 tons talings på en m3. Dette betyder, at tailings fra uranproduktionen fylder ca. 424 millioner m3, eller ca. 4046 gange Empire State Building .
bonus oplysning:some 70% of the radioactivity originally present in the ore is left in the tailings. Because thorium and radium have long halflives, and also because of the presence in the tailings of residual uranium which also has a very long half-life (hundreds of millions of years), the tailings will remain radioactive for practically an indefinite period.https://www.iaea.org/sites/default/files/publications/magazines/bulletin/bull23-2/23204683335.pdf
eller ca. 104.772 m3
Der er vist røget en decimal et sted. 37 millioner cubic feet er godt 1047723 m3, altså en faktor 10 højere.
Tailings har (iflg Googling) en density på 1.7g / cm3: Dvs. 1700 kg/m3.
Så hvis vi holder fast i din mængde på 1200 millioner tons tailings, så giver det 706 millioner m3 materiale svarende til ca. 674 * Empire State Building.
Men de er jo gravet op fra et sted, så det sted må vel have hulrum nok til at holde materialet. Det kræver nogen planlægning, således det er muligt at replacere tailings i den anden ende af hullet hvor man graver, og så vil det være en fordel om det ikke er en åben minedrift vil jeg gætte på.
Because thorium and radium have long halflives, and also because of the presence in the tailings of residual uranium which also has a very long half-life (hundreds of millions of years), the tailings will remain radioactive for practically an indefinite period
Til gengæld så er strålingen ikke meget højere end den vi naturligt lever med.
Lang halveringstid betyder tilsvarende svag stråling.
Med de sammenhænge kan mængden af affald have mindre betydning, man skal vel se på stråling/kg. (Bq/kg)
Hvis tailings og affald fra minedrift er en reel bekymring for dig, så skæv lidt til kobber. https://www.theguardian.com/us-news/2021/nov/09/copper-mining-reveals-clean-energy-dark-side
Jeg er sådan set enig i det der med, at a-kraft nok er at foretrække frem for kul. Men uanset om det er VE eller A-kraft, så vil man vel også spare en masse kulminer = min minesvineri.
Og jeg tænker IKKE, at vi kommer til at spare voldsomt på kobberminerne ved at bygge A-kraft, med mindre det kun er til erstatning for nuværende elproduktion. Hvis vi skal elektrificere samfundet, skal vi nok bruge en masse ledende materiale uanset valg af energikilde.
En skam at jeg har et andet møde der...
Men hvor er det trættene at de sammenligner med energiøerne. Det er jo umulige sammenligninger. Det er ikke opførelsen af energiøerne der tager tid. Det er alt det politiske arbejde, med at finde ud af hvor de skal ligge, hvem der skal bygge dem, hvordan de skal finansieres og hvor store de skal være. Hvis Seaborg havde en færdig 800 MW reaktor på en pram, klar til at leverer i de indre danske farvand, eller blive tilsluttet et tilfældigt sted langs den danske kyst, så ville de heller ikke få tilladelse til at tilslutte den inden Energiøerne var færdige... At det går hurtigere i Vietnam, det kan ikke komme bag på nogen...
Jeg håber det lykkes, jeg håber de får disse pramme i vandet og at der kommer bare lidt penge i retningen af Danmark...
Hej Michael Vi giver også mulighed for at se det on demand efterfølgende. Men så kan man selvfølgelig ikke stille Troels spørgsmål :o) vh Henrik Heide
Super spændende, men næste gang skal det lige arrangeres på et tidspunkt hvor jeg ikke skal på den årlige golf-udflugt med herreklubben. :-(
Håber også de danske maritime myndigheder er åbne for godkendelser af systemet, lyder som om det passer fint til installation nær de større danske byer som jo ligger ved vandet, og være et mere CO2 venligt supplement til sol og vind end det kul og gas vi har i dag, og som diverse PtX fantasier vist ikke kan afvikle behovet for.
Nu skal der udvikles Ptx. uanset..