Se regnestykket bag ekstraregningen på flere milliarder

Merprisen for at drive rejsekortet for landets bus- og togselskaber løber op i 2,7 mia. kr. over 15 år, viser beregninger udført for Ingeniøren på basis af bl.a. et notat udarbejdet af en af hovedparterne bag rejsekortet, Movia.

Movias notat viser for første gang meromkostningerne ved rejsekortet for et af de deltagende selskaber. For Movia løber de op i 127 mio. kr. årligt, og her er interne omkostninger til f.eks. ekstra kundeservice og it ikke medregnet.

Betalingskorteksperten Henning N. Jensen, der har fulgt rejsekortprojektet tæt, har på Ingeniørens opfordring opstillet principper for, hvordan merudgiften skal regnes ud for samtlige bus- og togselskaber - tal, som altså ikke er offentligt tilgængelige.

Han understreger, at der er tale om store usikkerheder, også fordi Movia selv betragter sine skøn som usikre. Men hans bedste bud er, at DSB har meromkostninger på samme niveau som Movia, selv om DSB er større. Det er relativt billigere at installere udstyr på stationer end i busser. Samme princip gælder for Metroselskabet, mens de øvrige busselskaber må antages at have relative omkostninger som Movia.

Ud fra de principper lander den årlige ekstraregning på 302 mio. kr. i de første år. Men i de sidste ni år af kortets forventede levetid på 15 år falder Movias renter og afdrag på lånene til at etablere systemet. Efter samme princip løber de øvrige selskabers samlede ekstraregning på 15 år op i 3,9 mia. kr.

Fra det beløb skal trækkes besparelser på administration og vedligehold på grund af rejsekortet. De tal fremgår ikke af Movias notat. Midttrafik har derimod indreget dem i sine årlige netto-meromkostninger på 30 mio. kr. Ganges det op til landsplan efter principperne ovenfor, lander ekstraregningen for at drive rejsekort på de 2,7 mia. kr.