Ahh mon ikke det er 485 sekunder? Med et forbrug omkring 5700 l/s rækker de 2,8 mio liter i hvert fald ikke meget længere :)
I aften kl. 20 skal Nasas måneraket Space Launch System (SLS) stå sin afgørende prøve i en stresstest af de fire RS-25 motorer og deres gimbalstyring.
Følg med her:
Der er tale om det højeste rakettrin Nasa nogensinde har bygget, på hele 64 meter. Til sammenligning var måneraketten Saturn V’s førstetrin knap 43 meter højt.
Hvis det går godt, bliver der givet grønt lys for at sejle SLS-raketten videre til Florida inden slutningen af april for at koble den sammen med to sideboosters, det øvre rakettrin og Orionkapslen. Med andre ord; Hvis det går godt i aften, så er en afgørende knast fjernet for at få SLS-raketten til at flyve i år.
SLS-raketten har dog voldt Nasa en del udfordringer, og så sent som for to måneder siden blev en test afbrudt, fordi der var knas med dele af det hydrauliske system, der bruges til at bevæge motorerne i den såkaldte gimbalstyring. Siden oplevede ingeniørerne problemer med en ventil i brændstofsystemet med flydende ilt, men det skulle være fikset nu.
Nasa har et vindue på to timer til at gennemføre testen på Stennis Space Center, og testen starter med påfyldning af ikke mindre end 2,8 mio liter brændstof i form af flydende brint og flydende ilt, der vil være nedkølet til henholdsvis minus 253 grader celsius og 183 grader celsius.
Når raketmotorerne tænder, sker det trinvis med en forsinkelse på få hundrededele af et sekund, hvor først tænder motor 1, så 3,4 og 2. Med 500 sensorer ombord måler Nasa enhver afvigelse fra normalen, og er der kritiske udslag, vil motorerne lukke ned.
Et særligt kritisk tidspunkt under testen er i starten, når motorerne, ifølge Nasa, øger trykkraften til 109 procent - og igen, når motorerne bliver droslet ned til 95 procent.
Omkring et minut inde i testen vil ingeniørerne også begynde de første test af gimbal-styringen, og omkring to minutter og 10 sekunder inde i testen vil man se motorerne bevæge sig i et særligt mønster, der skal udsætte motor og raket for større kræfter, end der er tiltænkt under en egentlig flyvning. Den del af testen kaldes frekvens respons testen.
I alt vil testen vare 485 sekunder og nedenstående video giver et dybere indblik i de enkelte dele af testen:
Ahh mon ikke det er 485 sekunder? Med et forbrug omkring 5700 l/s rækker de 2,8 mio liter i hvert fald ikke meget længere :)
2.8mio liter flydende ilt og brint, har de selv faciliteter til at fremstille det eller får de det leveret "udefra" i tankbiler ? Jeg har før, dog forgæves, forsøgt at finde noget på google og youtube om hvordan de gør.
meget nominelt ud ??
But who is counting?
Brændstof ankommer i 114 tankbiler og så over i 6 pramme, siger vidoen nederest på denne side.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard