Vi ved det jo egentlig godt.
Altså, at vi mennesker kun har eksisteret i et splitsekund af Jordens historie, og alt omkring os er i evig forandring.
Men når geofysikere går i gang med at regne på kontinenternes bevægelse, så bliver det pludselig meget tydeligt.
Og det er præcis, hvad forskere fra Curtin Universitetet i Australien har gjort.
De har kørt en række 4D geodynamiske simuleringer på en supercomputer af kontinenternes bevægelse gennem Jordens historie, og når de fremskriver bevægelserne, så ser de et nyt kontinent forme sig.
Ikke lige om lidt.
Men om 280 millioner år fremgår det af en artikel i National Science Review.
Kontinentet er døbt Amasia, fordi det er en sammensmeltning af Amerika og Asien.
For 45 mio. år siden løsrev Australien sig fra Antarktis, og det kommer til at spille en særlig rolle i formationen af Amasia. I øjeblikket bevæger det sig med det ‘rasende’ fart af syv centimeter om året mod Asien:
I sig selv er det ikke overraskende, at et nyt superkontinent vil opstå i fremtiden.
Jordens kontinenter har i milliarder af år været samlet som puslespilsbrikker i et utal af kombinationer, og vor kære Moder Jord har været vidne til mange superkontinenter som Rodonia og Columbia (Nuna).
I dag lever vi for eksempel i efterdønningerne fra superkontinentet Pangaea, som blev formet for 335 mio. år siden og gik i opløsning omtrent samtidig med dinosaurernes opblomstring.
Geologer har længe diskuteret, hvilke kræfter, der driver dannelsen af superkontinenterne, og præcis, hvordan og hvornår de bliver dannet. Et centralt stridspunkt er, om et fremtidig Amasia vil blive dannet ved introversion eller ekstroversion.
Introversion er en slags indadrettet bevægelse, hvor yngre oceaner som Det Indiske Ocean og Atlanterhavet skrumper ind. Ekstroversion er derimod en udadrettet bevægelse, hvor Stillehavet lukker sig.
Hos geofysikerne fra Curtin-universitetet er ekstroversion den vigtigste faktor, og det skyldes, ifølge forskerne, en overset faktor i dannelsen af superkontinenter, nemlig styrken af lithosfæren.
Lithosfæren er de øverste 100 kilometer af Jordens faste skorpe, og en stærk lithosfære vil øge dannelsen af superkontinenter ved introversion, mens det modsatte vil være tilfældet med ekstroversion.
På grund af Jordens langsomme nedkøling gennem tiden, så er lithosfæren blevet svækket. Derfor forudser forskerne, at Amasia dannes hovedsageligt ved ekstroversion.
I øjeblikket er de tektoniske plader allerede i fuld gang med at opfylde profetien om et kommende Amasia.
Hvert år smutter få centimeter af verdens største tektoniske plade, Stillehavspladen, ned under den Eurasiske og Indo-Australske plade og gør Stillehavet mindre og mindre.
Om 200 millioner år vil Nordamerika smelte sammen med Asien i en periode med stigende jordskælv.
Hvordan verden vil se ud til den tid, kan vi kun gisne om, men forskerne ved Curtin-universitetet har regnet på det og forudser en verden med et markant lavere havniveau og høje temperaturer i midten af et ellers tørt superkontinentet, der vil huse en mindre biodiversitet end i dag.
