Se udstyret, der forbinder gasledningen på bunden af Østersøen

Skandi Arctic er skibet, der skal svejse de tre sektioner af gasledningen Nord Stream sammen. De to svejsninger foregår henholdsvis 80 og 110 meter under overfladen. Skibet har en besætning på 140 mand. Ud af dem arbejder de 65 med selve undervandsoperationen. Skandi Artic er bygget til at arbejde i høj sø og kan arbejde i op til seks meter høje bølger. Illustration: Daniel Rasmussen.

På kajen ved ligger en stump af Nord Stream gasledningen. Gasledningen består af tre sektioner. I den tykkeste sektion er stålrøret 41 mm tykt, den tyndeste er 27 millimeter. Udenpå er en betondækning af røret på mellem 110 og 60 milimeter. Illustration: Daniel Rasmussen.

Fra skibsbroen ombord på Skandi Arctic styrer officererne det 156 meter lange skib. Skibet har intet anker, men bestemmer sin position med GPS, og korrigerer derefter for strøm og vind ved hjælp af bovpropeller. Illustration: Daniel Rasmussen.

På dækket af Skandi Arctic er der installeret flere kraner og løftemekanismer. Besætningen bruger dem blandt andet til at sænke forskellige maskiner ned på bunden. Illustration: Daniel Rasmussen.

I lastrummet har Skandi Arctic en undervandsrobot, som kan fjernstyres fra skibet. Undervandsrobotten inspicerer blandt andet ledningerne under vandet. Illustration: Daniel Rasmussen.

I bunden af dykkerrobotten sidder to gribearme og et sæt kameraer, som sender billeder til kontrolrummet i skibet. Med to gribearme kan robotten udføre en lang række arbejdsopgaver under vandet. Illustration: Daniel Rasmussen.

I en lagerhal på kajen står det såkaldte svejsehabitat. Det er groft sagt en osteklokke, som Skandi Arctic sænker ned ovenpå de to rør, hvor de skal svejses sammen. Gasledningen skal sidde i det, der ligner en gribetang yderst til venstre på maskinen. Når osteklokken er placeret ovenpå gasledningen og dykkerne har kontrolleret at den sidder tæt, fylder skibet habitatet med gassen heliox. Når svejsehabitatet er fyldt med heliox, kan dykkerne kravle ind i habitatet via en lem i bunden og montere et svejseapparat. Illustration: Daniel Rasmussen.

Når svejserobotten er monteret, kører den på en skinne rundt om gasledningen. Bagefter skifter dykkerne svejsehovedet ud med et apparat, der kontrollerer svejsningen. Svejsningen tager 36 timer. Her er svejserobotten monteret på et stykke rør, som svarer til Nord Stream ledningen. Statoils repræsentant på stedet viser pressen rundt. Illustration: Daniel Rasmussen.

Her ses den såkaldte H-ramme på kajen. H-rammen løfter røret og flytte det på bunden af havet ved hjælp af gribetangen under den vandrette bjælke. Rammen her kan løfte 150 tons. Nogle gange ligger rørene så langt fra hinanden på havbunden, at H-rammen ikke kan flyttet røret nok af en omgang. Ved at hvile konstruktionen på gribetangen og røret kan kranen løfte benene og flyttet dem sidelens. På den måde kan H-rammen gå sidelæns krabbegang med røret. Illustration: Daniel Rasmussen.

Tilbage ombord på skibet finder vi dykke-kontrolcenteret. Hver krog af trykkammeret er videoovervåget, så sikkerhedsofficererne kan holde øje med, at dykkerne ikke viser symptomer på dykkersyge. Selv toilettet og køjerne er overvåget. Trykket i trykkammeret overvåges konstant af både et computerstyret automatisk system. Som en ekstra sikkerhed overvåger et uafhængigt analogt system også trykket. Systemet starter en alarm, hvis trykket falder uventet. Illustration: Daniel Rasmussen.

Trykammeret her er i omegnen af otte meter langt og to meter bredt. Her lever seks dykkere imens de arbejder i 14 dage under havet. Når turnussen er færdig, skal de opholde sig yderligere fire en halv dag i kammeret for at vende sig til atmosfærisk tryk igen. Illustration: Daniel Rasmussen.

Denne særlige redningsbåd indeholder sit eget trykkammer og er direkte forbundet med trykkammeret, hvor dykkerne opholder sig, når de ikke arbejder på havbunden. Hvis der for eksempel opstår brand ombord på Skandi Arctic, så kan dykkerne kravle direkte fra trykkammeret ombord på Skandi Arctic og op i den særlige redningsbåd. På den måde undgår dykkerne i en nødsituation at komme i atmosfærisk tryk, der er livsfarligt for dem. Illustration: Daniel Rasmussen.

Skandi Arctic har også sin egen skadestue ombord og en tilhørende læge. Derudover har dykkerne gennemgået et omfattende førstehjælpskursus, så de kan redde sig selv og deres kammerater, hvis der er brug for det. Illustration: Daniel Rasmussen.

Skandi Arctic har også sin egen helikopterplatform. Hvis et besætningsmedlem kommer alvorligt til skade, flyver helikopteren ham til nærmeste hospital. Derudover flyver den friske forsyninger ind til skibet, imens det undersøiske svejsearbejde står på. Illustration: Daniel Rasmussen.

Selvom livet ombord på Skandi Arctic foregår på åbent hav, så mangler besætningen ikke noget. Skibskokken sørger for, at besætningen får tre solide måltider hver dag. Køkkenet laver kun mad af friske råvarer. Besætningen kan desuden fornøje sig med både internetcafe, biografsal, sauna og motionscenter. Illustration: Daniel Rasmussen.