Det har affødt mange store diskussioner - veritasium har en sjov video om det: <a href="https://www.youtube.com/watch?v=jyQwgBAaBag">https://www.youtube.com/wa…;

Her er en ny, meget interessant video:

https://youtu.be/vS0TuIPoeBs

Advarsel! Totalt OT.

#9 m.fl.: Hasighed på plat læns?Flere har været i tvivl om en båds (stor eller lille!) hastighed på plat læns ved brug af drage (af en eller anden form) kan bliver > vindhastigheden. Forudsætningen er enkel => Dragen virker som en spiler (som den omtalte i artiklen) og vindretning er parallel med bådens retning fra agter: DET ER IKKE FYSISK MULIGT!

Jeg tror, at mange af jer tænker på spilersejlads med vinden agten for tværs til tværs (eller endda foran for tværs som isbåd), men det er en helt anden historie! En god spiler kaptajn i en kapsejlads sejler i zik-zak og kan på denne måde som regel komme hurtigere frem end ved plat læns og ret kurs, og det skyldes jo, at vindhastigheden på spileren stiger voldsomt. Men om det lader sig gøre, afhænger bl.a. af bådtypen.

Hvis man insisterer på at sejle plat læns og bådhastigheden når vindhastigheden (hvilket kræver motor eller anden hjælp!), falder spileren slapt ned og trækker ikke! Det gælder også, selvom spileren er en drage eller lignende facon! Der sker jo det, at presset på spileren fra vindhasigheden falder, når bådens fart stiger, og kun hastighedsdifferencen mellem bådfart og vindhastighed virker som fremdrift.

mvh. en skibsingeniør og fritidssejler :-)

Ja - det har du da fuldstændig ret i - det var tænkt som kommentar til https://ing.dk/artikel/rotorer-sparer-25-procent-braendstof-kan-klare-dobbelt-orkan-243112

Det var dog en helt anden teknologi end den der er omtalt i denne artikel...

Scandlines har dog også monteret disse rotorsejl på 2 færger på ruten Gedser-Rostock:https://www.scandlines.dk/om-os/vores-gronne-agenda/vind-i-rotorsejlet/

Du må håbe på mindre klima-forandring og så op på isbåden med en kite.....</p>
<p>OG så sagde det SNIT da du kørte skøjterne over og klippe alle linierne :-)

Har faktisk for mange år siden bygget en sådan: - og været over 80 km/t i 7 m/s vind - det er sjovt - men isvintre bliver sjældnere og sjældnere

(har dog aldrig kørt linerne over) 😉

Hele min ungdom har jeg tilbragt på havnen i Vordingborg med at sejle traditionelle sejlbåde; men efter at jeg begyndte at windsurfe, gav det så meget mere action og fart, at jeg fik mit behov for den slags dækket på den måde, så nu vil jeg hellere have en motorsejler med en god kahyt og god dæksplads til bl.a. surfbræt og tovværk, end en sejlbåd, hvor det hele udelukkende er optimeret efter at gå på kryds, og alt andet er mere eller mindre ulemper.

Sorry for OT.

HVis du ser omtrent fra 8min i video så er der en god analogi til det med otte-taller vs. læns med højere VMG end vindhastigheden. Så derfor ville jeg nok sige ja. HAns forklaring i slutningen er også ret god. Dog ikke den mest sikre mavefornemmelse jeg har haft.

Som jeg ser det, kan dette dog ikke overføres til en kite, der kører en otte-taller eller spiral. Hele princippet i køretøjet er jo, at propellen ikke er en vindmølle, men en ventilator, der er aktivt drevet via kæden fra baghjulene. Det kan du imho ikke overføre til en kite.

Men igen: man skal passe på med at være for definitiv - som vist i denne tråd, kan det jo komme tilbage og bide dig i røven 😉

Kan man virkelig sejle hurtigere end vinden på (plat)læns med en drage? 😉 - jeg har ikke tænkt den helt igennem, men på mig virker det kontraintuitivt.

Ja, jeg er også skeptisk; men så vidt jeg kan se, er det det, SkySails illustrerer.

Det er dog muligt, at man ikke kan sejle hurtigere end vinden, men blot kan udnytte selv en ganske lille hastighedsforskel mellem skibet og vindhastigheden i flere hundrede meters højde. Den holder ialtfald, hvis man sammenligner med en vindmølle, hvilket SkySails-Power også gør. Stopper man vindmøllen, svarer det til en spiler, og man får kun en kraft proportional med selve vingens areal, hvilket ikke er ret meget. Sætter man derimod møllevingerne i bevægelse, får man en kraft næsten proportional med hele det overstrøgne areal.

<em>Jeg kunne godt tænke mig at udnytte det princip til en motorsejler, så man kunne slippe for den upraktiske dybe køl og høje mast.</em></p>
<p>Du får stadig brug for noget lateral plan for at forhindre afdrift, og et effektivt lateralplan er stadig high aspect

Ja, men trækket fra dragen går i retning af linernes forlængelse, og derved kan man ved passende ophængning trække til et fiktivt punkt under vandlinjen, så der ikke skabes krængning, kølen virker mest effektiv, og man evt. vil kunne benytte en let sænkekøl. Tænk også på hvor lille et finneareal, man kan klare sig med på et funboard til windsurfing.

- men ok, til en motorsejler, er det måske ikke så vigtigt at optimere på den part.

Ja, bare start motoren, når der ellers skulle krydses, og nyd så, at man kan gå helt ind under land og under broer uden at skulle slås med en dyb køl og en høj mast.

Det er et spørgsmål om, hvad man prioriterer. Hele min ungdom har jeg tilbragt på havnen i Vordingborg med at sejle traditionelle sejlbåde; men efter at jeg begyndte at windsurfe, gav det så meget mere action og fart, at jeg fik mit behov for den slags dækket på den måde, så nu vil jeg hellere have en motorsejler med en god kahyt og god dæksplads til bl.a. surfbræt og tovværk, end en sejlbåd, hvor det hele udelukkende er optimeret efter at gå på kryds, og alt andet er mere eller mindre ulemper.

Det er jeg (selvfølgelig) med på Nicolai 😉

Du må håbe på mindre klima-forandring og så op på isbåden med en kite.....

OG så sagde det SNIT da du kørte skøjterne over og klippe alle linierne :-)

Og det kan man på landjorden, hvis man må trække på hjulene, og det har kostet ret store vædemål at få det afgjort! MEn man skal tænke og vindens angrebsvinkel istedet for vinden i koordinatsystemet.

PS: For alt andt end langsomme sejlbåde, er der altid en kæmpe forskel på reel og relativ vindretning. Jeg har sejlet en del isbåd, og der kommer vinden (den relative) altid ca. 20 grader fra ret forfra - uanset hvad retning, man sejler.

PPS: Har set veritasium videoen for længe siden 😉

Kan man virkelig sejle hurtigere end vinden på (plat)læns med en drage? 😉 - jeg har ikke tænkt den helt igennem, men på mig virker det kontraintuitivt. Man ser aldrig nogen gå læns i kapsejlads med kite.

Det har affødt mange store diskussioner - veritasium har en sjov video om det:https://www.youtube.com/watch?v=jyQwgBAaBag

Det princip har SkySails brugt i årevis

Første gang den drage går i vandet, med 15-20knob og langt opskud, så er besparelsen vist spildt for de næste mange ture......

Det burde være lavt i Capex, men omvendt så slides stof ret hurtigt for noget som skal være +200 dage på søen om året. LH2, PtX, Wingsail, fletnet-rotor, MSR - der er muligheder. Eneste fordel for dragerne er deres "nemme" retro-fit option.

Hej Carsten:

blot i en meget smartere udgave med en 8-tal-formet dragebevægelse, som faktisk betyder, at man på læns kan sejle hurtigere end vindhastigheden.

Kan man virkelig sejle hurtigere end vinden på (plat)læns med en drage? 😉 - jeg har ikke tænkt den helt igennem, men på mig virker det kontraintuitivt. Man ser aldrig nogen gå læns i kapsejlads med kite.

Jeg kunne godt tænke mig at udnytte det princip til en motorsejler, så man kunne slippe for den upraktiske dybe køl og høje mast.

Mærsk var åbenbart ikke imponeret: https://www.offshore-energy.biz/maersk-tankers-sells-product-tanker-fitted-with-rotor-sails/

Det princip har SkySails brugt i årevis - både på fragtskibe: https://skysails-marine.com og til faste installationer: https://skysails-power.com - blot i en meget smartere udgave med en 8-tal-formet dragebevægelse, som faktisk betyder, at man på læns kan sejle hurtigere end vindhastigheden. Det er vigtigt ved fragtskibe, som har en ganske høj minimumshastighed. Problemet ved fragtskibe er også den meget spidse, relative vindretning ved andre kurser som følge af motorfremdriften.

Jeg kunne godt tænke mig at udnytte det princip til en motorsejler, så man kunne slippe for den upraktiske dybe køl og høje mast.

Er der nogen der kan regne på det?

Jeg vil TRO, at de 20% er ved absolut best case scenarie - og tallet kommer jo også fra producenten af dimsen - og lyder i mine ører mere som et send more money-signal 😉

Men lad os nu se, om denne installationscase spytter nogle resultater ud i den anden ende - jeg venter selv lidt at poste mine pensionspenge i firmaet.

Men: Dragesejl udvikler enorme kræfter, hvis de styres optimalt - sagde den gamle kitesurfer så.

Selv om 500 kvm selj er en del, så kan det næppe reducere forbruget ret meget på et skib på 21.000. tons. En sejlbåd på omkring 10 tons har omkring 100 kvm sejl. Er der nogen der kan regne på det?

Det var da en elendig film: Dragen ses kun at løfte lidt i skibet = 0 virkning Samt den er bag masten på et tidspunkt = bremsekraft. Vi mangler at se den trække på fuld kraft!!

Med en længde på 154 m, bredde på 28 m, og dybgang på 5,5 m fås et kassemål på 23.716 kubikmeter. Regnes med en blokkoefficient på 0,6 giver det en vægt på 14.230 ton.

De i artiklen opgivne 21.500 ton er skibets tonnage, som er et rummål, her 21.500 gross ton eller på dansk bruttotonnage.

Lasteevnen på 210.000 ton ville kræve en dybgang på måske 85 m. Der er tale om et mindre fragtskib, som transporterer lettere omfangsrige flydele. Bygget i 2004 til A380 programmet, men de laver vel andre fly nu, hvor A380 er fortid.